Her bor de rigeste og fattigste på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tre sogne på Fyn er blandt de steder i Danmark, hvor gennemsnitsindtægten er lavest.
Der er store forskelle på indkomsterne på tværs af sognegrænserne på Fyn. Det viser en ny analyse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser den gennemsnitlige årlige indkomst blandt beskæftigede i landets godt 2.000 sogne. Og den viser, at få kilometer kan betyde store forskelle.
René fra Luksusfælden festede pengene væk: I dag kan han ikke låne til drømmehuset
En undersøgelse fra Finans Danmark viser, at unge, der har gældsproblemer, før de fylder 21 år, oftere ender i langvarige økonomiske udfordringer senere i livet.
- Vi var i byen en aften i København. Det kostede 9.000 kroner for mig og en kammerat.
Sådan fortæller René Thomsen, der i dag er 35 år og bor i et lejet hus i Blommenslyst lidt uden for Odense, om dengang for ti år siden, hvor han var ung, og weekenderne blev brugt på landets diskoteker.
Natten i København var selv for René Thomsen en usædvanlig dyr aften, men når man festede både torsdag, fredag og lørdag, og gerne gav vennerne en omgang, kunne det hurtigt løbe op.
Brug for råd til privatøkonomi?
Har du brug for råd til din økonomi? Se med på TV 2 Fyns facebookside i aften, hvor vi spørger René Thomsen og eksperten fra Luksusfælden Kenneth Hansen om gode råd til en sund privatøkonomi.
Derfor endte René Thomsen på et tidspunkt med at skylde mere end 250.000 kroner væk til sin mor og to større brødre, flere banklån og forskellige forbrugs- og kviklån.
Knap hver femte ung havner i gæld
I løbet af ungdommen kommer knap hver femte ung på et tidspunkt i kortere eller længerevarende gældsproblemer. Særlige forbrugsmønstre, misbrug eller uheldige hændelser kan gøre, at unge ikke formår at balancere indtægter og udgifter, så de bliver nødsaget til at gældsfinansiere et underskud.
Det viser en undersøgelse fra Finans Danmark. Dermed har langt de fleste unge godt styr på pengene, men hvorfor går det så galt for nogen? Det har René Thomsen et bud på.
- Som ungt menneske er det nemt at optage gæld, og det benyttede jeg mig af, siger han og henviser til de mange kvik- og kassekreditlån, han ubekymret erhvervede sig i ungdomsårene.
Ifølge Pernille Oldgaard, der, udover at have bloggen moneymum.dk, er seniorbankrådgiver i Nordea og tidligere har været filialdirektør i samme bank, kan en del af forklaringen også være manglende åbenhed.
- Økonomi er blevet en ting, vi ikke taler om. Vi ved typisk ikke, hvad der står på kontoen hos vores venner og familie. Derfor er det gennem årene blevet gjort skamfuldt ikke at have styr på sin økonomi, siger hun.
Del af forklaringen: Manglende selvkontrol og uvidenhed
Ligesom der er stor forskel på omfanget og varigheden af unges gæld, kan de økonomiske problemer have meget forskellige bagvedliggende årsager.
Spørger man de unge, der har gældsproblemer, vurderer to ud af fem, at det bunder i mangel på selvkontrol og uvidenhed om konsekvenserne ved et overforbrug.
- En del af forklaringen er, at man altid gerne vil være en del af gruppen. Det handler om at passe ind i den perfekte verden, og gør man ikke det, er der unge, der synes, de er nødt til at låne penge for at få råd til det, de andre har, siger Penille Oldgaard, der også selv kan genkende det fra sine ungdomsår.
Hvorfor får unge gæld?
Gældsproblemer udspringer af mange forskellige ubalancer i unges liv. Spørger man unge med gældsproblemer selv, svarer to ud af fem, at problemerne begyndte på grund af mangel på selvkontrol og uvidenhed om konsekvenserne ved overforbrug.
Knap to ud af fem unge svarer, at problemerne begyndte, da de flyttede hjemmefra og/eller begyndte studie. Lidt færre siger, at problemerne begyndte efter større ændringer i deres familieforhold. For mere end hver fjerde unge, der ender i langvarige gældsproblemer, opstår problemerne tit i forbindelse med arbejdsløshed.
Lidt over hver sjette vurderer, at problemerne delvist begynder på grund af uforudsete engangsudgifter fra tab på bolig, skattegæld eller lignende, og for lidt over hver fjerde tager problemerne fat i forbindelse med sygdom, stress, depression og/eller dødsfald i familien.
Kilde: Finans Danmark
Og netop det med at passe ind i bestemte forestillinger om ungdomslivet kan René Thomsen genkende.
- Jeg tog lånene for at finansiere en livsstil, som jeg egentligt ikke havde råd til. Jeg gjorde det, fordi jeg gerne ville have et bedre billede af mig selv, fortæller han.
Ræk ud efter hjælp, hvis du har problemer
I 2011 meldte René Thomsens ven ham til TV 3-programmet ’Luksusfælden’, hvor et hold eksperter hjalp ham med at komme ud af gælden på mere end 250.000 kroner.
- Jeg havde nok brug for det der los i røven for at sige det mildt. Eksperternes hjælp var guld værd, og det er deres og min vens skyld, at jeg er, hvor jeg er nu, siger René Thomsen om forløbet, der endte med at vende op og ned på hans liv.
Færre dårlige betalere, men gælden vokser
De senere år er færre unge havnet i RKI-registreret sammenlignet med tidligere. Men beløbet, de hver især skylder, er til gengæld vokset.
Hos fynske unge voksede gælden samlet med 14 procent fra 2018 til 2019. Sammen med Sjælland er Fyn derfor i toppen, når det kommer til, hvor i landet gælden er vokset mest de seneste år.
Tilsammen har de 18-25-årige fynske unge i RKI en gæld på over 43 millioner kroner. Tælles gælden fra de 26-30-årige også med, så runder unges samlede gæld over 109 millioner kroner alene på Fyn.
Kilde: Experian A/S
Og det er da også vigtigt, at man rækker ud til andre, hvis man står i økonomiske problemer, mener flere eksperter, TV 2 Fyn har talt med. For Pernille Oldgaard er første skridt at kigge indad.
- Jeg tror, der er noget inde i de unge (med gældsproblemer, red.) selv, der skal ændres først. Derefter er det vigtigt at få talt med nogen om problemet og måske endda finde en, der kan inspirere en til at blive gældfri, siger hun.
- Man kan også få en økonomisk mentor, som sagtens kan være ens ven eller veninde, hvis de har bedre styr på økonomien. Jeg tror, det er vigtigt at finde en, der kan inspirere en.
Valg i ungdommen definerer Renés fremtid
Selvom ungdommen ofte kan føles bekymringsfri, ender unge, der har gældsproblemer, før de fylder 21 år, oftere i langvarige økonomiske udfordringer senere i livet, viser undersøgelse fra Finans Danmark.
Også for René Thomsen har den gæld, han optog som ung, stadig stor betydning for hans økonomi.
Banken har smækket kassen i, og det betyder, at han ikke har mulighed for at låne til det hus, han drømmer om.
- Når man har sløset så mange penge væk, og banken kan se, man har gjort det, sætter det nogle forhindringer, som gør, at jeg ikke bare kan låne penge til et hus. Jeg skal bevise, at jeg kan spare op, og at jeg har et fornuftigt budget, siger René Thomsen.
Derfor har han et råd til andre, der måske står i samme situation, som han gjorde, da han var ung.
- Lad være med bare at gå ud og tage lån, for du kommer til at fortryde det senere hen, hvis du ikke har mulighed for at betale det tilbage. Jeg taler af erfaring, siger han.
Du kan møde René Thomsen og ekspert fra TV3-programmet Luksusfælden i aften på TV 2 Fyns facebookside, hvor de sammen svarer på fynboernes spørgsmål og giver gode råd om privatøkonomi. Stil spørgsmål og se med på vores facebookside her.
Se med: Har jeg råd til det?
En ny bil, en udlandsrejse eller måske bare et par nye træsko? Uanset hvad du drømmer om at købe, så kan du nu få hjælp til at vurdere, om du har råd.
Torsdag den 18. marts klokken 20 hjælper to eksperter - Pernille Oldgaard, bankrådgiver i Nordea og blogger på @mommymum.dk og Hans Kjems, privatkundechef i Folkesparekassen - fynboerne med at vurdere, om de har råd til deres næste drømmekøb.
Er du i tvivl, om du har råd til din drøm? Skriv til os her og fortæl os, hvad eksperterne kan hjælpe dig med. Få svaret og se med, når vi sender live på TV 2 Fyns facebookside torsdag.
Vollsmose er det sogn i landet, hvor den gennemsnitlige indkomst er lavest. I gennemsnit tjener beskæftigede i sognet 324.542 kroner om året.
Kigger man til gengæld fem kilometer mod sydøst til Thomas Kingos Sogn, så ser det helt anderledes ud. Her er gennemsnitsindkomsten 744.869 kroner.
Ghettoområder ligger lavest
At Vollsmose ligger i den lave ende, stemmer godt overens med en landsdækkende tendens, som viser, at den laveste indkomst er at finde i landets ghettoområder.
Anden- og tredjesidst på listen ligger henholdsvis Tingbjerg og Gellerup Sogn.
Det er dog ikke udelukkende ghettoområder, der placerer sig nederst på listen.
Således er de to langelandske sogne Hou og Strynø begge med blandt de nederste ti.
Slut med høje renter:
- Det skulle have været sådan, dengang jeg tog lånet
Torsdag vedtog Folketinget nye regler for kviklån. Det glæder Trine Holmegaard, der selv har siddet fast i en stor gæld grundet de rentetunge lån.
Trine Holmegaard fra Ejby glemmer aldrig, hvordan det var at være fanget i en skov af dyre kviklån. I 2017 stod hun med gæld på over en million kroner, hovedårsagen var de høje renter, som man oplever på kvilånene.
Torsdag vedtog Folktingets pariter at sætte et loft på 35 procent i rente på forbrugslån, og det glæder Trine Holmegaard, der i dag er gældsfri.
- Jeg synes, at det er fedt. Det skulle have været sådan, dengang jeg tog lånet, siger hun.
Med den nye lov må man desuden ikke reklamere for lån med renter over 25 procent.
- Du siger bare ja
I 2013 røg huset på tvangsauktion og Trine Holmegaard stod og manglede penge til bil, husleje og de daglige fornødenheder. Allerede fire år forinden var hun havnet i en gældsspiral, da hun tog sit første kviklån.
Hun hev sin telefon frem.
- Der var det nemt lige at google, at jeg skulle bruge nogle penge, fortæller Trine Holmegaard.
Kviklån efter kviklån sprang i øjnene på hende. I dag kan hun ikke huske rentesatsen, men mener at den var omkring 35 eller 40 procent. Typisk kan kviklånene have en årlig omkostninger på op til 900 procent.
- Man bliver fristet, og man bliver ikke stillet til ansvar. Der er ikke nogen, der spørger, hvad man skal bruge pengene til. Ja faktisk bliver du ikke spurgt ind til en disse, du siger bare ja, husker Trine Homlemgaard, der på kort tid fik lånet gennemført.
På få år havde hun gæld på over en million kroner.
Blev arrig og spiste chips
Den store gældt gav Trine Holmgaard angst. Hver gang hun så en politibil, var hun sikker på, at den var der for at hente hende, ligesom hun fandt sig selv mere og mere arrig over for familie, venner og kollegaer. Og så tog hun en del kilo på.
- Jeg kunne ikke overskue noget. Det var lettere bare at sætte mig ned og spise en pose chips, husker hun og fortæller, at det ikke var det værd.
I afmagt meldte hun sig til Luksusfælden, hvor hun kom gennem det lille nåleøje. Hjælpen fra eksperterne i programmet er hun evig taknemmelig for.
- Det er deres skyld, at jeg står, hvor jeg er nu. De hjalp med at lave et skema, fortalte, hvem der skulle have penge først og hvem, der skulle sættes på standby, siger Trine Holmegaard, der i dag har fået styr på økonomien.
Kan rejse for egne penge
Når Trine Holmegaard tænker tilbage på sin tid i kviklånenes kløer, gyser hun lidt.
- Hvis du havde spurgt mig, om det var fint med kviklån, da jeg lige havde taget det, så havde jeg sagt ja. Men i bagklogskabens lys, så skal det ikke være så nemt, at man bare kan sidde bag en skærm og gemme sig og derfra vente på, at pengene kommer ind, siger hun og fortæller, at det ville være bedre, hvis man skulle stille sig op ansigt til ansigt og bede om pengene.
- Så havde jeg ikke taget det.
I dag er økonomien sund, og hun har tabt sine "kviklånskilo" igen. Sidste sommer var hun endda for første gang på ferie til udlandet.
- Jeg var i Alanya med penge, som vi selv havde sparret op. Det er en rejse, jeg husker, for normalt har det været for lånte penge, siger hun.
Selvom hun er glad for, at der nu bliver sat et loft på 35 procent i rente på forbrugslån, kunne hun godt ønske, at det var endnu lavere. Det samme gælder reglerne for reklame, som hun helst så blev helt forbudt.
- Du kan ikke engang se et kvarters fjernsyn om morgenen uden en reklame for spil eller kviklån, og jeg synes egentlig, at det skal forbydes. Folk skal selv opsøge det, hvis de vil låne penge. Så kan det være, at halvdelen falder fra, siger hun.
Strib ligger i top
Der er ingen af de fynske sogne, der er blandt de ti, som ligger højest på listen.
Strib Sogn er det sted på Fyn, hvor den gennemsnitlige indkomst er højest med 765.461 kroner om året.
Der er dog stadig et stykke vej op til de øverste ti, hvor Jægersborg Sogn i Gentofte er nummer ti med en årlig indkomst på 1.017.798 kroner.
Faktisk er hele fem af de sogne med højest indtægt at finde i Gentofte Kommune.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her