Bilister passerer defekt jernbanebom:
- Det er både ulovligt og livsfarligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En jernbanebom er i stykker i det sydlige Odense. Banedanmark advarer bilister om ikke at passere alligevel.
Opdatering klokken 07.25:
Banedanmarks teknikere er nu ankommet og betjener bommen manuelt, mens de forsøger at reparere den.
Banedanmark advarer bilister om ikke at passere en defekt jernbanebom på Stationsvej og Odensevej i det sydlige Odense.
Bommen blokerer vejen og kan ikke komme op, hvilket TV 2/Fyns reporter på stedet fortæller. Det har fået flere bilister til at stige ud af bilen for at se, om toget er på vej - og hvis ikke, så kører de alligevel over jernbaneoverskæringen.
- Det er ulovligt. Når bommen er nede, så skal man holde for den. Det er det samme som rødt lys, oplyser pressevagten hos Banedanmark.
- Kør en anden vej
De fortæller, at de har teknikere på vej for at reparere bommene. Indtil da må bilister køre andre veje.
- Man må finde en anden vej rundt. Det kan være livsfarligt at passere på den måde. Toget kan nå at komme fra man kigger, til man er steget ind i bilen igen, siger pressevagten.
Fynske virksomheder bidrager til velfærden med 28,4 milliarder
På Fyn skaber virksomheder knap 104.000 jobs og bidrager med 28,4 milliarder til velfærden. Det fremgår af en analyse fra Dansk Industri.
Dansk Industri har kortlagt alle de danske virksomheders bidrag til velfærden.
Via skatter og afgifter bidrager virksomhederne i alt med 550 milliarder kroner om året, hvilket svarer til cirka halvdelen af de udgifter, som den offentlige sektor har.
Det fynske bidrag er årligt på 28,4 milliarder kroner. Med de penge kan man betale politi, brandvæsen, domstole og fængsler i hele Danmark hvert år.
Private virksomheder i Odense Kommune skaber 49.600 jobs, og virksomhederne skaber sammen med deres medarbejdere i alt skatteindtægter for 13,6 milliarder kroner.
Dermed er Odense den kommune, hvis virksomheder og borgere bidrager med flest penge.
I den anden ende af skalaen lægger Ærø færrest penge.
Private virksomheder på Ærø skaber 800 lokale fuldtidsjobs, og virksomhederne og medarbejderne giver dermed skatteindtægter til Danmarks velfærd for i alt 200 millioner kroner årligt.
Pressevagten oplyser, at når teknikerne kommer derud, betjener de bommen manuelt, samtidig med at de fejlretter på den.
- Når en bom ikke går op, får vi en melding i vores driftcenter, og så sender vi med det samme teknikere ud på opgaven. Vi har flere forskellige hold rundt omkring i landet, og de kommer så hurtigt, som det er muligt, oplyser pressevagten.