Endnu en gang kunne danskerne tirsdag vinke farvel til næsten alle coronarestriktionerne, der har præget samfundet siden efteråret. Men faktisk skulle mange af dem aldrig have været indført.
Det mener Mia Gall Grandahl, der er formand for den lægefaglige tænketank Atlas og overlæge i psykiatri.
- Jeg synes ikke, det kan forsvares, at man har lukket skolerne ned. Det er en politisk beslutning. Det er ikke en sundhedsfaglig beslutning, siger hun.
Det er noget vrøvl
Ifølge hende er der nemlig intet bevis på, at to gange hjemsendelser til børn og unge har haft indflydelse på smitten. Der er derimod beviser på, at det har kostet deres mentale helbred dyrt, fortæller hun.
- Det vil have nogle massive konsekvenser for børn og unge, fordi det er så vigtig en tid for dem. Men det har man ikke taget alvorligt, siger Mia Gall Grandahl, der sammen mere flere andre eksperter fra tænketanken har forsøgt at råbe myndighederne op uden held.
Ude af proportioner
Ifølge overlægen er det i skolealderen, at børn og unge udvikler deres personlighed og relationer. Og det kan tage ni år at komme sig efter en nedlukning, fortæller hun.
- Det er lang tid at mistrives i. Og i en stor del af tilfældene er det mistrivsel i svær grad, siger Mia Gall Grandahl.
- I den alder er de i gang med at udvikle sig og finde ud af, hvem de er. De har behov for at se hinanden og snakke sammen - det er ikke nok gennem en skærm. For at udvikle sin personlighed har man brug for at snakke sammen, siger hun.
Var det en fejl at lukke skolerne?
Beslutningen om at sende børnene hjem har myndighederne blandt andet begrundet med, at det skulle begrænse spredningen og dermed også være med til at sikre, at sundhedsvæsnet ikke blev overbelastet.
Flere virologer har også støttet op om den beslutning. Men det er blot et udtryk for, at de ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok, mener Mia Gall Grandahl.
- Det er noget vrøvl. Det er ude af proportioner at sende børnene hjem, i forhold til hvad man kunne opnå, siger hun.
Alt er meget lettere, hvis man har facitlisten
Overlægen ser nedlukningen som et udtryk for, at politikerne har handlet i panik og ikke lyttet til Sundhedsstyrelsen.
- Jeg tænker, at politikerne har tænkt, at de har gjort det rigtige. Jeg tænker ikke, at der er nogen, der har handlet i ond vilje. Men der er taget flere beslutninger under pandemien, hvor der ikke har været et fagligt belæg. Som da man skulle holde afstand udenfor, selv om virus og bakterier har meget dårlige vilkår der. Det var også en politisk beslutning, der ikke gav mening, siger hun.
God grund til at sende børn hjem
En af de virologer, der har støttet nedlukningen af skolerne, er Allan Randrup Thomsen. Men han er enig i, at man ikke havde behøvet at lukke skolerne første gang.
- Der har været tidspunkter, hvor vi har lukket skolerne ned, hvor det ikke har været nødvendigt. Det er næsten en tilståelsessag, for det kan vi se på data fra Sverige, der har klaret sig godt uden skolenedlukninger, siger han.
- Men alt er meget lettere, hvis man har facitlisten. Problemet med sådan en pandemi her er, at når man finder ud af, at man har gjort noget forkert, så er det allerede for sent.
Ifølge virologen var det en anden sag ved seneste nedlukning, hvor den dengang ukendte omikronvariant var kommet til, og smitten i stor stil bredte sig blandt børnene og de unge.
- Sådan var det ikke tidligere i forløbet. Men sådan var det i december, derfor var det en god ide at sende dem hjem, siger han.
- Børn smitter helt afgjort. Det, man kan debattere, er, om et barn smitter lige så meget som en voksen. Men den smitte var under alle omstændigheder en meget betydende faktor for epidemien på det tidspunkt.
Der vil altid være forskellige holdninger, også inden for samme faggruppe, fortæller virologen. Men ifølge ham mener den største gruppe fortsat, at den seneste nedlukning var nødvendig.
Er ikke bekymret for ny nedlukning
Overlægen fra tænketanken er ikke enig i, at de i tænketanken har været bagkloge. De har ikke følt sig hørt, når hun har kontaktet myndighederne med sin bekymring.
- Statsministeriet svarede aldrig, og Undervisningministeriet svarede, at de har givet nogle flere penge til blandt andet en motionsdag. Det er useriøst, siger hun.
Mia Gall Grandahl er dog ikke så bekymret for, at samfundet kommer til at stå overfor endnu en skolenedlukning.
- Jeg tænker, at de har hørt, hvad vi siger nu, så jeg er mindre bekymret for, at de skal lukke skolerne ned, siger hun