Callcenter scorede kassen ved kræftindsamling
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To fætre sidder på anklagebænken i dag i sag om svindel med indsamlingsmidler. Næstformanden oplyste, at callcenter fik 40-50 procent af de indsamlede midler.
Klokken 9.30 onsdag startede sagen mod formanden og næstformanden for Foreningen Danske Kræftramte Børn ved Retten i Odense.
De to tiltalte er fætre.
I 2016 og 2017 samlede Foreningen for Danske Kræftramte Børn 4,7 millioner kroner ind hos godt 3000 danske firmaer.
Ifølge foreningens sælgere og hjemmeside ville hovedparten af pengene gå til kræftsyge børn og til landets børnekræftafdelinger, men kun en halv million kroner havnede i de rette lommer, mener anklagemyndigheden.
Med en velvoksen kuffert fyldt med ringbind og bilag tog senioranklager Heidi Colbæk hul på den omfangsrige sag.
Og straks fra morgenstunden stod det klart, at der er helt afgørende forskel på, hvordan anklagemyndigheden og de to tiltaltes forsvarer ser på sagen.
Begge tiltalte nægter sig skyldige.
Under senioranklager Heidi Colbæks afhøring af den 29-årige næstformand blev det hurtigt klart, at det kneb gevaldigt med at huske, hvem der havde gjort hvad i foreningen, og hvad hans egen rolle som næstformand egentlig gik ud på.
Han kunne dog huske, at han undrede sig over, at det callcenter i Spanien, der samlede penge ind, ML Solution, skulle have 40-50 procent af beløbet.
Ifølge anklageren fik callcentret overført 1,9 millioner kroner.
Lederen af callcentret var også med i Foreningen Danske Kræftramte Børn.
Næstformanden gjorde dog aldrig noget ved sin undren.
To tiltalt for at putte kræft-penge i egen lomme: Jan får stadig helt ondt i maven
Smeden Jan Bernth håber, at retssagen mod Foreningen for Danske Kræftramte Børn vil få svindlere til at indse, at det kan ikke betale sig.
Onsdag tager Retten i Odense hul på en retssag, hvor formanden og næstformanden fra Foreningen for Danske Kræftramte Børn er tiltalt for bedrageri for millioner.
Jan Bernth er en af dem som stolede på, at de penge han donerede endte hos de syge børn.
Det gjorde pengene ikke det omfang, som blev lovet.
Ifølge anklageskriftet nåede foreningen at indhente donationer fra i alt 3.303 virksomheder i Danmark.
Donationerne på i alt 4,7 millioner kroner blev hentet ind af et callcenter i Barcelona fra maj 2016 til juli 2017.
Men ifølge anklageskriftet blev kun godt en halv million kroner brugt på gaver til kræftramte børn.
Resten havnede på private konti eller konti, der tilhører virksomheder, som de tiltalte ejer.
Selvom det er mere end to år siden, at foreningen blev afsløret af TV2-programmet "Operation X", har Jan Bernth stadig svært ved at sætte ord på foreningens handlinger.
- Det er svinsk, siger han.
- Jeg var ikke i tvivl om, at det var et firma, som gav pengene til velgørenhed, til kræftramte børn. Det var jeg slet ikke i tvivl om og jeg var heller ikke i tvivl om, at jeg skulle donere penge, fortæller Jan Bernth om foreningen, som havde adresse på Svendborgvej i det sydlige Odense.
- De havde aftaler med FC Midtjylland og FC København om, at børnene kunne se fordboldkampen og de delte gaver ud på Rigshospitalet.
I dag har han svært ved at forlige sig med, at hans donation muligvis aldrig kom kræftramte børn til gode.
- Man får helt ondt i maven, når man tænker på det. Det mig til at føle, at de ikke har noget til overs for andre mennesker. Eller for den sags skyld til overs for børn, siger han.
Han kan ikke forstå, at man kan få sig selv til at gøre det. Oplevelsen har samtidig fået Jan Bernth til at være på vagt, når telefonen ringer og der sidder en i den anden ende, og beder om en donation.
- Der er mange der ringer og spørger om jeg kunne tænke mig at støtte noget. Så bliver man lidt mistroisk, siger han og tilføjer, at de så skal gøre deres for at overbevise ham om de reelle hensigter, siger Jan Bernth.
De tiltalte er formanden og næstformanden i Foreningen for Danske Kræftramtebørn. De er tiltalt for groft bedrageri.
- Jeg håber at de der karle bliver dømt. Og så vil jeg håbe, at der er nogen der sidder og kigger ... hvis de har samme tanke, at de tænker den der form for kriminalitet, at det er ikke noget vi skal gøre, for det kan ikke betale sig.
Omkring 4,2 millioner kroner blev indsat på formandens konto eller konti tilhørende hans eget eller andre firmaer, mener Fyns Politi og anklagemyndigheden.
I retten gennemgik anklager Heidi Colbæk pengestrømmene mellem de tiltalte og firmaer med tilknytning til de tiltalte bl.a. et firma med navnet Pad Nordic, der solgte handsker og værnemidler.
Det firma modtog alene 839.000 kroner. Dette firma brugte samme spanske callcenter som Foreningen for Danske Kræftramte Børn.
Næstformanden kunne berette, at foreningen blandt andet købte legetøj, ipads og lignende til syge på landets børnekræftafdelinger bl.a. på OUH.
Men at foreningen ikke havde sit eget betalingskort. Man brugte formandens til at lægge ud med. Han fik så senere overført pengene, mens deres bank, Nordfyns Bank, fik en faktura.
Formanden blev ifølge foreningens generalforsamlings-referat også valgt som revisor.
Om sagen
I 2017 afdækkede Operation X i et program, at Foreningen Danske Kræftramte Børn via sælgere i Barcelona i Spanien ved hjælp af tilsyneladende fiktive historier om syge børn og opdigtede samarbejdspartnere lokkede millioner ud af de danske virksomheder.
Ifølge anklageskriftet i sagen er kun 508.043 kroner af de indsamlede penge imidlertid brugt til gaver til kræftramte børn og udgifter relateret hertil - omkring 4,2 millioner kroner blev i stedet indsat på formandens konto eller konti tilhørende hans eget eller andre firmaer.
I anklageskriftet oplyses yderligere, at sælgerne påstod, at foreningen var hundrede procent frivillig, og at langt hovedparten af pengene gik til børnene.
Politiet har afdækket, at mindst 3000 firmaer over hele landet har doneret penge til foreningen.
Der er afsat syv dage til retssagen i Retten i Odense. I denne uge er der retsmøder onsdag og torsdag. I næste uge tirsdag og fredag.
Der forventes dom i slutningen af januar.
I alt er der indkaldt 31 vidner - heriblandt flere personer, der har doneret penge samt tidligere sælgere, hospitalsansatte og personer, der har haft forbindelse med de implicerede firmaer.
Afhøringen af næstformanden fortsætter efter en kort pause.
Strafferammen
Formand og næstformand er tiltalt for groft bedrageri efter straffelovens paragraf 279 og 286. stk. 2.
Den sidste paragraf udvider strafferammen til otte års fængsel.
De to tiltalte nægter sig skyldige.
Samlede ind til kræftramte børn: Tiltalt for at putte pengene i egen lomme
Retten i Odense indleder onsdag sagen mod to mænd, der er tiltalt for at samle penge ind til kræftramte børn og putte pengene i egen lomme. Udover fængselsstraf kræver anklageren godt fire millioner kroner konfiskeret.
Det er to mænd bag Foreningen for Danske Kræftramte Børn med adresse på Svendborgvej i det sydlige Odense, det står tiltalt for at svindle med indsamlede penge.
I følge anklageskriftet, som TV 2/Fyn har fået aktindsigt i, er de to mænd tiltalt for svindel mod over 3000 virksomheder.
I anklageskriftet står der, at de to mænd som henholdsvis bestyrelsesmedlem og formand for Foreningen for Danske Kræftramte Børn i perioden fra den 20. maj 2016 til den 12. juli 2017 har fået 3.303 danske virksomheder til at donere i alt 4.737.325 kroner til foreningens arbejde.
I følge anklageskriftet er kun 508.043 kroner brugt til gaver til kræftramte børn. Mindst 4.229.282 kroner er derimod overført til private konti eller konti tilhørende virksomheder, som tiltalte ejer.
Afsløret af Operation X
Det var TV 2-programmet ’Operation X’, der i 2017 afslørede, at Foreningen for Danske Kræftramte Børn svindlede med de indsamlede penge. Ved hjælp af fiktive historier om syge børn og opdigtede samarbejdspartnere fik foreningen penge fra danske virksomheder.
Det er Anklagemyndigheden ved Fyns Politi, der her rejst tiltalen mod de to centrale personer i foreningen.
- De er bestyrelsesmedlemmer i foreningen, henholdsvis formand og næstformand. Efterforskningen har vist, at det er de to personer, der har tegnet foreningen ud ad til. Derfor er det dem, der er rejst tiltale imod, sagde senioranklager Heidi Colbæk til tv2.dk, da anklageskriftet i oktober blev fremlagt for de tiltalte.
Udover formanden og næstformanden havde foreningen også tre øvrige bestyrelsesmedlemmer, men de er ikke tiltalt.
- Der er selvfølgelig andre bestyrelsesmedlemmer i foreningen, men efterforskningen har ikke vist, at det er dem, der skal sigtes eller rejses tiltale i mod, sagde Heidi Colbæk dengang til tv2.dk.
Jublede efter hvert salg
Tv2.dk har talt med en af dem, som arbejdede med at samle penge ind for foreningen. Hun var ikke klar over, at de penge, hun samlede ind, ikke gik til syge børn. Foreningens telefonsælgere arbejdede fra et callcenter i Barcelona
- Jeg har også været med til at skrabe penge sammen til deres lommer, men der vidste jeg det jo ikke. Da jeg sad dernede, tænkte jeg, at en forening, der hjælper kræftramte børn, det vil man jo gerne hjælpe og støtte op omkring. Når man så finder ud af, at man ikke gør det, er det jo hjerteskærende, siger Jill Jùhl Synnestvedt til tv2.dk.
Hun husker, hvordan hvert et salg blev fejret.
- Når vi lavede et salg, gik vi op på tavlen og lavede et kryds, og efterfølgende dansede vi alle sammen rundt, fordi vi var glade, siger hun.
Jill Jùhl Synnestvedt var ansat i tre uger, men er aldrig blevet betalt for sit arbejde.
Der er afsat otte retsdage til at behandle sagen i Retten i Odense, og der forventes at falde dom senere i januar.
Du kan se mere om sagen i 'Operation X følger op: Kræftbørn misbrugt til indsamlingsfup' på TV 2 Play.
Da Thomas kastede blod op, blev han nødt til at gøre noget
kopieret!
Rundt om et langt træbord i en stor, rød bygning i det centrale Odense sidder syv mænd. De er godt stuvet sammen og rammer næsten hinanden på albuerne, mens de spiser sandwich til aftensmad.
De smiler, de griner, de joker. På overfladen ser de glade ud, helt almindelige. Men der er faktisk ingen af dem, som er helt glade, hvis man kradser lidt ned under deres smil.
Den store røde bygning er et krisecenter. Den er en del af et netværk af centre, som i 2023 tog imod over 300 kriseramte mænd. Mænd med ondt i livet og ramt af afmagt.
Mandecentrene i Danmark husede i 2021 211 mænd. Det tal steg til 303 i 2023.
- Der var ikke noget, der gav mening. Så bliver man tom indeni. Man bliver ked af det og føler egentlig ikke, der er brug for en, fortæller Thomas Ringbo Jensen.
Han bor på Mandecentret, som det hedder, fordi han blev skilt.
- Bare det der med at spise, gå på arbejde og gå i bad. Alt blev ligegyldigt.
Thomas Ringbo Jensen flyttede ind på Mandecentret i slutningen af juli 2024 på et lille værelse med to rum. Der er lige plads til et skab, et skrivebord og en seng, som bliver overvåget af et stort Samsung-tv.
Det var ikke lige sådan, Thomas Ringbo Jensen havde regnet med at bo i midten af sine 30’ere. Lige inden han flyttede på krisecenter, havde han nemlig det liv, han altid havde drømt om: Kone, børn, hus, stabilt arbejde og selvfølgelig en dejlig bil.
Men det forsvandt pludseligt. Og det var først, da han tabte sig 40 kilo og kastede blod op, at han indså, at han havde brug for hjælp.
Et ægteskab ramt af en velkendt sygdom
På mange måder var Thomas Ringbo Jensen en ganske almindelig mand. Han tilbragte sit liv i Otterup, hvis ikke han i sit job som lastbilchauffør kørte landet rundt. I 2015 blev han gift efter to års forhold. De flyttede også i hus sammen og fik børn.
- Jeg tænkte, at så længe jeg havde tjent en masse penge, havde de, hvad de skulle bruge. Det havde de også langt hen ad vejen, men jeg manglede jo, fordi jeg var på arbejde, fortæller Thomas Ringbo Jensen om tiden inden skilsmissen.
Ifølge Thomas Ringbo Jensen var han på arbejde cirka 50 timer om ugen. Det gik ud over ægteskabet, og det gjorde også, at Thomas Ringbo Jensen ikke kom i dybden med nogle af de ting, han gik og tumlede med.
Den slags er Svend-Aage Madsen ekspert i. Han har i årevis forsket i mænds følelsesliv og er i dag en af landets førende mandeforskere og har sin daglige gang på Rigshospitalet.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Til blodet sprøjtede
Thomas Ringbo Jensen blev skilt i foråret 2024. For ham betød det ikke bare starten på en svær periode. Det blev startskuddet til mange uger i helvede.
Timerne, dagene og ugerne flød sammen. Ekskonen havde taget de to døtre med, og derfor sad Thomas Ringbo Jensen helt alene.
- Jeg savner dem hver evig eneste dag. De er det første, jeg tænker på om morgenen, og det sidste, jeg tænker på om aftenen. De er i mine tanker hele tiden, fortæller Thomas Ringbo Jensen, mens han knuger et fotografi af sin ene datter i hænderne.
Da ekskonen forlod ham, forsvandt lysten til alt det, der normalt udgør rytmen i en hverdag. Han gik ikke i bad, gjorde ikke rent, vaskede ikke tøj og spiste næsten ikke.
- Igennem alt det distancerede jeg mig fra alt: venner, min ekskone, mine børn, fordi jeg simpelthen ikke kunne være i det, fordi man bare ikke kunne tænke noget som helst rationelt. Og man bare var ødelagt hele tiden. Og så endte det med til sidst, at jeg begyndte at kaste blod op.
På få måneder tabte Thomas Ringbo Jensen sig 40 kilo og blev også sygemeldt fra sit arbejde.
- Konsekvensen af at blive vred og irritabel eller at trække sig væk fra andre er jo også, at man bliver isoleret. Og vi ved, at isolation er den allerstærkeste sårbarfaktor i forhold til at få psykiske vanskeligheder, når man kommer ud for eksempelvis et tab, siger Svend-Aage Madsen.
Tanker om fremtiden
Efter et besøg på psykiatrisk skadestue kom Thomas Ringbo Jensen til samtale på Mandecentret i Odense. Det vurderede, at hans situation kvalificerede sig til et ophold på krisecentret.
Alle mændene, der bor på centret, har hver deres krise at komme igennem. Derfor kunne Thomas Ringbo Jensen nemt falde i snak ved kaffemaskinen eller på gangen med de andre beboere om alt det, der gjorde ondt. Fordi de havde et helt naturligt fællesskab, en slags forbindelse gennem sorgen.
Foruden samtaler og aktiviteter med beboere og ansatte på Mandecentret er der også plads til, at Thomas Ringbo Jensen kan være sammen med sine døtre. Det bruger han hver anden weekend på.
- Fra jeg afleverer dem, til jeg skal se dem igen, glæder jeg mig bare til at se dem.
- Normalt har jeg dem hver anden weekend, og så afleverer jeg dem søndag aften og ved, at man først skal se dem fredag i næste uge. Det er da hårdt. Og det tror jeg aldrig, bliver fedt.
Det kan udefra godt se ud til, at det er et fredeligt liv på et Mandecenter. Masser af fællesarrangementer og ellers ugentlige samtaler.
- Det har også krævet hårdt arbejde. Det er jo ikke bare at gå til to møder om ugen. Det er jo hverdag. Det er dag og nat, siger Thomas Ringbo Jensen, mens han står ved siden af sin opslagstavle, hvor der kun hænger en plantegning over Mandecentret og to tegninger, som hans døtre har givet ham.
Og på et tidspunkt skal man ikke bo på centret mere. Det er Thomas Ringbo Jensen klar over, og efter to måneders ophold på Mandecentret havde han endelig fundet overskuddet til at tænke over fremtiden.
- Om fem år er jeg et sted, hvor jeg har min egen base igen og mit eget liv sammen med mine piger, siger Thomas Ringbo Jensen med et lille smil.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Thomas Ringbo Jensens ekskone. Hun bekræfter hans fortælling og har ikke yderligere at tilføje.
Thomas Ringbo Jensen bor fortsat på Mandecentret, men søger efter lejlighed og arbejde.
Tinka-gris populær som aldrig før - men Gitte Øffesen lever ikke længere
kopieret!
Kan du huske for et par år siden, da den karakteristiske nissehue fra Tinka-julekalenderen blev flået ned fra butikkernes hylder?
I år er det grisen Øffert, som alle børn bare må have, og er meldt udsolgt overalt.
Kælegrisen Gitte Øffesen, som den i virkeligheden hed, blev som et-årig tv-stjerne i TV 2-julekalenderen Tinka, men levede sit liv nær vestfynske Vissenbjerg.
Øffert er desværre ikke i live mere. Hun blev syg og måtte aflives, men hun lever videre i Else Marie Kristensens minder - og i tv-optagelser som i disse dage ruller over skærmen i bedste sendetid.
Fodbold var ikke lykken – nu jagter tidligere OB-spiller noget helt andet
kopieret!
- Elitesport er ingen dans på roser.
Det er nærmest de første ord, der kommer ud af munden på Osvald Klokker Grønning på telefonlinjen fra Ridnaun i Norditalien på grænsen til Østrig.
Den 21-årige odenseaner har taget turen til Alperne for at deltage i IBU Junior Cuppen i skiskydning. På den måde er han en del af en lille eksklusiv skare af danskere, der forsøger at sætte et land uden is, sne og bjerge på landkortet i en sport, der domineres af klassiske vintersportsnationer.
Og samtidig forsøger Osvald Klokker Grønning at finde sin vej i livet og i sportens verden. En vej, der mest af alt handler om, at det skal være sjovt. Et regnskab, han fører med sig selv. Også i de hårde og tunge timer.
Derfor har han forladt familien og vennerne hjemme i den fynske hovedstad for at søge mod Norge. For at blive bedre i en sport, han aldrig havde dyrket, før coronaen kom. Og for at bryde monotonien i dagligdagens rytme, efter gymnasietiden var overstået.
- Det var sjovt at være på dansegulvet med vennerne. Men så nåede jeg et punkt, hvor jeg havde oplevet det. Det var på en måde det samme hver weekend. Det var der ikke meget variation over.
Var omkring OB
Egentlig var han fodboldspiller. Han var omkring OB. Men mistede motivationen ved de mange træninger, der ikke nødvendigvis blev omsat til spilletid.
I stedet fandt han glæden ved rulleski sammen med sin far. Han kom til et arrangement, hvor der var skiskydning med laserriffel og rulleski, og pludselig var han solgt. Til en sport, som han kun kendte perifært.
- Jeg havde set skiskydning på tv med min far og mor, og så havde de nogle venner, der var i Oberhof og se det live.
Det var vejen ind i en sport, som han nu satser fuldt og fast på.
Og det er en helt anden hverdag, der følger med den satsning. Og en helt anden hverdag, end hvis han havde fortsat på fodboldvejen.
Der er en verden til forskel på at forsøge at skyde sig ind i en verdenselite på ski og så være en del af et profileret fodboldmiljø, der måske ikke havde ført til Superligaen, men kunne være endt i en divisionsklub med kontrakt.
Først og fremmest handler det om økonomi. For Osvald Klokker Grønning er måske nok eliteidrætsmand, men der står ikke store sponsorer på spring, der vil investere i en ung mand, som forfølger sin drøm. Og lige nu er langt fra topresultaterne.
Derfor må han investere i sig selv. Med de lønkroner, han tjener på Hafjell. Dels ved at arbejde i toprestauranten på det norske skisportssted. Dels ved at arbejde i skiudlejningen.
Baldret og tidligt i seng
Og selvom der er en verden – ja, måske endda en galakse – til forskel på skiskydningsstjerner som Johannes Bø og Sebastian Samuelsson, som de danske vintersportsfans følger World Cup efter World Cup, og så en 21-årig odenseaner, der stadig er med for at lære en klasse eller to længere nede i systemet, så skal der lægges samme træningsmængde i det.
Men hvor Bø og Samuelsson skovler millioner ind i sponsorater og præmiepenge og kan hvile, når de er færdige med træningen, så skal Osvald Klokker Grønning tidligt op for at få lagt sine træningstimer, inden han skal møde på job.
- Når man har flere dage med træning først og så arbejde senere, så er jeg fuldstændig baldret efterfølgende. Så normalt sover jeg tidligt.
Det er her, elitesporten ikke lige frem foregår på et dansegulv. Det er her, det kan blive tungt. Også fordi den unge fynbo hele tiden skal være på forkant. Strukturere hver dag. Sætte den i skema. Og holde overblikket over, hvornår der er konkurrencer – som turen til Ridnaun – og hvordan det skal planlægges i forhold til arbejdsgiveren.
Det er også der, at det kan være lokkende at tage turen hjem til Odense. Hjem til vennerne. Eller følge dem med ud på rygsækrejser i Asien.
- Jeg tænker da, når det bliver træningstungt, hvorfor jeg ligger og kører rundt og bruger så mange timer, og det ikke altid giver så meget. Men så kommer konkurrencerne, når man får sin akkreditering og sit startnummer, og jeg oplever alle de her fede steder.
Drømmer om OL
Og så er der også det med målene. Det handler om mere end bare nuet. Der er også et langsigtet mål ude i horisonten.
- Der er drømmen om OL. Jeg ved, at det kommer til at være hårdt og kræve meget af mig, men det er formålet med at være her.
Men formålet er også så meget andet. På et mere personligt plan. At gå all-in på skiskydningen. Og ikke mindst at blive ved så længe, det er sjovt.
Og der er opbakning hjemmefra. Her er ingen forældre, der synes, at tiden var bedre givet ud på et universitet. På en uddannelse. Heller ikke selv om der er en begrænsning på alt – og livet som skiskytte er en usikker tilværelse.
- Jeg har ikke travlt med at studere. Jeg stresser ikke over det.
- Jeg har nok været heldige med mine forældre. Når de kan se, at jeg er glad, så synes de bare, jeg skal fortsætte. De er meget rolige på det punkt.
På den måde er elitesport på anden klasse måske ikke en dans på roser, men det kan være lykkebringende. Det er det for Osvald Klokker Grønning. Og for hans forældre.
Som hans mor sagde, da hun så et billede af sønnen taget under en konkurrence:
- Nøj, du ligner en, der synes, det er fedt.
Fynsk-ejet firma har serviceret mistænkt skyggeflådeskib
kopieret!
Tre danske selskaber har serviceret flere af de russiske tankskibe, som mistænkes for at være en del af den såkaldte skyggeflåde.
Det skriver Danwatch og Dagbladet Information.
De to af selskaberne er nordjyske Saga Shipping og L&N Supply Ships. Det sidste - SDK Shipping - er ejet af Torben Østergaard-Nielsens selskab USTC Group.
Torben Østergaard-Nielsen og USTC Group har tidligere fået kritik i sagerne om Dan-Bunkering og Nordic Waste.
Ifølge Dagbladet Information og Danwatch har de tre virksomheder tilsammen handlet med mindst 59 skibe, som mistænkes for at være en del af skyggeflåden, i 2024 i Skagen.
Det bygger de to medier på tal fra tjenesterne Kpler og MarineTraffic, hvor man kan overvåge skibe.
Den såkaldte skyggeflåde er skibe, som ofte har ukendt forsikring og ejerskab og bruges af Rusland til at omgå internationale sanktioner, fordi de ikke kan spores tilbage til Rusland.
Et eksempel er, at SDK Shipping ifølge de to medier, i mindst et tilfælde har serviceret skibet "Main", som tidligere var ejet af et rederi, der blev sanktioneret af Storbritannien.
SDK Shipping afviser at forholde sig til det konkrete skib, men oplyser til Danwatch og Dagbladet Information, at de ikke har kundeforhold til sanktionerede skibe eller virksomheder.
Billede af diktator fik Mohamad indkaldt til samtale i Folketinget
kopieret!
Torsdag fik 37-årige Mohamad og et par tusinde andre grønt lys til et dansk statsborgerskab fra Folketinget. Og selvom vejen til statsborgerskabet nok ikke har været specielt lige for nogen, dukkede en uventet hindring op på Mohamads vej på faldrebet.
Han blev nemlig som den første nogensinde indkaldt til en sindelagssamtale i Folketinget, da et billede på sociale medier havde gjort dem i tvivl om hans demokratiske sindelag.
Diktator i vejen
Billedet var af den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein. Et billede han i 2014 havde lagt på Facebook med en arabisk tekst i retning af, at Gud måtte forbarme sig over ham.
- Jeg havde det meget fysisk og psykisk dårligt på det tidspunkt. Jeg boede på et asylcenter, efter jeg var flygtet fra Assad-regimet i Syrien. Og jeg kommer fra et meget lukket land, hvor vi ikke fik så meget at vide. Jeg vidste kun, at Saddam Hussein var en fjende af Iran, og Iran støttede Assad. Men det var ikke fordi, jeg kunne lide Saddam, siger Mohamad til DR.
Mohamad har af hensyn til sine børn og sin egen sikkerhed ikke ønsket at stå frem med fuldt navn, men hans identitet er DR’s redaktion bekendt.
Objektivt set lever han i dag op til kravene for et dansk statsborgerskab, og han var derfor overrasket over at blive kaldt til samtale i Folketinget.
- Jeg blev chokeret, da jeg fik invitationen. Men jeg tænkte også, at jeg ikke har noget at skjule, siger Mohamad til DR.
Mohamads samtale endte med at gå godt, og han glæder sig til nytår hvor loven om hans statsborgerskab træder i kraft.
Derefter er der blot et håndtryk med borgmesteren i kommunen på Fyn, hvor han bor, tilbage før han kan kalde sig dansk statsborger.
OB køber venstreback for flere millioner
kopieret!
Der er gang i rygtebørsen på det sociale medie X, hvor flere konti skriver at Odense Boldklub har købt venstrebacken Adam Sørensen i Bodø/Glimt.
Prisen skulle angiveligt være 600.000 euro, svarende til 4,5 millioner kroner. Spilleren har ifølge rygterne bestået sit lægetjek.
TV 2 Fyns OB-ekspert Martin Davidsen bekræfter rygtet, og fortæller at kontrakten træder i kraft til nytår.
Opdatering: OB har bekræftet salget, og skriver at Kontrakten mellem Adam Sørensen og Odense Boldklub løber frem til den 30. juni 2029.
Transfer-snask:
— Martin Davidsen (@mpbdavidsen) December 19, 2024
OB henter 24-årige Adam Sørensen i Bodø/Glimt. Der er tale om en transfer. Handlen skulle være på plads, efter hvad jeg hører. Han skifter til OB når 2024 bliver til 2025. #obdk #sldk
Nyt færdselsuheld forsinker trafikken med flere timer
kopieret!
Et nyt færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Odense giver meget lange forsinkelser, oplyser Vejdirektoratet.
Redningsmandskab er i skrivende stund på vej til uheldsstedet, men foreløbigt gætter Vejdirektoratet på forsinkelser mellem en og tre timer i vestgående retning.
Det kan derfor give mening at forlade motorvejen allerede ved motorvejskrydset med Svendborgmotorvejen og finde andre veje mod vest.
Giv plads til udrykningskøretøjer på vej mod stedet.
Færdselsuheld skaber kø på Fynske Motorvej
kopieret!
Et færdselsuheld på Fynske Motorvej skaber lige nu kø og forlænget rejsetid.
Uheldet er sket mellem afkørslerne Odense S og Odense SV i retning mod Middelfart. Her er højre spor spærret, mens redningsmandskab arbejdet på stedet.
I skrivende stund giver det en forlænget rejsetid på omtrent ti minutter. Køen forventes ifølge Vejdirektoratet at aftage i løbet af aftenen.
Enorm brandfare - Beredskab Fyn deler skræmmende video
kopieret!
Levende lys på juletræet er stemningsfuldt, men kan også hurtigt spolere julehyggen. Det skriver Beredskab Fyn i et opslag på Facebook.
Kun halvandet minut skal der til, fra flammen på et stearinlys får fat i træet, til hele julegranen er brændt ud.
Det illustreres med en video af et juletræ, hvor flammen netop får fat i en gren.
Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed
kopieret!
Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.
Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.
- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.
I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.
Flere ofre
Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.
- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.
I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.
Frygt ej
Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.
- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.
Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.
- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.
Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn
kopieret!
Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.
Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.
Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.
Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.
Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.
- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.
Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.
For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?
- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.
Men så blev det lavvande.
- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.
I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.
- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.
Specialist fra Harry Potter-film
'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.
Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.
Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.
- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.
En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.
På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.
Lavpraktisk, men effektivt.
Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.
Den optagelse er lavet i en svømmehal.
- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.
Viceborgmester ville gerne have brugt gyldne håndtryk bedre
kopieret!
Mere en 10,5 millioner kroner har det kostet Nyborg Kommune at afskedige fem chefer de seneste tre år.
Det er penge, de er overenskomstforpligtet til at betale, når de vælger at splitte med en chef. Alligevel ville viceborgmester Michael Gertsen (C) gerne have brugt pengene anderledes.