Får lukket siderne med

I facebookgruppen “Kanonslag”, der har næsten 10.000 medlemmer, reklameres der for salg af alt fra mindre kanonslag til livsfarlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet i Odense nytårsnat. 

- Salg af ulovligt fyrværkeri skal man holde sig fra. Man ved ikke, hvad man får i hænderne. Man ved ikke, hvad man køber. Man skal kun købe fyrværkeri ved godkendte forhandlere, siger Søren Frederiksen.

I samarbejde med Rigspolitiet og de sociale medier forsøger Fyns Politi at komme kriminalitet på internettet til livs. 

- Vi gør det, vi kan, dels for at efterforske mod dem og dels for at få siderne lukket ned, siger Søren Frederiksen.

- Borgerne er heldigvis også rigtig gode til at anmelde det til os, siger han.

Når den ene facebookgruppe lukker, åbner en ny. Har I ressourcer til at følge med? 

- Det er en jagt, vi løbende har i gang. I det omfang vi får lukket noget ned, er der andre, der vil forsøge at åbne noget nyt. Der er desværre stadig et marked, og der er desværre stadig en efterspørgsel på de her effekter, siger Søren Frederiksen.

Hvad sker der, hvis man sælger ulovligt fyrværkeri som eksempelvis krysantemumbomber?

- Farligheden i forhold til det, man sælger, er selvfølgelig afgørende for, hvilken påstand (sigtelse, red.) vi kommer med. I fyrværkerisager vil udgangspunktet være bøde. Når vi taler krysantemumbomber, vil vi kunne gå i retning af fængselsstraf, siger Søren Frederiksen.

Krysantemumbomben, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.

Vil have mere tid med familien

Den primære årsag til, at hun ikke genopstiller, er, at hun ønsker mere tid til familien. Det forklarer hun selv i et facebookopslag onsdag - og gentager over for TV 2 Fyn:

- Jeg har gennem længere tid tænkt over, at jeg gerne vil have mere tid med min familie og børn, og jeg tror, at når man begynder at tænke over, hvor meget tid byrådet tager, så er det et tegn på, at gejsten og lysten, der skal drive en, ikke er til stede mere.

Tanken om at bruge mere tid med familien, der tæller hendes mand og deres to børn, begyndte at rumstere efter en tur til Grønland for halvandet år siden.

Tre måneder sammen og med en arbejdstid på “kun” 37 timer om ugen var “enormt rart”.

- Vi har fået det til at fungere som familie, men jeg tror, der er kommet nogle tanker om, hvorvidt jeg skal arbejde 80 timer om ugen, mens mine børn er små.

Cæcilie Crawley blev første gang valgt ind i byrådet i Odense i 2013, før hun fik børn. Dengang stemte 864 på hende. I 2021 fik hun femteflest stemmer i kommunen med 1.691 stemmer.

Studiemiljøet er blevet bedre

Nu er det slut, men ikke nødvendigvis for altid:

- Politik har været så stor en del af mit liv, og det har ikke været en nem beslutning (at stoppe, red.). At sige det er definitivt slut med politik, kan jeg ikke, men der er ikke tid til det nu.

Fik du opnået det, du ville?

- Jeg synes, jeg nåede rigtig mange af de ting, jeg ville. Jeg stillede op for at gøre Odense til en bedre studieby. Det var før studenterhuset og Tinderbox. De er der nu, og jeg synes, der er sket meget for Odense som studieby.

Cæcilie Crawley nævner også de forskellige klimatiltag, der er taget i Odense som en stor sejr.

Der er dog stadig ting, som hun ville ønske, der var blevet gjort mere ud af.

- Jeg tror ikke, man bliver helt færdig med at opnå noget i politik, og der er stadig mange udsatte børn og familier, hvor vi kan hjælpe dem endnu bedre, slutter Cæcilie Crawley.

Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet kalder krysantemumbomben for et unikt stykke håndværk. I de rette hænder er det noget af det flotteste fyrværkeri, men i de forkerte, noget af det farligere, siger han.

- Den er ikke lavet som en bombe, der skal sprænge ting i luften. Men den er lavet til at skulle skydes højt op på himlen, og antænde der.

Dermed slår Peter Hald også fast, at en krysantemumbombe på ingen måde er lavet til sprængning nær jordoverfladen.

- Ideen er, at den skal løftes op, så den tegner en stor ”krysantemumblomst” af stjerner på himlen.

Ekstremt eksplosiv med livsfarlig lunte

Bomben består af flere lag. Lunten tænder først en krudtladning, som skal skyde selve bomben op af affyringsrøret. I affyringen tændes en forsinkelse, og når bomben er kommet helt til tops, tænder den en kraftig krudtladning midt i bomben. Den ladning sprænger bomben og spreder de brændende stjerne. Princippet er som i en almindelig raket, bare mere symmetrisk og ofte en del større.

- Stjernerne inde i sådan en, er tunge, brændende stykker krudt, der bliver kastet ud med høj fart. Man skal forestille sig marmorkugler, blot lavet af krudt, siger Peter Hald.

Når det så galt, og bomben sprænger før tid, så skyldes det formentligt, ifølge Peter Hald, at lunten går af før den, der tænder den, er klar over det.

- Den lunte, som sidder på sådan en krysantemumbombe, er lavet til at skulle stikke op af et affyringsrør. Og selvom den måske er over én meter lang eller længere, så er den lavet af sortkrudt, pakket ind i papir. Sådan en lunte brænder på en brøkdel af et sekund, siger han.

For enden af lunten er en almindelig, grøn, langsom lunte, som de kendes fra andet fyrværkeri. Det er den, der skal give tiden til at komme på sikker afstand. Hvis man korter lunten af eller bare tror, at man har masser af tid, så når personen der tænder ikke langt nok væk, og det i tilfælde opstår ulykken.

Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri som er ufarligt, når man bruger det forkert.