Få overblik her: Fynske Gymnasier griber huepåsætningen vidt forskelligt an
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De fynske gymnasier byder i år eleverne velkommen til en noget anderledes huepåsætning, end traditionerne ellers foreskriver. Den store studenterdag på Fyn bliver den 22. juni.
Normalt har afgangselever fra de fynske gymnasier kunne se frem til at få studenterhuen placeret på hovedet af familie eller venner efter den sidste mundtlige eksamen, mens champagneflasker blev poppet, flag blev svunget og jorbær og kransekage delt rundt.
Men afgangselevernes sidste tid på gymnasiet bliver i år noget anderledes.
3.g’ere på fynsk gymnasium:
- Nu er offerrollen ved at være passé
Fucker corona med studentertiden? Ja! Men det betyder ikke, at man bare skal sidde og have ondt af sig selv, mener elever på Tornbjerg Gymnasium.
Fem elever fra 3.g på Tornbjerg Gymnasium har fået nok - det er dog ikke af usikre fremtidsudsigter til studentertiden. I stedet vil de gøre op med offerrollen og af tanken om, at coronatid er lig med spildtid.
- Vi har oplevet, at mange andre unge er hurtige til at pege fingre af regeringen i stedet for at vende det til noget positivt og se, hvad man selv kan gøre for at få det bedste ud af det, fortæller Louis Sund Jongsma.
Malea Benediktson uddyber:
- Vi syntes, det var meget ærgerligt, at den debat, der kørte, var meget kritisk i forhold til, at det skal være mit, der skal overholdes, og det her er vigtigere end det her. Måske har man også selv ansvar for at gøre sommeren til det, den skal blive til, i stedet for hele tiden at snakke om det forsømte forår og det, der går galt, siger hun.
Måske har man også selv ansvar for at gøre sommeren til det, den skal blive til, i stedet for hele tiden at snakke om det forsømte forår og det, der går galt.
Malea Benediktson, 3.g på Tornbjerg Gymnasium
Gymnasium indsamlede 74.000 kroner hjemmefra
Så de fem elever skrev et læserbrev, fordi de vil have folk til at gøre noget i stedet for at lade frustrationerne tage over.
- Vi har også selv haft den reaktion, at det er mega nederen og ærgerligt. Men jeg tror bare, at vi nåede til et punkt, hvor vi godt kunne tænke os at tænke i alternative baner. Vi kan jo ikke rigtig gøre noget ved, hvordan tingene er. Det er bare at prøve at få det bedste ud af den situation, vi står i, fortæller Johanna Cecilie Rosenbek.
Elever skriver læserbrev
- Læserbrevet kan læses i bunden af artiklen
- Brevet er skrevet af Malea Benediktson, Louis Sund Jongsma, Embla Brødbæk, Esra Erentepe og Johanna Cecilie Rosenbek Minet.
- De er 18 og 19 år, går i 3.g på Tornbjerg Gymnasium og bliver studenter til sommer.
Og det har de nogle klokkeklare eksempler på.
På Tornbjerg Gymnasium er grupper af lærere og elever i fuld gang med at planlægge studenternes sidste tid. Og i starten af måneden arbejdede hele gymnasiet sammen og lavede deres årlige indsamling til en skole i Kenya om til en virtuel en af slagsen.
Indsamlingen bød på alt fra onlinebingo til græsslåning og vinduespusning i forældres haver og endte med, at gymnasiet fik samlet mere end 74.000 kroner ind – noget, som både elever og rektor Carsten Claussen er stolt af.
- Det, synes jeg simpelthen, er så fantastisk og imponerende, at de i den situation også tager det på sig og ser den alvor, den skole lever under, og vil støtte den, siger Carsten Claussen.
Kan godt forstå frustrationen
De fem elever kan dog godt forstå, at folk er trætte af anderledes studentertid og undervisning hjemmefra – for de kan selv have samme tanker.
- Det er bare overhovedet ikke, som man havde forestillet sig, det ville blive. Man har gået i 3 år og forestillet sig studentertiden, og så bliver det hele bare anderledes, siger Johanna Cecilie Rosenbek, mens Esra opsummerer.
- Der har også været mange negative tanker, men igen så kom vi jo igennem det sammen, fortæller hun.
Der har også været mange negative tanker, men igen så kom vi jo igennem det sammen
Esra Erentepe, 3.g på Tornbjerg Gymnasium
Corona får os til at sætte pris på ting, vi havde glemt
Men på trods af frustrationen mener eleverne bag læserbrevet, at man skal huske, at der også kan komme noget godt ud af det. For eksempel fordi man opdager, at man kan samle 74.000 kroner ind hjemmefra, eller indser, hvor meget skolen betyder.
- Jeg tror også, det kan lære os at sætte pris på nogle af de ting, vi meget tager meget for givet, siger Malea Benediktson og fortsætter:
- Nu har os 3.g’ere fået lov til at komme i skole igen, og det har vi været super glade for. Hvor normalt, hvis du havde spurgt os i efteråret, så havde vi sagt, at vi ville have fri. Og man kan jo se, hvordan 2.- og 1.g virkelig gerne vil i skole igen. Så det lærer os jo på en eller anden måde at sætte pris på ting, man glemmer, at vi faktisk er lidt glade for, fortæller Malea Benediktson.
Læserbrev: Corona-tid betyder ikke spildt-tid
Skrevet af Malea, Johanna, Louis, Esra og Embla fra 3.g på Tornbjerg gymnasium
Nu er offerollen ved at være passé. Vi har i de sidste par måneder levet en ny hverdag, grundet Corona-pandemien, og der er blevet råbt op fra højre og venstre om alle dem, det er synd for, men vi synes, at det er tid til at se fremad. Der er ingen tvivl om, at dette er en hård tid, men det er også en hård tid for alle. Det er på tide, at vi begynder at tilpasse os i stedet for at sætte vores liv på pause. Det er ingens skyld, at vi står i den situation, vi står i, og vi må gerne være ærgerlige og kede af det, men vi bør ikke lade det gå ud over vores indstilling til hverdagen.
På Tornbjerg Gymnasium havde vi planlagt vores årlige indsamling til St. Johns Primary School, der ligger i Kenyas største slum Kibera. Indsamlingen skulle afholdes hele den sidste uge i april. Alle, og vi mener alle, planer, der var blevet lagt for dette, skulle aflyses grundet corona. Det betød dog ikke, at indsamlingen blev aflyst. Den blev afviklet virtuelt, og trods alt fik vi samlet over 74 tusind kroner ind. Det blev gennemført med alt fra online bingo til havearbejde. Hele skolen gik sammen i en svær tid og gjorde en ellers umulig situation til en succeshistorie. For små 3 år siden, gennemførte vi en helt normal Kibera-uge og samlede omtrent 54 tusind ind. Dengang var det en succes i sig selv, og at vi i dag står med færre elever og har samlet godt og vel 20 tusind kroner mere ind viser vores vilje til i fællesskab at gøre en forskel, selv når verden står overfor nye og ukendte prøvelser.
Dette er et eksempel på et gymnasie, der ikke vil være med til at lege ofre, og i stedet vil ofre deres egen tid, for nogen der står i en langt værre situation, end vi selv gør.
Covid-19 har ifølge mange mennesker sat hele verden på pause, og for mange er det også tilfældet, men vi vil ikke sættes på pause. Der er så mange muligheder for, hvad vi kan gøre og hvilke problemer, vi kan løse, uden at vi skal overlade alt ansvar til vores regering. Det er også vores tid til at tage ansvar og vise, hvem vi er, når verdenen presser på. Det er tid til at gymnasierne finder løsninger, så en galla og en dimission kan afholdes, uanset hvad. Vi lever i en verden, der konstant forandrer sig, derfor må vi også leve med at vores elskede traditioner bliver ændret for et enkelt år.
Som unge mennesker står vi ofte overfor en masse kritik fra de ældre generationer, som anklager os for at være dovne og uengagerede. Denne tid er netop tiden til at gøre op med disse fordomme. Det er ikke blot Mette Frederiksen og Sundhedsstyrelsens opgave at redde studentertiden, det er også elevernes. På Tornbjerg gymnasium har vi nedsat grupper med udvalgte lærere og elever, der skal planlægge den sidste tid og løse de problemer, der opstår undervejs. Vi er ikke i tvivl om, at studentertiden aldrig vil komme i nærheden af, hvad den plejer at være, hvis vi alle har en negativ tone. Det er en fælles opgave at finde den positive stemning frem, både for os selv, men også for dem vi omgiver os med. Det gælder os alle, både små som store.
Altså, lad os der har muligheden for det, lægge offerrollen på hylden. Lad os se muligheder fremfor begrænsninger, og lad os endeligt huske, at vi alle er mennesker. Ingen kan overskue den opgave, vi står overfor alene. Vi burde alle sætte os ned i bare 5 minutter og overveje, hvilke positive ting der foregår i vores hverdag, og hvilke problemer vi faktisk godt kan løse. Nogen kan være glade for at gå på arbejde eller være i skole. Andre kan sidde derhjemme og bruge tiden til at få styr på hængepartier i deres liv eller bare nyde roen. Selvom vi er begrænsede, er der mange muligheder for at udrette noget, og vi må aldrig bilde os selv ind, at corona-tid er lig med spildt-tid.
På dagen for den sidste mundtlige eksamen har eleverne nemlig ikke fået deres sidste skriftlige karakter, og derfor ved de officielt ikke, om de kan kalde sig selv studenter endnu.
Af samme årsag holder de fleste fynske gymnasier i stedet et såkaldt hue-arrangement, når elevernes sidste karakter er faldet.
Traditionerne må laves om flere steder
Dagene omkring den 22. juni bliver for de fleste afgangselever en ganske særlig dag.
Det er nemlig her, de fleste gymnasier vælger at afholde hue-arrangementet og altså også den dato, de fleste nye studenter klækker ud.
Usikker studentertid i vente: 3.g'ere ved ikke, hvornår de bliver studenter
3.g'ere er frustrerede over usikkerheden omkring deres kommende studentertid. De ændrede eksamener og afsluttende undervisning skaber nemlig tvivl om, hvornår de må tage huen på.
De kommende fynske studenter har fået en noget anderledes sidste tid på gymnasiet, end hvad de ellers havde regnet med.
“Det er selvfølgelig stadig rigtig ærgerligt, men nu har coronavirus efterhånden stået på så længe, at man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring”
Coronavirus sendte dem først hjem for at have fjernundervisning, så blev de budt tilbage på skolen dog med en masse nye restriktioner og krav til afstand. De skal op til færre afsluttende eksaminer, deres dimission ser ud til at måtte aflyses, og det er endnu uvist, om de kommer på studenterkørsel og til studentergilder.
Og nu melder endnu et tvivlsspørgsmål sig. Hvornår må og kan de tage huen på, og kalde sig selv for studenter?
- Jeg vil jo bare gerne have lov til at fejre, at jeg er blevet student. Men det nytter ikke noget at skælde vores rektor ud, for han er lige så frustreret, som vi selv er, siger Kia Alman, der går i 3.g på Middelfart Gymnasium og HF, og tilføjer:
- Men det er bare vildt frustrerende ikke at vide, hvornår jeg må tage min hue på.
Karaktererne kommer forskudt
Studentertiden er bundet op af mange traditioner, som de nuværende 3.g'ere står til at gå glip af, og én af de traditioner er, at man efter sin sidste mundtlige eksamen bliver mødt på den anden side af eksamenslokalet af familie og venner, som skal fejre den afsluttede uddannelse.
Det er også her, de studerende plejer at få deres hue på.
Men med færre eksaminer og ekstra undervisning kommer eleverne på Middelfart Gymnasiums sidste eksamen til at ligge næsten tyve dage før deres årskarakter og karakter for de skriftlige eksaminer bliver frigivet.
- Man har en idé om, at man går op til den sidste mundtlige eksamen, og så går man ud til sin familie og venner og får sin hue på, men nu står man uden en sidste karakter, siger Celina Jørgensen, der også går i 3.g på Middelfart Gymnasium.
“Man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring”
Nogle forslag lyder, at de studerende får huen på, på det traditionelle tidspunkt efter den sidste mundtlige eksamen, men eleverne skal tilbage på skolen efter den eksamen, og derfor giver det forslag ikke meget mening for Middelfart Gymnasium og HFs rektor, Christian Alnor.
- Det giver jo ikke mening at fejre, at man er blevet student den 4. juni, når alle karaktererne først kommer den 22. Hvis man ligger på vippen mellem at blive student eller ej, så kan man jo ikke vide, om man har klaret det efter den sidste mundtlige eksamen, siger han til TV 2/Fyn.
Imod undervisning efter sidste mundtlige eksamen
For eleverne er usikkerheden, om hvad der skal ske med deres tid som studenter, næsten ikke til at holde ud.
Og det er ikke kun i Middelfart, at den anderledes afslutning berører eleverne. Faktisk er der på Facebook blevet startet en offentlig gruppe under navnet 'For alle os, der er imod undervisning efter den sidste mundtlige eksamen!!'.
Facebookgruppen har i skrivende stund 13.644 medlemmer, og består primært af 3.g'ere fra hele landet, der deler deres frustration over uvisheden med hinanden.
Se Facebookgruppen her: For alle os, der er imod undervisning efter sidste mundtlige eksamen.
Rektor på Middelfart Gymnasium og HF forstår godt elevernes frustrationer, men som situationen ser ud lige nu, kan skolen ikke give eleverne ro i maven endnu.
- Både de studerende og deres forældre er frustrerede over situationen, fordi de gerne vil planlægge, hvad de kan gøre. Men vi er nødt til at have is i maven og vente på nye retningslinjer den 8. juni, siger rektor på Middelfarts Gymnasium og HF Christian Alnor og tilføjer:
- Jeg kan ikke altid komme med de bedste idéer, så derfor har jeg spurgt eleverne, hvad de synes, en god løsning kunne være.
Har vænnet sig til tanken
Efter den sidste afsluttende eksamen plejer studenterne også at blive fejret med fester og studenterkørsel. Men om det kan gennemføres er også meget usikkert.
- Eleverne vil gerne have noget fest og noget fællesskab og noget samling, når de afslutter deres studentereksamen, og det er noget af en udfordring, når man skal holde afstand til hinanden og ikke må samles i større grupper, siger Christian Alnor.
For eleverne har man dog efterhånden vænnet sig til tanken om, at de mange fester og den traditionelle fejring bliver noget anderledes.
- Det er selvfølgelig stadig rigtig ærgerligt, men nu har coronavirus efterhånden stået på så længe, at man har vænnet sig til tanken om, at der måske ikke kommer nogen fejring, siger Alberte Berndsen fra 3.g på Middelfart Gymnasium.
Og til spørgsmålet om, hvad de tre 3.g'ere fra Middelfart Gymnasium tænker om den måske kommende studenterkørsel, er deres ærgrelse tydelig at spore.
- Studenterkørslen skal nok blive til noget uanset hvad, men det bliver bare overhovedet ikke det samme, hvis det først bliver i september. Det er jo i juli måned, at man er inde i det hele og gerne vil fejre, at det er overstået, siger Alberte Berndsen.
På Vestfyns Handelsgymnasium kommer det til at foregå ved at eleverne enkeltvis træder ind i et lokale og går ud på den anden side som studenter.
- Vi gør det for at prøve at lave noget, der ligner det at blive student. Det er ligesom eksamen bare uden nerver. Så kan familie og venner give dem hue på udenfor bagefter, fortæller handelsgymnasiets rektor Carsten Hogrefe.
Eleverne kan selv bestemme, hvornår de tager hue på
I sidste ende er det dog op til eleverne selv, hvornår de vil tage deres hue på. Det kan skolen nemlig ikke direkte diktere.
- Vi hejser ikke flaget på skolen før 24. juni, hvor vores elever får deres sidste karakter, men jeg regner med, at vores elever tager huen på efter den sidste mundtlige eksamen, som ligger den 12. og 15. juni, siger Ole Toft Hansen, der er rektor på det almene gymnasium på Vestfyn til TV 2/Fyn.
230 elever er tilbage på Ollerup:
- Det er helt vildt underligt man ikke kan kramme
Eleverne på Gymnastikhøjskolen i Ollerup vendte onsdag tilbage. De har nu fire uger til, at sige farvel til deres nye, nære venner. Men det bliver med corona-restriktioner.
Med Shu-Bi-Duas nummer "Danmark" væltende ud af højtalerne blev eleverne på Gymnastikhøjskolen i Ollerup ikke kun taget imod med åbne arme, men også mindet om at "Danmark er et dejligt land", da der onsdag blev taget imod dem på Svendborgvej.
Eleverne havde ikke set hinanden siden statsminister Mette Frederiksen (S) 11. marts lukkede landet ned, for at holde coronavirussen covid-19 i skak.
Faktisk forlod eleverne Ollerup med et "ses om 14 dage"-agtigt farvel til deres nye, men tætte venner.
Og selvom der kun er få uger tilbage af højskoleopholdet, så kunne sundhedsmyndighedernes samværs-restriktioner ikke holde elevernes gensynsglæde og smil i skak.
- Jeg har virkeligt savnet at være her. Jeg har savnet fællesskabet, og se mine veninder og venner og lave noget aktivt sammen med en masse andre, sagde Lene Sidsel Bonde Albertsen, som den seneste to en halv måned har været hjemme i Aabenraa.
De knap 230 tilbagevendte elever vender tilbage til Sydfyn til et anderledes ophold, hvor hverdagen frem til afslutningen 28. juni vil være præget af restriktioner.
Men forstander Uffe Strandby og skolens personale har, med myndighedernes anbefalinger som udgangspunkt, skruet et sæt regler sammen, som, med god vilje, kan genkendes fra familierne derhjemme.
Eleverne bliver sat sammen i bo-grupper på otte personer. De følges ad til blandt andet undervisning og spisning. Indenfor bo-grupperne kan man godt give et kram, mens det er forbudt-forbudt at kramme nogen, man ikke er i bo-gruppe med.
- Man må godt være tættere sammen i bo-gruppen, ligesom man må i en familie. Det er for at afgrænse eventuelt smitte, forklarer Uffe Strandby, og fortæller, at skolen har karantænefaciliteter klar, hvis det bliver nødvendigt.
Og netop den fysiske kontakt er nærmest synonymt med højskoler - specielt med en gynmastikhøjskole som i Ollerup. Det er en af de ting, som Malene Kjær Baagø fra Varde vil savne.
- Det rart at få en afslutning på det, inden man skal videre. Men det er helt vildt underligt, at det er så naturligt at give et kram, og det kan man ikke, siger hun og tilføjer, at "det bliver mærkeligt".
- Men vi glæder os. Og det bliver nok svært de første dage, men så bliver det nok hverdag.
- Vi skal lige vænne os til reglerne, siger Malene Kjær Baagø.
Specifikt vil Malene, Lene og de andre møde ensretning i gangene, 16 nyopsatte håndvaske udenfor spisesalen, portionsanretninger til spisning og sprit til afspritninger af borde og stole.
- Vi er meget agtpågivende de første 14 dage, så kan vi løsne op hvis forholdene, hvis smittetryk og regelsæt giver palds til det. Og så slår vi nok bo-grupperne sammen, fortæller forstander Uffe Strandby.
Uffe Strandby har nemlig en forsigtig joker oppe i ærmet. Sundhedsmyndighederne anbefaler grupper på maksimum 20 personer, og med otte i hver bo-gruppe får højskolen et stille comeback, som om fire uger gerne skulle ende med, at der kan krammes ordentligt farvel og for et et anderledes højskoleophold i Ollerup.
Det afholder dog ikke det vestfynske fra at holde et arrangement for eleverne den 24. juni.
- Vi holder ikke en hue-begivenhed som de andre gymnasier, men holder i stedet fast i traditionen om, at man tager huen på efter den sidste mundtlige eksamen. Men på dagen, hvor eleverne får deres sidste karakter, holder vi et arrangement for at markere det, siger Ole Toft Hansen.
Få overblik over de fynske gymansier her:
Vestfyns Gymansium:
Afholder et afsluttende arrangement for afgangseleverne 24. juni.
På samme dag hejses flaget for at markere, at eleverne er blevet studenter. Rektor Ole Toft Hansen forventer dog, at eleverne tager huen på efter sidste mundtlige eksamen.
Nyborg Gymnasium:
Afholder huepåsætning 22. juni.
Elevernes sidste mundtlige eksamen bliver afholdt 8. juni og de skriftlige karakterer bliver frigivet 15. juni.
Sct. Knuds Gymnasium:
Afholder huepåsætning 22. juni.
Elevernes sidste mundtlige eksamen bliver afholdt i starten af juni, og de skriftlige karakterer bliver frigivet 22. juni.
Nordfyns Gymnsium:
Afholder huepåsætning 22. juni.
Elevernes sidste mundtlige eksamen bliver afholdt 15 juni, og de skriftlige karakterer bliver frigivet 22. juni.
Svendborg Gymnasium
Afholder huepåasætning fra 22.-24. juni. Eleverne spredes ud på de tre dage.
Elevernes sidste mundtlige eksamen bliver afholdt 19. juni, og de skriftlige karakterer bliver frigivet 22. juni.
Tornbjerg Gymansium:
Afholder huepåasætning 22. juni.
Elevernes sidste mundtlige eksamen bliver afholdt 12. juni, og de skriftlige karakterer bliver frigivet 22. juni
Odense Katedralskole:
Afholder huepåsætning 22. juni.
Elevernes sidste mundtlige eksamen bliver afholdt 8.-9. juni, og de skriftlige karakterer bliver frigivet 22. juni.
Handelsgymnasiet Vestfyn:
Afholder huepåsætning 19. juni.
Elevernes sidste mundtlige eksamen bliver afholdt 8.-11. juni, og de skriftlige karakterer bliver frigivet 19. juni.
Svendborg Handelsgymnasium:
Afholder huepåsætning 22.-24. juni i forbindelse med elevernes sidste mundtlige eksamen, der også ligger i samme periode.
De skriftlige karakterer bliver frigivet 19. juni.
Tietgen Handelsgymnasium:
Lader eleverne tage huen på efter den sidste mundtlige eksamen, som traditionen foreskriver. De første elever har allerede fået huen på og kan kalde sig studenter.
Middelfart Gymnasium:
Afholder huepåsætning 22. juni.
Elevernes sidste mundtlige eksamen bliver afholdt 15.-17. juni, og de skriftlige karakterer bliver frigivet 17. juni.
Faaborg Gymnasium:
Afholder huepåsætning 24. juni
Elevernes sidste mundtlige eksamen bliver afholdt 23. juni, og de skriftlige karakterer bliver frigivet 15. juni.
Odense Tekniske gymnasium:
Afholder huepåsætning i forbinelse med elevernes sidste mundtlige eksamener 22.-24. juni.
Midtfyns Gymnasium:
Har endnu ikke vendt tilbage på TV 2/Fyns henvendelse.
Mulernes Gymnasium:
Har endnu ikke vendt tilbage på TV 2/Fyns henvendelse.
Er der noget, du undrer dig over under coronakrisen? Vi undersøger, hvad der ligger bag, og forsøger at finde et svar. Du kan stille dit spørgsmål her:
"Det er ens borgerpligt" siger Patrick, der leder efter forsvundne Poul
kopieret!
Borgere fra området omkring Nørre Lyndelse på Midtfyn har assisteret Fyns Politi og Forsvaret i eftersøgningen af 70-årige Poul Frank Andersen, der sidst blev set torsdag aften.
- Jeg mistede en kammarat for et par år siden, så jeg synes bare, at det er ens borgerpligt at hjælpe, siger borger Patrick Ninn Baudeau til TV 2 Fyn.
Da han læste om den forsvundne Poul Frank Andersen, tog han familien med ud i lokalområdet for at lede efter manden.
- Hvis det nu var min egen far, der har samme alder, så ville jeg også gerne have, at han blev fundet, siger han.
Går mod skoven
Fyns Politi har ledt efter den forsvundne mand med hunde både fredag og lørdag, og lørdag middag kom det frem, at politiet har bedt Forsvaret om assistance, og som har anvendt en helikopter i eftersøgningen.
- Vi kunne høre helikopteren lige før, siger Patrick Ninn Baudeau.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, sagde vagtchef hos Fyns Politi Peter Vestergaard tidligere lørdag om det usædvanlige tiltag.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Lørdag morgen opfordrede Fyns Politi borgere i og omkring Nørre Lyndelse til at kigge efter i skure, lader eller andre gemmesteder i tilfælde af, at Poul Frank Andersen skulle have søgt mod et sådant.
- Vi må selvfølgelig ikke gå ind i haverne, men vi går og kigger langs buskene nu her, og så tænker vi at gå over mod skoven for at kigge, siger Patrick Ninn Baudeau.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Fyns Politi formodede lørdag middag, at Poul Frank Andersen ikke har været udsat for en forbrydelse.
Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt. Han har desuden et hvidt hår og gråt fuldskæg.
- Vi håber på det bedste, siger Patrick Ninn Baudeau.
Voldsomt vejr varslet nytårsnat: Ekspert kommer med anbefaling
kopieret!
Der er varslet blæsevejr for alle pengene, når der skal tages hul på 2025 natten til onsdag. Det kunne TV 2 Vejret berette lørdag formiddag på baggrund af en ny prognose.
Og det giver anledning til at udvise ekstra forsigtighed. Affyring af nytårskrudt og blæsevejr er nemlig ikke den bedste kombination, påpeger ejer af Krudthuset i Ringe til TV 2 Fyn.
- Hvis det er på grund af blæsevejr, så anbefaler jeg altid batterier. Det er det mest sikre at skyde af på sådan en dag, hvis det blæser, siger han.
Så glem raketterne?
- Umiddelbart ja.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Gård brænder: - Der er synlige flammer
kopieret!
Et større kavaleri blev rullet ud efter en anmeldelse om brand i en gård på Egsgyden i Faaborg lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi, der lige nu arbejder på stedet, til TV 2 Fyn.
- Der er synlige flammer, da vi ankommer til stedet, siger vagtchef Peter Vestergaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at der er tale om en brand i et fyrrum.
Politi og brandvæsen fik dog styr på flammerne, inden branden bredte sig til hovedhuset, der ifølge vagtchefen “ser ud til at kunne reddes”.
Hvordan branden opstod, kan vagtchefen ikke komme nærmere ind på. Det skal brandtekniske undersøgelser nu forsøge at fastslå.
Hverken mennesker eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.
Cyklist påkørt af letbanetog
kopieret!
Fyns Politi blev tilkaldt efter et sammenstød mellem en kvindelig cyklist og et letbanetog lørdag formiddag. Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Hun kommer for langt frem, og det er her påkørslen sker, siger vagtchef Peter Vestergaard, der tilføjer, at kvinden ikke kom til skade ved påkørslen.
Uheldet skete ved krydset mellem Svendborgvej og Hjallesevej, og det resulterede i, at letbanetoget holdt stille, indtil politiet ankom til stedet.
- Vi får os en snak med både chaufføren og cyklisten, siger vagtchefen, der påpeger, at det er ren og skær held, at kvinden ikke kom til skade.
- Det kan sagtens gå galt, når man bliver påkørt af et tog på 40 ton.
Letbanen kører igen efter planen.
Helikopter indsat i eftersøgningen af forsvundne Poul
kopieret!
Forsvaret har sendt en helikopter i vejret i eftersøgningen af en forsvundet 70-årig mand, der senest blev set torsdag eftermiddag, hvor han gik i ukendt retning fra sin bopæl i Årslev.
Desuden søger Fyns Politi lørdag med hunde.
Det er ganske normalt, at politiet indsætter hundepatruljer i eftersøgning af en forsvundet person, men det er ikke lige så sædvanligt, at Forsvaret bliver bedt om hjælp.
Åbne marker
Det sker i sager, hvor de geografiske forhold tilsiger, at man også søger fra luften, så større områder hurtigere kan tjekkes igennem, end man kan fra jorden.
- Geografien er sådan, at der er åbne marker og sådan noget, vi gerne vil have kigget efter, siger vagtchef Peter Vestergaard fra Fyns Politi.
Politiet har ikke noget konkret at gå efter andet end det store geografiske område. Det er blandt andet tjekket, om der har været aktivitet på mandens konti eller lignende.
- Det er der ikke noget, der tyder på, siger Peter Vestergaard.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Vagtchefen formoder lørdag kort før middag ikke, at han har været udsat for en forbrydelse.
Men kredsen har bedt offentligheden om hjælp til at finde 70-årige Poul Frank Andersen.
I politiets efterlysning fremgår det, at han har hvidt hår og gråt fuldskæg. Et vidne har over for politiet beskrevet at have set ham iført en sort eller grå kedeldragt.
- Det er selvfølgelig med forbehold for, at han kan have skiftet den i mellemtiden, så man må ikke stirre sig blind på, at han skal have den her dragt på.
Politiet har ingen viden om, om den pågældende kedeldragt er en termokedeldragt eller ej.
Eftersøgningen med hunde og helikopteren fortsætter ifølge vagtchefen, så længe det giver mening. Den fortsætter som udgangspunkt, til det bliver mørkt.
.@forsvaretdk støtter @FynsPoliti i eftersøgningen. En helikopter vil i nogle timer hen over lørdag middag være i området. #dkforsvar #værdatkæmpefor https://t.co/cePqyGAVYq
— Forsvaret (@forsvaretdk) December 28, 2024
Kan man danse til det? Atypisk musikgenre er rykket ind på ikonisk natklub
kopieret!
Techno, lys og dans. Det er, hvad du bliver mødt af, når Boogies Dance Café holder Thursday Rave Club.
Boogies Dance Café bliver i ny og næ om torsdagen omdannet til en hyldest af technomusikken, skæve visuelle elementer og såkaldt samtidsperformance. Asta Leonora Sandvad er en af medarrangørerne til disse events. Derudover er hun også en af de faste artister bag dj-pulten, hvor hun spiller techno det engagerede publikum.
- Jeg synes, det er sjovt at kunne blive ved med at overraske folk. De ved aldrig helt, hvad de skal høre, når de skal høre mig spille, fortæller Asta Leonora Sandvad.
Det dårlige rygte
Technomusikken bliver ofte forbundet med stoffer og noget meget voldsomt. Men når man kommer til technorave på Boogies Dance Café, så kan man med ro i maven give sig hen til musikken og stemningen, fortæller Asta Leonora Sandvad.
- Jeg tror oftere, jeg ser folk, som er ædru til de events, vi laver, end at folk vælter rundt og er megapåvirkede og fulde, siger dj’en, der tit bliver mødt med misforståelsen om det hårde technomiljø med stoffer.
Hvad er techno?
Techno er en samlet betegnelse for elektronisk danse- og lyttemusik skabt på synthesizere, trommemaskiner, samplere, sequencere og computere.
Technomusikken har rødder i den eksperimenterende elektronmusik i Darmstadtskolen, og den tyske gruppe Kraftwerk eksperimenterede i 1970'erne med at komponere musik på baggrund af små sequencergentagne motiver.
Også inspireret af bl.a. synthpop og disco begyndte dj's som Juan Atkins (f. 1962), Derrick May (f. 1963) og Kevin Saunderson (f. 1964) i midten af 1980'erne i Detroit at opbygge musik med en kølig, futuristisk lydarkitektur og repeterede beats.
Via housemusikken og klubkulturen bredte techno sig fra Detroit til England og siden til resten af Europa.
(Kilde: lex.dk)
Stærkt fællesskab i technomiljøet
Asta Leonora Sandvad har en klar mission med de her særlige torsdage på Boogies. Det handler for hende om at tage noget mindre kommercielt - technomiljøet - og bringe det ind i noget mere kommercielt, som er det klassiske natteliv på Boogies.
Missionen er at synliggøre det her miljø, som Asta Leonora Sandvad har fået stor glæde ud af at finde.
- Jeg blev mobbet sindssyg meget i folkeskolen, så det der med fællesskaber er ikke noget, jeg har haft. Jeg synes, det er rart at kunne sprede kærligheden og fællesskabet, fortæller hun.
Asta Leonora Sandvad fandt sit fællesskab gennem en fælles kærlighed for technomusikken. Derfor bliver hun ved at arrangere Thursday Rave Club, så andre kan opleve den samme fællesskabsfølelse.
Ny prognose varsler voldsomt vejr nytårsnat
kopieret!
Fynboerne kan godt forberede sig på, at det bliver særdeles blæsende nytårsnat.
Sydfyn og øerne vil opleve vindstød af styrken “stærk storm”, varsler TV 2 Vejret. Resten af Fyn vil opleve vindstød af kuling- og stormstyrke, hvis prognosen holder.
- Hvis denne prognose kommer til at holde, så vil der også komme snebyger nytårsnat, siger meteorolog Jens Ringgård.
Det er den amerikanske regnemodel GFS, der har lavet prognosen, og TV 2 Vejret påpeger, at den er behæftet med en vis usikkerhed, når det kommer til graden af vindstyrke. Men at det kommer til at blæse natten til onsdag er der ikke megen tvivl om.
Andre dele af landet vil opleve vindstyrke af orkanstyrke ifølge prognosen.
Landsholdsstjerne forlænger med storklub
kopieret!
Også i de kommende år kommer den danske håndboldlandsholdsspiller Emil Jakobsen til at føre sig frem på Flensburg-Handewitts venstrefløj.
Fynske Jakobsen har forlænget sin kontrakt med den danskerglade Bundesliga-klub, så aftalen nu løber frem til sommeren 2029.
Det skriver Flensburg-Handewitt på sin hjemmeside og kalder nyheden for en julegave til klubbens tilhængere.
- Emil er en usædvanlig spiller, der er i stand til at gøre en forskel. Han tilfører vores spil tempo og spilleglæde, men er også uden for banen en vigtig karakter på vores hold, siger klubdirektør Holger Glandorf.
Topscorer
Den nu 26-årige fløjspiller kom til Flensburg-Handewitt fra GOG i 2021 og blev dermed den seneste i rækken af målfarlige danske venstrefløje i klubben.
Tidligere har Lars Christiansen og Anders Eggert huseret med stor succes på samme position.
- Vi har et stærkt hold. Jeg vil gerne vinde en hel masse mere i min karriere, og jeg har en følelse af, at jeg kan opnå det med Flensburg-Handewitt, siger Emil Jakobsen.
Fredag aften førte han an med ti scoringer, da Flensburg-Handewitt vandt 39-27 over Bietigheim i den sidste kamp før VM-pausen.
Dermed nåede han op på i alt 120 mål i denne sæson. Det gør ham til holdets topscorer og rækker til en femteplads på Bundesligaens topscorerliste.
Efter nytår slutter Emil Jakobsen sig til det danske landshold, der senere i januar skal forsøge at vinde VM for fjerde gang i træk.
Poul er forsvundet - nu kommer Fyns Politi med opfordring
kopieret!
Den 70-årige Poul Frank Andersen, der forsvandt torsdag aften, er endnu ikke fundet, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi savner ham stadig. Når det bliver lyst, tager vi ud og leder efter ham igen med hunde, siger vagtchef Peter Vestergaard.
- Folk i området, der har skure, lader eller andre gemmesteder, må gerne kigge efter, om han er søgt derind i løbet af natten, siger vagtchefen videre.
Torsdag eftermiddag forlod Poul Frank Andersen sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er sidst set omkring Dømmestrupvej ved Årslev omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.
Som supplement til tidligere efterlysning af Poul Frank Andersen udsendes hermed også et vellignende billede af Poul. Ring 114 hvis du har oplysninger der kan hjælpe med at finde Poul. pic.twitter.com/B35y1GSwKO
— Fyns Politi (@FynsPoliti) December 27, 2024
Her er dommen over OB's efterår: - Oprykning er sikkert, siger ekspert
kopieret!
For den fynske fodboldklub OB har 2024 været et vildt år, hvor klubben for første gang i mange år har spillet i landets næstbedste række.
I foråret rykkede OB ud af Superligaen, og det seneste halve år har OB arbejdet på at vende tilbage til landets bedste række. Klubben overvintrer nu på førstepladsen, og tager man hele efteråret i betragtning, er det gået over al forventning.
Det mener to af landets førende eksperter på 1. division, som TV 2 Fyn har talt med.
- På resultatsiden har de stort set allerede klaret jobbet nu. Jeg ved godt, at de siger, at man skal operere med to scenarier, men jeg tør godt sige, at oprykningen er sikker, siger fodboldanalytiker Steffen Dam, der blandt andet analyserer 1. division i podcasten Mediano.
Det skal gøre ondt at møde OB
Med 45 point i de første 18 runder er OB godt på vej mod Superligaen, men spillemæssigt er der stadig plads til forbedring, mener Steffen Dam.
- Hvis vi skal være lidt kritiske, så har resultaterne været bedre end præstationerne. Jeg synes i højere grad, at de har vundet på, at de ganske enkelt bare har bedre spillere, end de andre, end at de har vundet på, at de har et meget tydeligt og klart spilmæssigt koncept, som gør, at de bare kan dominere modstanderne totalt, siger han.
Han bakkes op af Jesper Thygesen, der udover at være assisterende sportsdirektør i Randers FC også analyserer 1. division for Viaplay. Thygesen mener dog, at OB er på rette vej.
OB har lang vej til målet: - Vi er ikke i nærheden endnu
Hvad skal kendetegne fremtidens OB?
Det er der mange OB-fans, der spekulerer over i disse dage. For mens OB overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen og har kurs mod Superligaen i 2025, er der blandt mange iagttagere tvivl om det fremtidige mål for OB. Klubben er aktuelt i gang med et stort identitetsprojekt, og samtidig arbejder sportsdirektør Troels Bech på en ny strategi for klubben. Og for Troels Bech handler fremtidens OB især om fællesskab.
- Det helt klare mål er billedet af et fyldt Odense Stadion med en måde at spille på, der gør, at der i hvert fald er 100 decibels lydtryk en gang i minuttet, fordi der sker noget i begge ender. Det betyder også, at vi ikke kan være dominerende og suveræne. Der skal lyde ’Engang Odense, altid Odense’ mere end en gang i hver kamp. Uden det billede er vi bare et almindeligt fodboldhold, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Forudsætninger før mål
I sit arbejde med at skabe fremtidens OB er han mere optaget af skabe forudsætningerne for succes end at sigte efter et bestemt resultatmål. Sportsdirektøren er således ikke klar til at udbasunere en klar sportslig målsætning om at komme i Top 6, Top 4 eller noget helt tredje i dansk fodbold.
- Det er ikke der, mit kompas står på lige nu. Mit kompas står på at skabe de forudsætninger, der skal til for at vi på en god dag overpræsterer og vinder noget, som vi ikke plejer at vinde. Nogen vil kalde det uambitiøst, men det er det ikke. Det er det mest ambitiøse, jeg kender. En fodboldklub er en turbulent virksomhed, og jeg skal sørge for at alle pile vender i samme retning, siger Troels Bech.
Siden 2011 er OB kun én gang havnet i den bedste halvdel af Superligaen, selvom klubbens økonomi og forudsætninger har rakt til mere. Derfor ønsker Troels Bech i første omgang, at OB lever op til sit budget. Aktuelt er der lang tid til, at OB realistisk kan kæmpe med om medaljer og pokaler, men ligesom andre OB-fans drømmer Troels Bech også om at se klubben i Europa igen.
- Når vi kan samle 10.000 mennesker mod EfB, kan det også lade sig gøre mod andre. Det er mest relevant at gøre det i Superligaen, og så kommer der en dag, hvor vi igen er med i Europa. Men vejen går step by step, og datoen er afhængig af, hvor hurtigt vi kan rykke på alle forudsætningerne. I mine papirer står der også Europa, men du ved ikke, hvor mange ark, der ligger i bunken før det. Men målsætningen er entydigt at blive en klub, der kan række ud efter det på et tidspunkt. Men der er vi ikke endnu, siger Troels Bech.
Troels Bech og transfervinduet
I januar måned har danske klubber igen mulighed for at købe og sælge spillere. Troels Bech forventer både tilgange og afgange i OB, men ikke i så stort omfang som tidligere.
- Vi vil gerne være sikker på, at vi skaber en mere homogen trup, som der ikke har været i en del år, hvor der har været en stor mængde af diversitet med mange forskellige spilorienteringer og pas. Vi er nødt til at skabe en mere sammenhængende trup, og derfor har vi en mere konservativ transferstrategi. Vi kommer ikke til at hente så mange, som man har gjort historisk, og heller ikke så mange forskellige som man har gjort historisk, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Danmarksmestre i transition
I løbet af hans første halve år har han blandt andet sat sit præg på OB ved at skabe mere plads til klubbens egenudviklede spillere i førsteholdstruppen. Cirka en tredjedel af spilleminutterne på førsteholdet har i dette efterår gået til unge, fynske spillere, og for Troels Bech er netop dette nøglen til fremtidig succes for OB. Klubben skal være landets bedste til at integrere unge talenter på førsteholdet.
- Vi skal være danmarksmestre i transition. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis har de bedste unge spillere, men vi skal give dem muligheden for at tage skridtet op på førsteholdet og præstere på et nyt niveau. Der skal vi være de bedste i Danmark, siger Troels Bech.
I denne sæson har den tilgang givet gennembrud til Luca Kjerrumgaard, Max Ejdum og William Martin på førsteholdet, og fremtiden vil også byde på flere fynske spillere i OB-trøjen. Det betyder også, at OB har en mere konservativ tilgang til transfervinduet, og man skal ikke forvente en enorm trafik af spillere ind og ud af klubben, som man tidligere har set.
- Vi har alle tiders chance for at bygge på nu, men det bliver sammenhængskraft først, inden det bliver købekraft. Jeg er overbevist om, at træning er vores største transfer. Vi kan gøre vores hold bedre ved at træne. Det er også en måde at skabe stabilitet og udvikling på. Det er sværere at lave stabilitet ved at hente 12 nye i hvert vindue. Det har vi prøvet før i OB, siger Troels Bech.
Tid til forandring
Han er dog ikke i tvivl om, at det kræver markant forbedring af flere forhold, hvis OB skal begå sig i Superligaen fremover. Men nedrykningen har også været dyr for OB økonomisk, og klubben skal i løbet af 2025 både skabe bedre økonomi og levere sportslige resultater. Samtidig løber konkurrenterne i dansk fodbold hurtigt.
- Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år. Vi kan ikke vende tilbage til Superligaen og tro, at det er business as usual. Derfor skal der meget mere strukturel end økonomisk forandring til, siger Troels Bech.
- Der er en rivende udvikling i gang i dansk fodbold, og man risikerer at blive overhalet, hvis man står stille. Vi skal virkelig også rykke hårdt i gearstangen, for hvis vi kommer tilbage til Superligaen, kommer vi tilbage til nye problemer. Vi skal accelerere hurtigere. En ting er at have købekraft, noget andet er sammenhængskraft, tilføjer sportsdirektøren.
“"Vi skal over tid reetableres i toppen af dansk fodbold, men inden vi når det, skal der ske en masse, der ikke er sket de sidste mange år."”
OB er mindre attraktiv
Og så er vi tilbage ved det med målsætningerne.
- Vi må acceptere vores position. Vi skal på toget igen, og vi skal hænge på. Ligesom de alle andre klubber skal vi bygge på, så vi kan blive et hold, der igen rækker ud efter det, som titusindevis af OB-fans synes er vores naturlige ambitionsniveau. Det er vi ikke i nærheden af endnu.
Han forventer både tilgange og afgange i vinterens transfervindue, men han er også bevidst om, at OB fortsat er ramt af at nedrykningen.
- Det går ud over ens attraktionsværdi at være i NordicBet Ligaen. Der er spillere, som vi kunne have tiltrukket i Superligaen, som aldrig i livet vil spille i 1. division. Det er ikke overstået ved at rykke op igen, for der vil det stadig hænge ved. Så vil spillere have nedrykningsklausuler i deres kontrakter, og det er bare ikke godt. Derfor er det også en af de omkostninger, der har været ved at rykke ned. Det er bare mindre attraktivt. Det er også derfor, OB ikke kunne få en bedre sportsdirektør, siger han med et smil.
Hele interviewet med Troels Bech kan høres i Stemmer Fra Ådalens podcast-kanal.
- Det har været ganske udmærket. De har ikke spillet prangende i alle kampene, men de har været en enhed, og de har været et hold, der har stået sammen, siger Jesper Thygesen, der mener at kunne se et OB-hold, der begynder at have nogle af de samme dyder, der kendetegnede holdet i de succesfulde år i 1990’erne, hvor modstanderne kunne være bange for at møde OB.
- Det kunne være intimiderende at møde OB i gamle dage, og der er vi vej hen igen. I denne sæson har de kyst modstanderne, der ikke har kunne vise sig fra sin bedste side, fordi OB’erne har været en enhed. Det vejer tungere, end om det lige er sprudlende hver gang, siger Thygesen.
Et stærkt turn-around
Mens OB jagter en billet til oprykning til Superligaen, arbejder klubben også på at stå stærkere, så livet i den bedste række ikke bliver så problematisk efter en eventuel oprykning.
- Som oprykker vil de få det svært. Vi skal ikke regne med, at OB kommer direkte i top-6 i Superligaen, men de skal nok gøre som SønderjyskE og ændre på spillestilen, så snart de ved, at de rykker op. De skal forberede sig så godt som muligt, så man står stærkest muligt efter sommerferien, siger Steffen Dam.
Eksperternes karakterbog: Pokalen trækker ned
TV 2 Fyn har bedt Steffen Dam og Jesper Thygesen om at give OB karakter for efterårssæsonen 2024 på den nyklassiske 12-skala.
Steffen Dam, Mediano:
- Havde jeg kun skulle vurdere 1. division, ville det være et 12-tal, men da de røg ud til Middelfart i pokalturneringen, må det trække ned. De havde en god mulighed for at lave noget rigtig sjovt i pokalturneringen, men den bestod de simpelt hen ikke. Jeg ville have givet topkarakter, hvis ikke det var for det, men de må altså få et et godt 10-tal herfra.
Jesper Thygesen, Viaplay:
- Det kan jo aldrig blive topkarakter, når man bliver slået ud i pokalen. Derfor må vi trække en karakter fra. Derfor må det blive et 10-tal på den her 12-skala, og jeg synes jo også, at der er plads til forbedringer rent æstetisk.
Jesper Thygesen mener, at OB er på vej mod at blive en stærkere klub.
-Det har været godt for OB at få et slag i ansigtet med nedrykningen, så man kunne komme tilbage til noget, hvor man er mere præcis og tydelig. Det har været noget rod og kaos i flere år, men når Troels Bech så kommer ind ad døren, så ved man, at der sker noget. Han er en mand, der kender klubben, og han kommer med al den know-how, der skal til for at vende det her. Endelig synes jeg, at han er en af Danmarks dygtigste kommunikatorer, siger Thygesen, der ser flere positive tendenser.
- Jakob Bonde har været et symbol på et nyt OB med al hans erfaring og ro. Han er jo en slags sportsdirektørens søn, og jeg kan se konturerne af et nyt OB – også selvom han nu er skadet. Det her er den stærkeste turnaround, jeg har set i OB i 14 år. Og det er endda uden at buldre løs med økonomien. Det er stærkt lederskab, siger Jesper Thygesen.
OB møder ind fra ferie igen 4. januar.
Lavthængende skyer og finregn i dag
kopieret!
Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.
Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.
Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her