12. apr. 2019 kl. 6:18
Fyn
Johan Gadegaard - Ritzau Scanpix

Bødeindtægter fra fotovogne faldt for første gang i fem år

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Siden 2014 er det kun gået én vej med bødeprovenuet fra politiets fotovogne. Sidste år var anderledes.

For første gang siden år 2014 er bødeindtægterne fra politiets automatiske trafikkontrol (ATK) faldet.

Det viser en aktindsigt hos Rigspolitiet i brugen af fotovogne og stationære fartkameraer, også kaldet stærekasser.

Således blev det til 821 millioner kroner i bøder til fartsyndere fra ATK-indsatsen sidste år mod 871 millioner i 2017.

Det faldende bødebeløb modtages positivt hos FDM, interesseorganisation for danske bilejere.

- Det er kun glædeligt, for det tyder på, at færre så har kørt for stærkt. Og så vil vi gerne rose politiet for, at fotovognene er blevet mere synlige, ved at der for eksempel bliver skiltet med mulig fartkontrol, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.

Faldet i bødeindtægterne kommer, samtidig med at Vejdirektoratet har opstillet i alt 20 stærekasser. Den eneste på Fyn står på Bogensevej i Næsby ved Odense.

Ole Holbech
Fyns første stærekasse blev i november 2018 taget i brug på Bogensevej i Odense.

Kameraerne i stærekasserne kommer fra fotovogne, og derfor er der målt knap 11.000 færre timer med fotovogne sidste år sammenlignet med 2017.

Mere i byzoner

Tæller man stærekasserne med, har der dog været 5.365 timers mere ATK-kontrol i 2018. Hvordan politiet helt overordnet placerer fotovognene, har dog ikke ændret sig.

Data fra Rigspolitiet viser nemlig, at fotovogne i 2018 holdt cirka dobbelt så mange timer på veje, der normalt betegnes som byzone sammenlignet med landeveje.

Det var også tilfældet i 2017.

Læs også: Stærekasser blitzer redningsfolk på stribe - og det koster tid
Gå tilbage Del
27. mar. 2019 kl. 10:01
Fyn

Stærekasser blitzer redningsfolk på stribe - og det koster tid

Arkiv / Alexander Aagaard

De nye fartkontroller kan ikke skelne mellem udrykning og almindelige biler. Det koster både tid og bekymringer for ambulancer og brandbiler.

Stærekasserne langs vejene fanger fartsyndere, men de skaber store problemer for ambulancer og brandbiler. Redningsfolk bliver nemlig også blitzet, når de kører for stærkt med udrykning, og det koster både tid og bekymringer for beredskaberne, der må bruge timevis på at få bøderne annulleret i systemet.

Det fortæller DR Nyheder.

Alene i Region Syddanmark, hvor Ambulance Syd kører ambulancer, har man på tre måneder skulle behandle 60 sager. Men problemet er ikke kun syddansk, mener Danske Beredskaber.

- Det er et landsdækkende problem, og vi møder stærekasser rigtig tit. Med tanke på, at der måske kommer flere, er det noget, vi bliver nødt til at tage stilling til fremadrettet, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef til DR Nyheder.

Kæmpe tidsspild

Der er 20 stærekasser på 11 placeringer i Danmark. Men ofte står de ved indfaldsveje til blandt andet sygehuse, så udrykningskøretøjer bliver ofte blitzet. Det administrative arbejde tager hurtigt en del tid, mener Danske Beredskaber.

- Det kan nemt kan tage en time til halvanden per bøde, og hvis du så ganger det op med de 40.000 kørsler, det danske brandvæsen har årligt, bliver det til en del timer, siger Bjarne Nigaard til DR Nyheder.

Hos Ambulance Syd har man behandlet 60 sager på tre måneder. Alle sager er blevet annulleret, men det koster en del mandetimer hos vagtcentralen at få udredt bøderne.

- Derfor ville vi ønske, at der var en teknisk løsning, der gjorde, at man kunne skille udrykningskøretøjerne fra, siger driftschef Allan Mose til DR Nyheder.

"Bøvl"

Samme ønske kommer fra Sydvestjysk Brandvæsen.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi hver gang skal igennem det her administrative bøvl for at komme af med de her bøder igen. Det er en utryg ventetid for mine medarbejdere, siger beredskabschef Jens Mølgaard DR Nyheder.

Stærekasserne er et pilotprojekt mellem Vejdirektoratet og Rigspolitiet. Det er Vejdirektoratet, der står for placeringen af vognene, at udstyret fungerer, og at billederne bliver sendt til politiet. Det er herefter Rigspolitiet, der sender bøderne ud.

Politiet forstår frustration

Derfor skal ændringerne i stærekasserne være et samarbejde, fortæller Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

- Når der er tale om pilotprojekter, så vil der opstå uhensigtsmæssigheder, og dem skal vi tage hånd om sammen med Rigspolitiet, så vi får lavet noget, der er smidigere end i dag, siger hun til DR Nyheder.

Det bakker man op om i Rigspolitiet, hvor man forstår beredskabernes frustration over systemet.

- De bruger mange ressourcer på at redegøre for, hvem der kører, hvornår de kører og hvorfor, så det kan jeg sagtens forstå. Det er noget, vi er opmærksomme på, det er noget, vi tager til os, og det er noget, vi sammen med Vejdirektoratet finder en løsning på, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Det Nationale Færdselscenter til DR Nyheder.

Byzone defineres normalt af Vejdirektoratet som veje, hvor man må køre 70 kilometer i timen eller derunder - på Bogensevej må man på den strækning, hvor stærekassen står, kun køre 50 kilometer i timen. På en landevej må man i stedet køre 80 eller 90 kilometer i timen.

Men forskning viser, at ulykker på grund af fart langt oftest sker på landevejene.

Færdselssikkerhedskommissionen konkluderede i 2013, at 75 procent af dødsulykkerne, hvor fart er en faktor, sker på landevejene.

I byerne er der til gengæld oftest langt mere trafik og derfor mulighed for at kontrollere flere trafikanter.

Politiets fokus på veje med lave hastighedsbegrænsninger undrer Torben Lund Kudsk.

- I byen skyldes ulykkerne oftest vigepligtsforseelser. Og en fotovogn hjælper ikke i krydsulykker, hvor man sjældent kører over 50 kilometer i timen.

- Vi synes, det er ærgerligt, at de sparsomme ressourcer til fartkontrol bruges på den måde. For der er ingen tvivl om, at fotovognene kan øge færdselssikkerheden.

Læs også: Trods stærekasser: Der køres fortsat meget hurtigt på Bogensevej
Gå tilbage Del
16. dec. 2018 kl. 16:54

Trods stærekasser: Der køres fortsat meget hurtigt på Bogensevej

Ole Holbech

Den seks uger gamle stærekasse på Bogensevej i Odense har registreret at godt to procent af de målte bilister kørte for stærkt.

Det kniber ikke overraskende for bilister landet over med at holde sig fra at trykke for hårdt på speederen.

“Meningen er ikke, at der skal udstedes bøder”

— Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet

Det viser beregninger, som TV2 har lavet på baggrund af en aktindsigt hos Rigspolitiet om de stærkt kritiserede såkaldte stærekassers resultater de første måneder.

Ifølge TV2's opgørelse har stærekassen på Bogensevej i Odense registreret, at 2,06 procent af de målte bilister kørte for stærkt.

Næstflest fartsyndere

Stærekassen i Odense har holdt øje med bilisterne på Bogensevej siden 2. november, og er den af landets 11 stærekasser, som har registret næstflest fartsyndere.

Kun på Vildsundvej på Mors er der registreret flere. Her er andelen af fartbilister til gengæld helt oppe på 3,76 procent. I den modsatte ende af skalaen ligger bilisterne på Grenåvej i Aarhus. Her er andelen nede på 0,12 procent.

Tallene er dog usikre, men kan sagtens være højre. Blandt andet kan stærekasserne - som officeilt hedder ATK standere - ikke måle motorcykler. Og de kan som regel heller ikke se, om en bil kører med trailer eller campingvogn og derfor burde køre langsommere.

Har kontrollen en effekt?

Formålet med stærekasserne er at få bilisterne til at sænke farten på strækningerne, der er udpeget som havende problemer med fart og ulykker.

Fakta

Målingen af bilister på Bogensevej i Odense sker i begge retninger. Her er opsat to stærekasser, som officielt hedder ATK standere. ATK er en forkortelse af automatisk trafikkontrol.

Tallene, som TV2 har modtaget, dækker perioden mellem 2. oktober og 6. december. Men det har ikke været muligt for TV2 at få tal for alle dage for hver af de 11 strækninger, og der kan derfor ikke laves nogen overordnede konklusioner på baggrund af tallene.

Tegn på nedgang i fartsyndere

Men selvom antallet af blitzede bilister varierer fra dag til dag, indikerer TV2's beregninger, at der på flere strækninger er en svag nedgang i fartsyndere. Det vækker glæde hos både politi og Vejdirektoratet.

- Meningen er ikke, at der skal udstedes bøder. For os gælder det om at få den generelle hastighed ned. Så vi er kun glade, hvis det har en effekt. Men det er svært at konkludere meget endnu, og vi må vente og se langtidseffekten af det, siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet.

13.000 blitzet

De nyeste statistikker fra Vejdirektoratet viser, at høj hastighed er en faktor i 42 procent af dødsulykkerne på vejene i Danmark.

I alt viser TV 2's beregninger, at lidt over 13.000 blev blitzet af stærekasserne i perioden. Det svarer til en halv procent af alle de registrerede bilister.

- Derfor opfordrer vi politiet til at bruge dem så effektivt som muligt, og det er altså på landevejene, at en overvældende stor del af de alvorlige ulykker sker, siger Torben Lund Kudsk.

2.045 timers kontrol i Odense

Den kommune med det klart højeste kontroltryk er København. Her holdt fotovogne med blitzen klar i samlet 5.011 timer. På andenpladsen ligger Aalborg med 2.623 timer.

Odense ligger på femtepladsen med 2.045 timers kontrol. Det resulterede i bøder udskrevet for i alt 21,8 millioner kroner.

Ekstra Bladet skrev i december, at Københavns Politi i sin trafiksikkerhedsanalyse i 2017 vurderede, at "bilernes hastighed ikke er en hyppigt forekommende årsag til trafikulykkerne i København".

Læs også: Fartgrænsen var på 50: Kørte 109 kilometer i timen
Gå tilbage Del
2. apr. 2019 kl. 17:19
Fyn

Fartgrænsen var på 50: Kørte 109 kilometer i timen

Ole Holbech

Politiet gennemfører i denne uge landet over en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser. I Faaborg kørte en bilist mere end dobbelt så hurtigt, som han måtte.

I denne uge sætter politiet ekstra meget fokus på hastighedsovertrædelser landet over. Allerede på førstedagen blitzede Fyns Politi en bilist, som kørte 59 kilometer i timen for stærkt.

Det var under et tættere bebygget område, hvor man normalt kun må køre 50 kilometer i timen, men her blev bilisten målt til at køre 109 kilometer i timen.

- I denne her uge propper vi lidt ekstra ressourcer ind på færdselsafdelingen - og særligt på hastighedsovertrædelser. Vi laver almindelige hastighedskontroller med laser, og i går havde vi en voldsom overtrædelse med ham, der kørte 109 kilometer i timen. Så det er jo et virkelig godt eksempel på, at vi holder fast og bliver ved man at holde de her kontroller, siger politikommissær Preben Ingemansen til TV 2/Fyn.

Ole Holbech
I denne uge er der en særlig indsats mod hastighedsovertrædelser.

Fra 2012 – 2017 omkom der 416 personer i en trafikulykke, hvor mindst en af de involverede parter kørte for stærkt. I 72 procent af de ulykker var farten en medvirkende årsag til, at ulykken opstod. De sidste 28 procent var farten direkte årsag til, at ulykken blev med dødelig udgang.

Fyns Politi skal være mere fysisk til stede ude på de strækninger, hvor folk kører for stærkt. Som borger kan man også henvende sig, hvis man mener, at der er en vej, hvor folk kører alt for stærkt alt for tit.

- Vi kommer til at være i de fleste områder på Fyn. Typisk fungerer det også sådan, at vi rykker ud på borgerhenvendelser. Ellers har vi med denne her kampagne syv fastlagte målestrækninger, som vi sætter særlig fokus på. Derudover har vi også en masse analyser, som viser, hvor der gennemsnitligt også bliver kørt for stærkt. Der kommer vi naturligvis også til at være, siger Preben Ingemansen.

Laserstråler fanger bilisterne

Fotovognene, som politiet benytter, kan måle hastigheder med 3D-laserstråler, som er monteret med to digitale kameraer med forskellig størrelse af linser. Der er også et fremadrettet kamera i fotovognens forrude, som betjenten kan aktivere, hvis der kommer en bilist eller motorcyklist uden nummerplade foran. Selve laseren i fotovognene måler omkring 75 meter frem. Denne her type fotovogne med 3D-laserstråler er blevet brugt i politiet siden 2017.

Ole Holbech
Det er de her 3D-laserstråler, som skal fange fartbøllerne

En fælles aftale

Den landsdækkende kontrol indgår i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller. Det er TISPOL, som er et europæisk færdselspolitisamarbejde, der arrangerer indsatsen mod hastighedsovertrædelserne - og det er blevet til et fælles arrangement i denne her uge, hvor der er et helt særlig fælles fokus på hastighedsovertrædelser.

- Det giver en særlig synergieffekt, når alle politikredse har fokus på det samme. Fart er meget farligt, og nye tal fortæller også, at farten spiller en afgørende rolle, når man taler liv og død i trafikken, siger politikommissæren.

Fartgrænse 50 km/t
Fartoverskridelse (km/t) Bødetakst (kr.) Klip eller frakendelse
51-59 1000 -
60-64 1500 -
65 2500 -
66-69 3000 Klip i kørekortet
70-79 3500 Klip i kørekortet
80 4000 Klip i kørekortet
81-84 4000 Betinget frakendelse
85-89 4500 Betinget frakendelse
90-94 5000 Betinget frakendelse
95-99 6000 Betinget frakendelse
100 6500 Betinget frakendelse
101- 6500+ Ubetinget frakendelse

Manden der blev blitzet i Faaborg, kan se frem til en bøde på over 6500 kroner samt en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Rigspolitiet, der er ansvarlig for ATK-indsatsen, har ikke ønsket at stille op til interview.

Efter fremsendelse af tre spørgsmål oplyser Rigspolitiet, at det først kan svare skrifteligt inden for en til to uger.

Laveste bøder i Nyborg

Ifølge tallene fra Rigspolitiet er det på Sjælland, at folk kører hurtigst, når de bliver blitzet.

En bøde lød i gennemsnit på 2.262 kroner, når en bilist blev blitzet i en fotovogn i Greve Kommune sidste år. Det viser data fra Rigspolitiet over politiets brug af fotovogne i år 2018.

Her var de gennemsnitlige bøder størst

1. Greve Kommune: 2.262 kroner.

2. Faxe Kommune: 2.036 kroner.

3. Solrød Kommune: 1.947 kroner.

4. Allerød Kommune: 1.915 kroner.

5. Hillerød Kommune: 1.762 kroner.

6. Tårnby Kommune: 1.736 kroner.

7. Lolland Kommune: 1.710 kroner.

8. Skanderborg Kommune: 1.675 kroner.

9. Ikast-Brande Kommune: 1.673 kroner.

10. Brøndby Kommune: 1.633 kroner.

11. Gladsaxe Kommune: 1.624 kroner.

12. Haderslev Kommune: 1.623 kroner.

13. Sønderborg Kommune: 1.613 kroner.

14. Egedal Kommune: 1.601 kroner.

15. Langeland Kommune: 1.594 kroner.

 

Kilde: Data fra Rigspolitiet over politiets placeringer af fotovogne i 2018.

Det er det højeste i landet, og det kunne tyde på, at der bliver kørt ekstrastærkt i kommunen på den københavnske vestegn.

For at få en fartbøde, der er højere end 2.000 kroner, skal man køre mindst 40 procent over hastighedsgrænsen.

I Nyborg Kommune kører de tilsyneladende pænest - her lød en gennemsnitlig fartbøde nemlig på det laveste på landsplan med 1.277 kroner.

Den såkaldte stærekasse på Bogensevej i Odense har registreret, at  over to procent  de målte bilister kørte for stærkt.
27. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kan ske for selv den bedste.

Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.

Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.

Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.

Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.

- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.

På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.

Screendump

Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.

- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.

Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.

- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.

Kan du ikke bare betale afgiften?

- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.

TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.

Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

27. dec. 2024 kl. 5:00
Tophistorie

Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.

Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.

Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
27. dec. 2024 kl. 6:45

Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard

LYT
Del
Link
kopieret!

Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.

- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.

Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.

Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.

26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 13:01
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her