Efter tre år med underskud: Nu tjener Jim Lyngvild endelig penge på sine cremer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For fire år siden stiftede modemanden Jim Lyngvild selskabet Raunsborg, som udvikler og sælger kosmetik og cremer. Seneste regnskab er netop offentliggjort og viser første overskud nogensinde.
Efter fire år kan den fynsk bosatte modemand, provokatør og forretningsmand, Jim Lyngvild, endelig konstatere fremgang i sit cremefirma Raunsborg.
Raunsborgs regnskab for 2018 er netop offentliggjort. Det viser et overskud på 362.000 kroner før skat.
Det er første gang, at firmaet, som Jim Lyngvild ejer sammen med blandt andre den fynske erhvervsmand og tidligere Plum-direktør Poul Bertelsen, giver overskud.
Årets overskud er en betragtelig forbedring i forhold til underskuddet på lige knap en million kroner i 2017.
Bruttofortjenesten er også vokset fra 2,7 millioner kroner i 2017 til 3,9 millioner i 2018.
Jim Lyngvild udstiller kjoler i Naturama
Naturama udstiller 25 kjoler lavet af Jim Lyngvild.
Den 39-årige reality-stjerne, designer, forfatter, modekommentator og modeskaber m.m., Jim Lyngvild rykker ind i Naturama i Svendborg.
Her vil der fra 18. april og frem til 25. november blive udsstillet en række af hans kjoler.
Kjolerne er skabt over dyre-temaer, og formår "at sætte spot på overdådige naturmaterialer samt vise dem i et nyt lys", skriver Naturama i en pressemeddelelse.
Udstillingen vil bestå af 25 kreationer, som ifølge pressemeddelelsen "skaber en spektakulær sammenhæng, der sætter skub i fantasien og oplevelsen af sammenhængen mellem dyr og mennesker."
Alligevel er tilfredsheden med årets resultat kun delvis.
- Det har været et år hvor fokus har været på: udvikling og fremdrift. Resultatet betragtes som delvis tilfredsstillende, idet selskabet laver et overskud, men lever ikke op til det budgetterede overskud, står der i regnskabets ledelsesberetning.
Har tabt egenkapitalen
Selvom Raunsborg økonomisk bevæger sig i den rigtige retning, så er der stadig økonomiske kvaler. Den sløje start har sat selskabets egenkapital over styr.
Egenkapitalen er således negativ med en million kroner.
Jim Lyngvild og de øvrige investorer bag Raunsborg agter dog på ingen måde at trække stikket, fremgår det af ledelsesberetningen.
I 2019 forventer Raunsborg at fortsætte den gode udvikling med blandt andet et ambitiøst fokus på at øge eksporten og blive et internationalt brand. Der investeres i tre skønheds kosttilskud, som er et nyt forretningssegment for Raunsborg, står der i ledelsesberetningen.
Jim Lyngvild forventer 10.000 gæster på sin vikingeborg
Hvis du vil kaste med spyd, lave mad over bål og møde en “rigtig” viking, har Ravnsborg i Korinth åbnet dørene for gæster.
Vikingeentusiaster valfarter til Jim Lyngvilds vikingeborg, Ravnsborg, der i disse dage danner ramme om et af Fyns største vikingemarkeder.
Det er fjerde år i streg, at gæster fra hele landet kan kaste med spyd, lave mad over bål eller møde en viking på den sydfynske vikingeborg i Korinth.
- Den bedste måde, man kan fortælle folk noget på, er ved at vise dem det. Derfor skal jeg ikke stå og fortælle dem vikinge- og røverhistorier, siger initiativtager Jim Lyngvild.
Det kan gæsterne opleve
Jim Lyngvild forventer, at omkring 10.000 gæster lægger vejen forbi til læring om vikingetiden, der cirka varede fra år 800 til 1050.
- De kan bare gå rundt og kigge i boderne her. Der er masser af plantefarvning og håndværk, man på alle mulige måder kan se, hvordan bliver til. Det er den bedste måde, man kan lære på, forsikrer han.
Vikingeborgen Ravnsborg blev bygget i 2011 og er tegnet af Jim Lyngvild, der også har været bygherre på projektet. Det første marked blev afholdt i 2015. Dørene er åbne indtil grundlovsdag, og det koster 50 kroner at komme ind.