Fyns Politi uddeler skideballe efter "ALT" for travl weekend
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tag jer nu sammen.
Nogenlunde sådan kan man opsummere et opslag på Facebook, som Fyns Politi mandag har lavet.
Heri fortæller ordensmagten, at de har haft en "ALT for travl" weekend, hvor det har "vrimlet med spritbilister," "et hav af hærværkssager," "alt for mange indbrud," sigtelser for besiddelse af lattergas og for at køre beruset på elløbehjul - ovenikøbet uden hjelm.
Fyns Politi opfordrer folk til at hjælpe hinanden med at sætte en stopper for ovenstående lovovertrædelser, der kan være til fare for en selv og andre. Og så minder de tilslut om, at det er bedre at tisse på et toilet end på en butiksfacade.