- Jeg glemmer aldrig den morgen den 24. februar, hvor jeg vågnede op og læste en besked fra min mor om, at krigen var begyndt.

Ordene kommer fra ukrainske Galyna Pzylutska, der de seneste ni måneder har boet og arbejdet i Nyborg - langt væk fra sin familie. 

Hun har siden morens melding frygtet for familiens liv, herunder sin lille søn. Og hun er tydeligt berørt af situationen, da TV 2 Fyn møder hende.

- Jeg begyndte straks at tænke, hvad jeg kunne gøre for at hjælpe dem. Men der er ikke noget, jeg kan gøre. Hver dag siger jeg til mig selv: Måske kan de komme afsted i morgen, siger hun.

Fynboer vil huse familie

Siden hun kom til Danmark, har Galyna Pzylutska været i landbrugspraktik hos landmanden Per Refslund i Kullerup ved Nyborg.

Og her har man valgt at gøre sit for at hjælpe krigsflytningene.

- Vi har meldt ud fra starten af, at hvis der var noget, vi kunne hjælpe med, så ville vi gerne gøre det, siger landmanden.

Derfor var det også naturligt for Per Refslund og hans kone, Else, at invitere Galyna Pzylutskas familie til at bo hos dem også.

- I første omgang tænkte jeg bare, at nu skal vi have dem til Danmark, så kan de komme ned og bo i samme hus som Galyna, og så skal vi lige have lidt ro på. Derefter kan vi snakke med kommunen om, hvordan og hvorledes vi gør fremadrettet, siger Per Refslund.

Det betyder meget for Galyna Pzylutska, at der er hjælp at hente hos de to fynboer.

- Else og Per spurgte mig til det. De havde selvfølgelig hørt, at krigen var brudt ud. Jeg kunne mærke, at de også var bekymrede, og de spurgte, om jeg kunne få min familie til Danmark. Jeg sagde, at jeg ville prøve, men det tager tid, siger hun.

Angreb på civile

Galyna Pzylutskas familie bor i Kiev, og ifølge hende er det ikke nemt for dem at komme ud af landet.

- Det er koldt, og min mor er bange. Hun tror ikke, det er sikkert at forlade huset, fordi russerne nogle gange angriber civile på gaden, siger hun.

- Jeg kan ikke beskrive, hvordan jeg har det. Folk i Ukraine har det værre end mig, fordi jeg er i sikkerhed her. Men jeg er bekymret for min familie.

Den nyborgensiske ukrainer følger situationen tæt og håber hver dag, at det er dagen, hvor hun og familien bliver genforenet. Indtil videre er det lykkedes Galyna Pzylutskas søster at komme ud af Ukraine.

Mænd skal blive og kæmpe

En stor del af den ukrainske befolkning har siden torsdag, hvor Rusland påbegyndte invasionen af Ukraine, forsøgt at flygte fra landet.

Der er for det meste tale om kvinder og børn, da alle mænd i alderen 18 til 60 år har fået besked på at blive og kæmpe.

Det gælder også Galyna Pzylutska mand.

- Lige nu gør det ondt, men det bliver godt at se resten af familien, siger hun.

På Korinth Kro vil man gerne hjælpe med at tage imod flygtninge fra det krigsramte Ukraine. 

Men ...

- Hvis man flygter fra Ukraine, så tager man til Polen eller Rumænien. Men at finde frem til Korinth det er jo ikke en nem sag? 

Sådan spurgte TV 2 Fyns reporter Preben Dahl under mandagens 19.30-udsendelse til Anne Kyhn, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen Korinth Kro.

- Nej, men så er det godt at vi har jer til at få budskabet spredt, svarede hun prompte vores rapporter. 

Og det fik hun ret i. Ikke mindre end tre minutter efter udsendelsen blev foreningen kontaktet af en TV 2 Fyn-seer, der kunne sætte dem i kontakt med 16 ukrainske flygtninge. 

Der er tale om en gruppe bestående af en familie på seks, deres mormor og ni børn der kommer fra et børnehjem, de tager sig af. Derfor kan denne større gruppe ikke deles op.  De er ifølge Finn Kyhn, som er formand i foreningen Korinth Kro, på vej til Fyn i deres minibus, og befinder sig omkring den Polske grænse. 

- Hvis ikke vi skulle gøre noget nu, hvornår skulle vi så gøre det, siger Anne Kyhn 

Kroen, der er drevet af en forening, er lige nu i en lavsæson, der gør at de ikke har mange lejere og derfor god plads. 

Foreningen omkring Korinth Kro har desuden til formål at hjælpe økonomisk trængte børnefamilier. 

Vil gerne til Fyn,

I fjernsynet får Anne Kyhn sagt at de kan være klar på 10 minutter hvis det skulle være. Helt så hurtigt får de dog ikke brug for at være. 

Men det kommer alligevel til at gå stærkt. Man forventer på nuværende tidspunkt at kunne tage imod de ukrainske gæster om mindre end 48 timer. 

En af familiens døtre skulle have været på udveksling på Fyn. 

Derfor vil familien gerne hertil, da de allerede kender området en smule.   

Landets kommuner er i gang med at undersøge, hvor mange ukrainske flygtninge de kan huse, hvis eller når behovet opstår.

Indtil videre har tre kommuner meldt til Udlændingestyrelsen, at de kan modtage krigsflygtninge fra Ukraine, men styrelsen forventer, at antallet af tilsagn vil stige, når landets øvrige 95 kommuner har undersøgt deres ledige bygningskapacitet.

Blandt andet i Svendborg er man i gang med at skabe et overblik over, hvad man kan tilbyde flygtningene, når de ankommer, fortæller borgmester Bo Hansen (S).

- Men vi venter på, hvordan de skal fordeles, når og hvis de kommer. Skal det være som kvoteflygtninge eller skal det være større enheder på én gang, som rykker ind. Så vi afventer deres (Udlændingestyrelsen, red.) udmelding.

- Men internt begynder vi selvfølgelig, at kigge på de bygninger, vi har rundt omkring i kommunen, fortæller Bo Hansen.

Han peger i den forbindelse på nogle lejemål, som kommunen tidligere har huset flygtninge i.

- Og så har vi også nogle større bygninger stående, som man kunne overveje at bruge midlertidigt.

I Nyborg er man også begyndt at kigge efter steder, hvor man kan finde plads til de ukrainske flygtninge, der måtte komme til kommunen. 

- Vi har nogle steder, hvor vi kigger på det som kommune, og så er det glædeligt, at vi faktisk også har fået henvendelser fra landmænd, der siger, at de måske har plads. Det er steder, der har ukrainske ansatte på deres virksomhed. 

Uvist hvor mange der kommer

Men når man ikke ved, hvor mange flygtninge der ankommer, så er det svært, tilføjer borgmesteren.

Heller ikke udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ved, hvor mange flygtninge, der vil ankomme til Danmark, men regeringen meddelte søndag, at den planlægger ud fra, at der kommer omkring 20.000.

- Vi gør os nogle tanker i forhold til indkvarteringen, så vi forbereder nogle elementer, men vi afventer helt klart udlændingestyrelsens udmelding omkring, hvordan vi håndterer det, siger Bo Hansen.

Borgmesteren er dog ikke i tvivl om, at Svendborg er klar til at tage imod flygtningene fra Ukraine.

- Det er klart, at vi skal drøfte det her i kommunalbestyrelsen, men jeg er helt sikker på, at det her vil alle partier stå bag. Det er jo en stemning som generelt sidder i befolkningen, at man vil rigtig gerne hjælpe de mennesker, der er landet i den ulykkelige situation. Så det skal vi også nok løse her, siger han.

De skal have det bedst mulige ophold

Nogenlunde den samme udmelding kommer fra partifællen Cæcilie Crawley i Odense Byråd.

- Vi er jo alle sammen dybt berørte af det, der sker i Ukraine. Men vi ved ikke, hvor mange og hvem der vil komme.

- Det er et nationalt anliggende, men vi vil gøre det, vi kan for, at de kan få det bedst mulige ophold i Odense, siger Cæcilie Crawley og tilføjer:

- Men det skal for det første være meningsfuldt. Og jeg tænker også, at vi lige skal se, hvem vi modtager. Det ligner, at det er kvinder og børn, der flygter, og som udgangspunkt skal de bo et helt almindeligt sted.

Brug for hjælp ved grænsen

Og der er brug for al den hjælp, der overhovedet kan stables på benene. Det fortæller TV 2 Fyns reporter fra Polen tæt ved den polsk-ukrainske grænse.

Maiken Brusgaard rapporterer fra togstationen i Medyka. Togstationen er forvandlet til et ankomstcenter for ukrainske flygtninge.

- Når de ankommer bliver de blandt andet mødt med noget af det nødhjælp, som fynboerne samler ind.

- De kan få tøj og tæpper, og der står mad og vand klar til flygtningene, som de kan få med sig før de bevæger sig videre ud i Europa, fortæller Maiken Brusgaard.

Maiken Brusgaard fortæller også, at trafikken over grænsen til Polen ikke bare glider.

- Dem der flygter fortæller om ventetider på flere dage på den ukrainske side af grænsen. Jeg har snakket med folk, der, med deres børn, har stået i kø i op til 48 timer. De fryser og har kun haft det, de havde med sig. Så de har brug for hjælp.

- Det er et spørgsmål om, at de mangler varme strømper og noget varmt at spise, siger vores udsendte.

Samtidig står hjælpsomme folk klar til at tage imod og tilbyder, at bringe flygtningene videre fra Medyka.

- Folk står simpelthen i kø i med tilbud om, at køre dem længere væk herfra. De skriver på skilte "vi har plads til to i bilen mod Berlin" eller andre byer i Polen.

- Jeg har også talt med danskere, der har hentet familiemedlemmer eller bare stiller deres bil til rådighed til, at køre folk væk fra grænsen og til de lande de måtte ønske - herunder også Danmark, fortæller Maiken Brusgaard.

Mandag ved middagstid skrev FN's flygtningechef, Filippo Grandi, på Twitter, at over en halv million personer er flygtet fra Ukraine, efter at Rusland torsdag i sidste uge indledte en invasion af landet.

De er flygtet til omkringliggende lande som Polen og Moldova.