Efter næsten et års ventetid: Nu kan Baltic Pipe fortsætte arbejdet på Vestfyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Miljøstyrelsen har netop givet en ny miljøtilladelse til gasrørledningen Baltic Pipe, der blandt andet skal ligge på Vestfyn.
Anlægsarbejdet på gasrørsledningen Baltic Pipe har midlertidigt været stoppet siden maj sidste år.
I den forbindelse har arbejdet på Vestfyn mellem stykket fra Skrillinge Strand ved Middelfart til Brylle ved Odense stået ufærdigt siden da.
Prisen på stort gasprojekt ventes at stige med en milliard
Energinet har revideret budgettet på Baltic Pipe-projektet, som ventes at koste 8,2 milliarder i alt.
Energinet forventer, at den danske del af gasprojektet Baltic Pipe bliver cirka en milliard kroner dyrere.
Det skriver Energinet i en pressemeddelelse. Det er et selvstændigt statsligt selskab, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur.
600 millioner kroner af prisstigningen blev offentliggjort i juli. Udmeldelsen fra Energinet kom, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet 31. maj ophævede en miljøtilladelse til gasprojektet.
Dermed kunne der kun arbejdes på delstrækninger.
Mandag skriver Energinet, at også designændringer og efterspørgsel på entreprenørarbejde har fået prisen yderligere op.
Ifølge Energinet giver Baltic Pipe stadig - trods ændringer i budgettet - en tarifbesparelse på to milliarder kroner.
Men det er ikke nødvendigvis en god ting, mener professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen.
- I det samlede projekt er det den gas, der flyder gennem ledningen, der betyder noget. Og ifølge Energinet vil det stadig være en samfundsøkonomisk gevinst.
- Spørgsmålet er bare, om det skal være en gevinst at transportere naturgas, al den stund, at vi ikke skal tjene på naturgas, men af med det og have reduceret mængden af det, siger han.
Men nu har Miljøstyrelsen givet en ny miljøtilladelse til Energinet i forbindelse med gasrørledningen Baltic Pipe, og det betyder, at der igen kan sættes gang i arbejdet.
Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.
- Vi er rigtig glade for, at vi nu endelig har en ny tilladelse, så vi kan gøre arbejdet færdigt. Vi har virkelig travlt med at indhente de tabte måneder, så vi kan nå i mål med projektet, siger Søren Juul Larsen, der er hovedprojektleder for Baltic Pipe i Energinet, i pressemeddelsen.
- Vi har aftalt med vores entreprenører, at de sætter flere maskiner og folk af til opgaven, så vi kan sætte tempoet i vejret og blive færdige hurtigst muligt.
Det stillestående arbejde sker, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendte deres oprindelige tilladelse tilbage i maj 2021.
Energinets anlægsarbejde er en del af et større projekt om at lave flere gasrørsledninger tværs over landet.
Fynske kommuner gør klar til flygtninge:
- Det er mennesker i en ulykkelig situation
Hundredetusindvis af flygtninge strømmer ud af Ukraine. Flere fynske kommuner er i gang med at forberede sig på de flygtninge, der kommer til Danmark.
Landets kommuner er i gang med at undersøge, hvor mange ukrainske flygtninge de kan huse, hvis eller når behovet opstår.
Indtil videre har tre kommuner meldt til Udlændingestyrelsen, at de kan modtage krigsflygtninge fra Ukraine, men styrelsen forventer, at antallet af tilsagn vil stige, når landets øvrige 95 kommuner har undersøgt deres ledige bygningskapacitet.
Blandt andet i Svendborg er man i gang med at skabe et overblik over, hvad man kan tilbyde flygtningene, når de ankommer, fortæller borgmester Bo Hansen (S).
- Men vi venter på, hvordan de skal fordeles, når og hvis de kommer. Skal det være som kvoteflygtninge eller skal det være større enheder på én gang, som rykker ind. Så vi afventer deres (Udlændingestyrelsen, red.) udmelding.
- Men internt begynder vi selvfølgelig, at kigge på de bygninger, vi har rundt omkring i kommunen, fortæller Bo Hansen.
Han peger i den forbindelse på nogle lejemål, som kommunen tidligere har huset flygtninge i.
- Og så har vi også nogle større bygninger stående, som man kunne overveje at bruge midlertidigt.
I Nyborg er man også begyndt at kigge efter steder, hvor man kan finde plads til de ukrainske flygtninge, der måtte komme til kommunen.
- Vi har nogle steder, hvor vi kigger på det som kommune, og så er det glædeligt, at vi faktisk også har fået henvendelser fra landmænd, der siger, at de måske har plads. Det er steder, der har ukrainske ansatte på deres virksomhed.
Uvist hvor mange der kommer
Men når man ikke ved, hvor mange flygtninge der ankommer, så er det svært, tilføjer borgmesteren.
Heller ikke udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ved, hvor mange flygtninge, der vil ankomme til Danmark, men regeringen meddelte søndag, at den planlægger ud fra, at der kommer omkring 20.000.
- Vi gør os nogle tanker i forhold til indkvarteringen, så vi forbereder nogle elementer, men vi afventer helt klart udlændingestyrelsens udmelding omkring, hvordan vi håndterer det, siger Bo Hansen.
Borgmesteren er dog ikke i tvivl om, at Svendborg er klar til at tage imod flygtningene fra Ukraine.
- Det er klart, at vi skal drøfte det her i kommunalbestyrelsen, men jeg er helt sikker på, at det her vil alle partier stå bag. Det er jo en stemning som generelt sidder i befolkningen, at man vil rigtig gerne hjælpe de mennesker, der er landet i den ulykkelige situation. Så det skal vi også nok løse her, siger han.
De skal have det bedst mulige ophold
Nogenlunde den samme udmelding kommer fra partifællen Cæcilie Crawley i Odense Byråd.
- Vi er jo alle sammen dybt berørte af det, der sker i Ukraine. Men vi ved ikke, hvor mange og hvem der vil komme.
- Det er et nationalt anliggende, men vi vil gøre det, vi kan for, at de kan få det bedst mulige ophold i Odense, siger Cæcilie Crawley og tilføjer:
- Men det skal for det første være meningsfuldt. Og jeg tænker også, at vi lige skal se, hvem vi modtager. Det ligner, at det er kvinder og børn, der flygter, og som udgangspunkt skal de bo et helt almindeligt sted.
Brug for hjælp ved grænsen
Og der er brug for al den hjælp, der overhovedet kan stables på benene. Det fortæller TV 2 Fyns reporter fra Polen tæt ved den polsk-ukrainske grænse.
Maiken Brusgaard rapporterer fra togstationen i Medyka. Togstationen er forvandlet til et ankomstcenter for ukrainske flygtninge.
- Når de ankommer bliver de blandt andet mødt med noget af det nødhjælp, som fynboerne samler ind.
- De kan få tøj og tæpper, og der står mad og vand klar til flygtningene, som de kan få med sig før de bevæger sig videre ud i Europa, fortæller Maiken Brusgaard.
Maiken Brusgaard fortæller også, at trafikken over grænsen til Polen ikke bare glider.
- Dem der flygter fortæller om ventetider på flere dage på den ukrainske side af grænsen. Jeg har snakket med folk, der, med deres børn, har stået i kø i op til 48 timer. De fryser og har kun haft det, de havde med sig. Så de har brug for hjælp.
- Det er et spørgsmål om, at de mangler varme strømper og noget varmt at spise, siger vores udsendte.
Samtidig står hjælpsomme folk klar til at tage imod og tilbyder, at bringe flygtningene videre fra Medyka.
- Folk står simpelthen i kø i med tilbud om, at køre dem længere væk herfra. De skriver på skilte "vi har plads til to i bilen mod Berlin" eller andre byer i Polen.
- Jeg har også talt med danskere, der har hentet familiemedlemmer eller bare stiller deres bil til rådighed til, at køre folk væk fra grænsen og til de lande de måtte ønske - herunder også Danmark, fortæller Maiken Brusgaard.
Mandag ved middagstid skrev FN's flygtningechef, Filippo Grandi, på Twitter, at over en halv million personer er flygtet fra Ukraine, efter at Rusland torsdag i sidste uge indledte en invasion af landet.
De er flygtet til omkringliggende lande som Polen og Moldova.
Ekstra hensyn til truede dyrearter
Den nye tilladelse til Miljøstyrelsen stiller dog en række ekstra krav til anlægsarbejdet. Her skal især tages hensyn til beskyttede dyrearter, uddyber Energinet i pressemeddelsen.
- Vi er selvfølgelig noget optagede af at tage hensyn til natur og dyreliv i forbindelse med, at vi bygger Baltic Pipe. Jeg er glad for, at vi har fået en miljøtilladelse, der grundigt beskriver de hensyn, vi kommer til at tage blandt andet de beskyttede dyrearter i de områder, vi kommer igennem, siger han.
Frosten forsvinder fra den danske vinter
De danske vintre er blevet mildere, hvilket kan gøre en skøjtetur på søen eller gadekæret til noget, man gjorde i gamle dage.
Endnu en vinter er ved at finde sin afslutning.
De sidste måneder har der dog ikke været meget vinter.
Efter en kold og til tider snerig december, slog en mildning nemlig igennem lige inden nytår - og har nærmest holdt ved lige siden.
I lange perioder har januar og februar mindet mere om efterår end vinter med vådt, mildt og blæsende vejr.
De to efterårsagtige måneder har trukket middeltemperaturen for vinteren 2021/2022 op på omkring 3,5 grader. Det svarer til middeltemperaturen i marts og er 1,5 grader varmere end det normale for de tre vintermåneder.
Dermed har vi været vidne til endnu en mild vinter, hvor vi kun fire gange har være under 10 graders frost. Det skete i juledagene, hvor stille og klart vejr sammen med et udbredt snedække gav nogle kolde dage og nætter.
Lige netop vinteren er den sæson, hvor vi mærker mest til klimaforandringerne. Jo varmere klimaet bliver, jo mindre frost og sne oplever vi i løbet af de danske vintre.
Frosten forsvinder
Siden mildningen slog igennem ved nytårstid, er der kun blevet registreret 12,5 såkaldte frostdøgn. Et frostdøgn er et døgn, hvor temperaturen i løbet af døgnet, et eller andet sted i landet, kommer under frysepunktet.
Frostdøgn giver et meget godt overblik over, hvor meget frost der måles herhjemme, da det tager højde for, hvor udbredt det er.
Denne vinter er det indtil videre blevet til 28,2 frostdøgn. Mest frost har der været i december, der faktisk blev koldere end normalt.
Sammenligner man med klimanormalen for perioden 1991-2020, har frosten i denne vintersæson dog været usædvanlig lav.
I en normal vinter kan vi forvente 42,7 frostdøgn. Og går vi endnu længere tilbage, tilbage til den gamle klimanormal for perioden 1961-1990, kunne man dengang forvente 53,2 frostdøgn i løbet af en vinter.
Som et eksempel på frostens tilbagegang kan vi se på frekvensen af kalenderår, hvor der er registreret mindst 20 graders frost.
I perioden 1961-1990 blev der registreret minus 20 grader hvert andet år. Over de seneste 30 år er der sket et markant fald. Nu kan vi forvente 20 graders frost hver femte år.
Faktisk skal vi ikke længere tilbage end til 2020 for at finde året med mindst frost siden målingernes begyndelse i 1874.
En anden måde at se på, hvor kold en vinter har været, er at se på antallet af isdøgn. Et isdøgn er et døgn, hvor temperaturen i løbet af døgnet, et eller andet sted i landet, på intet tidspunkt kommer over frysepunktet.
Denne vinter har vi blot haft to sølle isdøgn. Det er noget fra de normale 13 isdøgn, der kommer i løbet af de tre vintermåneder. Og går vi endnu længere tilbage, kom der i gennemsnit 19,2 isdøgn på en vinter.
Med færre isdøgn får is på søer og gadekær sværere vilkår i fremtiden. Derfor bliver skøjtebaner i fremtiden måske mere normale at gøre brug af.
Den nye tilladelse drejer sig blandt andet om arbejdet på de 40 kilometer af rørledning i Østjylland fra Egtved syd om Kolding til Lillebælt og de 38 kilometer på Vestfyn fra Middelfart til Brylle, der går i gang med det samme.
På grund af forsinkelsen arbejder Energinet nu på at sætte Baltic Pipe i drift med delvis kapacitet fra den 1. oktober 2022.
