Fynbo skal til VM i karaoke: Det er ikke kun stive teenagere, der synger

Amie Rønn-Jones skal til VM i karaoke i Finland. For hende er karaoke mere end bare skrig og skrål under en våd bytur, og hun drømmer om at blive verdens bedste.

Verdensmesterskaberne i karaoke? Ja, det er der rent faktisk noget, der hedder, og i år er det med fynsk deltagelse. 

Amie Rønn-Jones fra Haarby vandt det lokale karaoke mesterskab på værthuset Kahytten i Svendborg, inden hun også tog guldet til det nationale mesterskab på Den Brølende And i Odense.

Det har sikret hende en billet til Karaoke World Championship, der i år finder sted i Finland, hvor over 10.000 deltagere fra 36 lande har forsøgt at komme med.

Karaoke er mere end blot teenagere der skråler med på ABBA.
Karaoke er mere end blot teenagere der skråler med på ABBA.
Foto: Peter Salomon


- Det er stort og spændende, og jeg har kriller i maven. Jeg glæder mig helt vildt og kan næsten ikke være i mig selv af spænding, siger Amie Rønn-Jones med en mikrofon i hånden.

Hun er i et øvelokale med sin kammerat Kasper. De er i fuld sving med at får styr på de numre, Amie Rønn-Jones skal synge til konkurrencen.

- Vi har blandt andet valgt en alternativ og mere rock-agtig udgave af "Get Lucky." Det er lidt satset, men det gælder om at skille sig ud til et VM, smiler hun.

Hvor de uslebne diamanter spottes

Bjarne Hjelm har været karaokevært på forskellige barer i Århus i 20 år og skal til sætte gang i endnu karaokeaften. Derudover er hans landstræner for det hold af sangere, der skal afsted til Finland, og han går derfor meget passende under navnet Karaokekongen.

- Den største misforståelse om karaoke er uden tvivl, at det kun er stive teenagere, der synger karaoke. Men der kommer altså folk, som godt kan finde ud af at synge og som sagtens kunne have sunget i et professionelt band, fastslår Bjarne Hjelm.

- Karaokebarer er helt sikkert et sted, hvor de her uslebne diamanter kommer og bare venter på at blive spottet. 

I karaokemiljøet er der ikke kun plads til de dygtige sangere. Det handler også om at åbne sig for hinanden og omfavne det uperfekte.
I karaokemiljøet er der ikke kun plads til de dygtige sangere. Det handler også om at åbne sig for hinanden og omfavne det uperfekte.
Foto: Peter Salomon

Selvom Amie Rønn-Jones har deltaget i både X Factor og The Voice er det første gang, at hun rejser til Karaoke World Championship for at repræsentere de danske farver.

- Jeg har høje forventninger til mig selv, og det er der mange andre, der også har, så der er pres på, smiler Amie Rønn-Jones.

Hvordan det går Amie Rønn-Jones til VM i karaoke i Finland, kan du se her i videoen: 

Amie Rønn-Jones skal til VM i karaoke i Finland. For hende er karaoke mere end bare skrig og skrål under en våd bytur, og hun drømmer om at blive verdens bedste.
Fotograf: Fotograf: Peter Salomon, Redigering: Peter Salomon

Oversigt

    Oversigt