Bødeindtægter fra fotovogne faldt for første gang i fem år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Siden 2014 er det kun gået én vej med bødeprovenuet fra politiets fotovogne. Sidste år var anderledes.
For første gang siden år 2014 er bødeindtægterne fra politiets automatiske trafikkontrol (ATK) faldet.
Det viser en aktindsigt hos Rigspolitiet i brugen af fotovogne og stationære fartkameraer, også kaldet stærekasser.
Således blev det til 821 millioner kroner i bøder til fartsyndere fra ATK-indsatsen sidste år mod 871 millioner i 2017.
Det faldende bødebeløb modtages positivt hos FDM, interesseorganisation for danske bilejere.
- Det er kun glædeligt, for det tyder på, at færre så har kørt for stærkt. Og så vil vi gerne rose politiet for, at fotovognene er blevet mere synlige, ved at der for eksempel bliver skiltet med mulig fartkontrol, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.
Faldet i bødeindtægterne kommer, samtidig med at Vejdirektoratet har opstillet i alt 20 stærekasser. Den eneste på Fyn står på Bogensevej i Næsby ved Odense.
Kameraerne i stærekasserne kommer fra fotovogne, og derfor er der målt knap 11.000 færre timer med fotovogne sidste år sammenlignet med 2017.
Mere i byzoner
Tæller man stærekasserne med, har der dog været 5.365 timers mere ATK-kontrol i 2018. Hvordan politiet helt overordnet placerer fotovognene, har dog ikke ændret sig.
Data fra Rigspolitiet viser nemlig, at fotovogne i 2018 holdt cirka dobbelt så mange timer på veje, der normalt betegnes som byzone sammenlignet med landeveje.
Det var også tilfældet i 2017.
Stærekasser blitzer redningsfolk på stribe - og det koster tid
De nye fartkontroller kan ikke skelne mellem udrykning og almindelige biler. Det koster både tid og bekymringer for ambulancer og brandbiler.
Stærekasserne langs vejene fanger fartsyndere, men de skaber store problemer for ambulancer og brandbiler. Redningsfolk bliver nemlig også blitzet, når de kører for stærkt med udrykning, og det koster både tid og bekymringer for beredskaberne, der må bruge timevis på at få bøderne annulleret i systemet.
Det fortæller DR Nyheder.
Alene i Region Syddanmark, hvor Ambulance Syd kører ambulancer, har man på tre måneder skulle behandle 60 sager. Men problemet er ikke kun syddansk, mener Danske Beredskaber.
- Det er et landsdækkende problem, og vi møder stærekasser rigtig tit. Med tanke på, at der måske kommer flere, er det noget, vi bliver nødt til at tage stilling til fremadrettet, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef til DR Nyheder.
Kæmpe tidsspild
Der er 20 stærekasser på 11 placeringer i Danmark. Men ofte står de ved indfaldsveje til blandt andet sygehuse, så udrykningskøretøjer bliver ofte blitzet. Det administrative arbejde tager hurtigt en del tid, mener Danske Beredskaber.
- Det kan nemt kan tage en time til halvanden per bøde, og hvis du så ganger det op med de 40.000 kørsler, det danske brandvæsen har årligt, bliver det til en del timer, siger Bjarne Nigaard til DR Nyheder.
Hos Ambulance Syd har man behandlet 60 sager på tre måneder. Alle sager er blevet annulleret, men det koster en del mandetimer hos vagtcentralen at få udredt bøderne.
- Derfor ville vi ønske, at der var en teknisk løsning, der gjorde, at man kunne skille udrykningskøretøjerne fra, siger driftschef Allan Mose til DR Nyheder.
"Bøvl"
Samme ønske kommer fra Sydvestjysk Brandvæsen.
- Det kan ikke være rigtigt, at vi hver gang skal igennem det her administrative bøvl for at komme af med de her bøder igen. Det er en utryg ventetid for mine medarbejdere, siger beredskabschef Jens Mølgaard DR Nyheder.
Stærekasserne er et pilotprojekt mellem Vejdirektoratet og Rigspolitiet. Det er Vejdirektoratet, der står for placeringen af vognene, at udstyret fungerer, og at billederne bliver sendt til politiet. Det er herefter Rigspolitiet, der sender bøderne ud.
Politiet forstår frustration
Derfor skal ændringerne i stærekasserne være et samarbejde, fortæller Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.
- Når der er tale om pilotprojekter, så vil der opstå uhensigtsmæssigheder, og dem skal vi tage hånd om sammen med Rigspolitiet, så vi får lavet noget, der er smidigere end i dag, siger hun til DR Nyheder.
Det bakker man op om i Rigspolitiet, hvor man forstår beredskabernes frustration over systemet.
- De bruger mange ressourcer på at redegøre for, hvem der kører, hvornår de kører og hvorfor, så det kan jeg sagtens forstå. Det er noget, vi er opmærksomme på, det er noget, vi tager til os, og det er noget, vi sammen med Vejdirektoratet finder en løsning på, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Det Nationale Færdselscenter til DR Nyheder.
Byzone defineres normalt af Vejdirektoratet som veje, hvor man må køre 70 kilometer i timen eller derunder - på Bogensevej må man på den strækning, hvor stærekassen står, kun køre 50 kilometer i timen. På en landevej må man i stedet køre 80 eller 90 kilometer i timen.
Men forskning viser, at ulykker på grund af fart langt oftest sker på landevejene.
Færdselssikkerhedskommissionen konkluderede i 2013, at 75 procent af dødsulykkerne, hvor fart er en faktor, sker på landevejene.
I byerne er der til gengæld oftest langt mere trafik og derfor mulighed for at kontrollere flere trafikanter.
Politiets fokus på veje med lave hastighedsbegrænsninger undrer Torben Lund Kudsk.
- I byen skyldes ulykkerne oftest vigepligtsforseelser. Og en fotovogn hjælper ikke i krydsulykker, hvor man sjældent kører over 50 kilometer i timen.
- Vi synes, det er ærgerligt, at de sparsomme ressourcer til fartkontrol bruges på den måde. For der er ingen tvivl om, at fotovognene kan øge færdselssikkerheden.
Trods stærekasser: Der køres fortsat meget hurtigt på Bogensevej
Den seks uger gamle stærekasse på Bogensevej i Odense har registreret at godt to procent af de målte bilister kørte for stærkt.
Det kniber ikke overraskende for bilister landet over med at holde sig fra at trykke for hårdt på speederen.
“Meningen er ikke, at der skal udstedes bøder”
Det viser beregninger, som TV2 har lavet på baggrund af en aktindsigt hos Rigspolitiet om de stærkt kritiserede såkaldte stærekassers resultater de første måneder.
Ifølge TV2's opgørelse har stærekassen på Bogensevej i Odense registreret, at 2,06 procent af de målte bilister kørte for stærkt.
Næstflest fartsyndere
Stærekassen i Odense har holdt øje med bilisterne på Bogensevej siden 2. november, og er den af landets 11 stærekasser, som har registret næstflest fartsyndere.
Kun på Vildsundvej på Mors er der registreret flere. Her er andelen af fartbilister til gengæld helt oppe på 3,76 procent. I den modsatte ende af skalaen ligger bilisterne på Grenåvej i Aarhus. Her er andelen nede på 0,12 procent.
Tallene er dog usikre, men kan sagtens være højre. Blandt andet kan stærekasserne - som officeilt hedder ATK standere - ikke måle motorcykler. Og de kan som regel heller ikke se, om en bil kører med trailer eller campingvogn og derfor burde køre langsommere.
Har kontrollen en effekt?
Formålet med stærekasserne er at få bilisterne til at sænke farten på strækningerne, der er udpeget som havende problemer med fart og ulykker.
Fakta
Målingen af bilister på Bogensevej i Odense sker i begge retninger. Her er opsat to stærekasser, som officielt hedder ATK standere. ATK er en forkortelse af automatisk trafikkontrol.
Tallene, som TV2 har modtaget, dækker perioden mellem 2. oktober og 6. december. Men det har ikke været muligt for TV2 at få tal for alle dage for hver af de 11 strækninger, og der kan derfor ikke laves nogen overordnede konklusioner på baggrund af tallene.
Tegn på nedgang i fartsyndere
Men selvom antallet af blitzede bilister varierer fra dag til dag, indikerer TV2's beregninger, at der på flere strækninger er en svag nedgang i fartsyndere. Det vækker glæde hos både politi og Vejdirektoratet.
- Meningen er ikke, at der skal udstedes bøder. For os gælder det om at få den generelle hastighed ned. Så vi er kun glade, hvis det har en effekt. Men det er svært at konkludere meget endnu, og vi må vente og se langtidseffekten af det, siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet.
13.000 blitzet
De nyeste statistikker fra Vejdirektoratet viser, at høj hastighed er en faktor i 42 procent af dødsulykkerne på vejene i Danmark.
I alt viser TV 2's beregninger, at lidt over 13.000 blev blitzet af stærekasserne i perioden. Det svarer til en halv procent af alle de registrerede bilister.
- Derfor opfordrer vi politiet til at bruge dem så effektivt som muligt, og det er altså på landevejene, at en overvældende stor del af de alvorlige ulykker sker, siger Torben Lund Kudsk.
2.045 timers kontrol i Odense
Den kommune med det klart højeste kontroltryk er København. Her holdt fotovogne med blitzen klar i samlet 5.011 timer. På andenpladsen ligger Aalborg med 2.623 timer.
Odense ligger på femtepladsen med 2.045 timers kontrol. Det resulterede i bøder udskrevet for i alt 21,8 millioner kroner.
Ekstra Bladet skrev i december, at Københavns Politi i sin trafiksikkerhedsanalyse i 2017 vurderede, at "bilernes hastighed ikke er en hyppigt forekommende årsag til trafikulykkerne i København".
Fartgrænsen var på 50: Kørte 109 kilometer i timen
Politiet gennemfører i denne uge landet over en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser. I Faaborg kørte en bilist mere end dobbelt så hurtigt, som han måtte.
I denne uge sætter politiet ekstra meget fokus på hastighedsovertrædelser landet over. Allerede på førstedagen blitzede Fyns Politi en bilist, som kørte 59 kilometer i timen for stærkt.
Det var under et tættere bebygget område, hvor man normalt kun må køre 50 kilometer i timen, men her blev bilisten målt til at køre 109 kilometer i timen.
- I denne her uge propper vi lidt ekstra ressourcer ind på færdselsafdelingen - og særligt på hastighedsovertrædelser. Vi laver almindelige hastighedskontroller med laser, og i går havde vi en voldsom overtrædelse med ham, der kørte 109 kilometer i timen. Så det er jo et virkelig godt eksempel på, at vi holder fast og bliver ved man at holde de her kontroller, siger politikommissær Preben Ingemansen til TV 2/Fyn.
Fra 2012 – 2017 omkom der 416 personer i en trafikulykke, hvor mindst en af de involverede parter kørte for stærkt. I 72 procent af de ulykker var farten en medvirkende årsag til, at ulykken opstod. De sidste 28 procent var farten direkte årsag til, at ulykken blev med dødelig udgang.
Fyns Politi skal være mere fysisk til stede ude på de strækninger, hvor folk kører for stærkt. Som borger kan man også henvende sig, hvis man mener, at der er en vej, hvor folk kører alt for stærkt alt for tit.
- Vi kommer til at være i de fleste områder på Fyn. Typisk fungerer det også sådan, at vi rykker ud på borgerhenvendelser. Ellers har vi med denne her kampagne syv fastlagte målestrækninger, som vi sætter særlig fokus på. Derudover har vi også en masse analyser, som viser, hvor der gennemsnitligt også bliver kørt for stærkt. Der kommer vi naturligvis også til at være, siger Preben Ingemansen.
Laserstråler fanger bilisterne
Fotovognene, som politiet benytter, kan måle hastigheder med 3D-laserstråler, som er monteret med to digitale kameraer med forskellig størrelse af linser. Der er også et fremadrettet kamera i fotovognens forrude, som betjenten kan aktivere, hvis der kommer en bilist eller motorcyklist uden nummerplade foran. Selve laseren i fotovognene måler omkring 75 meter frem. Denne her type fotovogne med 3D-laserstråler er blevet brugt i politiet siden 2017.
En fælles aftale
Den landsdækkende kontrol indgår i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller. Det er TISPOL, som er et europæisk færdselspolitisamarbejde, der arrangerer indsatsen mod hastighedsovertrædelserne - og det er blevet til et fælles arrangement i denne her uge, hvor der er et helt særlig fælles fokus på hastighedsovertrædelser.
- Det giver en særlig synergieffekt, når alle politikredse har fokus på det samme. Fart er meget farligt, og nye tal fortæller også, at farten spiller en afgørende rolle, når man taler liv og død i trafikken, siger politikommissæren.
| Fartgrænse 50 km/t | ||
|---|---|---|
| Fartoverskridelse (km/t) | Bødetakst (kr.) | Klip eller frakendelse |
| 51-59 | 1000 | - |
| 60-64 | 1500 | - |
| 65 | 2500 | - |
| 66-69 | 3000 | Klip i kørekortet |
| 70-79 | 3500 | Klip i kørekortet |
| 80 | 4000 | Klip i kørekortet |
| 81-84 | 4000 | Betinget frakendelse |
| 85-89 | 4500 | Betinget frakendelse |
| 90-94 | 5000 | Betinget frakendelse |
| 95-99 | 6000 | Betinget frakendelse |
| 100 | 6500 | Betinget frakendelse |
| 101- | 6500+ | Ubetinget frakendelse |
Manden der blev blitzet i Faaborg, kan se frem til en bøde på over 6500 kroner samt en ubetinget frakendelse af kørekortet.
Rigspolitiet, der er ansvarlig for ATK-indsatsen, har ikke ønsket at stille op til interview.
Efter fremsendelse af tre spørgsmål oplyser Rigspolitiet, at det først kan svare skrifteligt inden for en til to uger.
Laveste bøder i Nyborg
Ifølge tallene fra Rigspolitiet er det på Sjælland, at folk kører hurtigst, når de bliver blitzet.
En bøde lød i gennemsnit på 2.262 kroner, når en bilist blev blitzet i en fotovogn i Greve Kommune sidste år. Det viser data fra Rigspolitiet over politiets brug af fotovogne i år 2018.
Her var de gennemsnitlige bøder størst
1. Greve Kommune: 2.262 kroner.
2. Faxe Kommune: 2.036 kroner.
3. Solrød Kommune: 1.947 kroner.
4. Allerød Kommune: 1.915 kroner.
5. Hillerød Kommune: 1.762 kroner.
6. Tårnby Kommune: 1.736 kroner.
7. Lolland Kommune: 1.710 kroner.
8. Skanderborg Kommune: 1.675 kroner.
9. Ikast-Brande Kommune: 1.673 kroner.
10. Brøndby Kommune: 1.633 kroner.
11. Gladsaxe Kommune: 1.624 kroner.
12. Haderslev Kommune: 1.623 kroner.
13. Sønderborg Kommune: 1.613 kroner.
14. Egedal Kommune: 1.601 kroner.
15. Langeland Kommune: 1.594 kroner.
Kilde: Data fra Rigspolitiet over politiets placeringer af fotovogne i 2018.
Det er det højeste i landet, og det kunne tyde på, at der bliver kørt ekstrastærkt i kommunen på den københavnske vestegn.
For at få en fartbøde, der er højere end 2.000 kroner, skal man køre mindst 40 procent over hastighedsgrænsen.
I Nyborg Kommune kører de tilsyneladende pænest - her lød en gennemsnitlig fartbøde nemlig på det laveste på landsplan med 1.277 kroner.
Købmand håber på ny lukkelov
kopieret!
En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.
Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.
- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.
Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her