Fin mandag forude: Der kommer sol på himlen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mandagsvejret bliver op ad dagen ganske forårsagtigt. Og sådan fortsætter det de næste dage.
Mandag starter kølig, men i løbet af formiddagen forsvinder hovedparten af skyerne, og så bliver det faktisk ganske pænt vejr.
- Vinden lægger sig, og så kommer der mere og mere sol på himlen, siger TV 2 Vejrets Per Christiansen.
Temperaturen kommer dog ikke op på mere end seks-syv grader i løbet af eftermiddagen. Til gengæld bliver det en fin, kølig eftermiddag.
Bilister passerer defekt jernbanebom:
- Det er både ulovligt og livsfarligt
En jernbanebom er i stykker i det sydlige Odense. Banedanmark advarer bilister om ikke at passere alligevel.
Opdatering klokken 07.25:
Banedanmarks teknikere er nu ankommet og betjener bommen manuelt, mens de forsøger at reparere den.
Banedanmark advarer bilister om ikke at passere en defekt jernbanebom på Stationsvej og Odensevej i det sydlige Odense.
Bommen blokerer vejen og kan ikke komme op, hvilket TV 2/Fyns reporter på stedet fortæller. Det har fået flere bilister til at stige ud af bilen for at se, om toget er på vej - og hvis ikke, så kører de alligevel over jernbaneoverskæringen.
- Det er ulovligt. Når bommen er nede, så skal man holde for den. Det er det samme som rødt lys, oplyser pressevagten hos Banedanmark.
- Kør en anden vej
De fortæller, at de har teknikere på vej for at reparere bommene. Indtil da må bilister køre andre veje.
- Man må finde en anden vej rundt. Det kan være livsfarligt at passere på den måde. Toget kan nå at komme fra man kigger, til man er steget ind i bilen igen, siger pressevagten.
Pressevagten oplyser, at når teknikerne kommer derud, betjener de bommen manuelt, samtidig med at de fejlretter på den.
- Når en bom ikke går op, får vi en melding i vores driftcenter, og så sender vi med det samme teknikere ud på opgaven. Vi har flere forskellige hold rundt omkring i landet, og de kommer så hurtigt, som det er muligt, oplyser pressevagten.
- Et okay godkendt forårsvejr i hvert fald mandag eftermiddag, siger vejrværten.
Mere sol
Natten til onsdag kan der også komme lidt byger, men når det har regnet af, venter en flot afslutning på ugen.
- Vi får mere og mere sol på himlen, og det bliver altså også lunere både dag og nat, siger Per Christiansen.
Onsdag, torsdag og fredag kommer dagtemperaturerne helt op på omkring 13 grader, og der bliver rig mulighed for solskin.