23-årige Simone Rasmussen har boet en måned i sin egen lejlighed. Her bestemmer hun helt selv. Sådan har det ikke altid været. Som barn var hun anbragt først på en institution og fra hun var seks år i en plejefamilie.
I dag kalder hun sin plejemor for 'mor' og hun vil ikke bytte hende for noget som helst.
Simone Rasmussens verden blev dog kortvarigt rystet, da hun gik i 8. klasse. Hendes sagsbehandler mødte op på skolen til en samtale, hvor det kom frem, at hjemkommunen ville flytte hende og hendes søstre til en ny plejefamilie.
Selvom det ikke lykkedes kommunen at fjerne hende fra plejefamilien, fik det konsekvenser for hendes syn på det offentlige, der skulle varetage hendes barndomsliv.
- Det har sat sig som en mistillid til systemet. Dem der var ansat til at tage vare på mig og mine søstre havde pludselig en anden agenda, fortæller hun.
Det handlede nemlig om penge, for den plejefamilie, hun og søstrene boede hos, var for dyr.
Det bekræfter hendes plejemor, der efterfølgende måtte kæmpe med kommunen for at få lov til at beholde pigerne.
Det sætter spor
Simone Rasmussen blev derfor boende, men hendes reaktion på episoden ligner den, Børns Vilkår ser hos børn, der bliver flyttet fra en familie til en anden - nogle få helt uden varsel.
Det fortæller Anne Kappelgaard Bové, specialkonsulent ved Børns Vilkår.
- De her brud på relationer har kæmpe konsekvenser. Det betyder, at et er svært for børnene at have relationer til andre. Det sætter spor af mistillid. De oplever, at de ikke er værd at tale med. De får dårligt selvværd og selvtillid, og de har svært ved at tro på, at andre mennesker vil dem det godt, siger hun.
Derfor mener Anne Kappelgaard Bové, at det er tid til at sætte mere fokus på børnene og på at inddrage dem i deres egen sag i det offentlige.
Det blev afgørende for Simone
Simone Rasmussen ser det i dag som helt afgørende for hendes liv, at hun fik lov til at blive hos sin plejefamilie, til hun selv kunne tage ansvar for sit liv.
- Jeg fik lov til at være barn i noget, der minder om en kernefamilie. De puttede os om aftenen, gav os krammere når vi havde brug for det, spurgte hvordan vores dag havde været, lavede mad og lektier med os. Alle de hyggelige familie-ting. Det har reddet alt, siger hun.
Hun ville dog gerne have været samtalen på skolen i 8. klasse foruden, og hun efterlyser i dag mere fokus på anbragte børns rettigheder. Dem er hun selv først blevet bekendt med, da hun for nylig blev frivillig i De Anbragtes Vilkår.
- Jeg ville have haft glæde af nogle som dem, da jeg var barn. De kan varetage de rettigheder, man har som anbragt barn, og hjælpe dem, siger hun.
Formand for Folketingets Socialudvalg, Rosa Eriksen (M) forstår godt ønskerne fra både Børns Vilkår og Simone Rasmussen. Og hun peger på, at udvalget lige nu arbejder på en plejefamiliereform.
Hvordan vil du sikre, at kommunerne bliver bedre til at håndtere de her sager?
- Der kommer noget efteruddannelse. Vi mangler den gode faglighed. Vi skal også sørge for, at der er helt klare retningslinjer for, hvordan man håndterer det, når et barn skal anbringes. Og vi skal sørge for, at vi har klare retningslinjer for, hvordan man håndterer sager, når man har en formodning om, at et barn skal anbringes, siger hun.
Fortid skal bruges i fremtiden
En barndom som anbragt, har altså sat unødvendigt uudslettelige spor hos Simone Rasmussen. Derfor har hun også taget en beslutning for sin fremtid, der er præget af hendes fortid.
I dag læser hun statskundskab på Syddansk Universitet, fordi hun vil ud og gøre en forskel for anbragte børn.
- Jeg vil kæmpe for udsatte børn- og unges rettigheder. Og jeg vil forsøge at påvirke politik i en retning, der gør, at der også bliver taget hånd om dem, siger Simone Rasmussen.
TV 2 Fyn har tidligere skrevet om anbragte børn, der blev fjernet fra plejefamilien uden varsel.