Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De første sager i et stort kompleks om deling af sexvideo har givet domme på mellem 10 og 40 dages betinget fængsel. Afhøringerne af de i alt 40 sigtede fynboer skrider langsomt fremad.
I sagen, der er den omfangsmæssigt største af sin art i danmarkshistorien, hvor flere end 1.000 personer nu er blevet sigtet for at have delt en sexvideo med to 15-årige, er de første fire domme nu faldet.
Dommene har givet mellem 10 og 40 dages betinget fængsel og er betegnet som de første fire af i alt ti prøvesager, som politi og anklagemyndigheder har ført igennem først for at finde det rette strafniveau til de forventede kommende mange retssager.
Ifølge Fyns Politi dækker de ti sager, fem øst for Storebælt, fem vest for og ingen på Fyn, repræsentativt de i alt flere end 1.000 sager. Nogle af de anklagede har været i besiddelse af videoerne, nogle har delt én gang, nogle mange gange.
Det samme gør sig gældende for de fynske sager, og Fyns Politi afventer nu de ti domme, før de nu i alt 40 fynske sager kommer for retten. Oprindeligt var der 34 fynske sager, men efterforskningen har forhøjet antallet til 40.
- Man forsøger at få dem igennem så hurtigt som muligt, og når vi så har et niveau og rettens holdning, og vi er færdige med en efterforskning, laver vi anklageskrift, siger politikommissær Ann Kate Pedersen fra Fyns Politi.
Ifølge politikommissæren går afhøringer og efterforskning stille og roligt og lige som det skal.
- Ved udgangen af sidste uge havde vi afhørt 26 af de sigtede. Arbejdet skrider langsomt frem, men vi er ikke nået helt så langt, som vi havde håbet, siger Ann Kate Pedersen.
Knap 40 unge fynboer sigtet for distribution af 15-åriges sexvideo
En sexvideo med to 15-årige er blevet delt af mere end 1.000 børn og unge, der nu risikerer at blive dømt for at dele børneporno.
En større, koordineret politiaktion mod deling af børneporno finder mandag sted mod flere end 1.000 børn og unge, piger og drenge.
De sigtes for at have delt en video af to 15-årige, der har sex.
Ifølge Rispolitiet er der i alt 34 sager på Fyn mod unge, der har delt videoen. Men tallet er allerede steget, og måske er det slet ikke færdig med at vokse endnu, forklarer politikommissær Ann Kate Pedersen fra Fyns Politi.
- Der er en 37-38 stykker - og det er så dem, vi har lige nu. Det kan godt være, der ender med at komme flere. Vi ved ikke, om det slutter her. I princippet bliver der jo en ny sag, hver gang man trykker send på en video som den her, siger Ann Kate Pedersen til TV 2/Fyn.
Hun fortæller, at en række unge mandag morgen er mødt op på politigården til afhøringer.
- Vi sendte tilsigelser ud i sidste uge og er i dag gået i gang med afhøringerne af de første. Sagerne fordeler sig ud over hele Fyn. Det er unge i 18-20 års alderen, og de fleste er drenge. Jeg vil tro, at kønsfordeligen er 80-20, så der er også piger imellem, siger politikommissæren.
På landsplan er flere end 1.000 unge sigtet i sagen. Hovedparten af de sigtede har delt videoen et par gange, men der er også enkelte, som har gjort det flere hundrede gange.
Facebook opdager hyppige delinger
Videoen bliver optaget i 2015, hvor to 15-årige nordsjællandske unge har sex. Det bliver optaget af andre unge, der også er i lokalet. De aftaler at holde videoen internt i gruppen, men to af dem deler den alligevel.
Da videoen for alvor begynder at blive delt, foregår det primært på Facebook Messenger. Facebook modtager derfor rapporter om, at to videosekvenser og et billede med seksuelt materiale med personer under 18 år bliver delt hyppigt blandt unge på chat-platformen.
Delingerne foregår frem til efteråret 2017.
Fem gode råd fra Red Barnet:
Send eller del aldrig et billede eller en video af andre uden samtykke.
Slet det, hvis nogen sender andres intime billeder til dig.
Stop spredningen. Hvis du har delt, så bed modtagerne om at slette.
Sig fra, og vær med til at skabe en bedre delingskultur.
Søg rådgivning, hvis du selv er blevet ufrivilligt delt, og husk at gemme beviserne.
Facebook adviserer de amerikanske myndigheder, som virksomheden er forpligtet til. Herefter går oplysningerne via Europol til dansk politi, som indleder sagen under navnet Umbrella.
Sagen er forankret hos Nordsjællands Politi, der har arbejdet tæt sammen med Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og det Nationale Cyber Crime Center. Sammen har de koordineret indsatsen, der strækker sig over 11 ud af de 12 politikredse samt Grønland.
Kan få vidtrækkende konsekvenser for de unge
Straffen for at overtræde straffelovens paragraf 235 - distribution af børneporno - kan være hård.
Anklageren vil i hver enkelt sag vurdere, hvilken straf man vil gå efter. Kendes man skyldig i overtrædelse af paragraf 235, kommer det til at fremgå af børneattesten og kan komme til at stå på straffeattesten.
- Den her alvorlige sag, som det er, vil vi gerne bruge til at løfte de unges opmærksomhed på, at de skal lade være med at tage- og dele de her billeder. Både af sig selv og af andre. Det kan få helt uoverskuelige konsekvenser, siger Ann Kate Pedersen.
Hun forklarer, at ikke nok med at man krænker dem på filmen, så gør sig skyldig i blufærdighedskrænkelse og deling af seksuelt materiale af personer under 18.
Og så er det børneporno.
- De unge anser det ikke for at være børneporno, men bare jævnaldrende der har sex. Men straffeloven siger, at det er børneporno, når det er seksuelt materiale med børn under 18 år. De unge mennesker ser ikke alvoren i det.
Største sag i historien
Ifølge politikommissæren er sagen omfangsmæssigt den største sag indtil nu. Hun håber, at sagen kan få de unge til at indse alvoren i at dele videoer med seksuelt indhold.
- Vi ser det jo desværre temmelig tit, at vi får anmeldelser om deling af seksuelle billeder. Man sender dem til en kæreste, og så er de pludselig delt. Vores håb er, at den her omfattende og ulykkelige sag kan være med til at rejse en debat om de unges adfærd med de her billeder. For de kan ikke styre det, siger Ann Kate Pedersen.
Udover at have voldsomme konsekvenser for ofrene, når sådan materiale deles, kan det også få vidtrækkende konsekvenser for dem, som deler.
- Får du en notering på børneattesten står den der i mindst 10 år. Det betyder, at du ikke kan få job i en børnehave eller blive fodboldtræner. Hvis amerikanske myndigheder får oplysninger om forholdet, kan det også betyde problemer i forbindelse med indrejse i USA. Så det er alvorligt, og det har alvorlige konsekvenser langt ind i fremtiden, siger politikommissær Flemming Kjærside fra det Nationale Cyber Crime Center.
FAKTA: Børnepornosag fordeler sig på 11 politikredse
Flere end 1.000 unge vil i den kommende tid blive indkaldt til afhøring i en sag om deling af børneporno.
Her er en foreløbig oversigt over, hvordan sagerne fordeler sig imellem landets politikredse. Den præcise fordeling af sager mellem politikredsene kan stadig ændre sig:
Nordjyllands Politi: 55 sager.
Østjyllands Politi: 77 sager.
Midt- og Vestjyllands Politi: 62 sager.
Sydøstjyllands Politi: 50 sager.
Syd- og Sønderjyllands Politi: 35 sager.
Fyns Politi: 34 sager.
Midt- og Vestsjællands Politi: 47 sager.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: 20 sager.
Nordsjællands Politi: 286 sager.
Københavns Vestegns Politi: 151 sager.
Københavns Politi: 183 sager.
Grønlands Politi: En sag.
Kilde: Rigspolitiet
Udelukker ikke flere sigtelser
Ann Kate Pedersen forventer, at sagerne kommer videre i løbet af et par uger.
- Vi afhører i alle 40 sager, og i nogle af dem skal der yderligere afhøringer og sigtelser til. Vi kan heller ikke udelukke, at vi skal ud og snakke med flere personer, siger politikommissæren.
Hun fortæller, at der er stor forskel på, hvordan de sigtede fynboer tager imod anklagerne om at have delt børneporno.
- Nogle indrømmer, nogle vil ikke sige noget, nogle siger, at det er noget andet, der er sket. Men der er ikke andet at gøre end at møde op og få det afklaret, siger Ann Kate Pedersen.
Fem gode råd fra Red Barnet:
Send eller del aldrig et billede eller en video af andre uden samtykke.
Slet det, hvis nogen sender andres intime billeder til dig.
Stop spredningen. Hvis du har delt, så bed modtagerne om at slette.
Sig fra, og vær med til at skabe en bedre delingskultur.
Søg rådgivning, hvis du selv er blevet ufrivilligt delt, og husk at gemme beviserne.
- Men de unge mennesker, vi har til afhøring, er noget trykkede af situationen. Det er en hård omgang at komme igennem, understreger politikommissæren.
Hun håber derfor, at sagen kan være med til at skabe et øget fokus og en holdningsændring blandt unge mennesker.
- Sagen vil formentlig være skelsættende fremover. Den har været en øjenåbner for både de unge, undervisere og forældre. Det er selvfølgelig ulykkeligt for de mange unge mennesker, ikke mindst dem på videoen. Men jeg håber, at færre efter det her kommer til at dele den slags videoer fremover, siger Ann Kate Pedersen.
Dom kan få store konsekvenser
Videoen af de to 15-årige nordsjællandske unge, der har sex, blev optaget i 2015. Den blev optaget af andre unge, der også var til stede i lokalet. De aftalte at holde videoen internt i gruppen, men to af dem deler den alligevel på Facebook Messenger.
62-årig dømt for børnepornofotos og for at gramse på 12-årig på Thurø
En 62-årig mand fra København er mandag blevet idømt 18 måneders ubetinget fængsel for blandt andet at have gramset på en 12-årig dreng på en strand på Thurø tilbage i 1999.
I en sag om en overordentlig stor mængde af børneporno er en 62-årig mand fra København mandag blevet idømt et år og seks måneders fængsel ved Københavns Byret.
Udover at være i besiddelse af mere end 500.000 ulovlige, børnepornografiske billeder, viste politiets efterforskning, at den 62-årige mand også havde så mange ulovlige film, at det ville tage 133 dage at se dem alle igennem.
- Sagen er blandt de tre største sager om besiddelse af børneporno, vi har haft herhjemme, sagde specialanklager Jakob Buch-Jepsen fra Københavns Politi under et retsmøde forleden, ifølge Ritzau.
Til TV 2/FYN fortæller specialanklageren, at den 62-årige mand, der har haft et langt arbejdsliv som sælger, også er dømt for et mere end 17 år gammelt fysisk overgreb, som skete på en strand på Thurø i sommeren 1999. Offeret var en 12-årig dreng, som politiet under efterforskningen ikke har haft held til at finde.
Men da den 62-årige mand filmede overgrebet, som han selv under retsmøder har kaldt 'en leg', har det ikke haft betydning for straffen, at politiet ikke har kunnet finde og afhøre offeret.
Det har heller ikke spillet ind, at overgrebet skete for mere end 17 år siden.
- Loven er siden overgrebet blevet ændret to gange, senest i 2000, fortæller specialanklager Jakob Buch-Jepsen.
Dermed gør den normale forældelsesfrist på fem år sig ikke gældende i sagen.
Ikke nok med at den 62-årige københavner er dømt for overgrebet og for at være i besiddelse af de enorme mængder børneporno, så er han også dømt for at distribuere 25 filer med børneporno. Filerne er blevet spredt via onlinenetværket eDonky2000.
I hans lejlighed fandt danske politifolk flere end 3.000 cd'er og 36 harddiske med børnepornografi. Dansk politi gik i aktion efter en henvendelse fra schweizisk politi, som var blevet opmærksom på sælgerens aktiviteter på eDonky2000.
Og så fortsatte delinger ellers i to år. Flere end 1.000 primært unge mennesker er sigtet i sagen.
Med en dom vil de unge mennesker ikke kun få en plet på deres straffeattest. I mindst 10 år vil en dømt ikke kunne få udstedt en børneattest. Det sidste betyder, at de ikke kan arbejde i en lang række stillinger fra pædagog og skolelærer til politibetjent - ligesom de heller ikke kan blive for eksempel spejderleder eller fodboldtræner.
De to 15-årige, der optræder i sexvideoen, har ved hver prøvesag krævet en erstatning på 175.000 kroner for delingerne. Dog har retten afvist at tage stilling til spørgsmålet, netop fordi der er tale om prøvesager.
Sådan kan de blive straffet
Blufærdighedskrænkelse §232:
Hvis man bliver dømt: Kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire år. Plet på straffeattesten i minimum to år. Fremgår på børneattesten, hvis den krænkede er under 15 år.
Børneporno §235:
Hvis man bliver dømt: Kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år eller under særligt skærpede omstændigheder op til seks år. Plet på straffeattesten i minimum to år. Fremgår af børneattesten i minimum 10 år.
Kilde: Det Kriminal Præventive Råd
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.
Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.
- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.
- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.
- Gå af, Kasper
Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.
Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Flere løgne
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Fik “gult kort”
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.
Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
kopieret!
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Opdatering klokken 16.18
Bilen mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
Lastbilen mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V er nu fjernet, og højre spor er igen farbart.
På E20 Fynske Motorvej mellem frakørsel 52 Odense SV og frakørsel 53 Odense V i vestgående retning holder en havareret lastbil delvist i højre spor.
Sporet er derfor spærret, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp arbejder lige nu på stedet.
- Vi har givet tilladelse til et dækskift, inden lastbilen kan køre videre, siger vagtchef hos Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i vestgående er en bil havareret, som ligeledes spærrer højre spor.
På stedet foretages rednings- og oprydningsarbejde. Fyns Politi oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
Der er ingen meldinger om kødannelser.
Den danske landsholdsspiller Helena Elver skifter fra næste sæson til den ungarske storklub Györ.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den 26-årige Elver har skrevet under på en toårig kontrakt og skifter, når hun har spillet denne sæson færdig i Odense.
I sidste uge oplyste Odense Håndbold, at Elver har udnyttet en klausul i sin kontrakt, der betyder, at hun til sommer forlader den fynske håndboldklub. I stedet ville hun jagte et skifte til udlandet, lød det.
Barndomsdrøm
Det bliver den forsvarende Champions League-mester, der fremover får glæde af playmakeren.
- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her.
- Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Elver til den ungarske klubs hjemmeside.
Elver har været i Odense siden 2020, og tiden er inde til at søge nye udfordringer uden for landets grænser.
- Jeg har udviklet mig som person og som spiller her i Odense, og derfor er jeg også klar til et nyt eventyr efter sommer, sagde Helena Elver til Odense Håndbolds hjemmeside i sidste uge.
Elver har siden 2019 spillet 45 A-landskampe og var senest med til at hente sølv ved EM i december.
Hun var ligeledes med, da landsholdet vandt VM-bronze i 2023.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her