1. mar. 2022 kl. 14:17
Fyn
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hotline skal give krisehjælp til ukrainere på Fyn

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Ukrainske statsborgere bosiddende i Syd- og Sønderjylland og på Fyn kan få krisehjælp over telefonen.

Region Syddanmark har oprettet en krisehotline for ukrainske statsborgere bosiddende i Syd- og Sønderjylland og på Fyn.

Det er et tilbud om akut krisehjælp til herboende ukrainere, som er berørt af krisen i Ukraine, forklarer regionsformand Stephanie Lose (V).

Læs også: Ukrainske Galyna venter på familien i Nyborg: - Jeg glemmer aldrig den morgen
Gå tilbage Del
1. mar. 2022 kl. 12:06

Ukrainske Galyna venter på familien i Nyborg: - Jeg glemmer aldrig den morgen

Fotograf: Redigering:

Siden krigen brød ud i Ukraine har Galyna Pzylutska, der bor i Nyborg, frygtet for sin families liv. Hun håber, at hendes søn og mor kan komme til Danmark.

- Jeg glemmer aldrig den morgen den 24. februar, hvor jeg vågnede op og læste en besked fra min mor om, at krigen var begyndt.

Ordene kommer fra ukrainske Galyna Pzylutska, der de seneste ni måneder har boet og arbejdet i Nyborg - langt væk fra sin familie. 

Hun har siden morens melding frygtet for familiens liv, herunder sin lille søn. Og hun er tydeligt berørt af situationen, da TV 2 Fyn møder hende.

- Jeg begyndte straks at tænke, hvad jeg kunne gøre for at hjælpe dem. Men der er ikke noget, jeg kan gøre. Hver dag siger jeg til mig selv: Måske kan de komme afsted i morgen, siger hun.

Fynboer vil huse familie

Siden hun kom til Danmark, har Galyna Pzylutska været i landbrugspraktik hos landmanden Per Refslund i Kullerup ved Nyborg.

Og her har man valgt at gøre sit for at hjælpe krigsflytningene.

- Vi har meldt ud fra starten af, at hvis der var noget, vi kunne hjælpe med, så ville vi gerne gøre det, siger landmanden.

Derfor var det også naturligt for Per Refslund og hans kone, Else, at invitere Galyna Pzylutskas familie til at bo hos dem også.

- I første omgang tænkte jeg bare, at nu skal vi have dem til Danmark, så kan de komme ned og bo i samme hus som Galyna, og så skal vi lige have lidt ro på. Derefter kan vi snakke med kommunen om, hvordan og hvorledes vi gør fremadrettet, siger Per Refslund.

Det betyder meget for Galyna Pzylutska, at der er hjælp at hente hos de to fynboer.

- Else og Per spurgte mig til det. De havde selvfølgelig hørt, at krigen var brudt ud. Jeg kunne mærke, at de også var bekymrede, og de spurgte, om jeg kunne få min familie til Danmark. Jeg sagde, at jeg ville prøve, men det tager tid, siger hun.

Angreb på civile

Galyna Pzylutskas familie bor i Kiev, og ifølge hende er det ikke nemt for dem at komme ud af landet.

- Det er koldt, og min mor er bange. Hun tror ikke, det er sikkert at forlade huset, fordi russerne nogle gange angriber civile på gaden, siger hun.

- Jeg kan ikke beskrive, hvordan jeg har det. Folk i Ukraine har det værre end mig, fordi jeg er i sikkerhed her. Men jeg er bekymret for min familie.

Den nyborgensiske ukrainer følger situationen tæt og håber hver dag, at det er dagen, hvor hun og familien bliver genforenet. Indtil videre er det lykkedes Galyna Pzylutskas søster at komme ud af Ukraine.

Mænd skal blive og kæmpe

En stor del af den ukrainske befolkning har siden torsdag, hvor Rusland påbegyndte invasionen af Ukraine, forsøgt at flygte fra landet.

Der er for det meste tale om kvinder og børn, da alle mænd i alderen 18 til 60 år har fået besked på at blive og kæmpe.

Det gælder også Galyna Pzylutska mand.

- Lige nu gør det ondt, men det bliver godt at se resten af familien, siger hun.

- Der er mange borgere i vores region med ukrainsk baggrund, og det er naturligt, at en del af dem er under en meget stor følelsesmæssig belastning. Derfor kan det ikke udelukkes, de har brug for hjælp.

- Det er baggrunden for, at vi har oprettet en hotline, sådan som vi også har gjort i andre ekstraordinære situationer, siger formanden for regionsrådet.

Den nye krisehotline med telefonnummer: 99445060.

Den er bemandet af medarbejdere fra regionens psykiatriske akutmodtagelser.

Læs også: Seer opfangede krofatters budskab: Ukrainske flygtninge på vej til Korinth Kro
Gå tilbage Del
28. feb. 2022 kl. 23:47

Seer opfangede krofatters budskab: Ukrainske flygtninge på vej til Korinth Kro

Nu er de første ukrainske flygtninge på vej til Fyn. Det er Foreningen Korinth Kro, der tager imod de ukrainske gæster.

På Korinth Kro vil man gerne hjælpe med at tage imod flygtninge fra det krigsramte Ukraine. 

Men ...

- Hvis man flygter fra Ukraine, så tager man til Polen eller Rumænien. Men at finde frem til Korinth det er jo ikke en nem sag? 

Sådan spurgte TV 2 Fyns reporter Preben Dahl under mandagens 19.30-udsendelse til Anne Kyhn, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen Korinth Kro.

- Nej, men så er det godt at vi har jer til at få budskabet spredt, svarede hun prompte vores rapporter. 

Og det fik hun ret i. Ikke mindre end tre minutter efter udsendelsen blev foreningen kontaktet af en TV 2 Fyn-seer, der kunne sætte dem i kontakt med 16 ukrainske flygtninge. 

Der er tale om en gruppe bestående af en familie på seks, deres mormor og ni børn der kommer fra et børnehjem, de tager sig af. Derfor kan denne større gruppe ikke deles op.  De er ifølge Finn Kyhn, som er formand i foreningen Korinth Kro, på vej til Fyn i deres minibus, og befinder sig omkring den Polske grænse. 

- Hvis ikke vi skulle gøre noget nu, hvornår skulle vi så gøre det, siger Anne Kyhn 

Kroen, der er drevet af en forening, er lige nu i en lavsæson, der gør at de ikke har mange lejere og derfor god plads. 

Foreningen omkring Korinth Kro har desuden til formål at hjælpe økonomisk trængte børnefamilier. 

Vil gerne til Fyn,

I fjernsynet får Anne Kyhn sagt at de kan være klar på 10 minutter hvis det skulle være. Helt så hurtigt får de dog ikke brug for at være. 

Men det kommer alligevel til at gå stærkt. Man forventer på nuværende tidspunkt at kunne tage imod de ukrainske gæster om mindre end 48 timer. 

En af familiens døtre skulle have været på udveksling på Fyn. 

Derfor vil familien gerne hertil, da de allerede kender området en smule.   

Bemandet hotline

Regionsformanden understreger, at alle borgere - uanset nationalitet - altid og uden henvisning kan møde op på de psykiatriske akutmodtagelser i Vejle, Aabenraa, Esbjerg og Odense.

- Det er ikke fordi, de får mere hjælp, hvis de ringer på vores nye hotline frem for at henvende sig via de psykiatriske akutmodtagelser.

- Men vi har erfaring for, at hvis vi laver en hotline med et dedikeret telefonnummer bemandet med folk, der ved, hvad det drejer sig om, og med mulighed for at stille tolkning til rådighed, så er man lidt mere tilbøjelig til at opsøge hjælpen, siger Stephanie Lose.

Sidst regionen oprettede en lignende krisehotline var, da minkerhvervet blev pålagt at aflive deres dyr.

Det skabte frustrationer hos minkavlere og deres familier, og det var baggrunden for, at Region Syddanmark søsatte en hotline.

Læs også: Fynske kommuner gør klar til flygtninge:
  • Det er mennesker i en ulykkelig situation
Gå tilbage Del
1. mar. 2022 kl. 10:33
Fyn

Fynske kommuner gør klar til flygtninge:
  • Det er mennesker i en ulykkelig situation

Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix

Hundredetusindvis af flygtninge strømmer ud af Ukraine. Flere fynske kommuner er i gang med at forberede sig på de flygtninge, der kommer til Danmark.

Landets kommuner er i gang med at undersøge, hvor mange ukrainske flygtninge de kan huse, hvis eller når behovet opstår.

Indtil videre har tre kommuner meldt til Udlændingestyrelsen, at de kan modtage krigsflygtninge fra Ukraine, men styrelsen forventer, at antallet af tilsagn vil stige, når landets øvrige 95 kommuner har undersøgt deres ledige bygningskapacitet.

Blandt andet i Svendborg er man i gang med at skabe et overblik over, hvad man kan tilbyde flygtningene, når de ankommer, fortæller borgmester Bo Hansen (S).

- Men vi venter på, hvordan de skal fordeles, når og hvis de kommer. Skal det være som kvoteflygtninge eller skal det være større enheder på én gang, som rykker ind. Så vi afventer deres (Udlændingestyrelsen, red.) udmelding.

- Men internt begynder vi selvfølgelig, at kigge på de bygninger, vi har rundt omkring i kommunen, fortæller Bo Hansen.

Han peger i den forbindelse på nogle lejemål, som kommunen tidligere har huset flygtninge i.

- Og så har vi også nogle større bygninger stående, som man kunne overveje at bruge midlertidigt.

I Nyborg er man også begyndt at kigge efter steder, hvor man kan finde plads til de ukrainske flygtninge, der måtte komme til kommunen. 

- Vi har nogle steder, hvor vi kigger på det som kommune, og så er det glædeligt, at vi faktisk også har fået henvendelser fra landmænd, der siger, at de måske har plads. Det er steder, der har ukrainske ansatte på deres virksomhed. 

Uvist hvor mange der kommer

Men når man ikke ved, hvor mange flygtninge der ankommer, så er det svært, tilføjer borgmesteren.

Heller ikke udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ved, hvor mange flygtninge, der vil ankomme til Danmark, men regeringen meddelte søndag, at den planlægger ud fra, at der kommer omkring 20.000.

- Vi gør os nogle tanker i forhold til indkvarteringen, så vi forbereder nogle elementer, men vi afventer helt klart udlændingestyrelsens udmelding omkring, hvordan vi håndterer det, siger Bo Hansen.

Borgmesteren er dog ikke i tvivl om, at Svendborg er klar til at tage imod flygtningene fra Ukraine.

- Det er klart, at vi skal drøfte det her i kommunalbestyrelsen, men jeg er helt sikker på, at det her vil alle partier stå bag. Det er jo en stemning som generelt sidder i befolkningen, at man vil rigtig gerne hjælpe de mennesker, der er landet i den ulykkelige situation. Så det skal vi også nok løse her, siger han.

De skal have det bedst mulige ophold

Nogenlunde den samme udmelding kommer fra partifællen Cæcilie Crawley i Odense Byråd.

- Vi er jo alle sammen dybt berørte af det, der sker i Ukraine. Men vi ved ikke, hvor mange og hvem der vil komme.

- Det er et nationalt anliggende, men vi vil gøre det, vi kan for, at de kan få det bedst mulige ophold i Odense, siger Cæcilie Crawley og tilføjer:

- Men det skal for det første være meningsfuldt. Og jeg tænker også, at vi lige skal se, hvem vi modtager. Det ligner, at det er kvinder og børn, der flygter, og som udgangspunkt skal de bo et helt almindeligt sted.

Brug for hjælp ved grænsen

Og der er brug for al den hjælp, der overhovedet kan stables på benene. Det fortæller TV 2 Fyns reporter fra Polen tæt ved den polsk-ukrainske grænse.

Maiken Brusgaard rapporterer fra togstationen i Medyka. Togstationen er forvandlet til et ankomstcenter for ukrainske flygtninge.

- Når de ankommer bliver de blandt andet mødt med noget af det nødhjælp, som fynboerne samler ind.

- De kan få tøj og tæpper, og der står mad og vand klar til flygtningene, som de kan få med sig før de bevæger sig videre ud i Europa, fortæller Maiken Brusgaard.

Maiken Brusgaard fortæller også, at trafikken over grænsen til Polen ikke bare glider.

- Dem der flygter fortæller om ventetider på flere dage på den ukrainske side af grænsen. Jeg har snakket med folk, der, med deres børn, har stået i kø i op til 48 timer. De fryser og har kun haft det, de havde med sig. Så de har brug for hjælp.

- Det er et spørgsmål om, at de mangler varme strømper og noget varmt at spise, siger vores udsendte.

Samtidig står hjælpsomme folk klar til at tage imod og tilbyder, at bringe flygtningene videre fra Medyka.

- Folk står simpelthen i kø i med tilbud om, at køre dem længere væk herfra. De skriver på skilte "vi har plads til to i bilen mod Berlin" eller andre byer i Polen.

- Jeg har også talt med danskere, der har hentet familiemedlemmer eller bare stiller deres bil til rådighed til, at køre folk væk fra grænsen og til de lande de måtte ønske - herunder også Danmark, fortæller Maiken Brusgaard.

Mandag ved middagstid skrev FN's flygtningechef, Filippo Grandi, på Twitter, at over en halv million personer er flygtet fra Ukraine, efter at Rusland torsdag i sidste uge indledte en invasion af landet.

De er flygtet til omkringliggende lande som Polen og Moldova.

Hotline skal næppe stå alene

Efterfølgende gjorde flere af landets fem regioner det samme.

Ifølge Stephanie Lose er der et betydeligt antal ukrainske statsborgere i Region Syddanmark, som er beskæftiget blandt andet inden for landbruget.

Initiativet med den nye hotline er ifølge regionsformanden kommer næppe til at stå alene, vurderer regionsrådsformanden, som også er formand for Danske Regioner.

- Vi ser allerede på andre måder at hjælpe på. Eksempelvis ved at stille ledige arealer til rådighed til at huse eventuelle flygtninge, hvis kommunerne har brug for kapacitet, ud over det de selv kan levere.

- Og så ser vi på behovet for at bidrage med sundhedsfaglig bistand til dem, der kommer hertil. Man kan jo heller ikke udelukke, at der vil komme sårede hertil med brug for hjælp, siger Stephanie Lose.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Tophistorie
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 9:22
Tophistorie
Frederik Kibsgaard

Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.

-  I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.

Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.

Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.

De pårørende er underrettet.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

23. dec. 2024 kl. 12:00
Fyn

Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget

LYT
Del
Link
kopieret!

Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.

- Jeg er rimelig svesken på disken.

23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.

Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".

Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.

- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.

”Jeg skulle have været SF’er“

Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.

- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).

Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.

- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.

Bonnesen og Lilleholt på vej ud

I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.

Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.

De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.

Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.

Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.

- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.

For woke til at være blå?

Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.

Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.

- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.

Er du i virkeligheden for woke til at være blå?

- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.

Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.

Står Venstre rigtigt på det her område i dag?

- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.

Blå bog - Sofie Mosgaard

23 år gammel.

Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.

Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.

Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.

Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.

Uddannet i statskundskab og journalistik.

Ude med riven - og balancegang

Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.

- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.

Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.

- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?

Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?

- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.

Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:

23. dec. 2024 kl. 10:47
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted

LYT
Del
Link
kopieret!

Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.

Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.

Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.

Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.

På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.

23. dec. 2024 kl. 9:09
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

DSB forventer 40.000 rejsende mandag

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.

Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.

Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.

Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.

23. dec. 2024 kl. 9:00
Fyn

47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.

Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.

Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.

- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.

- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.

Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.

Voldsomt styrt fik ham til at tænke

Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.

- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.

Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.

- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.

Hvorfor ikke stoppe?

Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.

- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.

- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.

Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.

23. dec. 2024 kl. 8:30

DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt

LYT
Del
Link
kopieret!

Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.

- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.

Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.

- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.

23. dec. 2024 kl. 7:30
"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.

Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.

Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.

- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.

23. dec. 2024 kl. 6:28
Local Eyes

Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes

LYT
Del
Link
kopieret!

Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.

Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.

Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her