Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet kalder krysantemumbomben for et unikt stykke håndværk. I de rette hænder er det noget af det flotteste fyrværkeri, men i de forkerte, noget af det farligere, siger han.

- Den er ikke lavet som en bombe, der skal sprænge ting i luften. Men den er lavet til at skulle skydes højt op på himlen, og antænde der.

Dermed slår Peter Hald også fast, at en krysantemumbombe på ingen måde er lavet til sprængning nær jordoverfladen.

- Ideen er, at den skal løftes op, så den tegner en stor ”krysantemumblomst” af stjerner på himlen.

Ekstremt eksplosiv med livsfarlig lunte

Bomben består af flere lag. Lunten tænder først en krudtladning, som skal skyde selve bomben op af affyringsrøret. I affyringen tændes en forsinkelse, og når bomben er kommet helt til tops, tænder den en kraftig krudtladning midt i bomben. Den ladning sprænger bomben og spreder de brændende stjerne. Princippet er som i en almindelig raket, bare mere symmetrisk og ofte en del større.

- Stjernerne inde i sådan en, er tunge, brændende stykker krudt, der bliver kastet ud med høj fart. Man skal forestille sig marmorkugler, blot lavet af krudt, siger Peter Hald.

Når det så galt, og bomben sprænger før tid, så skyldes det formentligt, ifølge Peter Hald, at lunten går af før den, der tænder den, er klar over det.

- Den lunte, som sidder på sådan en krysantemumbombe, er lavet til at skulle stikke op af et affyringsrør. Og selvom den måske er over én meter lang eller længere, så er den lavet af sortkrudt, pakket ind i papir. Sådan en lunte brænder på en brøkdel af et sekund, siger han.

For enden af lunten er en almindelig, grøn, langsom lunte, som de kendes fra andet fyrværkeri. Det er den, der skal give tiden til at komme på sikker afstand. Hvis man korter lunten af eller bare tror, at man har masser af tid, så når personen der tænder ikke langt nok væk, og det i tilfælde opstår ulykken.

Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra 2 til 10 tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri som er ufarligt, når man bruger det forkert.

Ledelse siger ja

Ifølge bold.dk’s oplysninger har OB-ledelsen afstemt, at man vil vende tommelfingeren opad til et bud på minimum 7,5 millioner kroner.

Et beløb, der frister flere udenlandske bejlere, og som altså er langt fra den rekordsum, der blev talt om, at Slotsager kunne indbringe.

Både tidligere sportsdirektør Björn Wesström og nuværende sportsdirektør Troels Bech har flere gange givet udtryk for, at en kontraktforlængelse var et ønske, men det til trods er det altså ikke lykkes parterne at blive enige om en aftale.

I sommer afviste OB kategorisk et bud på 15 millioner kroner fra østrigske Sturm Graz.

Slotsager var i september inkluderet som en ud af fire danskere på den eksklusive Golden Boy-liste.

Flere konkurser bag sig

Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.

Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”

Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.

På Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”

Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.

I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.

Er video en advarsel?

Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.

Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.

- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.

Men hans skæbne er uvis.

Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.

Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.

- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.

Ekspert: - Ustabilt og usikkert

Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.

Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.

Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.

- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.

Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.

- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.

Asylsager sat i bero

Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.

Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.

Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.

Vækker debat på Christiansborg

Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.

Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.

Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.

- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.

Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.

- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.