Når man kører ind ad vognporten til den nedlagte gård med fire længer falder det glatpudsede stuehus med rødt vingetegl straks i øjnene.

Den smukke ejendom gjorde stærkt indtryk på familien Skipper, da de første gang betrådte den perlegrusbelagte gårdsplads som potentielle købere.

Det er to år siden.

I dag har familien fundet sig godt tilrette på gården, som ligger i det lille landsbysamfund Hjelmerup ved Tommerup.

- Vi har skiftet nogle vinduer, men har fået et hus i god stand, så vi med få midler kunne komme i gang med at bo rigtig godt, siger Betina Skipper og viser rundt på matriklen med sin mand, Christian Skipper, og døtrene Rosa og Viola.

Familien kommer oprindeligt fra Odense, hvor de i en årrække boede i et villakvarter i Næsby. Men så tog de springet og flyttede på landet.

- Det har vi aldrig fortrudt. Vi blev rigtig godt modtaget af folk, som kom med blomsterbuketter og bød os velkommen, siger Betina Skipper, som er sygeplejerske og iværksætter.

Hendes mand supplerer:

- Her har vi fundet nye sider af os selv. Før havde jeg ti tommelfingre og aldrig prøvet at lægge kartofler, passe høns eller skifte tagrender. Det har været en stejl læringskurve, men det har været det hele værd, siger Christian Skipper, som er direktør i en medievirksomhed. 

Assens tiltrækker børnefamilier

Assens Kommune har de senere år tiltrukket en del børnefamilier. Især under coronaen, hvor der i en periode nærmest var tale om eksplosiv stigning på 78 procent i hussalget.

Borgmesteren i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), glæder sig over tendensen, men vil gerne have endnu flere ressourcestærke borgere.

- Med nye tilflyttere kommer der også skattebetalende borgere til kommunen, som kan bidrage positivt. Det gælder ude i civilsamfundet som frivillige og i andre sammenhænge. 

Borgmesteren lægger da heller ikke skjul på, at der er brug for tilflyttere som familien Skipper, hvis den positive udvikling, kommunen er inde i skal fastholdes de kommende år.

Udligningsreformen fra 2020 har nemlig ikke givet det løft, borgmesteren havde forventet, og det vil sætte økonomien under pres de kommende år.

- Vi fik 60 millioner kroner med udligningsreformen. Det beløb bliver nu lige så stille eroderet af, at der har vist sig at være nogle skævheder i ordningen. Vi bliver ikke kompenseret tilstrækkeligt i forhold til de befolkningsgrupper, som koster mere end andre, siger Søren Steen Andersen.

Skævt udligningssystem

Chefredaktør Arne Ullum fra NB Økonomi er ekspert i udligningssystemet og har løbende afdækket en række skævheder i den måde staten fordeler pengene i landets kommuner.

- Det er især kommuner med en stigende ældrebefolkning og billige boliger, som rammes. Og så er der nogle kommuner i "Produktionsdanmark", som har en større andel af borgere, der bliver nedslidte og derfor ender på senior- eller førtidspension.

Hvilke kommuner er det på Fyn?

- Det er typisk kommuner i yderkanten som for eksempel Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Nordfyn som rammes af, at de får flere ældre, men ikke får fuldt tilskud til dem, siger Arne Ullum.

Chefredaktøren vurderer, at skævhederne koster en kommune som Assens et sted mellem 15 og 25 millioner kroner næste år. Han forudser, at det beløb vil stige de kommende år.

- De kommuner, som bliver ramt af de her skævheder vil opleve, at deres indtægter og finansiering bliver dårligere og dårligere. En kommune kan jo ikke vedtage, at en borger kun må få 80 procent i førtidspension, så derfor må pengene findes andre steder - typisk på service som for eksempel rengøring til ældre.

Arne Ullum vurderer på den baggrund, at der i løbet af de nærmeste år vil komme en række justeringer af udligningssystemer.

- Jeg håber set fra et fagligt synspunkt, at man i stedet for lappeløsninger, som vi så det med den seneste reform, vælger at benytte sig af nogle af de dygtige eksperter vi har, så man får et mere stabilt system.

- Da man lavede udligningsreformen i 2020 satte polikerne først navn på de kommuner, de mente havde fortjent nogle flere penge. Derefter bad man embedsmændene om at regne baglæns, så man kunne fastsætte nogle kriterier for, hvordan de samme kommuner så kunne få pengene.

- Hvis man skal gøre det rigtigt, skal man begynde med at sætte navn på de kommuner, som har behov for flere penge og først derefter tage stilling til, hvordan kriterierne skal være i takt med, at verdenen ændrer sig, siger Arne Ullum.

Medlem af Folketinget for Venstre Erling Bonnesen erkender, at der er brug for en række tilpasninger af udligningsreformen fra 2020.

- Der skal et serviceeftersyn til og skævhederne skal påpeges, så der kan blive rettet op på det, så både små og større kommuner kan få tilvejebragt et økonomisk grundlag, der giver mulighed for et moderne serviceniveau. 

- Vi kom så langt, vi kunne, sidst vi forhandlede udligningsordning, og vi ville længere, men der var ikke flertal til mere på det tidspunkt, siger Erling Bonnesen.

Statsminister Mette Frederiksen erkendte i august, at der er en række "utilsigtede skævheder" i systemet, som skal rettes op i den kommende valgperiode.

Hjælp fra Christiansborg

Familien Skipper har da også en forventning om, at regering og folketing i den kommende valgperiode vil sikre, at udligningssystemet kommer til at leve op til formålet: At sikre en nogenlunde ens service uanset, hvor man bor i Danmark.

- Det vil gøre det mere attraktivt at få folk til at bosætte sig udenfor de store by-områder. Hvis jeg skal se tingene i det helt store perspektiv, så tror jeg, der er rigtig mange familier med børn, der kunne have stor gavn af at komme væk fra storbyen og ud på landet og få jord under neglene. 

- Der er så mange fordele ved at bo her, men politikerne og specielt Christianborg skal hjælpe til, hvis der stadig skal være liv herude i fremtiden. Ellers ender landområderne som små steder, man bare kører igennem, siger Christian Skipper.

Er du stadig i tvivl om, hvem du skal stemme på til folketingsvalget, kan du tage vores kandidattest.