Frosten forsvinder fra den danske vinter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De danske vintre er blevet mildere, hvilket kan gøre en skøjtetur på søen eller gadekæret til noget, man gjorde i gamle dage.
Endnu en vinter er ved at finde sin afslutning.
De sidste måneder har der dog ikke været meget vinter.
Årets første forårsdag bliver gråt i gråt
Tirsdagens vejr tegner til at blive grå og skyet for fynboerne. Temperaturen vil fra morgenstunden ligge på omkring frysepunktet.
Tirsdagens fynske vejr hælder til den kedelige og grålige side.
For mens weekenden og mandag gav forårsfornemmelser, så bliver tirsdagen anderledes trods årets første forårsdag.
I morgentimerne kommer en frisk vind fra sydlig retning. En front vil passere Fyn og presse sig på, og den vil bringe skyer med sig, fortæller TV 2 Vejrets Cecilie Hother og fortsætter:
- For det meste er det bare skyer som får lov til at ligge hen over Fyn. Her kommer vejret mest til at blive gråt i gråt.
Temperaturen vil fra morgenstunden ligge på omkring frysepunktet.
- Det er et frontsystem der skal ind og passere - men fronten vil gå mere og mere i sig selv i løbet af dagen.
Det tyder dog ikke på, at fronten vil give store mængder nedbør, uddyber hun.
- Vinden vil aftage, og temperaturen vil ligge på fire grader som noget af det højeste.
Onsdag kan vi derimod forvente flere solskinstimer. Det skyldes, at et højtryk vil komme hen over Danmark og Fyn, forklarer Cecilie Hother.
Det betyder, at fynboerne kan se frem til solrigt vejr fra onsdag og de efterfølgende par dage med høje dagstemperaturer.
Efter en kold og til tider snerig december, slog en mildning nemlig igennem lige inden nytår - og har nærmest holdt ved lige siden.
I lange perioder har januar og februar mindet mere om efterår end vinter med vådt, mildt og blæsende vejr.
De to efterårsagtige måneder har trukket middeltemperaturen for vinteren 2021/2022 op på omkring 3,5 grader. Det svarer til middeltemperaturen i marts og er 1,5 grader varmere end det normale for de tre vintermåneder.
Dermed har vi været vidne til endnu en mild vinter, hvor vi kun fire gange har være under 10 graders frost. Det skete i juledagene, hvor stille og klart vejr sammen med et udbredt snedække gav nogle kolde dage og nætter.
Lige netop vinteren er den sæson, hvor vi mærker mest til klimaforandringerne. Jo varmere klimaet bliver, jo mindre frost og sne oplever vi i løbet af de danske vintre.
Frosten forsvinder
Siden mildningen slog igennem ved nytårstid, er der kun blevet registreret 12,5 såkaldte frostdøgn. Et frostdøgn er et døgn, hvor temperaturen i løbet af døgnet, et eller andet sted i landet, kommer under frysepunktet.
Vil arrangere 1.000 kirkekoncerter for at hjælpe ukrainere
Et initiativ om indsamlinger til ukrainere har mødt stor opbakning fra blandt andet kunstnere og foredragsholdere, der vil hjælpe med at samle penge ind.
I torsdags blev Ukraine angrebet af Rusland. Det har mødt international fordømmelse, og der er siden blevet iværksat en lang række initiativer, der skal hjælpe ofrene for krigen.
En af dem, der har sat sig for at hjælpe, er bookingagent og eventmager Michael Vitten Carlsson fra Odense.
Han vil vise sin støtte til Ukraine ved at skabe ikke mindre end 1.000 kirkekoncerter på én dag. Derudover vil han arrangere fem store koncerter i nogle af de største byer i Danmark, heriblandt Odense. Formålet er at samle penge ind.
Michael Vitten Carlsson fik idéen om at lave en støttekoncert i Odense for at samle ind til ukrainerne.
- Situationen i Ukraine har påvirket mig meget. Min datter kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke gør noget. Det kunne jeg ikke rigtig forklare hende. Jeg fik dagen efter idéen om at lave en støttekoncert i Odense, siger Michael Vitten Carlsson.
Mandag morgen kontaktede han Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) for at stable en støttekoncert på benene.
Initiativet har mødt stor opbakning, fortæller eventmageren. Mandag middag har flere end 200 personer kontaktet Michael Vitten Carlsson for at tilbyde deres hjælp.
Nu har initiativet nået nye højder på grund af den store opbakning.
- Der er en fuldstændig vanvittig opbakning. Det er kendte danske artister, foredragsholdere og virksomheder, der gerne vil byde ind, siger han.
- Det er ikke småting, folk byder ind med. Det er alt lige fra intimkoncerter til foredrag.
Jim Lyngvild går all in
En af dem er Jim Lyngvild, der vil sætte sin vikingeborg 'Ravnsborg' på Sydfyn til rådighed med plads til 200 koncertgæster.
- Han er gået all in på projektet. Han tilbyder også at holde foredrag for at samle penge ind, siger Michael Vitten Carlsson.
Indsamling til ukrainere
Michael Vitten Carlsson er stifter af organisationen Koncert i Kirken og har arrangeret utallige kirkekoncerter og events. Han vil samle penge ind til nødhjælp i samarbejde med en masse frivillige.
- Jeg kender processen, og jeg har adgang til flere 100 artister, men tidshorisonten er kort. Det her skal ske hurtigt, siger Michael Vitten Carlsson.
- Det er lige nu momentum er der. Alle vil gerne byde ind og hjælpe til. Det er primært pr og markedsføringen, der kan tage lang tid.
- Vi skal have fat i en nødhjælpsorganisation for at finde ud af, hvem der kan rykke hurtigt. Vi skal også finde ud af, hvad de helt reelt har brug for.
Michael Vitten Carlsson tror på, at 1.000 kirkekoncerter på én dag bliver en realitet inden for den nærmeste fremtid.
- Jeg forventer at have arrangementerne på plads inden for 14 dage, siger han.
Det bliver både store og små kirkekoncerter over hele landet.
Prisen for en billet er endnu ikke fastlagt, men vil afhænge af arrangements størrelse og kunstneren.
Frostdøgn giver et meget godt overblik over, hvor meget frost der måles herhjemme, da det tager højde for, hvor udbredt det er.
Denne vinter er det indtil videre blevet til 28,2 frostdøgn. Mest frost har der været i december, der faktisk blev koldere end normalt.
Sammenligner man med klimanormalen for perioden 1991-2020, har frosten i denne vintersæson dog været usædvanlig lav.
I en normal vinter kan vi forvente 42,7 frostdøgn. Og går vi endnu længere tilbage, tilbage til den gamle klimanormal for perioden 1961-1990, kunne man dengang forvente 53,2 frostdøgn i løbet af en vinter.
Som et eksempel på frostens tilbagegang kan vi se på frekvensen af kalenderår, hvor der er registreret mindst 20 graders frost.
I perioden 1961-1990 blev der registreret minus 20 grader hvert andet år. Over de seneste 30 år er der sket et markant fald. Nu kan vi forvente 20 graders frost hver femte år.
Faktisk skal vi ikke længere tilbage end til 2020 for at finde året med mindst frost siden målingernes begyndelse i 1874.
En anden måde at se på, hvor kold en vinter har været, er at se på antallet af isdøgn. Et isdøgn er et døgn, hvor temperaturen i løbet af døgnet, et eller andet sted i landet, på intet tidspunkt kommer over frysepunktet.
Denne vinter har vi blot haft to sølle isdøgn. Det er noget fra de normale 13 isdøgn, der kommer i løbet af de tre vintermåneder. Og går vi endnu længere tilbage, kom der i gennemsnit 19,2 isdøgn på en vinter.
Med færre isdøgn får is på søer og gadekær sværere vilkår i fremtiden. Derfor bliver skøjtebaner i fremtiden måske mere normale at gøre brug af.
