Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Christian Eriksens agent og ven fortæller, at danskeren glæder sig til at heppe på holdkammerater mod Belgien.
Christian Eriksen har det bedre, men ønsker at finde ud af, hvad der skete, da han kollapsede.
Det har han sagt til sin agent og ven Martin Schoots, der udtaler sig til den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Til avisen fortæller Schoots, at han søndag morgen havde en samtale med Eriksen, hvor danskeren spøgte og lod til at have det godt, men at han endnu afventer undersøgelser fra lægerne på Rigshospitalet.
Agenten fortæller videre, at han har taget imod henvendelser fra nær og fjern om Eriksen, som har sin familie omkring sig.
Beskederne har ifølge agentens udtalelser varmet Eriksen, som skulle være glad, da alle beskederne har givet ham en forståelse af, hvor meget kærlighed han har omkring sig.
Danskeren ventes at forblive nogle dage under observation.
Men han vil ifølge agenten heppe på sine holdkammerater mod Belgien torsdag dansk tid.
Eriksen faldt om kort før pausen i EM-kampen lørdag aften mod Finland i Parken.
Efter at have modtaget hjertemassage på banen blev han båret ud omkranset af hvide lagner og efterfølgende fragtet til Rigshospitalet i en ambulance.
På et pressemøde søndag eftermiddag fortalte landstræner Kasper Hjulmand, at Eriksen fra hospitalssengen sagde til de danske landsholdsspillere, at det var hans ønske, at de fortsætter med at spille ved EM.
- Vi fik talt med ham her til morgen (søndag, red.) alle sammen, og vi så på skærmen hans smil, sagde Hjulmand.
- Så siger han. "Hvordan har I det? Jeg tror, I har det værre, end jeg har. Jeg føler, jeg skal ud og træne nu".
- Det er typisk Christian at tænke på andre end sig selv.
Se billederne: Flotte og farverige folkevognsrugbrød samlet til træf
For 15. år i træk var der lørdag folkevognstræf på Flyvesandet Strand Camping.
Motorerne fra 84 gamle Volkswagen-busser brummede ved Flyvesandet Strand Camping lørdag.
For 15. år i træk var der træf for de helt gamle klenodier i Otterup - end ikke corona kunne sidste år holde busserne hjemme.
I år blev der endda sat rekord. Der var så mange tilmeldte, at campingspladsen måtte sige stop ved 84, da der simpelthen ikke kunne presses flere busser ind.
Den gamle rekord på 57 tilmeldte blev slået med hele 27 busser.
Mange af folkevognsrugbrødene har booket plads på campingpladsen og ligger der fra fredag til søndag.
Se et udpluk af de mange flotte og farverige folkevognsrugbrød herunder.