For første gang i ti år: Ingen drab på Fyn i 2021

I 2021 har Fyns Politi registreret nul drab. Det er første gang i mindst ti år, at ingen bliver dræbt på Fyn.

Selvom drab og mord hverken finder sted hver eller hveranden dag på Fyn, er det med bare tre dage tilbage af året alligevel bemærkelsesværdigt, at ingen fynboer er blevet dræbt i 2021.

De seneste ti år er der blevet begået mindst ét drab på Fyn om året, og i 2020 blev tre fynboer slået ihjel. 

I samme tiårige periode er der i gennemsnit blevet begået 44 drab om året på landsplan. Det laveste antal blev begået i 2012, hvor 29 blev dræbt, mens 55 blev slået ihjel i 2017.

I år er 35 personer blevet slået ihjel i Danmark, og kun Fyn, Lolland-Falster og småøerne går fri, viser en optælling, Ritzau har lavet.

52i_aarets_drab_2021_nv3_2sp
Foto: Ritzau

En optælling, Fyns Politi har lavet for TV 2 Fyn, viser, at politiet i 2021 mindst én gang har igangsat en drabsefterforskning ved et mistænkeligt dødsfald. Efterforskningen viste dog i sidste ende, at der ikke var tale om mord, og dermed er Fyn stadig på nul drab.

Tre fynske drab

Det var dog ikke tilfældet året før, hvor tre personer blev slået ihjel.

2020 blev blandt andet året, hvor den igangværende bandekonflikt i Vollsmose for første gang i ti år kostede en uskyldig mand livet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt