Gid mågerne skider på den: Her er nogle af de kunstværker, der har skabt polemik
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Glamsbjerg har man netop indviet et kunstværk med otte mure, som nogen elsker - mens andre kalder det for "murstensjuks". Men det er langt fra første gang, at kunst skaber splid blandt fynboerne.
Tirsdag formiddag blev kunstværket Aur"0"a officielt indviet i Glamsbjerg. Det består af otte mure placeret på en plæne foran Vestfyns Gymnasium.
Nogen har fra starten været begejstret for kunsteren FOS's værk og kaldt det "megasejt", mens andre mener, at det er en gang "murstensværk, der skænder", og så er det "fuldstændig malplaceret."
- I starten kunne jeg ikke lide det. Men vi har vænnet os til det efterhånden, lyder det fra gymnasiets nabo Karen Marie Jørgensen.
Udskældt kunstværk indviet:
- Jeg bryder mig ikke om det
Et milliondyrt kunstværk i Glamsbjerg skabte debat, da opførelsen begyndte allerede sidste år. Nu er værket indviet, og de lokale er stadig lorne.
Flere af de lokale i Glamsbjerg er fortsat skeptiske over for det milliondyre kunstværk Aur"0"a, der er opført foran Vestfyns Gymnasium. Kunstværket består af flere dele, der til sammen udgør en nyopført ruin.
Tirsdag blev det indviet med taler, musik og grillpølser.
- Jeg bryder mig ikke om det. Jeg synes, det var meget kønnere dengang, vi kunne se gymnasiet. Jeg synes, det er lidt for meget, mener Gyda Pedersen fra Assens.
Ufærdigt kunstværk
Allerede i december udtrykte flere beboere i Glamsbjerg, at Aur"0"a var malplaceret, og på facebookgruppen "5620 Glamsbjerg" diskuterede de lokale kunstværket vidt og bredt. Den debat er endnu ikke afsluttet nær gymnasiet.
- Jeg synes, det virker lidt ufærdigt. Jeg ved, at det skal ligne ruiner, men jeg synes ikke, det passer til skolen, siger Lukas Lind, der går i 2. D. på Vestfyns Gymnasium.
Heller ikke Jytte Thomsen fra Køng synes kunstværket hører til i byen.
- Jeg tænker, at det er som så meget andet, at vi nok vænner os til det, men jeg bryder mig egentlig ikke om det. Jeg synes ikke, det forskønner området. Det var egentlig blevet ganske pænt uden, siger hun.
Nabo lærer at leve med det
Men som kunst så ofte formår, deler Aur"0"a vandene.
Blandt andet pirrer kunstværket kommunens borgmester, Søren Steen Andersen (V).
- Der er noget, man kan synes mere eller mindre om end andre dele, og det er jo netop dét, der er formålet med kunst - at det skal vække ens nysgerrighed, sætte fantasien i gang og skabe nogle holdninger. Og så er det sjove, at en holdning kan ændre sig over tid, som man beskuer kunstværket fra forskellige vinkler, siger han.
Karen Marie Jørgensen, der er nabo til gymnasiet, har med tiden lært at leve med værket.
- Vi har vænnet os til det efterhånden. I starten så det ikke så godt ud, som det gør nu, hvor det er bygget op. Jeg synes, det er blevet pænt efterhånden, fortæller hun.
Det samme mener gymnasiepigerne Olivia Dyrhøj Thygesen og Sofie Fruergaard Frederiksen. De går begge i 1. A. og glæder sig til at benytte de nye murbrokker.
- Jeg synes, det er flot. Jeg tænker, at vi med tiden finder nogle hyggelige steder at sidde, når det er godt vejr, fortæller Sofie Fruergaard Frederiksen.
Kunstværket er lavet af kunstneren Thomas Poulsen, kaldet FOS, og er financieret af Ny Carlsberg Fonden. Vestfyns Gymnasium har betalt 300.000 kroner til Aur"0"a.
“Det eneste, du kan håbe på, er, at den glider ud i søen på et eller andet tidspunkt, og mågerne skider på den”
Men det er ikke første gang, at et kunstværk har delt vandene blandt fynboerne.
Gid den glider i søen - og mågerne skider på den
I Ringe var byen på den anden ende, da det kom frem, at der skulle bygges en 60 meter bred kunstbænk af beton ved Ringe Sø.
800 indbyggere skrev under for at protestere mod Poul Ingemanns kunstbænk, og én af de skarpeste kritikere af kunstbænken var Kurt Madsen, som var med til at stifte Foreningen til bevarelse af Ringe Sø.
Men trods protester og borgermøde blev kunstbænken indviet i december 2015.
- Du kan jo ikke gøre noget. Den står her jo. Det eneste, du kan håbe på, er, at den glider ud i søen på et eller andet tidspunkt, og mågerne skider på den, lød det fra Kurt Madsen under indvielsen i 2015.
Keramik er et hit: Sæt tempoet ned og nyd leret mellem hænderne
Keramik er blevet supermoderne. Vi har brug for tid til fordybelse i en hektisk hverdag, lyder forklaringen på keramikmuseet CLAY i Middelfart.
Drejeskiven snurrer, mens Signe Kähler tager fat om den våde klump ler med begge hænder.
Hun er sjette generation af den kendte pottemager-familie Kähler, og har arbejdet professionelt med keramik hele sit liv. Men lige nu mærker hun en stærkt øget interesse for det gode gamle håndværk.
“Keramik er hot, og jeg tror det har noget at gøre med den tid, vi lever i.”
- Keramik er hot, og jeg tror det har noget at gøre med den tid, vi lever i. Det handler om ønsket om at være mere jordbunden, få tid til fordybelse i stedet for bare at være smart i en fart, fortæller Signe Kähler til TV 2/Fyn.
Keramik er blevet så populært, at det nu også er blevet tv-underholdning. Programserien "Keramikkamp" er i øjeblikket blandt de mest sete serier på TV 2.
Berøring er tilladt
Her i påsken har CLAY Keramikmuseum Danmark sat pottemageri på dagsordenen i en ny udstilling. Det betyder, at man kan se noget af det bedste danske keramik, og samtidig kan man få lov til både at røre og selv arbejde med ler på museet.
Kirsten Lauridsen fra Vejle har meldt sig til en workshop, hvor hun bliver instrueret i at arbejde med glasur på et krus.
- Jeg elsker keramikkrus og har en samling af forskellige keramikkrus derhjemme, og så tænkte jeg: Hvorfor ikke få mit eget krus? Jeg har så fundet ud af, at det er en kæmpe udfordring. Jeg har stor respekt for det arbejde, en keramiker udfører, efter at have lavet lidt glasurarbejde her på workshoppen, fortæller Kirsten Lauridsen.
Publikumsrekord
CLAY i Middelfart er Nordens eneste specialmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design. De sidste fire år har museet hvert år slået rekord i antallet af gæster - godt hjulpet på vej af en stigende interesse for keramik i alle afskygninger. Mere end 40.000 gæster besøger CLAY hvert år.
“Jeg elsker keramikkrus og har en samling af forskellige keramikkrus derhjemme, og så tænkte jeg: Hvorfor ikke få mit eget krus?”
- Interessen for keramik er øget på alle fronter, bekræfter Henny Husum, kulturformidler og PR-chef på CLAY.
- Der er mange folk, der gerne vil have det og se på det. Vi ser også flere kunstnere, der gerne vil arbejde med leret som materiale. Og så ser vi også mange, der kommer her på museet med en stor lyst til selv at røre ved det og arbejde med det, siger Henny Husum.
Udstillingen med titlen Pottermageri! er en hyldest til det gode keramik-håndværk i anledning af 125-året for stiftelsen af Dansk Pottermagerforening af 1894. På udstillingen præsenteres brugskeramik fra mere end 50 pottemagere samt en række større krukker, vaser og lignende produkter.
Kærlighed og keramikmarked
Publikum prøver selv kræfter med dekoration og glasur sammen med pottemager Lisbeth Kring, og pottemagerforeningens formand, Signe Kähler, er rykket ind i selve udstillingslokalerne i Middelfart med et arbejdende værksted.
- Det her er jo noget, der kræver, at man giver sig tid. Man får fornemmelsen for leret, glasuren, formen. Man kan mærke, at det er faktisk er lavet i hånden og ikke bare spyttet ud af en maskine. Der er lagt kærlighed i det, man har mellem hænderne, siger Signe Kähler.
Om nogle uger - nærmere bestemt den 11. maj - rykker pottemagerne og keramikken også ind på Lillebæltværftet på Gammel Havn i Middelfart. Her vil CLAY sammen med museets venskabsforening og pottemagerforeningen afholde et keramikmarked.
Udstillingen med pottemageri åbnede i påsken og kan ses på CLAY frem til udgangen af 2019.
En fuser i Middelfart
For 11 år siden var det et stykke vandkunst til en million kroner, der vakte opsigt i Middelfart.
“Det er det mest talentløse, jeg længe har set.”
43 dysser sprøjtede forstøvet vand ud på det nye torv i byen.
- Jeg synes, kunst er for stort et ord. Det er det mest talentløse, jeg længe har set. Det kan ikke bruges til noget som helst. Jeg synes, det er en skandale, fortalte Jan Jensen fra Middelfart til TV 2/Fyn dengang.
Selv byens politikere var skuffet over resultatet. De havde forventet et springvand med fylde.
- Jeg har vel fået et dysseanlæg, som i en grønthandler, sagde venstremanden Niels Bebe, der var formand for Teknik- og ejendomsudvalget dengang.
Kommunal voldtægt
I Rudkøbing skabte en stor grøn larve i Ørstedsparken debat. I november sidste år valgte ukendte gerningsmænd så at tage sagen i egen hånd - og larven blev overmalet med ordene:
Kommunal voldtægt af parken - fjern den skændsel.
- Jeg synes, den er grim. Den hører til på en legeplads. Den hører ikke til her i parken. Men man skal ikke lave hærværk på den, fortalte Thomas Sørensen fra Rudkøbing til TV 2/Fyn.
