Det fynskvalgte medlem af Folketinget for Moderaterne, Rosa Eriksen, har sygemeldt sig i foreløbigt fire uger. Det fremgår på Folketingets hjemmeside.
I stedet for Rosa Eriksen vil Kenneth Bjerg Andersen tage hendes plads i perioden.
Til TV 2 Fyn skriver Rosa Eriksen at sygemeldingen kommer på baggrund af en operation i sidste uge.
- Jeg er ok. Jeg har fået foretaget en stor operation sidste torsdag grundet mit Morbus Crohn (autoimmun sygdom, red.). Det er ingen hemmelighed.