Stærekasser blitzer redningsfolk på stribe - og det koster tid
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De nye fartkontroller kan ikke skelne mellem udrykning og almindelige biler. Det koster både tid og bekymringer for ambulancer og brandbiler.
Stærekasserne langs vejene fanger fartsyndere, men de skaber store problemer for ambulancer og brandbiler. Redningsfolk bliver nemlig også blitzet, når de kører for stærkt med udrykning, og det koster både tid og bekymringer for beredskaberne, der må bruge timevis på at få bøderne annulleret i systemet.
Det fortæller DR Nyheder.
Alene i Region Syddanmark, hvor Ambulance Syd kører ambulancer, har man på tre måneder skulle behandle 60 sager. Men problemet er ikke kun syddansk, mener Danske Beredskaber.
- Det er et landsdækkende problem, og vi møder stærekasser rigtig tit. Med tanke på, at der måske kommer flere, er det noget, vi bliver nødt til at tage stilling til fremadrettet, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef til DR Nyheder.
Kæmpe tidsspild
Der er 20 stærekasser på 11 placeringer i Danmark. Men ofte står de ved indfaldsveje til blandt andet sygehuse, så udrykningskøretøjer bliver ofte blitzet. Det administrative arbejde tager hurtigt en del tid, mener Danske Beredskaber.
Trods stærekasser: Der køres fortsat meget hurtigt på Bogensevej
Den seks uger gamle stærekasse på Bogensevej i Odense har registreret at godt to procent af de målte bilister kørte for stærkt.
Det kniber ikke overraskende for bilister landet over med at holde sig fra at trykke for hårdt på speederen.
“Meningen er ikke, at der skal udstedes bøder”
Det viser beregninger, som TV2 har lavet på baggrund af en aktindsigt hos Rigspolitiet om de stærkt kritiserede såkaldte stærekassers resultater de første måneder.
Ifølge TV2's opgørelse har stærekassen på Bogensevej i Odense registreret, at 2,06 procent af de målte bilister kørte for stærkt.
Næstflest fartsyndere
Stærekassen i Odense har holdt øje med bilisterne på Bogensevej siden 2. november, og er den af landets 11 stærekasser, som har registret næstflest fartsyndere.
Kun på Vildsundvej på Mors er der registreret flere. Her er andelen af fartbilister til gengæld helt oppe på 3,76 procent. I den modsatte ende af skalaen ligger bilisterne på Grenåvej i Aarhus. Her er andelen nede på 0,12 procent.
Tallene er dog usikre, men kan sagtens være højre. Blandt andet kan stærekasserne - som officeilt hedder ATK standere - ikke måle motorcykler. Og de kan som regel heller ikke se, om en bil kører med trailer eller campingvogn og derfor burde køre langsommere.
Har kontrollen en effekt?
Formålet med stærekasserne er at få bilisterne til at sænke farten på strækningerne, der er udpeget som havende problemer med fart og ulykker.
Fakta
Målingen af bilister på Bogensevej i Odense sker i begge retninger. Her er opsat to stærekasser, som officielt hedder ATK standere. ATK er en forkortelse af automatisk trafikkontrol.
Tallene, som TV2 har modtaget, dækker perioden mellem 2. oktober og 6. december. Men det har ikke været muligt for TV2 at få tal for alle dage for hver af de 11 strækninger, og der kan derfor ikke laves nogen overordnede konklusioner på baggrund af tallene.
Tegn på nedgang i fartsyndere
Men selvom antallet af blitzede bilister varierer fra dag til dag, indikerer TV2's beregninger, at der på flere strækninger er en svag nedgang i fartsyndere. Det vækker glæde hos både politi og Vejdirektoratet.
- Meningen er ikke, at der skal udstedes bøder. For os gælder det om at få den generelle hastighed ned. Så vi er kun glade, hvis det har en effekt. Men det er svært at konkludere meget endnu, og vi må vente og se langtidseffekten af det, siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder for trafiksikkerhed i Vejdirektoratet.
13.000 blitzet
De nyeste statistikker fra Vejdirektoratet viser, at høj hastighed er en faktor i 42 procent af dødsulykkerne på vejene i Danmark.
I alt viser TV 2's beregninger, at lidt over 13.000 blev blitzet af stærekasserne i perioden. Det svarer til en halv procent af alle de registrerede bilister.
- Det kan nemt kan tage en time til halvanden per bøde, og hvis du så ganger det op med de 40.000 kørsler, det danske brandvæsen har årligt, bliver det til en del timer, siger Bjarne Nigaard til DR Nyheder.
Hos Ambulance Syd har man behandlet 60 sager på tre måneder. Alle sager er blevet annulleret, men det koster en del mandetimer hos vagtcentralen at få udredt bøderne.
- Derfor ville vi ønske, at der var en teknisk løsning, der gjorde, at man kunne skille udrykningskøretøjerne fra, siger driftschef Allan Mose til DR Nyheder.
"Bøvl"
Samme ønske kommer fra Sydvestjysk Brandvæsen.
- Det kan ikke være rigtigt, at vi hver gang skal igennem det her administrative bøvl for at komme af med de her bøder igen. Det er en utryg ventetid for mine medarbejdere, siger beredskabschef Jens Mølgaard DR Nyheder.
Trafikkontrol: Nu kan fynsk stærekasse fange dig
Vejdirektoratet har sat ATK standere (automatisk trafikkontrol, red.) op flere steder i landet. På Fyn kan man nu blive blitzet på Bogensevej i Odense.
Stærekassen står på Bogensevej i det nordlige Odense og er rettet mod bilister, der kører ind mod byen. Den har stået der et godt stykke tid, men fredag eftermiddag har Vejdirektoratet tændt den, så den nu kan begynde at tage fotos af bilister, der kører for hurtigt og sende en bøde til dem.
Det er Regeringen, der har bedt Vejdirektoratet og Rigspolitiet om at sætte gang i et pilotprojekt om faste ATK standere - de såkaldte stærekasser.
Stærekasser på ulykkesbelastede veje
Pilotprojektet skal blandt andet bruges til at undersøge, hvordan mobile fotovogne og faste standere virker i sammenhæng.
De faste ATK standeres placering er udvalgt på baggrund af Vejdirektoratets ulykkesstatistik samt Rigspolitiets vurdering. Der er taget udgangspunkt i lokaliteter, som er ulykkesbelastede.
Det vil sige, at der har været mindst fire ulykker med personskade pr. lokalitet i perioden 2011 – 2015. Desuden er der en vis mængde trafik på strækningerne, hvor der blandt andet er observeret høje hastigheder.
Flere europæiske lande har brugt automatisk trafikkontrol (ATK) siden starten af 00’erne, og her viser erfaringerne, at fartkontroller betyder færre ulykker i trafikken.
Stærekasserne er et pilotprojekt mellem Vejdirektoratet og Rigspolitiet. Det er Vejdirektoratet, der står for placeringen af vognene, at udstyret fungerer, og at billederne bliver sendt til politiet. Det er herefter Rigspolitiet, der sender bøderne ud.
Politiet forstår frustration
Derfor skal ændringerne i stærekasserne være et samarbejde, fortæller Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.
- Når der er tale om pilotprojekter, så vil der opstå uhensigtsmæssigheder, og dem skal vi tage hånd om sammen med Rigspolitiet, så vi får lavet noget, der er smidigere end i dag, siger hun til DR Nyheder.
Odense glæder sig til at få stærekasse
Stærekasser, som kan sænke hastighed og dermed mindske ulykker, hilses velkommen i Odense, Aarhus og Aalborg.
I Odense ligger en af de i alt 11 særligt farlige veje landet over, der er blevet udvalgt til at huse stærekasser til at måle bilisternes fart.
Vejdirektoratet og Rigspolitiet har udpeget vejene, hvor de første permanente fartkontroller skal sættes op. Seks veje er i Jylland, tre på Sjælland, en på Falster og altså på Bogensevej i Odense.
Det vækker glæde i kommunen, at vejen er udpeget, siger Ellen Drost, afdelingschef for byudvikling i Odense.
- Vi er vældig tilfredse med, at man arbejder på at sænke hastigheden og dermed øge trafiksikkerheden og dermed mindske antallet af ulykker.
- Vi har valgt at pege på den vej i samarbejde med Vejdirektoratet og politiet, fordi det er en vej, der tidligere har haft karakter af en landevej, men i takt med at byen har udviklet sig, er der også beboelser på vejen.
- Den ligger mellem to udkørsler fra et boligområde. Det er en vej, der er karakteriseret af stor hastighed og mange cyklister, herunder børn på vej til skole. Så vi synes, at det er et rigtig godt sted at begynde med stærekasserne.
Oprindeligt har Vejdirektoratet, Rigspolitiet og kommunerne i samarbejde udpeget en liste med 44 mulige placeringer for stærekasser.
Heraf er 11 af de farlige veje altså blevet udvalgt til pilotprojektet, der på sigt kan føre til flere stærekasser på de danske veje, hvis resultaterne er gode.
I Aarhus er en vej udpeget. Det er Grenåvej i Risskov.
- Det er en stor indfaldsvej til Aarhus, og der kan hastigheden ofte komme for højt op, så det er et udmærket sted, siger mobilitetschef Susanne Krawack.
- Vi kunne sikkert sagtens pege på flere steder, men det er fint at få nogle erfaringer først, siger hun.
I Aalborg var fem veje med på den oprindelige liste. Ingen af de fem veje er dog udvalgt til en stærekasse i første omgang.
Svend Erik Pedersen, stadsingeniør i Aalborg Kommune, håber, at en permanent hastighedskontrol på sigt også kommer til Aalborg.
- Men vi er helt trygge ved, at Vejdirektoratet og Rigspolitiet har peget på de steder, hvor der i første omgang er størst effekt.
- Det, der er vigtig, er, at stærekasserne ikke står alene, men at de suppleres med uvarslet hastighedskontrol, siger han.
Det bakker man op om i Rigspolitiet, hvor man forstår beredskabernes frustration over systemet.
- De bruger mange ressourcer på at redegøre for, hvem der kører, hvornår de kører og hvorfor, så det kan jeg sagtens forstå. Det er noget, vi er opmærksomme på, det er noget, vi tager til os, og det er noget, vi sammen med Vejdirektoratet finder en løsning på, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Det Nationale Færdselscenter til DR Nyheder.
Tarveligt indbrud kort før jul - flere gaver stjålet fra pakkeshop
kopieret!
Julestressen er formentlig ikke blevet mindre for en lang række borgere, der har fået deres pakker leveret til Flügger Farver på Enebærvej i Odense.
Fem minutter over 21 onsdag aften gik alarmen i butikken, og da butikkens chef ankom ti minutter senere stod det klart, at ubudne gæster havde været på besøg.
På butikkens Facebookside fremgår det, at der har været indbrud, og at tyvene er sluppet af med flere pakker.
Malermester Bjørn Andersen, der er indehaver af butikken, fortæller til TV 2 Fyn, at tyvene er kommet ind via kælderen, men at det ser ud til, at de er blevet forstyrret midt i deres ugerning.
Stjal op mod 50 pakker
For tyvene var heldigvis ikke sluppet afsted med alle pakker og måtte blandt andet efterlade to sække fyldt med pakker.
- Men der er forsvundet et sted mellem 45 og 50 pakker, fortæller Bjørn Andersen.
Torsdag har der indtil videre været en person, som personalet i butikken måtte overlevere den kedelige nyhed, at kundens pakke var blevet stjålet.
Kunden tog det heldigvis pænt, fortæller Bjørn Andersen.
Butikken har på sin Facebookside også beklaget de gener, som indbruddet medfører og understreger, at de arbejder på højtryk for at få et overblik over situationen.
Det indebærer blandt andet et besøg af GLS, som scanner de tilbageværende pakker for at finde ud af, hvilke pakker der er stjålet. Herefter vil de berørte kunder blive kontaktet, fortæller Bjørn Andersen.
Har man bestilt pakke til levering i butikken, så er det stadig her, man skal afhente den, når den er leveret, og Bjørn Andersen siger - uden at afsløre for meget - at han har gjort ekstra for at gardere butikken mod et nyt indbrud.
Fynboer ramt af inflation - bortset fra her
kopieret!
I 2023 svandt købekraften ind for den typiske borger i størstedelen af landets kommuner, viser analyse på baggrund af nye indkomstdata. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Kun i 19 kommuner oplevede medianborgeren en fremgang i sin indkomst. Bortset fra Odense Kommune og Bornholm Regionskommune ligger alle kommunerne med positiv udvikling i hovedstadsområdet.
Opgørelsen er korrigeret for inflation, så indkomsttallene i analysen er den reale udvikling i indkomsterne – altså hvor langt indkomsten rækker sammenlignet med året forinden.
| Kommune | Vækst på median |
|---|---|
| Assens | -0,8 pct. |
| Faaborg-Midtfyn | -1,5 pct. |
| Kerteminde | -0,8 pct. |
| Langeland | -0,8 pct. |
| Middelfart | -1,1 pct. |
| Nordfyns | -1,6 pct. |
| Nyborg | -0,4 pct. |
| Odense | 1,1 pct. |
| Assens | -1,5 pct. |
| Ærø | -1,6 pct. |
Tungt regnvejr giver problemer - politi kommer med opfordring
kopieret!
Himlen har åbnet sig torsdag morgen, og der forventes at falde op mod 11 millimeter regn på Fyn.
TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over vejrets udvikling.
Vejret 19. december
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bekymrede børn får hjælp: - De er ekstra på vagt i julen
kopieret!
I julen bliver der skålet en del i procenter. En klingende lyd som, gør børn i familier med alkoholproblemer særligt bekymrede, fortæller Helle Theede, leder af Barnets Blå Hus i Svendborg.
- Julen er forbundet med et ekstra forbrug af alkohol, og det betyder, at børnene er på vagt.
Barnets Blå Hus er et tilbud for børn med forældre, der har et misbrug. Nogle af børnene bliver henvist, og andre kommer af sig selv. Tilbuddet fra Blå Kors indebærer terapi som behandling for mistrivsel, men stedet tilbyder også børnene oplevelser og pakker til jul.
Barnets Blå Hus findes syv steder i landet.
GOG-fans udsat for ”voldsom og ubehagelig” hændelse efter pokalbrag
kopieret!
Pokalbraget tirsdag aften mellem Bjerringbro-Silkeborg (BSH) og GOG havde håndbold i topklasse og fantastisk stemning.
Men det sidste ændrede sig efter opgøret, da fans fra de to klubber kom i konfrontation med hinanden. BSH bekræfter til TV 2 Sport, at der foregik en "kedelig" hændelse uden for hallen.
I centrum for det hele var et særligt banner, som GOG-fansene medbragte, henvendt til klubbens tidligere profil Morten Olsen, der spillede kampen for silkeborgenserne. På banneret stod skrevet, "Morten O har ik’ niveau til mere end Silkeborg!".
I pausen skiftede banneret hænder – tilsyneladende i al fordragelighed –, fordi hjemmeholdets fans fik fingrene i det, men forløbet fik et større efterspil.
TV 2 Sport har snakket med flere kilder, som fortæller, at der opstod ballade, da GOG-fansene skulle hjem i busser.
GOG's fangruppe ’Det Gule Hjørne’ bekræfter ligeledes til TV 2 Sport, at der her foregik "en meget voldsom og ubehagelig hændelse".
Brændende banner startede konfrontation
Det hele startede, da der blev sat ild til det omtalte banner. Herfra udviklede situationen sig, og det endte med at gå ud over den 61-årige buschauffør Kim Nielsen.
I forbindelse med pokalkampen dagen forinden havde han ansvaret for at fragte unge gymnasieelever frem og tilbage til Oure. Efter kampen opsøgte en gruppe maskerede mænd, som virkede truende og konfrontatoriske, bussen.
- Da de gik forbi dobbeltdækkeren, som jeg holdt i, slog de på vinduerne. Det gjorde, at jeg holdt øje med, hvad der skete, for det er ikke så tit, det sker til en håndboldkamp. Det plejer at foregå stille og roligt, siger Kim Nielsen.
I sit sidespejl fik buschaufføren hurtigt øje på, at en person pillede ved bussen, og det fik ham til at reagere.
- Jeg løb ud ad min fordør og kunne se, at han rodede med min nødhane. Hvis den gik i stykker, kunne jeg ikke køre nogen steder, forklarer han.
- Jeg råbte til ham, at han skulle få fingrene væk og flytte sig fra bagdøren. Der var ingen reaktion, selvom jeg sagde det to gange mere. Han fortsatte bare, som om han skulle ind i bussen. Da jeg kom derhen, skubbede jeg ham væk.
Maskerede mænd trængte sig ind i fanbus
I første omgang fortrak de maskerede mænd sig, men de vendte tilbage i en større flok, inden Kim Nielsen havde fyldt bussen med gymnasieelever.
Det lykkedes personerne at komme ind i bussen via bagdøren, og Kim Nielsen gik igen ud for at understrege, at de ikke havde noget at gøre i bussen.
- Jeg ved ikke, om jeg fik et slag eller et ordentligt skub, men jeg har gået med et ømt kraveben og taget Panodiler, siger han og begrunder tvivlen med, at adrenalinen pumpede i kroppen.
Kim Nielsen satte sig ind i bussen, nulstillede nødhanerne, som blokerede for kørsel, og startede bussen, mens dørene stadig var åbne. Herefter kunne de forlade parkeringspladsen, mens det lød som om, at grene og kæppe blev kastet på bussen, fortæller den chokerede buschauffør.
TV 2 Sport har snakket med flere andre kilder, som uafhængigt af hinanden bekræfter Kim Nielsens udlægning, og at en gruppe personer trængte sig ind i bussen.
Direktør tager afstand fra episoden
Jesper Schou, der er direktør i BSH, er ærgerlig over, at "en fantastisk kamp i en fantastisk kulisse" skal overskygges af "et par kedelige episoder".
Direktøren vil gerne gøre det klart, at det ikke er en adfærd, som han før har stiftet bekendtskab med blandt håndboldfans.
Jesper Schou fortæller, at han har rakt ud til de forurettede parter for at undskylde på klubbens vegne.
BSH-direktøren varsler dog, at episoden kan få konsekvenser for, hvordan klubben vil afvikle kampe fremover.
Flere kommuner vurderes i potentiel væsentlig risiko for stormflod
kopieret!
Antallet af kommuner med områder, der vurderes i potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser, stiger fra 27 til 51, oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet torsdag morgen.
Det viser en ny risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder, som netop er offentliggjort.
På Fyn er Odense Fjord, som Odense-, Nordfyns- og Kerteminde Kommune ligger ud til, og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere oftere at være udsat for de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser. Det er for så vidt ikke nyt, da de blev udpeget i henholdsvis 2011 og 2018.
Men de udpegede kommuner skal nu udarbejde konkrete risikostyringsplaner til at håndtere fremtidige oversvømmelser, lyder det i pressemeddelelsen.
Jesper vinder igen over letbaneentreprenør – men venter stadig på sine millioner
kopieret!
Konkurs, skilsmisse og stress. Det har været nogle af konsekvenserne for Jesper Clemen efter en årelang strid med letbanens hovedentreprenør.
- Jeg kan ikke låne penge, lease en bil, kan kun bo til leje og har lånt penge af mine forældre. Det har været et kæmpe hårdt slag og jeg tænker på det hver dag, siger Jesper Clemen.
Hans firma Clemen Montage og Byg blev i 2019 opsagt af Odense Letbanes hovedentreprenør, mens de var i gang med at opbygge letbanens kontrolcenter.
Årsagen var en strid om sociale klausuler. Entreprenøren mente, at Jesper Clemen aflønnede sine medarbejdere i strid med kommunens sociale klausuler. Det afviste Jesper Clemen, og en afgørelse i Voldgiftsnævnet gav ham ret, blandt andet fordi der aldrig var indgået en kontrakt mellem parterne.
I sidste uge - fem år efter, at sagen begyndte - afgjorde Københavns Byret, at fynske Munck skal betale 6,7 millioner kroner plus renter og sagsomkostninger til den fynske iværksætter. I alt løber det op i et samlet beløb i nærheden af 12 millioner kroner.
- Det er den helt rigtige dom. Det har vi vist fra starten af, siger Jesper Clemen.
For fem år siden betød den pludselige fyring, at Jesper Clemen pludselig stod med et krav fra Comsa-Munck på i alt 20 millioner kroner.
- Jeg gik ned med stress og sad bare hjemme i tre måneder. Det var hårdt, lyder det fra Jesper Clemen.
Først i december 2022, fik Jesper Clemen oprejsning. Voldgiftsnævnet gav ham ret i, at Comsa-Munck skulle betale 6,7 millioner kroner for det arbejde, han havde udført for Odense Letbane.
I mellemtiden var samarbejdet mellem spanske Comsa og fynske Munck dog gået i stykker. Ingen af parterne ville betale Jesper Clemen, og derfor lagde han sag an mod Munck.
- Det forkasteligt er, at Munch prøver at snyde sig uden om at betale. Har du været en del af interessentskabet så har du bare at betale. Reglerne er klokkeklare, mener Jesper Clemen.
Sejr i byretten
Munck Gruppen mener, at det burde være Comsa, der skal betale.
- Kurator i Clemens konkursbo har indgået en aftale med Comsa, om at sagsøge Munck via de danske domstole, men for Comsa´s regning og risiko, som vi finder meget usædvanlig. Den aftale har derfor trukket sagen unødigt ud, lyder det fra Hans Christian Munck, der er administrerende direktør i Munck Gruppen.
At det spanske selskab Comsa skulle stå bag og betale sagen mod deres tidligere fynske samarbejdspartner afviser kuratoren for Clemen Montage og Byg.
- Vi er ikke betalt af Comsa, men vi har fået en såkaldt tabskautionering fra Comsa, der betyder, at hvis vi ikke via retten får pengene fra Munck, så vil de betale. Vi fik et lignende tilbud fra Munck, hvis vi ville anlægge sag mod Comsa, lyder forklaringen fra kurator Jan Bruun Jørgensen.
Fare for mere ventetid
Dommen i Københavns Byret giver Jesper Clemen ret i, at det er Munck, der skal betale det skyldige beløb.
- Jesper er blevet en brik i et økonomisk spil mellem to store byggekoncerner, og det kan ingen af parterne være bekendt. Men en dag får han sine penge, siger Jan Bruun Jørgensen.
Selvom Jesper Clemen nu har rettens ord for, at Munck Gruppen skylder ham 6,7 millioner kroner plus renter, så kan Munck Gruppen anke sagen til landsretten.
- Vi er ved at sætte os ind i dommen sammen med vores advokat og kan derfor ikke udtale os om dette på nuværende tidspunkt, skriver Munck.
Udsigten til mere ventetid gør Jesper Clemen frustreret.
- Jeg kan ikke forstå det danske retssystem, at det skal tage så lang tid, siger Jesper Clemen.
TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Comsa.
Morgenen byder på masser af regn - men så kommer vejrskifte
kopieret!
Kraftig regn præger torsdag morgen, men omkring middagstid vil det klare op.
Temperaturerne vil ligge på mellem fem og ti grader dagen igennem, og vinden vil være let til frisk fra vest.
Det oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat falder temperaturerne et par grader, men til gengæld holder det tørt. Vinden aftager en anelse torsdag aften, men tiltager igen natten til fredag.
Bedste resultat nogensinde: Asfaltkonge præsenterer gigantoverskud
kopieret!
Som 20-årig ingeniørstuderende drømte Hans Chr. Munck fra Nyborg om at starte noget selv.
Han købte et par asfaltmaskiner.
Det er 36 år siden.
I dag afleverede Munck Gruppen med hovedsæde ved Nyborg sit 2023/24-regnskab. Det viser en omsætning på 4,1 milliarder kroner og et overskud på 490 millioner kroner.
Asfalten er i dag blevet til en hypermoderne entreprenørvirksomhed med ekspertise i store anlægsprojekter inden for en bred vifte af opgaver.
Ny lufthavn i Nuuk
I årets løb har medarbejderne i Munck været med til opførelse af en ny containerterminal i København, udvidelser af flere strækninger af E45-motorvejen mellem Vejle og Århus og etablering og renovering af fjernvarme- og elforsyningen.
Med mange store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet forventes flere nye opgaver inden for sektoren.
I Grønland nåede Munck Civil Engineering en milepæl, da Nuuk internationale lufthavn blev afleveret i efteråret 2024.
Munck Asfalt har i året investeret betydeligt i at sikre en mere klimavenlig asfaltproduktion med fokus på genanvendelse af materialer.
Endnu mere gang i hjulene
Til trods for fortsat hård konkurrence i markedet kommer selskabet ud med et væsentligt bedre resultat end de foregående år, og man forventer at styrke aktivitetsniveauet yderligere i det kommende år.
Årets resultat er det bedste i selskabets historie, og omsætningen for 24/25 forventes ligeledes at vokse betydeligt.
Munck Gruppen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere.
Så meget bruger din kommune på fratrædelsesaftaler
kopieret!
Ifølge aktindsigter fra TV 2 er der stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner har brugt de seneste tre år på fratrædelsesaftaler til chefer.
Tre kommuner har eksempelvis ikke brugt en krone, mens Odense og Nyborg ligger sig i spidsen med over 10 millioner hver til aftalerne.
De seneste tre år har Odense afskediget ni chefer, mens Nyborg har afskediget fem. Alligevel har Nyborg det største forbrug på aftalerne blandt de fynske kommuner.