Efter coronaen: Jernbanen kan trække økonomien i gang
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Radikale Venstre ønsker at genstarte dansk økonomi efter coronakrisen med blandt andet en fremrykning af den vestfynske jernbane.
Radikale Venstre vil efter coronakrisen sparke gang i Danmark ved at investere grønt. Det skriver TV 2 på baggrund af en plan, som partiet har fremlagt.
I planen kan man blandt andet læse, at partiet ønsker, at staten skal fremrykke en række planlagte projekter.
Her peger Radikale Venstre på investeringer i jernbanerne og dermed to projekter, som vedrører Fyn.
Det drejer sig om en hastigheds-opgradering af jernbanen mellem Odense og Ringsted og ikke mindst en fremrykning af den vestfynske jernbane.
Mere motorvej, jernbane og færgehavn: Venstre vil fremrykke fynske anlægsprojekter for milliarder
Venstre vil fremrykke statslige anlægsprojekter for flere milliarder for at afbøde coronakrisen.
Flere end 50.000 danskere har i de seneste tre uger meldt sig som ledige på grund af coronakrisen, der allerede nu sætter enorme fodaftryk i den danske økonomi.
For at afbøde de mulige konsekvenser, har Venstre stillet forslag om at fremrykke en række statslige anlægsprojekter – blandt andet på Fyn.
Her vil Venstre blandt andet i gang med flere projekter, som der allerede er politisk flertal for, men som der ikke er truffet endelig beslutning om. Blandt andet det tredje spor på Fynske Motorvej syd om Odense.
- Det er helt afgørende for, at vi kommer godt igennem krisen, at vi undgår, at mennesker kastes ud i arbejdsløshed, og at vi får sat gang i nogle byggeprojekter, siger den fynskvalgte formand for Folketingets erhvervsudvalg, Lars Chr. Lilleholt (V).
Udover motorvejen peger partiet blandt andet også på, at der kan være gevinster ved tidlig igangsættelse af byggeriet af den fremskudte færgehavn på forbindelsen Spodsbjerg – Tårs, en opgradering af jernbanenettet mellem Odense og Ringsted samt flere støjskærme langs Fynske Motorvej.
Op i gear
Forslaget møder opbakning hos blandt andre SF’eren Karsten Hønge.
- Jeg synes, det er nogle glimrende forslag. Lad os nu bare få sat Danmark op i gear igen på den anden side af krisen. Vi har en række spændende projekter, der ikke bare skal fungere for at få beskæftigelsen i gang, men som også vil fremtidssikre Fyn, siger Karsten Hønge til TV 2/Fyn.
På Langeland håber borgmesteren, at bygningen af den fremskudte færgehavn i Tårs på Lolland bliver rykket frem. Det vil sætte skub i områdets håb om en bedre infrastruktur og en lysere fremtid.
- Alt er klar til at lave de sidste øvelser, så vi hurtigt kan komme i gang med projektet, siger borgmester Tonni Hansen (SF).
Har taget kontakt
20 - 20 - 20 hedder planen. 20 minutter fra Svendborg til Spodsbjerg, - 20 minutter på vandet til en ny fremskudt havn ved Tårs - og så 20 minutter videre til motorvejen ved Maribo.
Tonni Hansen har handlet hurtigt og kontaktet de andre kommuner, der er involveret i projektet.
- Jeg har allerede skrevet til mine tre borgmesterkolleger for at høre, om de ligesom jeg er af den opfattelse, at vi skal byde ind med vores projekt. Det vil både gavne beskæftigelsen og være af vital betydning, når vi skal have genåbnet vores samfund, hvis vi har sådan et projekt klar, mener Langeland-borgmesteren.
Derfor glæder Venstres udmelding også Tonni Hansen. Han er med på den - også for Langelands fremtids skyld.
- At binde vores to regioner sammen – den sydfynske og Lolland-Falster – vil være af vital betydning for de to regioner, som i virkeligheden står med ryggen mod hinanden i øjeblikket. Hvis vi får åbnet op, vil vi gøre en ekstra indsats for at komme ovenpå efter krisen her, siger Tonni Hansen.
"Desuden kan regeringen begynde med en helt ny bane over Vestfyn fra Odense til Kauslunde ved Middelfart, som fjerner en af jernbanens store flaskehalse", fremgår det af Radikale Venstres plan.
I alt ønsker Radikale Venstre at genstarte den karantæneramte danske økonomi med investeringer for over tre milliarder kroner med projekter, "som kan igangsættes med relativt kort aftræk og dermed skabe beskæftigelse på den korte bane samtidig med, at vi gavner omstillingen af transportsektoren", skriver Radikale Venstre.
Herudover ønsker Radikale Venstre, at regeringen bør igangsætte forhandlinger om det ti-årige langsigtede projekt for at skabe optimisme indenfor infrastrukturområdet.
Ti punkter i Radikale Venstres plan
- Renoveringsprojekter i Landsbyggefonden
Radikale Venstre vil ligesom et flertal af partier uden om regeringen sætte gang i energirenoveringer i den almene boligsektor med penge fra Landsbyggefonden. I Landsbyggefonden er der 453 godkendte renoveringsprojekter til 18,4 milliarder kroner, som venter på at komme i gang.
- Afskaffe afgift på overskudsvarme
Radikale Venstre vil afskaffe afgiften på overskudsvarme. Ifølge partiet står mange virksomheder med overskudsvarmeprojekter, som er gode for klimaet, men som ikke bliver til noget på grund af afgiften. Ifølge Radikale Venstre vil den koste 45 millioner kroner at afskaffe.
- Flere varmepumper
For at få flere danskere til at skifte fossile energikilder som oliefyr ud med grøn strøm via varmepumper foreslår Radikale Venstre:
- At sænke grænsen for elvarmeafgiften fra 4000 kWh til 3000 kWh.
- At sænke elvarmeafgiften med yderligere fem øre udover det allerede aftalte.
Ifølge Radikale Venstre koster de to initiativer 200 millioner kroner.
- Større præmie for at skrotte fyr
Radikale Venstre vil udvide og fremrykke puljen til med skrotpræmier for oliefyr. Den skal også gælde for skrotning af naturgasfyr, men kun udløse en skrotpræmie, hvis olie- eller gasfyret erstattes med en varmepumpe.
- Grøn energi i erhvervslivet
Ifølge Radikale Venstre foregår meget af det "sorte energiforbrug" i det private erhvervsliv, men de vil efter coronakrisen have svært ved at finde midler til at investere i grønne løsninger, mener partiet.
Derfor skal der afsættes en pulje på eksempelvis 500 millioner kroner målrettet tilskud til fuld konvertering væk fra olie og gas til fordel for varmepumper, individuelle varmepumper eller andre grønne løsninger i industri, service og landbrug.
- Penge til grøn forskning
Radikale Venstre vil afsætte flere penge til forskning i grønne energiløsninger. Det kan eksempelvis være til forskning i, hvordan grøn strøm omdannes til miljøvenligt brændstof.
Partiet foreslår at afsætte omkring 250 millioner kroner til at begynde med.
- Hurtigere udfasning af kul
Det skal gå hurtigere med udfasning af kul. Derfor vil Radikale Venstre bruge omkring 500 millioner kroner på at støtte projekter, som sigter mod fuld udfasning af kul fra industri og fjernvarme. Det kan være til forsøg med CO2-fangst, energilagring og geotermi. Ifølge partiet vil det også være godt for beskæftigelsen, da flere projekter vil kræve et stort anlægsarbejde.
- Større innovationsfond
Radikale Venstre vil fordoble Innovationsfondens grønne pulje fra 700 millioner til cirka 1,4 milliarder. Formålet er at hjælpe flere projekter, der fremmer grønne løsninger.
- Flere ladestandere
Radikale Venstre vil lade det offentlige hjælpe til med at udbygge antallet af ladestandere til elbiler. Derudover vil partiet også udbygge elnettet.
- Fremrykke jernbaneinvesteringer
Radikale Venstre vil fremrykke allerede planlagte jernbaneprojekter. Konkret foreslår partiet allerede nu at gå i gang med at hastighedsopgradere strækningen Ringsted-Odense og fremrykke den vestfynske jernbane.
Venstre snakker også om Fyn
Onsdag gav Venstre også et bud på en genstart, og også her peges der blandt andet på fremrykning af en række statslige anlægsprojekter – blandt andet på Fyn.
Gartnerier kan få kompensation for falmende morgenfruer
Ændring betyder, at gartnerier og mejerier nu kan få kompensation, når deres produkter må kasseres.
Salget af gule roser, gyldenris og andre blomster er gået kraftigt tilbage på landets gartnerier som følge af coronakrisen.
Gartnerierne brænder dermed inde med store varelagre af både blomster og grøntsager, som ender med at blive for gamle og dermed ingen værdi har.
Også mejerierne har problemer.
Gartnerierne og mejerierne kan nu indregne deres tabte varelagre som en fast omkostning og dermed få kompensation fra staten.
Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet onsdag.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) blev opmærksom på problemet for et stykke tid siden.
- Vi begyndte at få henvendelser fra gartnerierne, så vi begyndte at se på, hvad vi kan gøre for at hjælpe den del af erhvervssektoren.
- Derfor har vi taget de tiltag, så gartnerierne og andre, der brænder inde med letfordærvelige varer, kan få hjælp, siger Mogens Jensen til Ritzau.
Et stort ønske
Til TV 2/Fyn uddyber ministeren baggrunden for ændringen.
- Det her ved jeg fra erhvervet er et stort ønske.
- Det har vi lyttet til, og det er en måde at give erhvervet en håndsrækning, som gerne skulle hjælpe rigtig meget.
- Vi lytter selvfølgelig hele tiden, om der er yderligere, der skal til, men det her det er det, vi kan gøre for nu, og det skulle hjælpe gartnerierne på Fyn og i hele landet, siger Mogens Jensen.
Meget positivt
Hos interesseorganisationen Dansk Gartneri glæder sekretariatschef Torben Lippert sig over beslutningen.
- Det har stor betydning, fordi vores tab netop sker på varelagret. Det er meget positivt, at man har villet gå ind at kigge på det, siger han.
Han påpeger samtidig, at kompensationen gerne må komme hurtigt, da gartnerierne mangler penge.
Virksomhederne kan søge om kompensation for deres faste udgifter. Eksempelvis kan virksomheder med fald i omsætningen på 40-60 procent få 25 procent i kompensation af faste udgifter.
Venstre vil blandt andet i gang med flere projekter, som der allerede er politisk flertal for, men som der ikke er truffet endelig beslutning om. Blandt andet det tredje spor på Fynske Motorvej syd om Odense.
Udover motorvejen peger partiet også på, at der kan være gevinster ved tidlig igangsættelse af byggeriet af den fremskudte færgehavn på forbindelsen Spodsbjerg - Tårs, flere støjskærme langs Fynske Motorvej samt en opgradering af jernbanenettet mellem Odense og Ringsted, som er også er en del af Radikale Venstres grønne plan.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.