Bidende kold dag med udsigt til sne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Torsdag bliver en rigtig vinterdag med bidende kulde og sne til hele Fyn.
Beboerne på Sydfyn kan allerede fra morgenstunden se frem til et nyt lag sne.
Og resten af fynboerne bliver heller ikke snydt. Hen mod middag breder snedækket sig til hele Fyn.
På grund af lidt højere temperaturer kan det dog gå over i slud i den sydlige del. Men det er altså en fordel at huske hue og handsker alligevel.
Det bliver en blæsende dag, som vil føles bidende kold.
Flere centimeter sne
Der, hvor der kommer mest sne, kan fynboerne se frem til tre til fire centimeter. Temperaturen holder sig omkring frysepunktet, mens den kan snige sig op på en enkelt plusgrad omkring øerne.
Frem mod weekenden er der gråvejr på programmet og nogle enkelte snebyger.
Temperaturerne kommer til at ligge omkring frysepunktet de kommende dage.