60 nye ansatte bare i år: Robotkomet syvdobler overskud og ansætter i hobetal

Det fynske robotfirma MiR tredobler omsætningen og leverer overskud på 35,5 millioner kroner før skat i nyt regnskab. Direktør er svært tilfreds.

Den fynske robotkomet MiR (Mobile Industrial Robot), der sidste år blev solgt til den amerikanske robotgigant Teradyne, har netop leveret sit første regnskab siden salget. 

Og resultatet er mildest talt ganske pænt.

- Det er bedre, end vi egentligt havde budgetteret med, så vi er rigtig positive, siger administrerende direktør Thomas Visti til TV 2/Fyn.

Det nye regnskab viser et overskud på 35,5 millioner kroner før skat. Det er en syvdobling i forhold til 2017-regnskabets overskud på 5 millioner kroner.

Samtidig er omsætningen ifølge direktøren vokset fra 71 millioner kroner i 2017 til 201 millioner kroner i 2018. Bruttofortjeneste er vokset fra 31 millioner kroner i 2017 til 119 millioner i 2018.

Selskabet har nu en egenkapital på 73,4 millioner kroner. 

I april 2018 blev MiR solgt til amerikanske Teradyne. Direktøren i spidsen for koncernen hedder Mark Jagiela og er fra Boston. Han betalte 1,7 milliarder kroner for det fynske robotfirma.
I april 2018 blev MiR solgt til amerikanske Teradyne. Direktøren i spidsen for koncernen hedder Mark Jagiela og er fra Boston. Han betalte 1,7 milliarder kroner for det fynske robotfirma.

Ansætter massivt

- Det viser bare, at vi har formået at skabe en god bundlinje samtidig med, at vi har investeret i vores vækst. Så det er vi meget tilfredse med, siger Thomas Visti.

Ifølge regnskabet har MiR investeret massivt i produktudvikling, i opbygningen af et globalt distributions-netværk og i etablering af egne salgsorganisationer og i nogle tilfælde datterselskaber i lande som USA, Spanien, Tyskland, Singapore og Kina

Thomas Visti forventer fortsat vækst i 2019. 

- Vi forventer fortsat vækst. Første kvartal i år er gået lige såp godt. Vi investerer voldsomt i nye medarbejdere og nye markeder. Bare i år har vi ansat 60 nye medarbejdere allerede nu. Og vi har 30 åbne stillinger, så det går stærkt.

Oversigt

    Oversigt