Først blæst og regn ...
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Midt på ugen kan et højtryk sørge for mere stabilt vejr i den sidste del af efterårsferien.
Inden vi kommer ind i en ny uge skal vi gennem en søndag, hvor det fynske vejr bliver skyet og med en overgang lidt regn.
Temperaturerne vil ligge mellem 12 og 15 grader, og higer man efter dagens højeste temperaturer, så skal søndagsturen gå til de sydligste dele af Fyn.
Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst, senere fra syd.
I aften og i nat en overgang udbredt regn og der kan ventes vindstryker fra jævn til hård i de sydøstlige dele af Fyn, men der vil nogle steder være kuling med kraftige vindstød.
Men den ustadige start på efterårsferien er blot en optakt til det vejr, man godt kan forberede sig på i begyndelsen af uge 42.
Flere lavtryk har kurs mod Danmark med både regn og blæst, men fra midt på ugen kan et højtryk sørge for mere stabilt vejr i den sidste del af efterårsferien.
Kilder: DMI og TV 2 Vejret
Kæden på slæden og sømmet i bund: Traktortræk er mere populært end nogensinde
Egeskov Slot var lørdag vært for en konkurrence om at trække det tungeste læs, da 85 landbrugsmaskiner kørte traktortræk.
Sort røg, store maskiner og øredøvende motorlarm er et hit på Egeskov Slot i efteråsferien, hvor der bliver afholdt traktortræk. Siden det første traktortræk i 2012 er begivenheden vokset sig større og større.
I begyndelsen var man på Egeskov ikke begejstret for tanken om, at græsset skulle ødelægges, men det var en kamel, man var nødt til at sluge. Nu er begivenheden blevet populær blandt både tilskuere og deltagere.
- I år er det faktisk topantallet. Vi er nået 85 tilmeldte traktorer. Fascinationen i det er, at folk er bidt af landbrugsmaskiner og traktorer. Nogle af dem har det som en hobby, mens nogle slet ikke har noget med landbrug at gøre overhovedet, siger medarrangør Flemming Andersen.
Hestekræfter i massevis
For nogle af deltagerne giver det et adrenalinkick, når kæden spændes på, og de mange hestekræfter får lov til at arbejde.
- Det er landbrugsmaskinerns Formel 1, det her, siger Flemming Andersen.
Men selvom begivenheden hverken byder på ro eller frisk luft, er traktortrækket populært blandt børnefamilier.
- Det er super duper for børnene. Selv den lille synes, det er rigtig sjovt. Han er godt nok gået kold allerede, men det er underholdende for os alle sammen, siger Michelle Rosenlund fra Ringe, der var taget til traktortræk med familien.