En robotplæneklipper til 50 kroner var for godt et tilbud at afvise for Rasmus Trini. Derfor slog han mandag aften sit telt op foran havecenteret Billigblomst, der åbner et nyt center i Fredericia lørdag morgen, skriver TV Syd.
- Prisen er jo så lav, at det er for dumt ikke at gøre, og så turde jeg ikke tage chancen og vente en dag mere, fordi når man har hørt om kø-tilbud, så har folk lagt sig i telt og soveposer i en uge, siger 35-årige Rasmus Trini.
Det var dog godt timet af manden fra Allested-Vejle på Fyn, da han var den første i køen og dermed har sikret sig den ene plæneklipper, der bliver solgt til 50 kroner med en besparelse på 9950 kroner.