DMI opgraderer vejrvarsel: Op til 35 mm. regn på 6 timer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For alle fynske kommuner undtagen Middelfart har DMI opgraderet vejrvarslet for i dag. Tidligere var der sendt en risikomelding ud om kraftigt regnvejr og torden.
Nu er varslet opgraderet til kategori 1, som betyder voldsomt vejr. DMI forventer mellem 25 og 35 mm regn på 6 timer. Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 minutter.
Vær opmærksom på, at vand kan samles i lavtliggende områder for eksempel kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes. Luk vinduer og døre. Tilpas kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene, skriver DMI.
Varslet gælder fra lørdag klokken 13 til søndag klokken 1.