30. jun. 2024 kl. 6:00

Det står skidt til i de danske farvande - rigtig skidt. Det gælder ikke mindst flere steder i det sydfynske øhav, hvor fedtemøget fylder store dele af havbunden og slår al liv ihjel.


Han trækker traileren med båden ud af den grønne stållade. Vi befinder os på Langeland lidt uden for Rudkøbing og skal ud at se, hvordan havbunden egentlig har det.

Uden at afsløre det hele kan denne reporter fortælle, at det er et slemt syn, der venter. Det kommer vi tilbage til.

Det er Nicolai Ilcus, der har båden. En lille jolle, han har bygget om så han kan fiske. Han har i de seneste tyve år brugt havet omkring Sydfyn til sin egen fornøjelse med dykning, fiskeri, tursejlads og undervandsjagt og som en del af sin virksomhed, hvor har han tilbudt samme oplevelser til turister i massevis. Men det er ved at slutte.

Nicolai Ilcus er uddannet adventure travel guide, han elsker havet og lever derfor af det, men det dør for øjnene af ham.

Båden smider vi i vandet henne i havnen i Rudkøbing. Det går som en leg, for Nicolai har gjort det hundredvis af gange før, så det kan nærmest foregå med lukkede øjne. Turen går sydpå, vi skal ind i Lindelse Nor.

Joachim Næshave
Jollen lægges i vandet i Rudkøbing Havn som Nicolai Ilcus så mange gange før har gjort det.

Politisk redningskranse

At havmiljøet i det sydfynske øhav og mange andre steder i landet ikke har det godt, er ingen nyhed. Forsiderne på adskillige danske medier, nationale som regionale flyder over med fedtemøgs-historier. Det er noget forskerne har vidst i mange, mange år og ikke mindst påpeget.

Fedtemøget er en hurtigvoksende alge, som dukker op når vandet bliver for næringsholdigt. Særligt i varmere vand har algen gode vilkår til at vokse sig stor og dukker oftest op i fjorde og vige først. Hen mod efteråret dør algen igen, og lægger sig som et tæppe på havbunden. Det rådner og kræver dermed den sidste ilt, der er tilbage i på bunden - med den konsekvens at dyr og øvrige planter ikke kan leve der. Herfra opstår iltsvind, som en rapport fra Aarhus Universitet sidste år kunne fastslå var værre end nogensinde. 

Årsagerne til en stigende mængde fedtemøg har været diskuteret vidt og bredt, men mange pile har peget på industrien- og landbrugsindustriens udledning af kvælstof til havene.

Tidligere på ugen blev der landet en trepartsaftale mellem landbruget, fødevareorganisationer, industrien og regeringen. I aftalen indgår blandt andet en arealfond, hvor 40 til 50 milliarder kroner skal være med til at sikre de danske fjorde og havmiljøet heri. Derudover skal store arealer af nuværende landbrugsjord omlægges til skov flere steder – således skal det ende med 250.000 hektar ny skov.

Derudover præsenterede Miljøministeriet torsdag en ny havnaturfond på 500 millioner kroner, der skal gå til genopretning af den danske havnatur - blandt andet med fokus på stenrev i Storebælt.

Men Nicolai Ilcus er skeptisk. 

- Det er jo aftaler, hvor det ikke fremgår, hvordan man vil sikre at 36 millioner svin kommer til at skide eller tisse mindre. Gyllen ender stadig på markerne, og i mange tilfælde ude i havet, siger han og peger ned på vandoverfladen.

Båden er nu lagt for anker inde i Lindelse Nor, og det er ikke til at tage fejl af, hvad problemet er. Lindelse Nor er et område med flere små halvøer, og et indhak i den vestlige side af Langeland. Utroligt smukt på overfladen, men under den - ekstremt udfordret.

Joachim Næshave
Nicolai Ilcus i sin jolle lagt for anker i Lindelse Nor. Rundt om båden ses tydelige, store plamager af fedtemøg.

- Jeg oplever det, jeg vil kalde et kollaps. Fiskene som jeg har oplevet gennem mit arbejde i de sidste tyve år, er nærmest væk. Du kan ikke fange en torsk, og de skrubber og rødspætter, du kunne støde på, er så tynde, at de ikke er sig selv værdige. Jeg er dybt, dybt bekymret for fremtiden i det her vand, siger Nicolai Ilcus.

Bekymret for turismen

Ombord på den lille jolle er ærgrelsen stor og Nicolai Ilcus er faktisk mere eller mindre chokeret over hvad han ser, da vi sejler ind i noret.

På 2-3 meter vand i indgangen af det, opdager han, at søjler af fedtemøg står op fra bunden.

- Jeg troede sgu det var en grund, jeg ikke kendte til, der var her. Men det er simpelthen tårne af fedtemøg, siger han, ryster på hovedet og tilføjer.

- Det er jo helt, helt galt det her.

Joachim Næshave
Fedtemøget tårner sig op i søjler under havoverfladen. Både på lavt og dybere vand.

Og det er langt fra det eneste sted. I Lillebælt på den anden side af Fyn forlyder det også, at fedtemøget vokser og flyder i en mængde, det ikke er set så tidligt på sommeren før. Inde i Svendborg Sund er fedtemøget også set hænge på blæretang og ålegræs. Noget som flere virksomhedsdrivende ifølge DR frygter vil påvirke deres forretning.

Og det samme ved Nicolai Ilcus.

- Når jeg har turister med ud at sejle, så kan de jo se med al tydelighed, at den er gal. Jeg var faktisk på otte forskellige øer i løbet af weekenden, og jeg kunne ikke finde en fisk nogle steder. Der er stort set fedtemøg på al tang i hele øhavet, fortæller han.

Samtidig understreger han, at det ikke bliver bedre for turismen og dermed hans virksomhed, når han fortæller om det.

- Det skræmmer jo folk væk, det ved jeg godt. Men jeg er nødt til at sige tingene som de er, siger han.

Hos VisitFyn fortæller direktør Tue Kempf til TV 2 Fyn, at det er med en vis bekymring, at man ser udbredelsen af fedtemøg.

- Vi er naturligvis rigtig ærgerlige over, at der observeres mere fedtemøg end normalt ved kysterne, og det vækker bekymring, da kysterne er en vigtig del af det, turisterne kommer til Fyn og Øerne for at opleve. Heldigvis har vi rigtig meget kyststrækning, og det er ikke alle steder, der er lige påvirket, lyder det i et skriftligt svar. 

Tue Kempf siger videre, at man glæder sig over tiltagene i den netop indgåede trepartsaftale, der, ifølge ham, kan være med til at sikre et bedre havmiljø i fremtiden. 

Joachim Næshave

Majsmarker og gylle

TV 2 Fyn tager kontakt til professor i Marin Biodiversitet ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, dagen efter sejlturen i havet omkring Langeland. 

Stiig Markager ved om nogen, hvordan livet under vand har udviklet i de seneste år og det er næsten muligt at høre ham ryste på hovedet, da jeg fortæller ham om de billeder og videoer, jeg har optaget under overfladen. 

- Det er gylle, der er årsagen til det her. Meget høje koncentrationer af næringsstoffer, der er blevet udledt til havmiljøet igennem mange år, siger han, da jeg spørger om ham om årsagen til, at vi ser denne voldsomme opblomstring af fedtemøget. 

Han fortæller derudover, at det som også har skubbet kraftigt til væksten af algerne er at man tilbage i 1990'erne fandt ud af at majs er en ekstremt effektiv plante til fodring af særligt køer. Desværre er det også en plante, der udleder dobbelt så meget kvælstof som almindelige kornsorter og eksempelvis græs. 

Også på det dybere vand er fedtemøget udbredt. Som en dyne lægger det sig over øvrig bevoksning på bunden.

Og netop det sydfynske øhav, og jordene omkring det, har helt optimale forhold til dyrkning af majs. 

- Majs tåler ikke frost, og derfor er det særligt godt at dyrke den på Sydfyn og ved havet omkring Sydfyn, da der her ofte ikke er nattefrost i forårsmånederne fordi havet opvarmer mere end andre steder, siger han. 

Derfor er Stiig Markager også overbevist om, at de sidste godt 35 års dyrkning af majs, og væksten i dyrehold og dermed gylle, spiller en hovedrolle, særligt i det fynske. For Stiig Markager er løsningen dog egentlig simpel.

- Der er kun en ting at gøre ved det, og det er reducere vores landbrugsdrift. Vi skal trække os tilbage fra vandkanten så at sige. 

Tilbage på land

Tilbage i den lille jolle i vandet omkring Langeland sætter Nicolai Ilcus nu igen skruen i bassinet. Han har flere gange påpeget sin bekymring for om skruen på motoren bliver helt filtret ind i fedtemøget, så den ikke kan trække kølevand ind. 

Vi sejler ud af noret ved Lindelse igen, men når ikke helt ud før han får en ide. 

- Lad os lige tage par kast med fiskestangen her. Det kunne sgu være fedt lige at nuppe en havørred inden, vi sejler ind igen, siger han. 

Det er dog ikke ligefrem opløftende at kigge ned under jollen, i det vand, vi befinder os på. Også her, hvor der er 2-4 meter dybt er det tydeligt at se. Bunden ligner et uldent vattæppe, det er ikke til at se en sandplet eller de sten med blæretang omkring sig, som Nicolai Ilcus ellers ved befinder sig under dynen. 

Og efter 20 minutters fiskeri siger han da også:

- Der virker sgu rimelig dødt her, desværre. Jeg har ellers fanget nogle flotte fisk lige præcis her tidligere. 

Nicolai Ilcus tænder igen motoren og sætter kursen mod havnen i Rudkøbing. Mens vi drøner hen over vandet på turen tilbage er der egentlig kun lyden af motoren og udsigten over vandet og Langeland.

Det er et flot landskab over vandet, men en anden historie under. 

For 5 timer siden
Tophistorie
Fyn

Mens Barfoed Group arbejder på højtryk for at afdække årsagen til dødsulykken fredag i Munkebjerg Park fortsætter kritikken af den fynske ejendomsmatador.


Ni fagforeninger i Byggefagenes Samvirke, der ikke kan komme ind og tjekke sikkerhedsforholdene på Barfoeds byggepladser, og lejere, der selv skal betale for genhusning.


Det er en del af kritikken mod Barfoed-koncernen ovenpå ulykken fredag, da en svalegang på en bygning i Munkebjerg Park faldt sammen, hvilket kostede en mand fra Fyn livet.


Vil række hånd ud

- Vi er selvfølgelig meget berørt af ulykken i Munkebjerg Park. Når vi vælger i Byggefagenes Samvirke at gå ud i offentligheden nu, er det for at række en hånd til Barfoed.

- Vi har i årevis forsøgt at indgå et samarbejde med ham, men bliver afvist af byggepladslederne, når vi gerne vil ind på arbejdspladsen, siger Carsten Kringelum Duus, der er næstformand i Blik og Rør på Fyn og i Sydjylland.

Byggefagenes Samvirke kører hver måned på sikkerheds- og miljøpatrulje på de fynske byggepladser i Odense.

- Men vi er blevet nægtet adgang senest i Christianspark i Bolbro og Munkebjerg Park. Vores arbejde er ellers, at vi gerne vil forebygge arbejdsulykker, siger Carsten Kringelum Duus.

Læs også: Ejendomskonge gik på svalegang få minutter inden dødsulykke
Gå tilbage Del
24. jan. 2025 kl. 21:38

Ejendomskonge gik på svalegang få minutter inden dødsulykke

Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix

- Jeg har brug for at komme hjem og kramme min familie, siger indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed.


Direktøren skulle fredag eftermiddag gennemgå otte nye lejligheder. Da han befandt sig i lejlighed nummer tre, kollapsede den svalegang, som han blot få minutter forinden havde gået på.


- Vi går i chok. Vi fryser og går i panik. Vi har ingen ide om, hvad der sker. Det første, jeg tænker, er at åbne døren og springe ud, siger Frederik Barfoed, da TV 2 Fyn taler med ham blot få timer efter ulykken.


Påvirket og chokeret

Ifølge Frederik Barfoed befandt han sig blot to meter fra den kollapsede svalegang, da ulykken indtraf omkring klokken 13.30 fredag.

- Alle er bange. Vi har intet overblik, siger Frederik Barfoed, der stadig er “meget påvirket og chokeret”.

Sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll skulle han inspicere de otte nye lejligheder i Munkebjerg Park i Odense M, som det var planen skulle udlejes 1. februar.

Ude på svalegangen arbejdede håndværkere.

- De andre er i lejlighederne ved siden af og ude på svalegangen, da ulykken indtræffer. Jeg har aldrig stået i en arbejdsulykke af den størrelse, siger Frederik Barfoed og tilføjer, at de fik at vide, at de ikke måtte forlade lejligheden på fjerde sal.

Mand mistede livet

Fredag aften skrev Fyns Politi i en pressemeddelelse, at en mand mistede livet, da svalegangen kollapsede. Yderligere to blev lettere såret.

- Det er jo egentlig ikke mig, det her skal dreje sig om, siger Frederik Barfoed med henvisning til den nu afdøde mand, som var fra Fyn.

Alle tre mænd arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., som stod for arbejdet på svalegangen, mens Rambøll både havde projekteret byggeriet og stod for byggeledelsen.

De øvrige omstændigheder om ulykken er endnu uklare. Dem er Fyns Politi og Beredskab Fyn ved at klarlægge. Både politi og beredskab vil arbejde på ulykkesstedet “et stykke tid endnu”, oplyser Fyns Politi fredag aften.

Fik krisehjælp

Efter sammenstyrtningen opholdte Frederik Barfoed og en person fra Rambøll sig i lejligheden i et kvarter, oplyser direktøren og tilføjer, at de var usikre på, om det var sikkert at forlade stedet.

Pludselig fik de fik beskeden om, at de kunne forlade lejligheden fra den modsatte side.

- Mine ben ryster, siger Frederik Barfoed.

Hele etageejendommen blev evakueret fredag eftermiddag, og der blev oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé - ikke langt fra ulykkesstedet - hvor beboere og pårørende fik tilbudt krisehjælp.

Frederik Barfoed oplyser, at han indgik i kriseprogrammet.

Samtidig anklager direktøren for Danske Lejere, Jørgen Dyrholm Jensen, nu Barfoed-koncernen for at være fodslæbende, når det gælder lejernes rettigheder i Munkebjerg Park.

- Efter flere klager over byggegener, brand og fugt i lejligheder, ville vi gerne have oprettet lejerrepræsentation for hele Munkebjergvænget, men det accepterede Barfoed ikke. Nu er det lykkedes at operette én afdeling for området ved søen, hvor 188 lejere nu er repræsenteret, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

Lejere skal ikke lægge ud

Lejerformanden oplyser, at han har oplevet flere lejere, der er så fortvivlede, at de vil opsige deres bolig.

- Men det skal de ikke gøre. De skal ophæve lejemålet. De skal heller ikke betale for at blive genhuset, som flere åbenbart har fået at vide. De føler sig krænket af de svar fra Frederik Barfoed, fordi han henviser folk til deres eget forsikringsselskab.

- Men lejerne skal også huske at kontakte deres eget forsikringsselskab. Det kan ikke være lejerens problem, og man må aldrig placere lejeren i midten af problemet og overladt til sig selv. Lejerne skal ikke sidde med nogen omkostninger i den sammenhæng. Lejerne skal ikke lægge ud, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

Han mener, at Frederik Barfoed burde have lagt ud.

- Det handler også om, at lejerne er hårdt ramt og sårbare. Så det synes jeg, havde været fair, siger Jørgen Dyrholm Jensen.

TV 2 Fyn har talt med Frederik Barfoed. Han ønsker ikke at lade sig citere hos TV 2 Fyn, men siger til Fyens Stiftstidende, at 3F ikke har adgang til koncernens byggepladser, fordi han ikke ønsker at tegne overenskomst med 3F.

Barfoed er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening, oplyser han til Fyens Stiftstidende.

I går kl. 19:00
Tophistorie

Kristian Hald trillede en tåre efter eksklusionen fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde, det fortæller han i nyt stort interview på TV 2 Fyn lavet dagen efter, at hans partifæller valgte at smide ham ud på grund af partiskadelig virksomhed og illoyalitet.


- Der har været mange følelser i spil, og jeg vil indrømme, at da jeg kom hjem i aftes og satte mig i sofaen, der trillede jeg også en tåre. Jeg er ikke lavet af stål, og det har været en lang proces det her, og jeg synes ikke altid, at politik er retfærdigt, men jeg kan se mig selv i øjnene, siger Kristian Hald.


Den nu ekskluderede byrådspolitiker er stadig vred på sin tidligere partifælle, borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), som han mener har været uordentlig. Kristian Hald beskylder borgmesteren for at have løjet flere gange.


- Jeg er en smule trist på demokratiets vegne, siger Kristian Hald.


Eksklusionen fra den socialdemokratiske gruppe kom efter, at Kristian Hald offentligt havde erklæret mistillid til borgmester Kasper Ejsing Olesen, og krævet hans afgang.

Efter en uges kritik blev der indkaldt til et ekstraordinært møde i den socialdemokratiske byrådsgruppe, hvor der kun var et punkt på dagsorden. Punktet handlede om udelukkelse af Kristian Hald fra gruppen på grund af partiskadelig virksomhed og illoyalitet. På mødet, der kun varede fire minutter, valgte ni ud af gruppens ti medlemmer at stemme for en udelukkelse fra gruppen. Kun Kristian Hald selv stemte imod.

- Jeg kan ikke det her uordentlighed. Jeg kan ikke sidde og være med til, at borgmesteren kan slippe afsted med at lyve gentagne gange. Det er også mit mandat, og jeg synes, at jeg har et ansvar. Jeg har også tre drenge derhjemme, som skal ud i den her verden, og dem vil jeg gerne vise, at det er OK, at gå sine egne vegne, og stå på det man tror på. Det har jeg det godt med.

Formelt er Kristian Hald “kun” blev udelukket fra den socialdemokratiske byrådsgruppe, og nu skal andre organer i Socialdemokratiet afgøre, om Kristian Hald også skal smides ud af partiet generelt.

Kasper Ejsing Olesen vil ikke kommentere på Kristian Halds beskyldninger, men i et facebookopslag fra sidste søndag skriver han således:

- Jeg er ikke gået ind i politik for at skulle angribe personer, eller selv blive angrebet som person, det er jeg simpelthen ikke skabt til og kan og ønsker ikke være i det.

For 5 timer siden

Siden 2017 har danskerne ikke kunnet bestille et lift via den amerikanske taxaapp Uber. Men når klokken tikker over midnat natten til tirsdag, bliver det igen muligt at bruge Uber-appen i Danmark, oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

Det danske taxaselskab "Drivr" oplyste i august 2024, at det ville indgå et samarbejde med Uber. I første omgang vil Uber-køretøjer kun være tilgængelige i hovedstadsområdet, men allerede nu er der stor interesse fra Fyn.

Drivr oplyser, at mange chauffører på Fyn og i Jylland har skrevet sig op til at få at vide, hvornår selskabet kommer til deres område.

Uber forlod Danmark i kølvandet på den nye taxalov, der stillede flere krav til at køre for tjenesten.

I går kl. 21:01
Morten Albek

Lars Christian Lilleholt bliver ny spidskandidat for Venstre i Odense. Det ligger helt fast nu, også selvom han ikke formelt endnu er blevet valgt af medlemmerne i Venstre.


Reglerne for valg af spidskandidat i Venstre er nemlig således, at kandidater til posten skal melde sig senest en måned før valget.


Da valget er på tirsdag 4. februar, så skulle eventuelle kandidater altså have meldt sig på banen 4. januar. Men det har ingen gjort, det oplyser formanden for Venstre i Odense, Brian Lauridsen.


Det betyder, at Lars Christian Lilleholt bliver Venstres borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg. Dermed skal der ikke stemmes ved Venstres medlemsmøde 4. februar, som i stedet bliver en fejring og kåring af ham som ny spidskandidat.

- Det bliver en kåring med kaffe og wienerbrød, og så kommer Søren Gade (formanden for Folketinget, red.) på besøg, siger Brian Lauridsen.

Selvom der ikke var andre kandidater til posten, så glæder Brian Lauridsen sig over, at Lars Christian Lilleholt nu i praksis er valgt

- Jeg er glad for, at vi i Venstre, at vi kan byde ind med en voksen i lokalet, og selvom jeg er møghamrende ked af, at Christoffer stoppet, så er det her det bedste alternativ, forklarer Brian Lauridsen.

Hovedpersonen selv erklærer sig “stolt”, “glad” og “ydmyg” over, at han skal være kommende spidskandidat.

- Jeg glæder mig til opgaven, og det bliver et meget spændende valg. Jeg vil kaste al min energi i at blive borgmester og bryde det socialdemokratiske styre i kommunen, siger Lars Christian Lilleholt til TV 2 Fyn.

Hvad betyder det for din rolle i Folketinget?

- Jeg forlader Folketinget efter kommunalvalget.

Kommunalvalget er 18. november.

I går kl. 20:03

12,5 dage om året er Jeppe Lundblad tvunget til at holde døren til herretøjsforretningen Uffe Jensen & Co låst, selvom kunderne går købsparate forbi hans butiksvinduer.


Sådan behøver det dog ikke være meget længere.


Fordi butikken ligger i Bogense, hvor der bor færre end 15.000 indbyggere, vil erhvervsminister Morten Bødskov (S) lade kommunen bestemme, hvor tit og hvornår døren skal være aflåst.


Det vil sige, at kunder i princippet kan shoppe løs i de fysiske butikker alle 365 dage om året - også på helligdage.


Læs også: Ny lukkelov kan ændre åbningstiderne i dine lokale butikker
Gå tilbage Del
21. okt. 2024 kl. 16:30

Ny lukkelov kan ændre åbningstiderne i dine lokale butikker

Lasse Beck Frost

Regeringen vil modernisere lukkeloven og give butikker i byer med et indbyggertal på under 15.000 mulighed for at holde åbent på årets lukkedage.

Visionen er at 'skabe mere handelsliv i Danmarks mindre byer, sikre flere arbejdspladser, styrke den lokale turisme og skabe stærkere lokalsamfund'.

Men forslaget vækker ikke begejstring i HK Handel, som er de butiksansattes fagforbund.

- Det er bekymrende, for det vil på sigt udsulte vores branche, så det kun er unge og ældre, der kan arbejde i den. Jeg frygter, at alle de andre vil søge væk, fordi de ikke kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, fagforeningens formand Mette Høgh i en pressemeddelelse.

SVM-regeringens forslag giver butikkerne i de mindre byer mulighed for 12,5 ekstra åbningsdage om året.

12,5 dages ekstra omsætning

Bogense falder med sine små 4.000 indbyggere durk indenfor kategorien. Det glæder Jeppe Lundblad.

- Det betyder meget, at vi får mulighed for at servicere de turister, som kommer til Bogense. Det er nogle gode dage, vi går glip af, siger herretøjsforhandleren.

Han forestiller sig ikke, at han kommer til at sælge mange skjorter og slips anden juledag, men særligt forårets helligdage er vigtige.

- Når turisterne kommer til byen, og det gør de tit i forlængelse af helligdagene, er det vigtigt, vi kan servicere dem. Hvis jeg selv er på tur, sidder pengene lidt mere løst, og det vil vi gerne udnytte, siger Jeppe Lundblad.

De potentielt 12,5 dage ekstra, hvor døren ikke behøver være låst, vil uden tvivl skabe mere omsætning - hvor meget ved Jeppe Lundblad ikke.

- Det er der ingen, der kan spå om, men det vil helt klart påvirke omsætningen, siger han.

Ikke for store byer

Muligvis mindes du at have købt bukser i Bogense under en forlænget helligdagsferie - og hvorfor så nu en særlig regel, tænker du, når butikker før har kunnet holde åbent på helligdage?

Indtil nu har de små købsstader ifølge erhvervsminister Morten Bødskov skulle igennem “en masse bureaukrati og bøvl” for at få lov til at holde åbent på helligdage - og gerne i forbindelse med ekstraordinært og enkeltstående festivitas i byen.

Det vil ministeren fjerne med forslaget om at ændre lukkeloven.

- Nu bliver det op til kommunerne selv at tage stilling til, om man vil benytte sig af muligheden for også at holde åbent på de dage, der i dag er lukkedage. Det skal forhåbentlig give mere liv i gaderne, siger Morten Bødskov.

De større byer skal dog ikke holde vejret i håb om, at de også får lov til at holde åbent på helligdage.

- Hvis man bare fuldkommen fjerner lukkeloven over alt i landet, ved vi, at det vil udtømme de små bysamfund. Derfor har vi fundet den her balance, som skal betyde, at vi når målet om at skabe mere liv i vores lokalsamfund, understreger ministeren.

Kun fire byer på Fyn vil ikke få glæde af den nye lukkelov. Det gælder Odense, Svendborg, Nyborg og Middelfart.

Anton Kranf

Det var ikke terrorbilligelse, da en i dag 42-årig kvinde 7. oktober 2023 skrev "Ingen ord kan beskrive, hvor smukt det var at stå op til den nyhed", på et Facebook-opslag med en nyhed om Hamas' angreb på Israel.

Det skriver Fyns Amts Avis ifølge Ritzau.

Kvinden var tiltalt for at have billiget et terrorangreb ved at have skrevet ovenstående efterfulgt af emojis med V-tegn og det palæstinensiske flag og ordene Free Palestine (befri Palæstina, red.) på et opslag fra Ekstra Bladet på Facebook.

Ifølge Fyns Amts Avis forklarede kvinden, at hun ikke vidste, at det var Hamas, der stod bag angrebene. Anklageren mente, at det måtte hun have vidst.

Retsformanden fandt ikke anklagerens påstand bevist

Læs også: Kvinde frifindes for anklage om at hylde terrorangreb i Israel
Gå tilbage Del
23. okt. 2024 kl. 12:38

Kvinde frifindes for anklage om at hylde terrorangreb i Israel

Sophie Frederikke Gommesen. Grafik: Stine Mørch

En kvinde fra Fyn er onsdag blevet frifundet for en anklage om, at hun i en kommentar på Facebook billigede Hamas' terrorangreb mod Israel 7. oktober sidste år.

Det oplyser den 28-åriges forsvarer, advokat Helene Brædder. Tiltalen blev rejst på grund af hendes kommentar i december på Politikens side på Facebook.

Hun reagerede på en artikel om 7000 døde børn i Gaza og skrev:

"Der har været krig i 73 år men først NU slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund!"

Men Retten i Odense har fastslået, at kvinden ikke havde forsæt til at overtræde en bestemmelse i straffeloven, oplyser forsvareren.

I går kl. 16:49
Orifarm/PR

Medarbejderne i Orifarm, der med egne ord er "Danmarks største inden for håndkøbsmedicin og kosttilskud", har fået overleveret en af de mere triste beskeder.


Virksomheden, der har hovedsæde i Odense, har besluttet at nedlægge i omegnen af 70 stillinger.


Det bekræfter direktør for Orifarm Erik Sandberg over for TV 2 Fyn.


- Det er korrekt, at vi planlægger en mindre tilpasning, oplyser han i et skriftligt svar.


Rammer ikke produktionen

Kommunikationschef hos Orifarm Kristian Lysgaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om administrative stillinger, der nedlægges, og at de alle er varslet. Fyringerne rammer ikke produktionen, slår han fast.

Han oplyser videre, at man forventer, at processen med fyringerne er gennemført “sidst på ugen”.

Årsagen til de omkring 70 fyringer blandt de 2300 medarbejdere, der er i hele organisationen, er en strategisk beslutning, forklarer Kristian Lysgaard.

Han afviser samtidig, at det skyldes faldende omsætning eller stigende udgifter på markedet.

- Det er altid kedeligt, når det skal ske, men det er nødvendigt for vores mål, siger Kristian Lysgaard.

Indgik stor aftale i september

I september sidste år kunne Orifarm offentliggøre, at de havde indgået en aftale med investeringsfirmaet Carlyle’s Global Credit platform. 

Investeringen havde det til formål at understøtte Orifarms fremtidige vækst.

- Den strategiske investering ventes at styrke Orifarms fortsatte ekspansion i Europa, både organisk og gennem opkøb, og derved øge adgangen til medicin af høj kvalitet til overkommelige priser for så mange forbrugere som muligt, lød det dengang fra Orifarm i en pressemeddelelse.

Orifarm blev grundlagt i 1994 af Hans og Birgitte Bøgh-Sørensen og vil efter denne transaktion fortsat være ejet af familien.

I går kl. 15:37

Der har været stilhed om årsagen fra de tre ejere, efter at et tag under konstruktion på Flemløse Biogas styrtede sammen.


Men nu har ejerne via deres forsikringsselskab Almindelig Brand kortlagt årsagen til ulykken. Og den stemmer meget godt overnes med de oplysninger, som Arbejdstilsynet kom med for nyligt.


”Kollapset på Flemløse Biogasanlæg kan med overvejende sandsynlighed henføres til brud i IPE-profilerne (stålbjælkerne), der fungerede som understøttende dragere for betonformen."


Det fremgår af en pressemeddelelse som hovedaktionæren i Flemløse Biogas, Kurt Poulsen, har sendt til TV 2 Fyn.


“Undersøgelserne afslører markante fejl i beregningsgrundlaget samt væsentlige afvigelser i udførelsen. Disse forhold har medført en kritisk overbelastning af materialerne og dermed forårsaget kollapset,” fremgår det videre af pressemeddelelsen.

Hyrede nogle af dygtigste eksperter

Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.

Kurt Poulsen fortæller, at han påtager sig det overordnede ansvar, men oplyser samtidig, at havde stor tillid til det tyske firma.

- Jeg har hyret nogle af de dygtigste eksperter i Europa til at bygge tanken. Entreprenøren EnviTec Anlagenbau er en af Tysklands førende entreprenører inden for opførelse af biogasanlæg, og deres belgiske underleverandør, BioDynamics, er specialister i at bygge betontanke.

- De er begge eksperter på området med mange års erfaring. Derfor har jeg selvfølgelig også haft stor tiltro til, at alt foregik efter alle forskrifter.

Alle på nær en er hjemme

Ulykken, der skete 26. november sidste år, har påvirket medarbejder voldsomt, fortæller Kurt Poulsen. Han er også selv meget påvirket og fortæller, at ulykken “for altid vil sidde i os”.

Efter ulykke fik Flemløse Biogas to strakspåbud. Et, fordi byggeriet ikke var anmeldt rettidigt, og et, fordi der manglede en plan for sikkerhed og sundhed.

Også her lægger Kurt Poulsen sig fladt ned.

- Det er mit ansvar, og det har jeg fået et strakspåbud for. Det har jeg taget til efterretning, og jeg har foranlediget, at begge dele bringes i orden.

Kurt Poulsen oplyser sidst i pressemeddelelsen, at Flemløse Biogas er blevet oplyst, at de seks tilskadekomne fra ulykken alle er i bedring og ikke ser ud til at får varige mén..

- Alle på nær en er nu hjemme og har det godt. Den sidste skal gennemgå en operation i sit ben, men har det ellers okay, siger han.

Det er vinter, det er koldt, og det er mørkt.

Derfor sætter Rådet for Sikker Trafik i denne uge fokus på skolepatruljerne, der trodser vind og vejr, og sikrer sikker trafik omkring skolen om morgen.

- Vores elever møder op, om det regner eller sner, og det er vigtigt at anerkende dem, så de føler, at vi værdsætter det de gør, siger Maja Høj-Sunesen, der er skolelærer på Risingskolen.

Ugen markeres ved, at alle byens 17 skolepatruljer får tilsendt gifler, chokolade og kakao.

I går kl. 13:49
Anders Høgh

Det er et spørgsmål om timer, før Barfoed Group kan fortælle, hvad årsagen er til, at en svalegang på en etageejendom i Munkebjerg Park faldt ned.


En person omkom i forbindelse med arbejdsulykken, der skete fredag 24. januar. To personer kom lettere til skade.


Siden ulykken er der blevet arbejdet på at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske, og status er ifølge Frederik Barfoed, der er bygherre og koncerndirektør i Barfoed Group, der har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense.


Ingen overraskelser

- Vi forventer, at vi senere i dag (mandag, red.) eller i morgen, kan redegøre for den præcise årsag er til ulykken, og hvor ansvaret ligger, fortæller Frederik Barfoed til TV 2 Fyn og uddyber, at der ikke er kommet nogle overraskelser frem i forhold til hans tidligere vurderinger af årsagen til ulykken.

Lørdag forklarede han, at der ikke var fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen, men at det snarere handlede om en konstruktion, der bristede.

Frederik Barfoed fortæller videre, at der er blevet arbejdet i døgndrift hele weekenden på at sikre de sidste værn, så beboerne kan komme tilbage.

Derudover har man rådført sig med “myndigheder” for at få sikkerhedsgodkendt boligerne.

- Takket været et godt samarbejde med de respektive myndigheder, så forløber det planmæssigt, og vi er fortrøstningsfulde, da alle myndigheder har sikkerhedsgodkendt boligerne, så folk kan vende hjem.

Mulighed for krisehjælp

Frederik Barfoed lægger ikke skjul på, at de sidste par dage har været nogle af de hårdere af slagsen. Men ulykken har også sat følelser i kog hos andre, og det har de givet udtryk for over for virksomheden Barfoed Group.

- Mit firma har ikke været den daglige byggeledelse, og det har gjort, at vi er blevet udsatte for nogle voldsomme angreb fra folk, der ikke har kendskab til, hvordan det har hængt sammen, forklarer han og uddyber:

- Det er Rambøll, som har projekteret og har den daglige byggeledelse. og det har vi skulle forklare mange mennesker.

Ulykken fandt sted ligesom Frederik Barfoed var ved at besigtige lejlighederne sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll.

De er alle blevet tilbudt psykologkritisk krisehjælp, som de samles til mandag eftermiddag, fortæller Frederik Barfoed.

Ida Alstrup Klausen

Udover issvømning, sauna og andre indendørsaktiviteter, kunne Faaborg vinterdage også byde på andre specielle former for aktivitet i kulden.

Her er det hækling og strik i vildmarksbade helt ude ved vandkanten. I tre bade kunne man få lov at nørkle i det varme vand eller tage en dukkert i det kolde.

- Jeg læste om det, og så tænkte jeg, at det lød sjovt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, siger Anne Poulsen der var forbi arrangementet søndag formiddag.

Koordinator for arrangementet, Johanne Holten, forventer, at arrangementet vender tilbage igen næste år.

I går kl. 11:57
Anders Høgh

Fredag skete endnu en dødelig arbejdsulykke på Fyn, hvor en svalegang styrtede ned fra fjerde til tredje sal, og kostede en medarbejder livet.


Det skete ved Munkebjerg Park, hvor det er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har stået for byggeledelse og projektering af byggeriet.


Og mens bygherrer og koncerndirektør i Barfoed Group, Frederik Barfoed, med forbehold, kaldte byggepladsen sikker, mangler der stadig svar på, hvordan det kunne ske at en hel svalegang styrtede ned og kostede en ansat livet.


- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slog Frederik Barfoed fast lørdag.

Barfoed Group ejer og udlejer omkring 4.500 lejemål herunder en lang række i Odense.

Svarene mangler fortsat

Derfor har TV 2 Fyn rakt ud til Rambøll for at få svar på, hvordan ulykken kunne ske.

I et svar på mail, er det begrænset, hvad der kan siges. Rambøll skriver, at det fortsat er ved at blive analyseret, hvad der gik forud for, at svalegangen pludseligt styrtede ned.

- Det er desværre ikke så meget vi kan sige på nuværende tidspunkt, hvor undersøgelserne stadig er i gang.

- Vi har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense. Vi er dybt berørte og vores tanker og kondolencer går til den afdøde og de berørte af ulykken. Vi har bistået både bygherre og myndigheder med at sikre, at der ikke sker flere ulykker på boligblokken, hvor svalegangen kollapsede, hvor myndighederne ophævede politiafspærringerne i går og man igen sikkert kan bevæge sig sikkert rundt.

- Lige nu arbejder vi intensivt med at beregne og analysere, hvad der skete. Samtidig er vi i dialog med både bygherrer og myndighederne i deres videre arbejde med at finde årsagen til ulykken.

Fyns Politi har færdiggjort deres arbejde i området, og har ikke yderligere kommentarer til sagen mandag formiddag.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her