Både meteorologer og politi advarer om risiko for store mængder regn på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lørdag kommer til at byde på både skybrud og torden hen over Fyn. Vær klar til masser af vand, lyder det fra Fyns Politi.
Fynboerne risikerer både skybrud og torden i løbet af lørdagen, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, som har udsendt et varsel, der gælder fra lørdag morgen klokken syv og 12 timer frem.
Også Fyns Politi gør opmærksom på, at fynboerne skal forberede sig på store mængder regn.
Varm og overskyet fredag på Fyn
Fredag bliver en skyet og lun affære, mens weekenden byder på sol og sommervejr.
Fredag morgen starter med en frisk vind fra østlig retning, som dog vil aftage hurtigt. Det er skyet, men de mange skyer holder på varmen, så dagen starter lunt med temperaturer op mod 15 grader.
Selvom der hele dagen i gennem vil være overskyet, bliver det op mod 20 grader. Der vil desuden være risiko for byger.
Henover weekenden stiger temperaturen, og det lader til at holde tørt bortset fra lørdag, hvor der stadig kan forekomme byger. Starten af næste uge byder på sol og varme, hvor fynboerne tirsdag kan opleve op mod 24 grader.
- Vær forberedt på at modtage meget vand, lyder det fra Fyns Politi i et tweet.
Tordenbyger ujævnt fordelt
Ifølge DMI er det fugtig luft, der giver anledning til de kraftige byger lørdag.
- Lige nu er risikoen for skybrud størst over den centrale del af landet. Bygerne bliver ujævnt fordelt, og der kan lokalt komme op til 30 millimeter regn, lyder det fra DMI.
De store mængder regn kan betyde oversvømmede kældre, vejbaner og viadukter.
Tordenvejret medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer, og generelt skal man ikke opholde sig på store åbne områder, eksempelvis fodboldbaner, eller under træer.
DMI risiko for lokale skybrud og torden : https://t.co/7kpLEKVvuL pic.twitter.com/mhE0t3x9KW
— DMI (@dmidk) June 12, 2020