8. jun. 2024 kl. 18:27
Fyn

Fynske minkavlere imod forbud:
  • Ikke nødvendigt af dyreetiske årsager

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er et følsomt emne, erkender fynske minkavlere, der dog ikke hylder et forbud trods kraftige EU-vinde i den retning.

Både Jens Jørgen Madsen fra Allerup og Thomas Beck fra Aunslev ved Nyborg er enige om én ting: uanset et forbud mod minkavl eller ej i Danmark, så synger erhvervet formentlig på sidste vers.

- Der er vel 1-3 avlere, der er startet op igen, men jeg er spændt på, hvor længe de holder. Der er ingen backup, de kan snart ikke få nogen dele til deres farme, der er ikke forskning eller markedsføring. Det er måske svært at forstå i dag, men Danmark var et mønsterland, der havde styr på velfærd og sygdom, og derfor kunne vi få 30 procent mere for vores mink, siger Jens Jørgen Madsen.

Læs også: Se kortet: Her er minkavl forbudt - eller på vej til at blive det
Gå tilbage Del
6. jun. 2024 kl. 16:02
Fyn

Se kortet: Her er minkavl forbudt - eller på vej til at blive det

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv). Grafik: Emilie Foxil

Torsdag sættes punktum, når det sidste minkskind kommer under hammeren herhjemme. Men burde der også sættes punktum for minkavl i det hele taget? Det er der delte meninger om.

Torsdag slutter et kapitel, når det sidste minkskind kommer under hammeren ved den sidste auktion nogensinde herhjemme.

- Det er jo vemodigt. Men det er også rart at få sat et punktum, når det ikke kunne være anderledes, siger Martin From, tidligere minkavler i Otterup og formand for Fyns Pelsdyravlerforening, da TV 2 Fyn er med ham ved auktionen.

Efter 400 auktioner i den samme sal siden 1967 lukker pelsdyravlernes andelsselskab Kopenhagen Fur ned for hammerslagene over de bløde skind.

SF: Burde sætte punktum

Men der burde også blive sat et punktum for minkavl i det hele taget med et forbud. Det mener SFs dyrevelfærds- og landbrugsordfører Carl Valentin.

- Selvom kun fire-fem minkavlere starter igen (efter nedlukningen under corona, red.), som det ser ud nu, så er det jo stadigvæk hundredtusinder af dyr på sigt, som vil skulle stå i bure på meget lidt plads. Det synes vi ikke er værdigt. Når vi nu også bruger næsten 30 milliarder kroner på at lukke denne industri, så skulle vi også få noget ud af det og sørge for, at den ikke starter igen, siger Carl Valentin.

Det er Venstres dyrevelfærds- og landbrugsordfører Erling Bonnesen helt uenig i.

- Jeg synes i et liberalt samfund, hvor vi også ynder foretagsomheden, og det kan foregå på et sikkert grundlag - og så er der i øvrigt også foretaget nogle forbedringer i forhold til dyrevelfærd og nogle krav omkring det - så held og lykke til de på nuværende tidspunkt få, som ønsker at gå i gang igen. 

TV 2 Fyn har sat de to politikere sammen i en debat, som du kan se i vores udsendelse torsdag aften. I mellemtiden kan du dykke ned i holdningerne fra Folketingets partier her.

Artiklen fortsætter under grafikken.

EU skal tage stilling til forbud

Det er ikke kun i Danmark, at der er delte holdninger til erhvervet.

Når det nysammensatte Europa-Parlament tager hul på arbejdet efter valgdagen på søndag, bliver minkavl et af de emner, som parlamentet skal tage stilling til.

I den igangværende valgperiode har et borgerinitiativ om at forbyde al pelsdyravl i hele EU nemlig samlet underskrifter nok til at blive behandlet i parlamentet. I alt 1.502.319 underskrifter.

Borgerinitiativet dækker alle former for pelsavl, det vil altså udover mink også sige eksempelvis chinchillaer og kaniner.

Bliver pelsavl ulovligt i alle EU-lande?

Kommissionen i det nuværende parlament har "forpligtet sig til nøje at vurdere nødvendigheden og gennemførligheden af et forbud mod pelsdyravl og markedsføring af pels i EU".

Senest i marts 2026 vil EU-kommissionen melde ud, om den vil foreslå et forbud mod pelsdyravl efter en overgangsperiode. Inden da har kommissionen bedt Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) om at komme med videnskabelig rådgivning senest i marts 2025.

Kilde: Europa-kommissionens hjemmeside

Sådan er landenes regler i dag

Nedenfor kan du se et kort over en lang række EU-landes eksisterende lovgivning om pelsdyravl, herunder mink. Tryk på det enkelte land for at få mere information.

Artiklen fortsætter under grafikken.

I arbejdet med borgerinitiativet omtalt ovenfor har Danmark som et af fire lande talt imod et fælles forbud mod pelsdyravl.

I alt 17 EU-lande går ind for et fælles forbud mod pelsdyravl, ifølge oplysninger på EU-kommissionens hjemmeside.

Minister har 'noteret' sig borgerforslag i EU

TV 2 Fyn har spurgt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, om regeringens holdning til minkavl i Danmark og til borgerinitiativet i Europa-Parlamentet.

I ministerens skriftlige kommentar lyder svaret:

”Minkavl er i dag lovligt i Danmark, hvor vi har et meget detaljeret regelsæt for, hvordan man holder pelsdyr – herunder mink, som tager sigte på, at mink holdes på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde i produktionsmæssig sammenhæng. Fødevarestyrelsen fører kontrol med, at reglerne overholdes.

Jeg har noteret mig borgerinitiativet ”Fur Free Europe”, og jeg ved, at EU-Kommissionen har bestilt en vurdering fra Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA), der således skal komme med en vurdering af, om pelsdyr kan opdrættes under forhold, der sikrer et tilstrækkeligt niveau af dyrevelfærd.”

Thomas Beck mener heller ikke, de nystartede avlere holder længe.

- Men alligevel er jeg modstander af et forbud. Jeg hylder de unge, der tør starte op igen og ønsker dem alt mulig held og lykke. Der er jo de facto tale om en nedlukning, men jeg er bare så meget imod et forbud. Men alle avlsdyr er væk, og der er ingen infrastruktur, og det har jeg ikke lyst til at være en del af, siger Thomas Beck.

Thomas Beck

Ingen af de to avlere mener, det er nødvendigt med et forbud af dyreetiske årsager.

Begge anerkender, at minken under frie forhold lever på store territorier, jager ved vandet og er solitere - altså sky. En helt anden verden end et af de 11.000 bure, som Thomas Beck fortsat har stående i en af sine minkhaller.

Han havde frem til 2020 61.000 mink.

- Minkene havde adgang til fri vand og foder. De havde et bur, de kunne gå rundt i. Det er selvfølgelig en diskussion, der er følsom. Men man kan ikke interviewe minkene. Man kan lave nogle adfærdsforsøg, hvor man prøver at måle på, om de har det godt, siger Thomas Beck.

Han bakkes op af Jens Jørgen Madsen.

Jens Jørgen Madsen

- Jeg synes, at minkene har haft det rigtig godt. Der har været mange forskningsanalyser, der viser, at mink er det husdyr, der har haft det bedst. Jeg synes, det er en svær diskussion. Måske er det bedre at have et liv, end slet ikke at have et liv. Det skal man jo spørge minkene om. Men det er sådan minkavl altid har været, siger Jens Jørgen Madsen.

Han erkender, at det formentlig ikke ville være rentabelt at have mink på større arealer med adgang til eksempelvis vand.

Ingen afviklingen af mink investerede Jens Jørgen Madsen faktisk millionbeløb sammen med et fynsk robotfirma på at udvikle en automatisk foderrobot, der ville kunne gøre driften endnu mere effektiv.

- Det var et fantastisk projekt. Vi ville få en melding på, hvis dyrene ikke spiste nok, og på hvor meget foder, der var tilbage, Typisk holder dyrene op med at spise, hvis de er ved at blive syge, ligesom hvis du får feber. Og så have vi en mulighed for at komme det i forkøbet, siger Jens Jørgen Madsen.

Ved nedlukningen havde han 40.828 mink.

Ejer Navn År med mink fra ansøgning Postnr Fyn og øerne? Antal mink 4. nov. 2020
Strib Minkfarm v/Jørgen Schou 2020 5500 Ja 11.491
PELSDYRAVLER FLEMMING PEDERSEN 2020 5690 Ja 30.120
Søren Holm Rasmussen 2020 5592 Ja 4.615
THOMAS BECK 2020 5800 Ja 61.803
Dyregaard 2020 5250 Ja 6.750
Peter, Isa og Lars Hansen I/S 2020 5250 Ja 56.425
Bi'opa I/S 2020 5592 Ja 1.500
Maskinstation v/Klaus Henrik Voldsgaard Johansen 2020 5690 Ja 31.130
MØLLERS PELSE ApS 2020 5464 Ja 62.925
Rasmus Bue 2020 5463 Ja 43.798
JJH MINK ApS 2020 5220 Ja 40.828
Louise Sander 2020 5953 Ja 16.316
LARS MORTENSEN 2020 5463 Ja 24.085
RUGHAVEMINK ApS 2020 5550 Ja 33.620
FROM MINKFARM ApS 2020 5450 Ja 68.890
Jesper og Jens Arne Kristiansen I/S 2020 5672 Ja 36.914
KRISTIAN JUUL HOLDING ApS 2020 5330 Ja 6.510
BJARNE FROST JØRGENSEN 2020 5466 Ja 24.430
GULDAGER MINK ApS 2020 5540 Ja 16.284
Niels Danielsen 2020 5863 Ja 56.874
BHS MINK ApS 2020 5500 Ja 11.491
MICMA MINK ApS 2020 5800 Ja 4.204
Svenstrup Minkfarm/ Ejnar Hansen 2020 5500 Ja 3.750
Åskovgård mink v/Jørgen og Jens Jensen 2020 5853 Ja 79.172

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her