For 25 år siden lagde tegneren Henrik Kim Rehr Odense bag sig for at skabe sig en tilværelse i The Big Apple, og i dag drømmer han sig ikke hjem til Fyn. Livet på Manhattan opfylder til fulde hans behov.
- Jeg synes, der er for koldt i Danmark, og det regner for meget. Aj, jeg tror det ikke. Nu har jeg også stiftet familie her og har været her næsten halvdelen af mit liv efterhånden. Hvis jeg flytter, så flytter jeg vestpå i stedet for tilbage til Europa. Jeg kunne godt tænke mig at bo i Californien, fortæller Henrik Kim Rehr, der ikke har lagt sin fynske accent på hylden trods de mange år i udlandet. I New York bor han med sin canadiske hustru Jenna og deres to store drenge.
Men det kræver en solid økonomi at leve den amerikanske metropol. Livet på Manhattan kræver, at man holder dampen oppe, og Henrik Kim Rehr fortæller også, at han arbejder mellem ti og tolv timer dagligt. Da TV 2/FYN møder ham en søndag, er han også lige ude på en opgave.
- Det er dyrt at bo her og leve her, så det er ikke, så man kan slappe rigtig af og sige, nu tager det mig et år at skrive en digtsamling, for hvis det tager et år at skrive en digtsamling, har man altså ikke råd til at bo på Manhattan, forklarer han.
Gode faste aftaler
Henrik Kim Rehr har selv råd til newyorkerlivet på grund af nogle lukrative aftaler som tegner på Basserne og Rasmus Klump, og det giver ham også luft til nogle af hans mere interessebårne projekter, særlig tegneserier med et historisk tema.
- Det gælder om at sætte noget tid af til ikke bare at tjene penge, men også at prøve noget nyt og gøre noget man synes er svært, siger han.
11. september fra første parket
Familien bor i området Battery Park kun 200 meter fra World Trade Center. Der boede de også den dag, to kaprede fly den 11. september 2001 blev fløjet ind i de to højhuse.
Parret ældste dreng var lige begyndt i første klasse en halv kilometer borte, mens Henrik Kim Rehr var hjemme med deres yngste søn, da første fly ramte kl. 8.40. Derfra var alt kaos. Den danske tegner blev evakueret sammen med sønnen, og den anden søn blev ligeledes bragt i sikkerhed, men først om aftenen var familien samlet igen. Området, hvor deres lejlighed ligger, var ubeboeligt i tre en halv måned.
- Det tog mig et års tid at komme mig over det. Hver gang jeg gik forbi, plejede jeg at blive vred på terroristerne, men det gik også over, fortæller han. Til gengæld lagde han en flaske champagne på køl, til den dag Osama bin Laden blev slået ihjel. Den drak han imidlertid en nytårsaften efter et par år. Da al-Qaeda lederen så endelig blev skudt, havde han faktisk ikke længere behov for at fejre det.
- Der lagde jeg mærke til, at jeg var kommet mig over det. Han fik som fortjent, men jeg havde ikke brug for at drikke champagne den dag, siger Henrik Kim Rehr.
Det gode liv
Som kunstner bosat i et af verdens mest eftertragtede områder ved han godt, at han lever et privilegeret liv:
- Nogen ting gør man selvfølgelig, fordi man bliver betalt for det, men jeg havde jo tegnet, lavet tegneserier, malet og udtrykt mig på en eller anden måde under alle omstændigheder. Jeg har bare været heldig nok til at kunne leve af det.
Og som interesseret i kunst og kultur er der næppe andre steder i verden, hvor udbuddet er så varieret, som i New York, hvor han har slået sig ned.
- Kulturtilbuddene er utroligt gode her. Hvis du har lyst til at se fem originale Picasso'er, er det ikke noget problem. De museer, vi har, Guggenheimer, The Met, MoMa har simpelthen alt, hvad hjertet kan begære. På den måde er det enormt fedt at bo i New York. Hvis man er interesseret i at gå i teatret, kan du gå ind og se Hollywoodstjernerne på scenerne her. I det hele taget er det energien i byen, og de interessante mennesker, man møder, når man er her, siger Henrik Kim Rehr.
Små byer i storbyen
Han føler dog ikke nødvendigvis, at man bliver fremmedgjort af at bo i så stor en by. I lokalmiljøet finder man det hele.
- Når det kommer til stykket, består storbyer af mange små byer ved siden af hinanden. Jeg kender dem, der arbejder i supermarkedet og pizzeriaet, vi bruger, men jeg kender jo ikke alle ti millioner newyorkere på samme måde, som når man bor i Odense. Man kender jo dem, der bor i ens kvarter, så på den måde er det ikke så anderledes i hverdagen, forklarer han og fortsætter:
- Det er et spørgsmål om, hvad for nogle tilbud, der er i hverdagen, og som man kan bruge, hvis man vil. Og hvad for en energi, man får ud af at bo det sted. Man kan godt føde lidt på den energi, der er, fordi der bor så mange mennesker her, og de er så målrettede som de er.