DMI: Voldsomt vejr i vente
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fra klokken 23.00 venter DMI, at Fyn vil være indhyllet i tåge og råder derfor til forsigtig kørsel.
Sidst på aftenen søndag er der risiko for, at bevæge sig ud i det som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kategoriserer som "voldsomt vejr".
Reagerer på negativ social kontrol:
- De gamle mænd skal stoppes
Peter Rahbæk Juel vil stoppe religiøst råd, som styrer unges liv. Mandag mødes kommune, politi og en række aktører fra civilsamfundet i Odense.
Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel (S) indkalder mandag Fyns Politi og en række aktører fra civilsamfundet i Odense til et hastemøde.
Indkaldelsen sker efter det er kommet kommunen til kendskab, at tre imamer i Odense har startet et religiøst råd.
Blandt mødedeltagerne er folk, som har kendskab til de religiøse miljøer og indblik i problemerne med negativ social kontrol i blandt andet Vollsmose.
- Vi har valgt at gå forrest i kampen mod negativ social kontrol. Altså hvor der er nogle der, ud fra religiøse eller kulturelle dogmer, bestemmer hvad unge mænd og kvinder skal på negativ vis, og simpelthen indskrænker deres frihed, siger borgmesteren.
Han oplyser, at det drejer sig om langt over tusind unge, fortrinsvis kvinder, som er udsat for og oplever negativ social kontrol.
- Det er vi meget optaget af at få gjort op med, for det skal ikke være sådan, at der er nogen, der laver et selvbestaltet råd og etablerer en parallel retsinstans eller begynder at styre menneskers liv, siger Peter Rahbæk Juel og slår fast:
- Der er kun ét sæt regler i Danmark, og det er dem, vi alle sammen skal vi skal leve efter. Så det er vi nødt til at gøre op med.
Peter Rahbæk Juel peger på, at konsekvenserne af et religøst råd er, at det ikke er den enkelte som styrer sit eget liv.
- I Danmark har vi jo nogle frihedsrettigheder. Vi har ret til at bestemme, hvem vi gerne vil giftes med. Vi har ret til at tage en uddannelse. Vi har ret til at tage et job og dermed kunne forsørge os selv og have en frihed i livet.
- Det skal der ikke være nogle, som sidder og styrer hen over hovedet på folk, siger borgmesteren og tilføjer, at han har mødt rigtig mange unge mennesker fra indvandrermiljøer, som fortæller om, hvordan den negative sociale kontrol gør, at de bliver de overvåget og styret stik mod, hvad de egentlig selv har lyst til.
- Den frihedskamp er afgørende vigtigt, at vi hjælper dem med at tage, så de kan få lov til at realisere det liv, de ønsker for dem selv, og ikke et liv, som nogen andre ønsker for dem.
Penge til indsats
I det netop vedtagne budget for 2021 er der afsat to millioner kroner til en styrkelse af indsatsen mod negativ social kontrol.
Med de penge ønsker Peter Rahbæk Juel, at få implementeret de anbefalinger, som ekspertgruppen er kommet med (se faktaboks herunder).
- Og så skal vi ret hurtigt i gang med at støtte civilsamfundet i området, have støttet foreninger, der arbejder med at tage det her oprør nedefra, fordi det har den stærkest mulige effekt.
Samtidig mener borgmesteren, at det er vigtigt at kommunen og han som borgmester holder fanen højt i værdikampen.
- Det duer jo ikke, at der er nogle gamle mænd, som jo er dem der burde være de klogeste, der går i gang med en fuldstændig misforstået rådgivning af, hvad med unge menneskers liv skal være i Danmark.
- Det burde de simpelthen være for kloge til. De burde kende det land, de lever i, siger borgmesteren.
Han slår fast, at det handler om at få sat foden ned og få gjort det tydeligt, hvad der er normalt og unormalt i Danmark.
- Det her er ikke normalt. Det må aldrig blive normalt, at der er nogle gamle mænd, der sidder og bestemmer, hvad der skal ske med unge menneskers liv.
Fakta
Odense Kommune udgav i august en rapport, der afdækker omfanget af negativ social kontrol i kommunen.
I rapporten er der også listet en række forslag, som kan afhjælpe problemet:
- Etablér en enhed for negativ social kontrol - en enhed der udelukkede fokuserer på arbejdet med negativ social kontrol. Enheden skal være et center for viden og vidensdeling, og den skal fokusere på at skabe en reel forandring og understøtte frigørelsen blandt de mennesker.
- Udarbejd målrettede handleplaner, som nøglemedarbejdere kan eksekvere. Klare handleplaner og vejledninger inden for forskellige områder og faggrupper. Handleplanerne skal også sikre en fælles forståelse af negativ social kontrol.
- Støt de unges opgør med negativ social kontrol. Odense Kommune bør derfor styrke indsatsen med socialrådgivere, tilknyttet folkeskolerne, da det kan hjælpe til at spotte tidlige tilfælde af negativ social kontrol.
- Flere etniske minoritetskvinder skal selvstændiggøres og i uddannelse og beskæftigelse. Odense skal støtte minoritetsetniske kvinder mest muligt i deres ret til selvbestemmelse og frihed og bør aktivt bekæmpe forældede familiemønstre.
- Strategisk samarbejde med civilsamfundsaktører og boligsociale foreninger i udsatte områder. mange etniske minoritetspersoner er systemangste, og derfor finder det vanskeligt at søge og få hjælp af de kommunale myndigheder. Der er derfor behov for at bygge bro mellem borgere og myndigheder.
I et varsel på blandt andet Twitter skriver DMI, at der fra omkring klokken 23.00 er risiko for tæt tåge over det meste af landet.
For Fyn gælder det for hele området, at der vil være en sigtbarhed på under 100 meter.
Varslet går frem til klokken 09.00 mandag morgen, og der vil i tidsrummet således være øget risiko for trafikuheld.
Fra sted til sted vil det være forskelligt, hvornår tågen kommer, og hvornår den letter. Desuden vil tætheden af tågen variere i løbet af natten, skriver DMI.
Rådet fra DMI er derfor, at man skal være opmærksom, og forvente en længere rejsetid end normalt.
- Så kør forsigtigt, skriver meteorolog Anna Christiansson i varslet.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Tronen skifter hænder - kærestepar overtager legendarisk grillbar
Én meter lange pølser, en berømt pølsemix og ribbensteg i tonsvis.
Er man en fynsk grill-connaisseur, er det svært at komme uden om Banjo’s i Odense. Siden starten i 1999 er grillbaren blevet en institution i den fynske grillbarskultur. Men nu står restauranten over for en epokegørende ændring.
Manden bag, Søren Bersang Rasmussen – bedre kendt som "Banjo" – har valgt, at tiden er inde til forandring.
– Jeg har besluttet, at der skal være et generationsskifte hos Banjo’s. Det skyldes min alder, og hvis jeg skal nå at prøve noget andet, så skal det være nu, fortæller han.
Fra opvasker til kaptajn
Fremover får Banjo’s en ny kaptajn ved roret. 28-årige Thomas Pedersen har sagt ja til at føre grillbaren ind i en ny æra – en stor beslutning, der har været undervejs længe.
Thomas Pedersen begyndte hos Banjo’s som opvasker allerede som 14-årig. Gennem årene er han vokset ind i rollen som en nøgleperson i forretningen og står nu klar til at føre grillbaren ind i en ny æra.
– Jeg har ramt Sørens hjerte, og så har jeg bare arbejdet mig op. Fra at vaske tallerkener til nu at skulle overtage tronen, fortæller Thomas Pedersen.
Efter at have tilbragt halvdelen af sit liv bag frituregryderne hos Banjo’s står han nu klar til at tage grillrestauranten ind i fremtiden. Heldigvis står han ikke alene. Hans kæreste, Micha Borg, kommer til at hjælpe til som kollega. De mødte i øvrigt hinanden på Banjo’s.
– Vi fungerer godt sammen. Vi kan bevare roen, når der er travlt, uden at vi bliver sure på hinanden, forklarer Thomas og fortsætter:
- Når hun sætter sig for noget, så går hun også hele vejen.
Micha Borg har arbejdet hos Banjo’s de seneste to år, hvor hun altså mødte Thomas Pedersen. Hun er ikke overrasket over, at stafetten nu bliver givet videre til hendes kæreste.
- Jeg har vidst længe, at det var den vej, at det gik. Jeg håber, vi kan fortsætte i den gode ånd, som vi er i lige nu. Det føles som en lille familie herude, siger Micha Borg.
På trods af at det nu bliver Thomas Pedersen med Micha Borg ved sin side, der nu skal drive forretningen videre, så understreger den nye chef, at både menuen og stemningen forbliver, som kunderne kender og elsker den.
– Men der må også gerne ske skæve ting, tilføjer Thomas med et smil.
Lørdagen byder på sol - men tag varmt tøj på
kopieret!
Lørdag bliver en dag med tørvejr og mulighed for en del sol. Dagen kommer til at starte under frysepunktet, men som dagen skrider frem vil temperaturen befinde sig et sted mellem frysepunktet og tre graders varme.
Solen kan nogle steder også holde lidt igen, indtil vi bevæger os op af formiddagen.
Men med en let til frisk vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan svinge fra at være stedvis hård og op til kuling, så kommer det til at føles ganske koldt.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og fem kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Syv personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og fem blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Kraftig vind på Storebæltsbroen udløser forbud
kopieret!
På Storebæltsbroen advares der i øjeblikket om kraftig vind, som kan påvirke kørslen over broerne.
I samme forbindelse er der oprettet et forbud mod at passere broen med påhængskøretøjer, herunder trailere, som vejer under 2.500 kilo. Det gælder uanset hvilket køretøj der trækker traileren.
Forbuddet kan formentligt ophæves omkring klokken 15, meddeler Sund og Bælt.
Skal du krydse broen med trailer i dag, bør du altså vente til i eftermiddag, da det er strafbart at overtræde forbuddet.
Danish Crown med opråb til danskerne - spis mindre kød i weekenden
kopieret!
Hvis du vil have lasagne eller spaghetti bolognese i næste uge, så skal du ikke købe hakket oksekød i weekenden.
Sådan lyder det fra Danish Crown, der til B.T. fortæller, at “danskernes appetit efter oksekød er fortsat enorm.” Af samme årsag er flere supermarkeder - blandt andet Rema 1000, som TV 2 Fyn fortalte om torsdag - tæt på at være tørlagt for kød.
Danish Crown forventer, at der igen er masser af hakket oksekød på lager i starten af næste uge, men, lyder det fra pressechefen i Danish Crown, Jens Hansen:
- Jeg må tage det forbehold, at hvis danskerne bliver ved med at spise så store mængder kød og lasagne, så bliver det svært at nå til normalen i starten af næste uge.
Jim Lyngvild svarer på far-spørgsmål: - Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt
kopieret!
Det bliver et nej tak til børn.
Sådan siger kunstneren Jim Lyngvild i et interview på TV MIDTVEST, da han bliver spurgt ind til, om han aldrig selv har overvejet at få børn.
- Nu bliver det virkelig politisk ukorrekt. Jeg mener jo, at bøsser får børn, som andre får håndtasker lige nu. Der er jo ikke en bøsse, der ikke skal have et barn, siger Jim Lyngvild.
Da TV MIDTVEST spørger Jim Lyngvild, hvad han mener med udtrykket 'håndtaskebørn', understreger han, at børn altid er en velsignelse.
- Jeg ved godt, det er karikeret, men jeg mener det faktisk. Børn må aldrig blive et selvrealiseringsprojekt, siger Jim Lyngvild.
Historisk biograf kan blive din - men tidligere forpagter smækker med døren
kopieret!
Der er dårlig stemning mellem den snart forhenværende forpagter af den lokale biograf i Nyborg, Simon Storgaard, og kommunen, der ejer biografen.
Kultur-, fritid- og turismeudvalget har ikke kunnet opfylde forpagterens ønske om en økonomisk håndsrækning til forbedringer og en modernisering af biografens udstyr, der ifølge forpagteren i den grad trænger til en udskiftning.
Det er ifølge Simon Storgaard en dødsdom for hans videre skæbne i den lokale biograf, som han har drevet i over otte år.
- Det er mit hjertebarn, så det er en kæmpe smerte, fortæller han til TV 2 Fyn.
Vil ikke lukke kommunen ind
Derfor har han valgt ikke at forlænge sin aftale med kommunen om at forpagte og drive Nyborg Kino, der under Simon Storgaard ledelse er gået under navnet KinoVino.
Og det gør den nogle måneder endnu, da aftalen først udløber 1. april.
Tirsdag kunne man så på Nyborg Kommunes kommunikationskanaler læse, at de nu leder efter en ny forpagter af biografen, der første gang slog dørene op i 1927.
Men nysgerrige må vente på at besigtige biografen, der består af to biografsale, operatørrum, foyer, kiosk, billetsalg og toiletter.
For Simon Storgaard vil ikke lukke Nyborg Kommune ind.
- Det har jeg sagt nej til, fordi jeg synes, det er upassende. Det kan ikke være rigtigt, jeg skal gå rundt og åbne døre, fortæller biograf-forpagteren.
Pludselig er der penge
Simon Storgaard lægger ikke skjul på, at han er utilfreds med kommunens håndtering af sagen, siden han forsøgte at forhandle en ny kontrakt på plads i februar sidste år.
Og så hjælper det heller ikke, at han kan læse i udbudsmaterialet, at byrådet pludselig står klar med en pose penge på 1,2 millioner kroner til opdatering af “fremviserudstyr”.
- Der har ikke været nogen håndsrækning fra kommunens side. De kunne let have spurgt mig, om det ikke var noget, når de nu havde fundet en løsning, men det har de ikke, fortæller han.
Søren Thorsager, der er chef for Kultur, Fritid og Turisme i Nyborg Kommune, bekræfter over for TV 2 Fyn, at de ikke kan få afgang til biografen, og at det derfor ikke er muligt at invitere interesserede forpagtere ind i lokalerne.
- Det er jura, og det er det her med, at når man forpagter eller lejer et lejemål, så har man nogle rettigheder, der gør, at udlejeren ikke bare kan komme ind uden aftale.
Vil ikke “tærske langhalm”
Derfor må kommunen vente helt til 31. marts med at besigtige lokaler, udstyr og inventar. Det betyder også, at den oprindelige tidsplan for udbuddet ikke kan overholdes.
Det tager Søren Thorsager dog med ophøjet ro
- Vi har ikke tænkt os at tærske langhalm på det, og derfor gør vi ikke noget ved det, fortæller han til TV 2 Fyn.
Overvejer man at forpagte biografen i Nyborg, så må man dog vente til mandag 7. eller tirsdag 8. april med at få syn for sagen.
Odense Bulldogs misser finale
kopieret!
Odense Buldog var ved at vende Herlev Eagles 4-1 føring til odenseansk sejr, men måtte i sidste ende give fortabt.
Fynboerne kom bagud 1-4, men bragte spændingen tilbage i kampen med to scoringer i anden periode. Udligningen faldt dog aldrig, og dermed er Herlev en del af lørdagens finale mod vinderen af den anden semifinale mellem Sønderjyske og Herning Blue Fox.
Der er godt med plads i trofæskabet hos Herlev Eagles, som aldrig har vundet pokalturneringen og kun har mesterskabet fra 1984 at prale af på seniorniveau.
Motivationen var derfor i top, da holdet gled ud på isen i Sydjysk Sparekasse Arena i Vojens.
OB-træner afslører opskriften på succes og Superliga
kopieret!
Fredag spillede OB årets første træningskamp. Det var mod SønderjyskE, som til daglig gør sig i landets bedste række - ligesom OB.
Kampen endte med en 3-2-sejr til fynboerne, men trods de gode takter, kan der meget vel være forandringer på vej i truppen - det indebærer måske et farvel til stortalentet Tobias Slotsager.
Angriber Luca Kjerrumgaard og cheftræner Søren Krogh er dog ikke i tvivl om, hvilke kvaliteter der skal kendetegne klubben i 2025.
Supermarked dropper salg af cigaretter
kopieret!
Hvis du er ryger og handler i Lidl, er det med at få fyldt lageret op. Den tyske supermarkedskæde stopper nemlig for salget af cigaretter inden udgangen af 2028, oplyser den i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer på baggrund af, at Lægeforeningen torsdag foreslog at hæve prisen på en pakke cigaretter til 120 kroner.
- I Lidl er vi glade for at læse Lægeforeningens nye forslag og bakker fuldt op om ambitionen om at skabe en røg- og nikotinfri fremtid, siger viceindkøbsdirektør i Lidl, Khalil Jehya Taleb.
- Vi tror på, at detailhandlen har en vigtig rolle at spille, og derfor har vi som den første dagligvarekæde i Danmark sat dato på, hvornår vi sælger de sidste tobaksvarer, siger han.
Karin kigger på ulykkessted hver dag - havde hørt uhyggeligt rygte før biogas-afsløring
kopieret!
En aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået, viser, at byggeriet, der første til den tragiske arbejdsulykke på Flemløse Biogas, der i slutningen af november kostede tre personer livet, var fyldt med fejl.
Kort inden ulykken havde de ansatte advaret en ingeniør om, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter. Ingeniøren bag forsikrede dog om, at det ikke var et problem.
Men bare ti minutter senere kollapsede taget.
Karin Jensen kan fra sit hjem se hen på siloen, hvor taget styrtede sammen. Hun fortæller til TV 2 Fyn, at hun havde hørt rygterne om, at medarbejderne advarede ingeniøren bag beregningerne.
- Vi tænker på det hver dag, hvad der er sket deroppe, siger hun.
Mand anholdt og sigtet for svindel - men allerede dagen efter er nye svindlere på spil
kopieret!
Onsdag advarede Fyns Politi om "skruppelløse" svindlere, der snød ældre borgere til at udlevere hævekort eller kreditkort og efterlyste i samme ombæring en mand.
Fredag oplyser politikredsen, at kollegaerne fra Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag fandt manden, som nu er anholdt og sigtet for bedrageri mod flere ældre i Faaborg-området.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er der tale om en 36-årige udlænding med bopæl i Viby J ved Aarhus. Han blev for lukkede døre sigtet for 17 forhold - blandt andet mod borgere i Faaborg og Ringe.
Den sigtede erkendte delvist og tog forbehold for at kære kendelsen, men er varetægtsfængslet i fire uger.
Siden anholdelsen er der dog dukket flere anmeldelser op fra Faaborg-området, oplyser Fyns Politi, der derfor advarer borgerne om, at der allerede nu kan være nye svindlere på spil.
- Den anmeldelse, vi fik torsdag, handler om et ældre ægtepar, som bliver franarret deres dankort af de her falske bankmænd, som så foretager hævninger på kortet umiddelbart efter, siger politikommissær Finn Wegner Petersen og uddyber:
- Samtidigt med bankkortet får gerningsmændene så også overbevist ægteparret om, at de skal udlevere smykker og kontanter, da de så vil blive bragt i ”sikkerhed”. Det er virkelig både groft og frækt.
Fyns Politi oplyser, at de er i gang med at skaffe foto af gerningsmanden, der foretog hævning på de to forurettedes bankkort i kontantautomat ved Sparekassen Sjælland-Fyn i Fåborg mellem klokken 14 og 15.
Har man været udsat for et svindelforsøg skal man ringe til politiet på 114.
Undgå at blive svindlet
Fyns Politis gode råd:
Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.
Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.
Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.
Borgmester vil komme vild lønforskel til livs
kopieret!
Århusianere tjener i gennemsnit 46.500 kroner mere om året end folk fra Odense.
Og ifølge Danmarks Statistik er lønningerne i Fyns største by steget mindre end i Esbjerg, Randers og Aalborg.
Det skal der gøres noget ved, fortalte borgmester Peter Rahbæk Juel torsdag til årets nytårskur i Odeon. Han vil hæve gennemsnitslønnen i Odense ved at få flere højtlønnede til byen.
- Vi skal blive stærkere til at arbejde med robotter, droner og life science. Novo er flyttet til byen - det giver os nogle muligheder. Det er dybest set dem, jeg gerne vil udnytte, så vi kan blive lige så velstående, som man er andre steder i landet, siger Peter Rahbæk Juel.