Fup eller fakta: Er det landbrugets skyld, at havet forfalder? Forskere svarer på otte myter om iltsvind i havet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der findes mange meninger om, hvorfor havmiljøet har det dårligere end nogensinde før - og har det overhovedet det? TV 2 Fyn har forsøgt at blive klogere på, hvad videnskaben egentlig ved.
Det kan være en betændt sag at begynde at tale om havmiljøet her i landet.
For nyligt kunne TV 2 Fyn vise billeder fra under havoverfladen i vandet uden for Langeland, hvor fedtemøget nogle steder rejser sig i to-tre meter høje søjler fra bunden.
Fedtemøget er en hurtigvoksende alge, der dukker op, når vandet bliver for næringsholdigt.
Hen mod efteråret dør algen igen, og lægger sig som et tæppe på havbunden. Det rådner og kræver dermed den sidste ilt, der er tilbage i på bunden - med den konsekvens at dyr og øvrige planter ikke kan leve der.
Herfra opstår iltsvind, som en rapport fra Aarhus Universitet sidste år kunne fastslå var værre end nogensinde.
Vilde billeder under overfladen: Klistret fedtemøg forvandler havet til livløs ørken
Det står skidt til i de danske farvande - rigtig skidt. Det gælder ikke mindst flere steder i det sydfynske øhav, hvor fedtemøget fylder store dele af havbunden og slår al liv ihjel.
Han trækker traileren med båden ud af den grønne stållade. Vi befinder os på Langeland lidt uden for Rudkøbing og skal ud at se, hvordan havbunden egentlig har det.
Uden at afsløre det hele kan denne reporter fortælle, at det er et slemt syn, der venter. Det kommer vi tilbage til.
Det er Nicolai Ilcus, der har båden. En lille jolle, han har bygget om så han kan fiske. Han har i de seneste tyve år brugt havet omkring Sydfyn til sin egen fornøjelse med dykning, fiskeri, tursejlads og undervandsjagt og som en del af sin virksomhed, hvor har han tilbudt samme oplevelser til turister i massevis. Men det er ved at slutte.
Nicolai Ilcus er uddannet adventure travel guide, han elsker havet og lever derfor af det, men det dør for øjnene af ham.
Båden smider vi i vandet henne i havnen i Rudkøbing. Det går som en leg, for Nicolai har gjort det hundredvis af gange før, så det kan nærmest foregå med lukkede øjne. Turen går sydpå, vi skal ind i Lindelse Nor.
Politisk redningskranse
At havmiljøet i det sydfynske øhav og mange andre steder i landet ikke har det godt, er ingen nyhed. Forsiderne på adskillige danske medier, nationale som regionale flyder over med fedtemøgs-historier. Det er noget forskerne har vidst i mange, mange år og ikke mindst påpeget.
Fedtemøget er en hurtigvoksende alge, som dukker op når vandet bliver for næringsholdigt. Særligt i varmere vand har algen gode vilkår til at vokse sig stor og dukker oftest op i fjorde og vige først. Hen mod efteråret dør algen igen, og lægger sig som et tæppe på havbunden. Det rådner og kræver dermed den sidste ilt, der er tilbage i på bunden - med den konsekvens at dyr og øvrige planter ikke kan leve der. Herfra opstår iltsvind, som en rapport fra Aarhus Universitet sidste år kunne fastslå var værre end nogensinde.
Årsagerne til en stigende mængde fedtemøg har været diskuteret vidt og bredt, men mange pile har peget på industrien- og landbrugsindustriens udledning af kvælstof til havene.
Tidligere på ugen blev der landet en trepartsaftale mellem landbruget, fødevareorganisationer, industrien og regeringen. I aftalen indgår blandt andet en arealfond, hvor 40 til 50 milliarder kroner skal være med til at sikre de danske fjorde og havmiljøet heri. Derudover skal store arealer af nuværende landbrugsjord omlægges til skov flere steder – således skal det ende med 250.000 hektar ny skov.
Derudover præsenterede Miljøministeriet torsdag en ny havnaturfond på 500 millioner kroner, der skal gå til genopretning af den danske havnatur - blandt andet med fokus på stenrev i Storebælt.
Men Nicolai Ilcus er skeptisk.
- Det er jo aftaler, hvor det ikke fremgår, hvordan man vil sikre at 36 millioner svin kommer til at skide eller tisse mindre. Gyllen ender stadig på markerne, og i mange tilfælde ude i havet, siger han og peger ned på vandoverfladen.
Båden er nu lagt for anker inde i Lindelse Nor, og det er ikke til at tage fejl af, hvad problemet er. Lindelse Nor er et område med flere små halvøer, og et indhak i den vestlige side af Langeland. Utroligt smukt på overfladen, men under den - ekstremt udfordret.
- Jeg oplever det, jeg vil kalde et kollaps. Fiskene som jeg har oplevet gennem mit arbejde i de sidste tyve år, er nærmest væk. Du kan ikke fange en torsk, og de skrubber og rødspætter, du kunne støde på, er så tynde, at de ikke er sig selv værdige. Jeg er dybt, dybt bekymret for fremtiden i det her vand, siger Nicolai Ilcus.
Bekymret for turismen
Ombord på den lille jolle er ærgrelsen stor og Nicolai Ilcus er faktisk mere eller mindre chokeret over hvad han ser, da vi sejler ind i noret.
På 2-3 meter vand i indgangen af det, opdager han, at søjler af fedtemøg står op fra bunden.
- Jeg troede sgu det var en grund, jeg ikke kendte til, der var her. Men det er simpelthen tårne af fedtemøg, siger han, ryster på hovedet og tilføjer.
- Det er jo helt, helt galt det her.
Og det er langt fra det eneste sted. I Lillebælt på den anden side af Fyn forlyder det også, at fedtemøget vokser og flyder i en mængde, det ikke er set så tidligt på sommeren før. Inde i Svendborg Sund er fedtemøget også set hænge på blæretang og ålegræs. Noget som flere virksomhedsdrivende ifølge DR frygter vil påvirke deres forretning.
Og det samme ved Nicolai Ilcus.
- Når jeg har turister med ud at sejle, så kan de jo se med al tydelighed, at den er gal. Jeg var faktisk på otte forskellige øer i løbet af weekenden, og jeg kunne ikke finde en fisk nogle steder. Der er stort set fedtemøg på al tang i hele øhavet, fortæller han.
Samtidig understreger han, at det ikke bliver bedre for turismen og dermed hans virksomhed, når han fortæller om det.
- Det skræmmer jo folk væk, det ved jeg godt. Men jeg er nødt til at sige tingene som de er, siger han.
Hos VisitFyn fortæller direktør Tue Kempf til TV 2 Fyn, at det er med en vis bekymring, at man ser udbredelsen af fedtemøg.
- Vi er naturligvis rigtig ærgerlige over, at der observeres mere fedtemøg end normalt ved kysterne, og det vækker bekymring, da kysterne er en vigtig del af det, turisterne kommer til Fyn og Øerne for at opleve. Heldigvis har vi rigtig meget kyststrækning, og det er ikke alle steder, der er lige påvirket, lyder det i et skriftligt svar.
Tue Kempf siger videre, at man glæder sig over tiltagene i den netop indgåede trepartsaftale, der, ifølge ham, kan være med til at sikre et bedre havmiljø i fremtiden.
Majsmarker og gylle
TV 2 Fyn tager kontakt til professor i Marin Biodiversitet ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, dagen efter sejlturen i havet omkring Langeland.
Stiig Markager ved om nogen, hvordan livet under vand har udviklet i de seneste år og det er næsten muligt at høre ham ryste på hovedet, da jeg fortæller ham om de billeder og videoer, jeg har optaget under overfladen.
- Det er gylle, der er årsagen til det her. Meget høje koncentrationer af næringsstoffer, der er blevet udledt til havmiljøet igennem mange år, siger han, da jeg spørger om ham om årsagen til, at vi ser denne voldsomme opblomstring af fedtemøget.
Han fortæller derudover, at det som også har skubbet kraftigt til væksten af algerne er at man tilbage i 1990'erne fandt ud af at majs er en ekstremt effektiv plante til fodring af særligt køer. Desværre er det også en plante, der udleder dobbelt så meget kvælstof som almindelige kornsorter og eksempelvis græs.
Og netop det sydfynske øhav, og jordene omkring det, har helt optimale forhold til dyrkning af majs.
- Majs tåler ikke frost, og derfor er det særligt godt at dyrke den på Sydfyn og ved havet omkring Sydfyn, da der her ofte ikke er nattefrost i forårsmånederne fordi havet opvarmer mere end andre steder, siger han.
Derfor er Stiig Markager også overbevist om, at de sidste godt 35 års dyrkning af majs, og væksten i dyrehold og dermed gylle, spiller en hovedrolle, særligt i det fynske. For Stiig Markager er løsningen dog egentlig simpel.
- Der er kun en ting at gøre ved det, og det er reducere vores landbrugsdrift. Vi skal trække os tilbage fra vandkanten så at sige.
Tilbage på land
Tilbage i den lille jolle i vandet omkring Langeland sætter Nicolai Ilcus nu igen skruen i bassinet. Han har flere gange påpeget sin bekymring for om skruen på motoren bliver helt filtret ind i fedtemøget, så den ikke kan trække kølevand ind.
Vi sejler ud af noret ved Lindelse igen, men når ikke helt ud før han får en ide.
- Lad os lige tage par kast med fiskestangen her. Det kunne sgu være fedt lige at nuppe en havørred inden, vi sejler ind igen, siger han.
Det er dog ikke ligefrem opløftende at kigge ned under jollen, i det vand, vi befinder os på. Også her, hvor der er 2-4 meter dybt er det tydeligt at se. Bunden ligner et uldent vattæppe, det er ikke til at se en sandplet eller de sten med blæretang omkring sig, som Nicolai Ilcus ellers ved befinder sig under dynen.
Og efter 20 minutters fiskeri siger han da også:
- Der virker sgu rimelig dødt her, desværre. Jeg har ellers fanget nogle flotte fisk lige præcis her tidligere.
Nicolai Ilcus tænder igen motoren og sætter kursen mod havnen i Rudkøbing. Mens vi drøner hen over vandet på turen tilbage er der egentlig kun lyden af motoren og udsigten over vandet og Langeland.
Det er et flot landskab over vandet, men en anden historie under.
Årsagerne til en stigende mængde fedtemøg har været diskuteret vidt og bredt, men mange pile har peget på industrien- og landbrugsindustriens udledning af kvælstof til havene.
På den ene side er der nogen, der mener at kunne bevise, at det er landbrugets skyld - at det udleder alt for meget kvælstof fra produktionen af foder til dyr.
På den anden side er der dem, der mener at vide, at det ikke er landbrugets skyld, men derimod overløb af spildevand fra kloakkerne – særligt i de større byer, udenlandske udledninger og anden industri, som hovedsageligt tilfører havet for meget næring og dermed iltsvind på sigt.
Men nu trækker vi lige luft ind, tager de oftest brugte udsagn om havmiljøet og spørger nogle, der rent faktisk ved, hvad der er op og ned - med baggrund i videnskaben!
TV 2 Fyn har spurgt tre forskere om deres viden om havmiljøet og dets udvikling. Jørgen E. Olesen, professor i Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Karen Timmermann, professor ved DTU Aqua og Mogens Flindt, professor ved SDU i Økologi.
Vi tester otte udsagn, som vi har sat sammen ud fra hundredevis af kommentarer fra brugere på TV 2 Fyns Facebokside.
Otte udsagn om havmiljøet
Det er landbruget i Danmark, der udleder størstedelen af de næringsstoffer, der ender ude i hav, vandløb og søer og bidrager til algevækst og iltsvind.
Jørgen E. Olesen: - Det afhænger af hvorhenne. Det kystnære farvand er påvirket af dansk landbrug. Men jo længere vi kommer væk, så begynder det at blive både landbruget, byer og også andre lande rundt omkring os.
Karen Timmermann: - Dette er korrekt. På landsplan kommer ca 70% af kvælstofudledningen til kystvande fra landbruget. Der er kun få havområder (fx Øresund), hvor udledninger fra renseanlæg dominerer over udledningen fra landbruget. Næringsstoffer og særligt kvælstof bidrager til algevækst og iltsvind.
Mogens Flindt: - Det kan jeg jo nøjes med at svare ja til. Det er slået fast i rigtigt mange rapporter, blandt andet i Vejle Fjord og Odense Fjord. 60-70 procent af udledningerne på kvælstofsiden kommer fra agerlandet.
Det er overløb fra kloakker med spildevand og regnvand, der tilfører størstedelen af de næringsstoffer, som giver algevækst og iltsvind.
Jørgen E. Olesen: - Nej det er nok ikke korrekt – det kan være tilfældet lokale steder, men generelt nej.
Karen Timmermann: Ikke korrekt udsagn: På landsplan udgør overløb omkring 1% af den totale kvælstofudledning til havet. Overløb kommer når det regner rigtigt meget, og det består af store vandmængder med en meget lav koncentration af næringsstoffer. Igen, kan overløb i nogle vandområder, fx Øresund, betyde relativt mere end i andre vandområder.
Mogens Flindt: Nej, det er det ikke.
Størstedelen af næringsstofferne, der bidrager til algevækst og iltsvind kommer fra udenlandske udledninger og kommer hertil med havstrømme.
Jørgen E. Olesen: - Det er heller ikke rigtigt, men det er tilfældet nogle steder. Eksempelvis ved Bornholm er en høj mængde af næringsstoffer ikke udledt af Bornholm alene. Ligeledes ved vores sydlige farvande – i blandt andet det Sydfynske Øhav – kan der godt være en påvirkning fra Tyskland og Polen.
Karen Timmermann: - Dette er korrekt for enkelte vandområder, som for eksempel Flensborg fjord, som modtager næringsstoffer fra tyske kilder. Vand fra Østersøen og Nordsøen transporteres gennem de danske farvande og påvirker miljøtilstanden i de mere åbne vandområder. Men generelt er næringsstofkoncentrationen lav i Østersøvand i forhold til danske kilder og derfor ser man at for eksempel yderfjorde, som er mere påvirkede af for eksempel Østersø eller Nordsøvand, har bedre miljøtilstand end inderfjordene. I en del vandområder kan den gode økologiske tilstand kun opnås, hvis andre lande også reducerer deres næringsstofudledninger.
Mogens Flindt: Hold nu op, den hører vi også tit. Kvælstofkoncentrationerne er meget meget højere inde i fjordene end på åbent vand. Det indikerer at kilderne er inde i fjordene mere end de er på den ydre rand af dem.
Forskere er købt og betalt til at komme med de resultater, dem der betaler, ønsker at høre.
Jørgen E. Olesen: - Det er utilstedeligt, en ren sviner. Selvfølgelig er det ikke sådan – tyv tænker hver mand stjæler.
Karen Timmermann: - Forskere kan søge forskningsmidler til eller betales for at lave bestemte undersøgelser/analyser og arbejde indenfor bestemte emner, men ikke til at fremkomme med et bestemt resultat. Man kan givetvis finde forskere som bryder med principper for god forskningspraksis, men jeg har ikke kendskab til det.
Mogens Flindt: - Ja det er ikke rart at høre på. Det er jo ikke sådan, vi arbejder. Men ja der har da været enkeltstående tilfælde koblet til visse områder, hvor der har været problemer med armslængden. Vi modtager fondsbevillinger, men fondene har jo ikke nogen indblanding i vores forskning.
Det danske – og dermed fynske havmiljø – står overfor et totalt kollaps på grund af iltsvind og kvælstof?
Jørgen E. Olesen: - Hvad betyder totalt kollaps? Det er en ekstremt kritisk tilstand vores havmiljø har, men om det er et kollaps, det ved jeg ikke.
Karen Timmermann: - Delvis korrekt. Mange danske havområder rammes af iltsvind og tendensen ser ud til at være stigende. Højere stående dyr kan ikke overleve uden ilt, så hvis iltsvind bliver for omfattende og langvarigt kan livet ikke eksistere, hvilket kan betegnes som kollaps.
Mogens Flindt: - Det er økosystemerne, der får for meget næring. Fyn er et agerland, og der er meget afstrømning. Så det er en blanding af for meget næring, iltsvind og ødelagte fødekæder der påvirker økosystemerne.
Det er bundtrawl-fiskeri, der har ødelagt havbunden og dermed dyrelivet i de fynske og danske farvande.
Jørgen E. Olesen: - 6. Det er en kombination. Der er ingen tvivl om at der er ødelæggelse på grund af bundtrawl og stenfiskeri. Så det er en kombination, vi har gjort mange ting forkert.
Karen Timmermann: - ikke besvaret.
Mogens Flindt: - Man må være lidt mere nuanceret. Bundtrawl foregår på større dybder og i et mere afgrænset område. Men det er klart, at trawling har gjort indvirkning på havbundens tilstand sammen med de tidligere nævnte faktorer.
Iltsvind og fedtemøg og stor udledning af næringsstoffer til havet er slet ikke nyt. Faktisk er problemerne blevet meget mindre i de seneste år.
Jørgen E. Olesen: - Det er ikke blevet bedre. Det kan godt være, at der udledes mindre næring til havet end i midten af 1990’erne, men nu har vi så også klimaforandringer. Selv om vi synes vi har gjort meget på landbrug- og spildevandsområdet, så har det langt fra været nok.
Karen Timmerman: - Næringsstofudledningerne i 1980’erne var meget højere end de er i dag, men i start 90’erne blev for eksempel spildevandshåndtering og landbrugspraksis forbedret, så næringsstofudledningerne (både kvælstof, men især fosfor) faldt signifikant. I de seneste 10-15 år er der stort set ikke sket ændringer i næringsstofudledningerne. Iltsvindsudbredelsen har været værre, fx fik vi det største iltsvind i 2002, men i de senere år har iltsvindstendensen været stigende.
Mogens Flindt: - Vi gennemførte den største reduktion på kvælstof i 1990'erne - før det var der oceaner af skidtalger - fedtmøg er en slægt af det. Der var meget større forekomster tidligere. Miljøforholdene i de ydre dele af fjordene er blevet bedre.
Klimaforandringerne er medvirkende årsag til væksten af alger – vandet er varmere, og der har længe været udledt store mænge næring – kombinationen er giftig for havet.
Jørgen E. Olesen: - Klimaforandringerne skubber på at aktivere det, der findes i havet i forvejen. Mere regn betyder mere afvaskning af gødning til havet og højere vandtemperaturer giver de næringsstoffer der er i vandet rigtig gode vilkår for vækst.
Karen Timmermann: - Korrekt. Der er meget der tyder på at klimaforandringer i form af stigende havtemperatur samt ændrede vind- og nedbørsmønstre forstærker problemerne med næringsstoffer i havet. Og det er velkendt, at alene stigende vandtemperaturer vil øge risiko for iltsvind, både fordi varmere havvand kan indeholde mindre opløst ilt, men også fordi nedbrydningsprocesser vil forløbe hurtigere når vandet er varmt og det vil øge iltforbruget i bundvandet.
Mogens Flindt: - Ingen tvivl om, at øget temperatur laver en hurtigere "turn over" på næringssaltene. Når de salte så bliver bundet i plankton eller fedtemøg, så bliver det hurtigere til at vokse.
