Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Siden krigen brød ud i Ukraine har Galyna Pzylutska, der bor i Nyborg, frygtet for sin families liv. Hun håber, at hendes søn og mor kan komme til Danmark.
- Jeg glemmer aldrig den morgen den 24. februar, hvor jeg vågnede op og læste en besked fra min mor om, at krigen var begyndt.
Ordene kommer fra ukrainske Galyna Pzylutska, der de seneste ni måneder har boet og arbejdet i Nyborg - langt væk fra sin familie.
Fynboer samler ind til Ukraine:
- Vi kører gerne hver weekend
To polakker og en ukrainer har i Årslev startet en indsamling, hvor de vil køre til den ukrainske grænse med nødhjælp og donationer.
Normalt kører Ruslan Lupovenko og brødrene Michal og Lukasz Janiszewski tomme biler ud af landet. De har nemlig en virksomhed, der eksporterer biler.
Nu fylder de bilerne op med mad, tøj, medicin og andre fornødenheder til det hårdt ramte folk i Ukraine.
Det får de hjælp til af hele Årslev, for de har nemlig oprettet et opslag på facebook, hvor de opfordrer folk til at komme forbi, og donere indkøb og ejendele.
- Jeg er i chok. Folk har bare læst det på Facebook og er kommet med en masse ting, siger Michal Janiszewski.
Han fortæller, at trioen lavede opslaget, efter at de i virksomheden i sidste uge havde snakket om situationen i Ukraine, og følte at de måtte gøre mere end bare at følge med.
Bror skal i krig
Michal Janiszewski og hans bror kommer oprindeligt fra Polen, mens Ruslan Lupovenko er fra Ukraine.
Ruslan Lupovenkos lillebror bor stadig i Ukraine og skal nu sendes i krig, og hans mor bor 70 kilometer fra Kiev. Derfor bliver han meget berørt af situationen, og af de mange donationer som fynboerne har været forbi med.
- Jeg er meget stolt over at jeg kan gøre en lille forskel, og at folk kommer og hjælper os. Det er meget vigtigt, siger ukraineren.
Én af dem, der søndag var forbi bilvirksomheden i Årslev er pensionist Jens Carstensen. Han havde også set opslaget på Facebook, og det fik straks ham og hans hustru til at lede efter donationer.
- Jeg gik ind i gemmerne med det samme, og fandt det, vi kunne undvære, siger han.
I Jens Carstensens gemmer var der blandet andet tøj, dyner og soveposer, som nu bliver sendt til Ukraine.
Vil hente ukrainere til Danmark
Ruslan Lupovenko og Michal og Lukasz Janiszewski kører ifølge planen to biler til grænsen mellem Polen og Ukraine på torsdag.
Her vil de aflevere alle de mange donationer, som fynboerne har været forbi med.
De håber også på, at kunne hente flygtede ukrainere med tilbage til Danmark, og de regner med at fortsætte, så længe det er nødvendigt.
- Vi stopper ikke. Vi hjælper så mange vi kan. Vi kører gerne hver weekend, siger Ruslan Lupovenkos.
Hun har siden morens melding frygtet for familiens liv, herunder sin lille søn. Og hun er tydeligt berørt af situationen, da TV 2 Fyn møder hende.
- Jeg begyndte straks at tænke, hvad jeg kunne gøre for at hjælpe dem. Men der er ikke noget, jeg kan gøre. Hver dag siger jeg til mig selv: Måske kan de komme afsted i morgen, siger hun.
Fynboer vil huse familie
Siden hun kom til Danmark, har Galyna Pzylutska været i landbrugspraktik hos landmanden Per Refslund i Kullerup ved Nyborg.
Og her har man valgt at gøre sit for at hjælpe krigsflytningene.
- Vi har meldt ud fra starten af, at hvis der var noget, vi kunne hjælpe med, så ville vi gerne gøre det, siger landmanden.
Ingen kompensation for aflyste russiske arrangementer
Der følger ikke penge med opfordringen til at aflyse kulturarrangementer med russiske kunstnere, bekræfter regeringen.
Flere kulturinstitutioner er havnet i en økonomisk klemme efter regeringens opfordring til at aflyse russiske arrangementer.
Derfor foreslog Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) søndag, at der med opfordringen også fulgte penge til at dække et eventuelt økonomisk tab.
“Jeg tror, at vi alle sammen kommer til at mærke konsekvenserne”
Det er dog ikke en mulighed, lyder det fra Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær.
- Det tror jeg ikke, vi ville kunne gøre. Det er private kulturinstitutioner, og de råder selv over deres aktiviteter. Min opfordring ville være, at man i samarbejde med de lokale aktører, der er omkring sådan et arrangement, prøver at se, om der er en måde, man kan dele regningen på, siger han.
Koster arrangør halv million
Odenses musik- og teater hus, Odeon, skulle på lørdag have dannet rammerne om en optræden af Den Russiske National Ballet.
1.400 mennesker har købt billet, men forestillingen er efter regeringens opfordring aflyst.
Det har Comwell, der driver Odeon, besluttet. Og det har resulteret i protester fra den danske arrangør af balletten, Peter Sindberg, der er direktør i PH-Show.
- Vi vil ikke acceptere at blive udelukket. Så mister jeg cirka en halv million kroner. Det tyske firma Highlight Concerts, der står bag truppen, forventer stadig, at de skal spille, sagde han søndag til TV 2 Fyn.
Balletten skulle udover Odense også være opført i blandt andet Herning, Esbjerg og Aarhus. Her er man ifølge Peter Sindberg blevet kompenseret af kommunerne. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke på tale i Odense Kommune.
Alle vil blive berørt
Ifølge kulturordføreren så vil alle netop blive berørt af situationen i Ukraine.
- Rigtig mange kommer til at lide tab på grund af den aggressive adfærd, som Rusland udviser i de her dage. Herunder kulturinstitutioner, men også danske virksomheder. Jeg tror, at vi alle sammen kommer til at mærke konsekvenserne af det, Rusland har gjort, siger Kasper Sand Kjær.
Det har ikke været muligt at spørge kulturministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S), om, hvem der skal betale regningen for de aflyste forestillinger.
Men i P1 mandag morgen svarede hun til samme spørgsmål:
- Jeg har ansvar for de statslige institutioner. Dem har jeg ansvaret for, og så er der rigtig mange andre kulturelle institutioner landet over, der heldigvis også har internationale samarbejder. Og der kommer jeg med en opfordring til at se deres program efter i sømmene, men det er den enkelte institution, der må træffe beslutningen, sagde hun.
Derfor var det også naturligt for Per Refslund og hans kone, Else, at invitere Galyna Pzylutskas familie til at bo hos dem også.
- I første omgang tænkte jeg bare, at nu skal vi have dem til Danmark, så kan de komme ned og bo i samme hus som Galyna, og så skal vi lige have lidt ro på. Derefter kan vi snakke med kommunen om, hvordan og hvorledes vi gør fremadrettet, siger Per Refslund.
Det betyder meget for Galyna Pzylutska, at der er hjælp at hente hos de to fynboer.
- Else og Per spurgte mig til det. De havde selvfølgelig hørt, at krigen var brudt ud. Jeg kunne mærke, at de også var bekymrede, og de spurgte, om jeg kunne få min familie til Danmark. Jeg sagde, at jeg ville prøve, men det tager tid, siger hun.
Angreb på civile
Galyna Pzylutskas familie bor i Kiev, og ifølge hende er det ikke nemt for dem at komme ud af landet.
- Det er koldt, og min mor er bange. Hun tror ikke, det er sikkert at forlade huset, fordi russerne nogle gange angriber civile på gaden, siger hun.
- Jeg kan ikke beskrive, hvordan jeg har det. Folk i Ukraine har det værre end mig, fordi jeg er i sikkerhed her. Men jeg er bekymret for min familie.
Ukrainsk-russisk ægtepar ser forfærdet til: Det er Putins krig - ikke Ruslands
For ægteparret Maria Martynova og Jevgenij Skuratovskij giver Putins krigserklæring mod Ukraine ikke mening - fordi ukrainere og russere er som søskende, mener de.
2.000 kilometer fra bombesprængninger og luftalarmer følger ægteparret Maria Martynova og Jevgenij Skuratovskij med i Ruslands invasion af Ukraine i hjemmet i Agedrup.
Hun er russer, og han er ukrainer.
- Det er fuldstændig vanvittigt, og det giver ikke mening i mit hoved, at der skulle være åben krig mellem russere og ukrainere, siger Jevgenij Skuratovskij.
Familie i Ukraine
Krigen brød ud torsdag, da russiske styrker klokken fire om morgenen angreb Ukraine.
- Jeg kan ikke forestille mig, at russere og ukrainere kan dræbe hinanden. Vi er søskende, fortæller Maria Martynova.
- Russere vil ikke krig. Det er Putins krig, siger hun.
Selvom Jevgenij Skuratovskij har boet i Danmark, siden han var ni år, og Maria Martynova siden 2012, har de begge stadig familie i fædrelandene.
Frygter for sit liv
Derfor følger de situationen tæt.
- Det, vi hører fra vores familie i Kiev, er selvfølgelig, at de er bange. De ved ikke, hvad de rent praktisk skal stille op, siger Jevgenij Skuratovskij.
- Min mor ringede og græd den første dag. Hun var bange for sit liv, fordi de bor lige ved grænsen til Ukraine, fortæller Maria Martynova.
I hjemmet i Agedrup er planen for ægteparret fortsat at holde sig opdaterede via familie og nyheder - og skulle det blive nødvendigt, kører de gerne mod Ukraine for at hente familiemedlemmer ud af landet.
Den nyborgensiske ukrainer følger situationen tæt og håber hver dag, at det er dagen, hvor hun og familien bliver genforenet. Indtil videre er det lykkedes Galyna Pzylutskas søster at komme ud af Ukraine.
Mænd skal blive og kæmpe
En stor del af den ukrainske befolkning har siden torsdag, hvor Rusland påbegyndte invasionen af Ukraine, forsøgt at flygte fra landet.
Der er for det meste tale om kvinder og børn, da alle mænd i alderen 18 til 60 år har fået besked på at blive og kæmpe.
Det gælder også Galyna Pzylutska mand.
- Lige nu gør det ondt, men det bliver godt at se resten af familien, siger hun.
