Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Jacob Rasmussen bliver lejet ud til Erzgebirge Aue, der kæmper om oprykning til Bundesligaen.
Den fynske fodboldspiller Jacob Rasmussen spiller forårssæsonen for Erzgebirge Aue i den næstbedste tysk række.
Den østtyske klub oplyser på Twitter, at Jacob Rasmussen er ankommet til holdets træningslejr i Spanien, hvor han skal skrive under på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.
OB-chef efter ballade: - Vi skal se på, om Brøndby skal med fremadrettet
Arrangørerne af KMD Cup vil se på, om Brøndby fortsat skal være en del af indendørsturneringen. Fredag aften kom tre betjente til skade som følge af uroligheder på tilskuerrækkerne.
I forbindelse med indendørsturneringen KMD Cup i Arena Fyn fredag aften opstod der ballade blandt brøndbyfans, og det resulterede i en lang række sager om vold mod tjenestemand i funktion. Tre politifolk måtte en tur på skadestuen som følge af urolighederne.
Det er fodboldklubben OB, der har arrangeret og er ansvarlig for sikkerheden ved turneringen.
- Der var fuldstændig styr på sikkerheden. Jeg har ikke en finger at sætte på noget som helst. Det var en fremragende indsats, siger kommerciel chef i OB Jack Jørgensen til TV 2/Fyn.
Skal Brøndby med næste år?
Han vil dog alligevel i klubbens evaluering af indendørsturneringen se på, om der er noget, som skal ændres til næste års turnering.
- Vi skal finde ud af, om Brøndby skal være en del af det her fremadrettet, siger Jack Jørgensen.
Også sidste år var der ballade blandt brøndbyfans til selvsamme turnering. 18 personer blev efterlyst i forbindelse med balladen ved KMD Cup, der i 2019 blev afviklet i Ceres Arena i Aarhus.
Vil det kunne lade sig gøre uden Brøndby?
- Det skal vi finde ud af, hvordan vi gør. Nu har vi et år til næste år i Aalborg, og vi evaluerer på, hvordan fremtidens KMD Cup skal se ud, siger Jack Jørgensen.
- Disse episoder gør, at der er noget, vi skal have talt om, forklarer han.
Har I gjort nok for at undgå, at det her kunne ske?
- Ja, det synes jeg bestemt, vi har. Vi har forberedt os helt vildt meget i et rigtig godt samarbejde med Fyns Politi og de andre klubbers sikkerhedschefer.
Drengekamp udsat
Urolighederne i hallen opstod i forlængelse af, at Brøndby var røget ud af turneringen efter en kamp mod OB. Finalen i U14-drengerækken mellem OB og Brøndby blev udsat på grund af balladen i hallen.
Foruden de to finalister - OB og AaB - deltog AGF, Brøndby og et sammensat hold af fynske klubber ved navn Øens Hold i stævnet. Flere spillere, der til daglig spiller i Superligaen, deltog i turneringen.
Ifølge Fyns Politi har der i alt været syv sager om vold mod tjenestemand i funktion som følge af, at brøndbyfans skubbede sikkerhedshegnene frem mod sikkerhedsvagterne i Arena Fyn i Odense. Tre mænd blev anholdt i forbindelse med balladen.
KMD Cup afvikles i 2021 i Aalborg. Her er det de nykårne mestre fra Aab, der arrangerer turneringen og står for sikkerheden.
Forsvareren er ejet af Fiorentina, men har ikke været i aktion for klubbens førstehold i efteråret.
Erzgebirge Aue er før forårsstarten med i kapløbet om oprykning til Bundesligaen.
Holdet er på femtepladsen med 29 point og har kun to point op til Hamburger Sport-Verein på en direkte oprykningsplads.
22-årige Jacob Rasmussen spillede sine ungdomsår i Næsby og OB, men rykkede videre til Schalke 04 i 2014.
Efter to år i klubbens ungdomsafdeling gik turen til italiensk fodbold, hvor han har været på kontrakt i Empoli og altså nu Fiorentina.
Han har tidligere været fast del af aldersbestemte danske landshold og var i sommer med U21-landsholdet til EM i Italien.
Finalenederlag: Axelsen taber for 14. gang til verdensetter
Viktor Axelsen missede tre sætbolde i et tæt første sæt, men måtte endnu en gang se sig besejret af japanske Kento Momota.
Den fynske badmintonstjerne Viktor Axelsen har søndag middag dansk tid tabt finalen i Malaysia Masters til japaneren Kento Momota, der ligger nummer et på verdensranglisten.
Verdensetteren vandt kampen 24-22, 21-11.
Danskeren fik ellers en drømmestart og kom foran 7-1. Kento Momota indhentede dog danskeren i et tæt første sæt, hvor Viktor Axelsen var tæt på igen at få overtaget på kampen, men fynboen missede tre sætbolde.
I andet sæt var en tydeligvis udmattet Viktor Axelsen chanceløs.
100.000 kroner ind på kontoen
Viktor Axelsen er placeret som nummer fem i verden. Det er 14. gang ud af 15 opgør, at han taber til Kento Momota. Viktor Axelsen har ikke besejret japaneren siden februar 2014, hvor fynboen vandt i to sæt under en turnering i Tyskland.
For sin indsats i Malaysia Masters sikrer Viktor Axelsen sig 15.200 amerikanske dollar, hvilket svarer til over 100.000 danske kroner. Japaneren får det dobbelte for turneringssejren. Danskeren vandt turneringen i Malaysia i 2018.
Danske Anders Antonsen, der var seedet tre i turneringen, røg ud i første runde.