12. jun. 2020 kl. 6:43
Fyn
Louise Koustrup

Varm og overskyet fredag på Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag bliver en skyet og lun affære, mens weekenden byder på sol og sommervejr.

Fredag morgen starter med en frisk vind fra østlig retning, som dog vil aftage hurtigt. Det er skyet, men de mange skyer holder på varmen, så dagen starter lunt med temperaturer op mod 15 grader.

Læs også: Drive-in i Odense: Musikhungrende fynboer fik sulten stillet bag bilens forrude
Gå tilbage Del
11. jun. 2020 kl. 22:06

Drive-in i Odense: Musikhungrende fynboer fik sulten stillet bag bilens forrude

Sara Fuglsig

Torsdag har fynboerne glæde af Anden, Malk De Koijn og Mads Langer, der alle i løbet af aftenen indtager drive-in-scenen på parkeringspladsen ved Jyske Bank Arena.

På parkeringspladsen ved Jyske Bank Arena i Odense holder torsdag i alt 600 biler spækket med musikglade og underholdningshungrende fynboer sirligt i rækker ved siden ad hinanden.

Alle bilerne vil være rettet mod en stor scene, hvor både Anders 'Anden' Matthesen, Malk De Kojn og Mads Langer i løbet af aftenen vil træde op og underholde de fremmødte.

Bag koncerterne står Live Nation, og torsdagens arrangementer lægger sig ind i en række på i alt 13 drive-in-oplevelser, der startede i Odense onsdag, og som løber en uge frem.

Anden åbner scenen

Arrangementerne opleves fra egen bil, og lyden kan høres gennem bilernes radio.

Først på aftenen gik komikeren Anders Matthesen, der nok af de fleste er bedre kendt som Anden, på scenen og fremførte en forkortet version af sit onemanshow "Anden bringer ud".

 - Jeg glæder mig helt vildt til at optræde under åben himmel på en helt ny måde. Jeg er superspændt. Jeg synes selv, at det er et af de sjoveste shows, jeg har lavet, og jeg håber, der bliver storgrinet igennem bilerne, ligesom der er blevet, når jeg har optrådt med showet i salene, siger Anders Matthesen til Live Nation forud for arrangementet.

- Det bliver ekstremt forløsende endelig at vende tilbage til scenen og frem for alt mit publikum, selvom det bliver på en ny måde med glas imellem os, siger han.

Mellemrubrik

Efter de comedy-glade fynboer forlod stedet, indtog et nyt hold parkeringspladsen, og de bliver underholdt af den danske rapgruppe Malk De Koijn, som fylder den fynske sommeraften med deres underfundige rim, kreative beats og indforståede referencer.

Deres koncert i Odense er den sidste i en række af fem. Inden koncerten i Odense var rap-gruppen en tur forbi Aalborg og Aarhus.

Hele aftenen rundes af med kunstneren, som man næsten kan kalde for hele konceptets skaber, nemlig sangeren Mads Langer.

Han var den første i verden, der tog drive-in koncertkonceptet til sig, og historien går i skrivende stund viralt i hele verden med artikler og interviews i både L.A. Times, New York Post, BBC, NME og Forbes Magazine.

Mads Langer selv havde ikke forventet, at han med sine drive-in-koncerter ville markere sig i hele verden.

- Jeg oplevede, at der faktisk blev skabt et ret intimt rum mellem mig og publikum, da jeg spillede min første ’drive in’ koncert. Det er som at spille for fire mennesker – bare gange 600, siger han til Live Nation.

Selvom der hele dagen i gennem vil være overskyet, bliver det op mod 20 grader. Der vil desuden være risiko for byger.

Læs også: Markant fald i udbuddet af ejerlejligheder og villaer på Fyn
Gå tilbage Del
11. jun. 2020 kl. 19:26
Fyn

Markant fald i udbuddet af ejerlejligheder og villaer på Fyn

Nybolig/PR

Coronakrisen har ramt boligmarkedet, og på boligsiden Boliga.dk har de registreret det laveste udbud af boliger nogensinde. Købere er der til gengæld nok af.

Friske tal fra boligsiden Boliga.dk viser, at der er sket et markant fald i antallet af udbudte ejerlejligheder og villaer.

Det er faldet med 12 procent på Fyn siden sidste år.  Det svarer til, at der er sat 626 færre boliger til salg i forhold til sidste år.

“Vi har haft det største antal brugere nogensinde i maj”

— Laust Farver, direktør, Boliga.dk

- Vi har aldrig nogensinde registreret et lavere udbud af boliger. Vi kan se på tallene, at det er gået gevaldigt ned efter nedlukningen, siger Laust Farver, der er direktør for Boliga.

Rekordstor købsinteresse

Men selvom der er mangel på sælgere og boliger, er der i den grad boliginteresserede købere på boligsiden.

- Vi har haft det største antal brugere nogensinde i maj. Der er altså en meget stor købsinteresse, siger Laust Farver.

Skævheden i udbud og efterspørgsel kan få konsekvenser for køberne, da boligpriserne kan stige. Det har dog ikke haft konsekvenser for salgspriserne endnu, oplyser Laust Farver.

Frygter liggetidspest og lav salgspris

Sælgerne er blevet presset af coronakrisen, hvilket også har været grunden til, der har været et meget lavt udbud.

- Coronakrisen og den usikre økonomiske fremtid har fået mange potentielle sælgere til at trække følehornene til sig, siger Laust Farver, der er direktør for Boliga, og fortsætter:

- Man vil som sælger gerne undgå liggetidspest, altså at en bolig ligger til salg for længe, for det gør den normalt mindre attraktiv. Desuden så køberne ved nedlukningen ind i et stormvejr, og kunne blive nervøse for at få en for lav salgspris, siger han.

Laust Farver regner med, at sælgerne fortsat holder vejret og afventer den kommende tid, men at salget stille og roligt begynder igen.

De fynske kommuner har oplevet forskellige fald i udbuddet af ejerlejligheder og villaer. Værst er det i Nyborg, hvor der er sat 22 procent færre boliger til salg i 2020 sammenlignet med forrige år.

Kommune Fald i procent
Nyborg 22
Svendborg 17
Middelfart 16
Faaborg-Midtfyn 13
Nordfyns 13
Kerteminde 12
Assens 11
Odense 9
Ærø 2
Langeland 2
I alt 12

Henover weekenden stiger temperaturen, og det lader til at holde tørt bortset fra lørdag, hvor der stadig kan forekomme byger. Starten af næste uge byder på sol og varme, hvor fynboerne tirsdag kan opleve op mod 24 grader.

25. dec. 2024 kl. 6:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.

Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.

I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.

Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

24. dec. 2024 kl. 8:36

Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.

Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.

Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.

24. dec. 2024 kl. 7:00
Fyn
Ole Holbech

Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer

LYT
Del
Link
kopieret!

De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.

Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.

Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.

Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.

Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.

3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.

Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.

- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.

Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.

Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.

Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.

Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.

Region Syddanmark
Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.

- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.

Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.

- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.


Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her