Seer opfangede krofatters budskab: Ukrainske flygtninge på vej til Korinth Kro
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nu er de første ukrainske flygtninge på vej til Fyn. Det er Foreningen Korinth Kro, der tager imod de ukrainske gæster.
På Korinth Kro vil man gerne hjælpe med at tage imod flygtninge fra det krigsramte Ukraine.
Men ...
- Hvis man flygter fra Ukraine, så tager man til Polen eller Rumænien. Men at finde frem til Korinth det er jo ikke en nem sag?
Sådan spurgte TV 2 Fyns reporter Preben Dahl under mandagens 19.30-udsendelse til Anne Kyhn, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen Korinth Kro.
- Nej, men så er det godt at vi har jer til at få budskabet spredt, svarede hun prompte vores rapporter.
Og det fik hun ret i. Ikke mindre end tre minutter efter udsendelsen blev foreningen kontaktet af en TV 2 Fyn-seer, der kunne sætte dem i kontakt med 16 ukrainske flygtninge.
Ingen kompensation for aflyste russiske arrangementer
Der følger ikke penge med opfordringen til at aflyse kulturarrangementer med russiske kunstnere, bekræfter regeringen.
Flere kulturinstitutioner er havnet i en økonomisk klemme efter regeringens opfordring til at aflyse russiske arrangementer.
Derfor foreslog Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) søndag, at der med opfordringen også fulgte penge til at dække et eventuelt økonomisk tab.
Det er dog ikke en mulighed, lyder det fra Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær.
- Det tror jeg ikke, vi ville kunne gøre. Det er private kulturinstitutioner, og de råder selv over deres aktiviteter. Min opfordring ville være, at man i samarbejde med de lokale aktører, der er omkring sådan et arrangement, prøver at se, om der er en måde, man kan dele regningen på, siger han.
Koster arrangør halv million
Odenses musik- og teater hus, Odeon, skulle på lørdag have dannet rammerne om en optræden af Den Russiske National Ballet.
1.400 mennesker har købt billet, men forestillingen er efter regeringens opfordring aflyst.
Det har Comwell, der driver Odeon, besluttet. Og det har resulteret i protester fra den danske arrangør af balletten, Peter Sindberg, der er direktør i PH-Show.
- Vi vil ikke acceptere at blive udelukket. Så mister jeg cirka en halv million kroner. Det tyske firma Highlight Concerts, der står bag truppen, forventer stadig, at de skal spille, sagde han søndag til TV 2 Fyn.
Balletten skulle udover Odense også være opført i blandt andet Herning, Esbjerg og Aarhus. Her er man ifølge Peter Sindberg blevet kompenseret af kommunerne. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke på tale i Odense Kommune.
Alle vil blive berørt
Ifølge kulturordføreren så vil alle netop blive berørt af situationen i Ukraine.
- Rigtig mange kommer til at lide tab på grund af den aggressive adfærd, som Rusland udviser i de her dage. Herunder kulturinstitutioner, men også danske virksomheder. Jeg tror, at vi alle sammen kommer til at mærke konsekvenserne af det, Rusland har gjort, siger Kasper Sand Kjær.
Det har ikke været muligt at spørge kulturministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S), om, hvem der skal betale regningen for de aflyste forestillinger.
Men i P1 mandag morgen svarede hun til samme spørgsmål:
- Jeg har ansvar for de statslige institutioner. Dem har jeg ansvaret for, og så er der rigtig mange andre kulturelle institutioner landet over, der heldigvis også har internationale samarbejder. Og der kommer jeg med en opfordring til at se deres program efter i sømmene, men det er den enkelte institution, der må træffe beslutningen, sagde hun.
Der er tale om en gruppe bestående af en familie på seks, deres mormor og ni børn der kommer fra et børnehjem, de tager sig af. Derfor kan denne større gruppe ikke deles op. De er ifølge Finn Kyhn, som er formand i foreningen Korinth Kro, på vej til Fyn i deres minibus, og befinder sig omkring den Polske grænse.
- Hvis ikke vi skulle gøre noget nu, hvornår skulle vi så gøre det, siger Anne Kyhn
Kroen, der er drevet af en forening, er lige nu i en lavsæson, der gør at de ikke har mange lejere og derfor god plads.
Foreningen omkring Korinth Kro har desuden til formål at hjælpe økonomisk trængte børnefamilier.
Vil gerne til Fyn,
I fjernsynet får Anne Kyhn sagt at de kan være klar på 10 minutter hvis det skulle være. Helt så hurtigt får de dog ikke brug for at være.
Men det kommer alligevel til at gå stærkt. Man forventer på nuværende tidspunkt at kunne tage imod de ukrainske gæster om mindre end 48 timer.
En af familiens døtre skulle have været på udveksling på Fyn.
Derfor vil familien gerne hertil, da de allerede kender området en smule.