Fynsk firma indvier spritnyt anlæg: Kan være 'grøn milepæl'
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I dag bliver Danmarks hidtil største anlæg til CO2-fangst indviet på Fyn. Det er teknologivirksomheden Estech, der kan løfte sløret for anlægget, som er placeret ved Vandcenter Syd i Odense.
Anlægget er det første af sin slags i verden, der gør det muligt både at fange CO2 fra industri- og energisektorens drivhusgasser og i samme proces at producere grøn brint. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
- Det er flere års udviklingsarbejde for vores virksomhed, der kulminerer i dag. Vi håber og tror på, at det bliver en milepæl for ikke bare os som virksomhed, men i al beskedenhed også for Danmarks grønne omstilling, siger administrerende direktør i Estech, Søren G. Larsen.