Tirsdag begynder et nyt folketingsår, og derfor skal de fynskvalgte folketingspolitikere tilbage til hverdagen på Christiansborg. Og noget af hverdagen betyder byger af spørgsmål fra folketingsmedlemmerne til ministrene.
For Mikkel Bjørn (DF) betyder det nye folketingsår, at han skal stille hundredevis af officielle spørgsmål - igen! I hvert fald hvis han skal leve op til sidste års niveau.
Mikkel Bjørn har været flittig til at stille udvalgsspørgsmål i folketingsåret fra 2023 til 2024.
Fyn og øerne er repræsenteret af 15 medlemmer, og her tæller vi ikke Dan Jørgensen med, fordi han er på vej til EU.
TV 2 Fyn er til stede på Christiansborg og dækker begivenheden live. Indtil da kan du i denne artikel blive lidt klogere på, hvordan folketingspolitikerne forvalter deres tid bag de mørke mure på Slotsholmen i København.
Der er nemlig et væld af muligheder for folketingspolitikere, når de skal ændre på virkeligheden.
Og her kommer vi tilbage til Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, fordi han står bag en af de mest imponerende statistikker fra det forgangne folketingsår. Han stillede intet mindre end 935 udvalgsspørgsmål.
Hvad betyder begreberne?
- Vi stiller de spørgsmål, som vi synes er relevante, og hvor det er vigtigt at få undersøgt en sag. Vi bruger også spørgsmålene til at udforme beslutningsforslag, og det kan ofte også give anledning til en debat, siger Mikkel Bjørn (DF). Han tilføjer også, at han mener, at alle knap 1.000 spørgsmål har været væsentlige.
Den fynskvalgte politiker, der kommer tættest på Mikkel Bjørn (DF), er Victoria Velasquez (EL). Hun har stillet 287 udvalgsspørgsmål. Til gengæld er hun en af dem, der har stillet flest §20-spørgsmål. Det har hun gjort 43 gange. Men Mikkel Bjørn (DF) og Mai Mercado (K) overhaler hende med henholdsvis 49 og 45 spørgsmål.
Men den mængde §20-spørgsmål er imponerende, da de fleste fynskvalgte slet ikke har stillet nogen. Det giver god mening, fordi de er medlemmer af regeringspartier.
Forskel på, hvor kræfterne lægges
Man kan også søge indflydelse på den måde, som mange nok ser for dig, når de forestiller sig en folketingspolitiker på arbejde: Talerstolen.
Under forhandlinger og debatter kan en folketingspolitiker stå på talerstolen ved siden af Folketingets formand. Det har Karsten Hønge fra SF mest erfaring med fra det seneste folketingsår, hvor han stod der 213 gange. Det er klart flest gange af alle. Den tætteste forfølger er Erling Bonnesen (V) med 129 gange på talerstolen.
Men det giver god mening, fordi de begge har været ledere af forhandlinger. Ligesom en toastmaster oftere står op til bryllupper, står forhandlingsledere oftere op til forhandlinger.
Og det er et fint eksempel på, at der er forskelle på, hvordan de fynskvalgte folketingspolitikere fordeler kræfterne. Erling Bonnesen (V) bruger en masse tid på talerstolen, men han er til gengæld en af otte, der ikke er kommet et eneste beslutningsforslag.
Her er højdespringeren Alex Ahrendtsen (DF) med 42 beslutningsforslag, tæt forfulgt af Mikkel Bjørn (DF) og Victoria Velasquez (EL) på 40.
Herunder kan du se tallene for folketingsåret 2023-2024.
Det er værd at huske på, at disse tal ikke siger noget om antallet af gange, politikerne har været tilstede i deres valgkredse eller generelt gjort noget uden for Borgens tykke mure.
Du kan sammenligne statistik på de fynske folketingsmedlemmer her:
Statistikken er opdateret den 30. september.
TV 2 Fyn dækker også folketingets åbning med en særudsendelse fra 13.30 til 13.50. Hvor vi ser nærmere på demokratiets tilstand og vender statsministerens åbningstale.