Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Bølge af indbrud på Fyn

I løbet af de seneste fem dage har Fyn været ramt af en decideret bølge af indbrud. Det fremgår af døgnrapporten fra Fyns Politi. 

Intet mindre end 19 indbrud er registreret på tværs af dagene fra den 7. november til og med d. 11. 

Indbruddene er anmeldt i både Middelfart, Ringe, Broby, Haarby, Tommerup og Odense, hvoraf størstedelen er anmeldt i sidstnævnte. 

- Vi efterforsker det aktivt og undersøger om der er en sammenhæng mellem nogle af dem, siger Heidi Klokker, sektionsleder hos Fyns Politi.