Grundlovsdag live: Bjørn og Christoffer guider om vejen til magten
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Har du altid ønsket, at du kunne råbe politikerne op? Grundlovsdag går to unge, politiske modstandere sammen om at gøre fynboerne klogere på vejen til politisk indflydelse.
Som byrådsmedlem får Christoffer Lilleholt (V) talrige henvendelser fra fynboer, der brænder for en politisk sag, men ikke helt ved, hvordan den sag bliver til virkelighed.
- Der er rigtig mange fynboer, der brænder for den lokalpolitik, som former deres hverdag, men jeg oplever også, at der er mange, der ikke helt ved, hvordan de kan få hul igennem til os, hvis de for eksempel vil have lavet busruterne om, siger han.
Og det kan folketingspolitiker Bjørn Brandenborg (S) nikke genkendende til.
- Fynboernes hverdag er et spejlbillede på det samfund, som vi knokler for at repræsentere bedst muligt. Hvis vi skal kunne det, skal vi have dem i tale, og derfor er deres inputs og opråb guld værd, siger han.
Grundlovsdag stiller de to politiske modstandere derfor al deres viden og erfaringer til rådighed, når de går sammen om at gøre fynboere klogere på, hvordan man som helt almindelig fynbo råber politikerne på Christiansborg og i de fynske byråd op.
TV 2/FYN EVENT INVITERER TIL LIVE-SAMTALER PÅ FACEBOOK
Se med på fredag den 5. juni, når vi sender live med de to politiske eksperter på TV 2/Fyns facebookside klokken 11.00 i anledning af grundlovsdagen.
Du kan også se med 12.30, når TV 2/Fyn Events Signe Ryge inviterer fellow ved Constructive Institute Jakob Risbro til en samtale om mediernes dækning af coronakrisen.
- Det kan for eksempel være, at du kæmper for en læsesal i centrum. I den situation ville jeg råde dig til at tage fat i en lokalpolitiker på din egen alder, fordi de forstår dig og kan sætte sig ind i problemet på en anden måde, siger Christoffer Lilleholt.
Normalvis har de to politikere ikke meget til fælles udover et bragende ønske om at gøre en forskel for fynboerne. Den ene er rød, den anden er blå. Bjørn Brandenborg har siden sommer haft kontor på Christiansborg, mens Christoffer Lilleholt kæmper sine politiske kampe i Odenses Byråd.
Men når TV 2/Fyn Event grundlovsdag inviterer de to politikere til en live-samtale på TV 2/Fyns facebookside, står samarbejde over midten og konkrete eksempler på, hvordan man får politikernes opmærksomhed, allerøverst på dagsordenen.
Hvad mangler du råd til?
Og har du altid ønsket, at du kunne råbe politikerne op? Eller er du dybt uenig i regeringens klimapolitik, men ved du ikke hvilke argumenter, der virker bedst?
HAR DU ET SPØRGSMÅL TIL POLITIKERNE?
Send os et par linjer med dit spørgsmål, din politiske sag eller demokratiske udfordring, som du godt kunne tænke dig, at de to politikere skal løse nederst i artiklen. Måske bliver dit spørgsmål valgt.
Så skriv et par ord om det, du går og tumler med nederst i artiklen. Måske er det dit spørgsmål, vi sender videre til de to politikere i morgen.
Du må meget gerne fortælle os om det, du brænder for, om du før har forsøgt at råbe politikerne op, og hvorfor du tror, at det endnu ikke er lykkes helt. De to politikere sidder klar med helt konkrete værktøjer og idéer til, hvordan du bedst kommer videre med din politiske sag.
Sådan råber du politikerne op
Der findes mange måder at henvende sig til politikerne på, men hvilken er egentlig den mest effektive? Ifølge Bjørn Brandenborg fungerer en god, gammeldags mail ofte godt.
- Jeg tjekker min indbakke flere gange om dagen og har også tit samtaler med fynboer, der skriver privat til mig på Facebook eller Instagram, siger han.
Men det kan også være, du skal overveje at invitere politikerne ud i virkeligheden.
- En gruppe lokale i Stige (Odense Kommune, red.) var bange for at skolen lukkede, og derfor inviterede de seks politikere ud for at vise alt det, som de synes, Stige kan. Det overbeviste alle i byrådet og gjorde en skolebevarelse til en fællessag, siger Christoffer Lilleholt om én måde at råbe politikerne op på.
Ny undersøgelse fra SDU: Unge drikker mindre under coronatiden
Forskere fra Syddansk Universitet konkluderer i ny undersøgelse, at seks ud af ti unge drikker mindre under coronanedlukningen.
Ved hul nummer syv på Kerteminde Minigolfbane putter Magnus Røling bolden i hul.
- Stabil treer, siger han, mens han samler bolden op fra hullet.
Eleverne fra Rågelund Efterskole bruger dagen på minigolfbanen. Selvom solen skinner, bruger de ikke tiden på at drikke øl udenfor.
Faktisk har unge de seneste måneder drukket mindre alkohol, end de plejer. Det viser en undersøgelse lavet af Syddansk Universitet.
Forskere har spurgt 12.000 unge i alderen 15 til 20 år om deres alkoholvaner under nedlukningen af Danmark. Svarene viser, at seks ud af ti unge har drukket mindre eller meget mindre, end de plejer. Mens godt tre ud af ti svarer, at de stort ikke har drukket under krisen.
Ifølge Magnus Røhling er der en god grund, til at hans alkoholforbrug er faldet.
- Jeg sidder bare derhjemme og drikker ikke så meget, som når man er sammen med de andre, siger han og suppleres af Julius Hermann.
- Der er rigtig mange fester, der bliver aflyst under coronatiden. Det har gjort en stor indflydelse.
Sociale begivenheder
Ifølge Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed på SDU, kan resultaterne bruges til at konkludere, at unges alkoholforbrug ikke skyldes selve alkoholen.
- Det er simpelthen de her sociale begivenheder omkring det, som gør, at danske unge drikker så meget som de gør, siger hun.
Professoren mener, at man bør overveje at nytænke sociale begivenheder for unge.
- Som ikke medfører, at man drikker sig helt ud i hegnet, fortæller Janne Tolstrup.
Holder fast i nye vaner
Det er dog ikke alle unge, der hopper med på afholdsvognen. Jeppe Brobæk, der også er elev på Rågelund Efterskole, tilhører de 11 procent, som har drukket mere under nedlukningen.
- Jeg har drukket en del, fordi det har været lidt kedeligt, siger han.
Mens Jeppe Brobæk har skruet op for alkoholforbruget, har Sofie Ida Møllegaard Andersen skruet ned. Hun tror, at de nye alkoholvaner varer ved.
- Jeg har nok opdaget, at man godt kan have det sjovt uden at drikke hele tiden, siger hun.
Magnus Røhling tror heller ikke, han falder tilbage i de gamle vaner.
- Det er dårligt for én, konkluderer efterskoleeleven.
I andre situationer kan det være relevant at skrive et læserbrev, at invitere til møder eller paneldebatter. Men ifølge Christoffer Lilleholt er det vigtigt, at du er klar til at gå i dialog.
- Det er ikke altid bedst at råbe højt til demonstrationer og proklamere, at alt er dårligt. Så vil jeg hellere tage dialogen. Hvis man kan overbevise mig om, at man kæmper for et generelt problem, så vil jeg også kæmpe mere for sagen, siger han.
Se, hvordan du bedst kan overbevise politikerne om din sag – og bliv klogere på hvilke argumenter, der virker bedst, når vi sender live grundlovsdag på TV 2/Fyns facebookside klokken 11.00.
Du kan stille dit spørgsmål til Bjørn Brandenborg og Christoffer Lilleholt her:
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.