Hurtigere, nemmere og billigere: Storebælt indvier nyt betalingsanlæg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mandag blev et nyt betalingsanlæg på Storebæltsbroen indviet, så bilister med Brobizz og nummerpladebetaling kan komme hurtigere over broen.
Der var fart på, da bilerne mandag morgen drønede gennem betalingsanlægget på Storebæltsbroen. Et nyt et af slagsen blev nemlig indviet, hvor fire ekspresbaner er udvidet til seks og hastigheden sat op fra 30 kilometer i timen til 50.
Chef for betalingsanlægget, Jens Kjær Nielsen var tilfreds med indvielsen, som forløb helt smertefrit.
Nyt betalingsanlæg indvies: Flere ekspresbaner skal hjælpe dig hurtigere over Storebælt
Mandag 13. januar bliver det nye betalingsanlæg indviet på Storebæltsbroen. Det betyder, at alle med automatisk betaling kan komme hurtigere over broen.
Snart bliver det hurtigere at komme over Storebæltsbroen - især hvis du har brobizz eller nummerpladebetaling.
Mandag 13. januar indvies det nye betalingsanlæg på Storebæltsbroen. Det betyder flere ekspresbaner til dem, der bruger automatisk betaling, og dermed en hurtigere rejse.
Det gamle betalingsanlæg var 20 år gammelt, og implementeringen af ny teknologi har heller ikke været helt fejlfri.
Flere bilister blev opkrævet forkert i den automatiske betaling. En fejl på betalingsanlægget på Storebæltsbroen resulterede i, at nogle bilister, især i mindre biler, blev opkrævet for mange penge for at køre over broen. Den fejl er rettet.
- Fejlen er nu fundet og løst. I betalingsanlægget er det marginaler, der afgør, om en bil klassificeres som en lille bil under tre meter eller som en almindelig personbil, forklarer Palle Nygaard, driftsleder for Storebælts betalingsanlæg på Storebælts hjemmeside.
Stigende mængde trafik
Opgraderingen af teknologien i betalingsanlægget har været nødvendig for at sikre, at Storebæltsbroen også i fremtiden kan håndtere den stigende mængde trafik. Samtidig vælger flere rejsende den automatiske betaling i form af enten brobizz eller nummerpladebetaling.
Derfor bliver de såkaldte ekspresbaner udvidet fra fire til seks baner, og hastigheden sættes op fra 30 kilometer i timen til 50 kilometer i timen.
Driftsleder Palle Nygaard forventer at ændringen vil medvirke til at reducere ventetiden for de rejsende på Storebælt.
- Vi er rustet til højere trafik og har en kapacitet i vores betalingsanlæg, som matcher den kapacitet, som der er på de tilstødende motorveje, siger han.
Nødvendigt for fremtiden
Fra det gamle betalingsanlægs åbning i 1998 til i dag er der sket store ændringer. Der er nemlig både bilister med Brobizz og Paybyplate, der kan benytte de nye ekspresbaner, hvor hastigheden ikke skal nedsættes, som det er tilfældet nu.
Dertil er også kortbanerne blev hurtigere at komme igennem med kontaktfri betaling.
- Vi har lært at bruge betalingsanlægget, hvor vi ved åbningen måske ikke var så dygtige til at komme igennem. Folk betalte i højere grad med kort og kontanter, og kun cirka ti procent kørte med Brobizz, fortæller Jens Kjær Nielsen.
Paybyplate og Brobizz
Det er særligt bilister med Brobizz og Paybyplate, der vil mærke forskellen på forbindelsen mellem Fyn og Sjælland.
Brobizz
En Brobizz placeres i forruden af bilen, og så trækkes betalingen automatisk på det betalingskort, der er knyttet til Brobizzen.
Paybyplate
Paybyplate kan bruges af biler under 3.500 kilo - altså almindelige personbiler og varevogne - med helt almindelige danske nummerplader.
Det er vigtigt, at nummerpladen er ren, ellers kan betalingsanlægget ikke aflæse den.
Kilde: Brobizz.com
Derfor er det nye betalingsnlæg et skridt i den rigtige retning for trafikken mellem Fyn og Sjælland.
- Det er nødvendigt, for at vi i fremtiden kan afvikle trafikken godt og fornuftigt, som vi har gjort hidtil. Vi forventer at trafikken vil være stigende på Storebælt og at vi med den her investering og fuldautomatisering kan være med til i fremtiden at afvikle trafikken uden ventetid og kø.
Betalingsanlæg på Storebæltsbroen har opkrævet for mange penge for nogle bilister
Har du har kørt over Storebæltsbroen i bil eller på motorcykel, kan betalingsanlægget fejlagtigt have krævet for mange penge for turen.
Betalingsanlægget på Storebæltsbroen har problemer med at kende forskel på store og små biler, og derfor er nogle kunder blevet opkrævet for mange penge for at passere broen. Det erkender Sund & Bælt, der driver Storebæltsforbindelsen, skriver Fyens Stiftstidende.
- Vi startede i september og blev færdige tæt på en uge før jul, hvor hele motoren i betalingsanlægget var blevet udskiftet. Så er der selvfølgelig nogle børnesygdomme, og en af dem er, at vi nogle gange klassificerer knap så godt, som vi har været vant til, siger driftsleder for betalingsanlægget Palle Nygaard til avisen.
- Der er altid nogle kunder, der kan risikere at blive opkrævet en forkert takst af alle mulige årsager. Og vi kan godt se, at lige præcis når det gælder de små biler, skal vi have finjusteret det, forklarer han.
Særligt disse køretøjer klassificeres forkert
Kunder, der er blevet opkrævet for meget for at køre over Storebæltsforbindelsen, skal henvende sig til Sund & Bælts kundeservice.
Fakta om priser på Storebælt
Det koster 245 kroner for en almindelig personbil at køre over Storebæltsbroen, men der er rabat, hvis du betaler med brobizz eller paybyplate. Derudover er der rabat, afhængigt af hvornår du kører over broen.
Små biler, som er kortere end tre meter, eksempelvis Mercedes Smart eller Toyota iQ, og motorcykler skal betale 130 kroner for at køre over broen, og turen kan blive endnu billigere, hvis man benytter sig af rabatpriserne.
Kilde: Sund & Bælt
Motorcykler og små biler kan krydse broen for mindsteprisen på 101 kroner, men der er ifølge Fyens Stiftstidende eksempler på, at de er blevet opkrævet 194 kroner per gang, når de har betalt med brobizz eller via nummerpladen.
Sund & Bælt vurderer, at det kun er nogle ganske få bilister og motorcyklister, der er blevet opkrævet et for højt beløb, og selskabet arbejder på at forbedre systemet.
Brobizz og nummerpladebetaling
Med det nye betalingsanlæg er kapaciteten på kortbanerne med kontaktfri betaling øget med næsten 50 procent, mens kapaciteten overordnet set på betalingsanlægget er øget med mellem 20 og 40 procent.
Opgraderingen bliver ifølge chefen for betalingsanlægget ikke det sidste, men han er godt tilfreds med anlægget, som det er nu.
- Jeg er ret sikker på, at der kommer tidspunkter, hvor der vil ske flere ændringer og opgraderinger. Foreløbig er det nok, men vi er hele tiden nødt til at kigge på, hvad vi kan skrue på. Men lige nu har jeg ikke nogen ny teknologi i ærmet, siger han.
For fremtidens tur over Storebæltsbroen håber han, at man vil kunne se en ændring i antallet af Brobizzkunder.
- Som det ser ud nu, kører cirka 76 procent af kunderne med Brobizz eller nummerpladebetaling. Men jeg håber, at vi kommer op på 80 til 85 procent, der benytter den metode. Det er hurtigere, nemmere og billigere, siger Jens Kjær Nielsen.
Dømt læge kan have snydt flere år tilbage - patient fik chok over 146 fup-ydelser i journal
kopieret!
Den sydfynske læge Jette Aaen sidder i fængsel, efter hun i september blev idømt to et halvt års fængsel for bedrageri begået mellem 2016 og 2021. Men ifølge en af Jette Aaens tidligere patienter, så slipper hun for billigt.
Patienten kan dokumentere snyd med mindst 146 tilfælde af ydelser i hendes navn. Ydelser fra 2015 og helt tilbage til 2010, altså længere tilbage end det bedrageri, der har sendt hende i fængsel.
Hun står anonymt frem hos TV 2 Fyn og optræder i denne artikel derfor som "Marie". Hun står frem uden navn af hensyn til hendes privatliv og arbejde.
Da "Marie" første gang hørte om sagen mod læge Jette Aaen i 2021, fik hun en klump i halsen. Det fik hende til at tjekke sin egen oversigt over ydelser og sin journal fra den tid, hun var patient hos Jette Aaen i Korsgade i Svendborg.
Det hun fandt, rystede hende.
146 opdigtede ydelser
Hun fandt i alt 146 konkrete ydelser, som ikke stemte overens med hendes journal. Ydelser som i peripoden 2010 til 2015 blev trukket i hendes navn hos Lægerne Aaen og Rasmussen.
Listen over de 146 ydelser sendte hun til Region Syddanmark, som bekræftede, at Jette Aaen og hendes ægtemand og partner Ole Bjørn Rasmussen ikke kunne føre bevis for ydelserne.
Region Syddanmark havde rettet henvendelse til Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen for at få forklaret de mange ydelser, som ikke kunne ses i hendes journal. Men regionen fik aldrig svar. Derfor vurderede den, at der var tale fejlregistrerede ydelser og rettede dem derfor i “Maries” ydelsesoversigt.
Jette Aaen tilstod i retten at have svindlet med 26.314 ydelser, og Retten i Svendborg fandt hende skyldig i at have bedraget for 4,2 millioner kroner fra 2016 og frem til at hun blev stoppet i 2021. TV 2 Fyn kunne afsløre den historisk store svindelsag om falske regninger tilbage i april 2021.
Snød med fup-regninger: To fynske læger afsløret i historisk stor svindelsag
Et ældre fynsk lægepar har fået frataget retten til at drive lægepraksis, efter Region Syddanmark har afsløret bedrageri med fup-ydelser for op mod 1,8 millioner kroner. Et historisk stort beløb ifølge ekspert. Nu skal regionen tage stilling til, om parret skal meldes til politiet.
En historisk stor sag om svindel har ramt den fynske lægeverden. Et ældre, fynsk lægepar har svindlet med faktureringer for op mod 1,8 millioner kroner.
Det kan TV 2 Fyn afsløre efter at have talt med adskillige kilder med kendskab til sagen.
Indtil nu har sagen kun været behandlet som et lukket punkt på dagsordenen i Region Syddanmarks Udvalget for det nære sundhedsvæsen, men Regionsrådet ventes på næste møde den 26. april at tage stilling til, om parret skal politianmeldes.
- Jeg kan bekræfte, at vi desværre i øjeblikket har en sag med nogle læger, der har overfaktureret regionen. Det er dybt ærgerligt. Heldigvis er der meget få af den slags tilfælde, men jeg ser meget alvorligt på det. Det er skatteborgernes penge, og derfor forfølger vi også den type af sager hele vejen. Jeg bliver selvfølgelig forarget, siger Bo Libergren (V), formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Han afviser at gå i detaljer i den konkrete sag.
Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet gør beløbets størrelse sagen fra Fyn til en af de groveste nogensinde.
- Vi har meget, meget få sager. Sammenligner vi med de sager, vi kender, er det her en af de allerstørste sager, siger han.
Hvis sagen meldes til politiet, og der falder dom i en straffesag, går strafferammen fra bødestraf og helt op til otte års fængselsstraf i særligt grove tilfælde, fortæller Kent Kristensen.
Fup-regninger
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller videokonsultationer, hvor taksten er højere. Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
Når det overhovedet kan lade sig gøre, så skyldes det, at hele aflønningssystemet er baseret på, at regionen har tillid til, at lægerne kun tager sig betalt for de ydelser, de rent faktisk har leveret.
Region Syddanmark afregner for 4,5 milliarder om året for ydelser i forbindelse med omkring to millioner konsultationer - alene for de praktiserende læger.
Sådan er svindlen foregået
Praktiserende læger aflønnes med et fast basishonorar per patient, der er tilknyttet lægepraksissen.
Derudover aflønnes de med en række forskellige takster afhængig af hvilken behandling de giver.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i den aktuelle svindelsag fundet eksempler på, at konsultationer på telefon, som man får 29 kroner for, er blevet faktureret som videokonsultationer eller fysiske konsultationer hvor taksten er på hhv. 165 og 147 kroner - altså en meget højere takst.
Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
- Vi udviser stor tillid til lægerne, som får udbetalt ret store beløb af skatteborgernes penge, og derfor er det vigtigt, at afregningen er korrekt, og at de ydelser, der er blevet leveret, rent faktisk er leveret og er fagligt relevante, siger Bo Libergren.
- Hvis vi skulle have et kontrolbaseret system, skulle vi ansætte langt flere til at lave kontrol og kigge regninger igennem. Der er et løbende ønske om, at vi skal have mindst mulig administration. Systemet er baseret på kontrol via statistik og stikprøver, men er som udgangspunkt baseret på tillid. Nu er der heldigvis få brodne kar, men det er vigtigt, vi forfølger sagerne, når vi finder dem, siger han.
Én mand på fuld tid kontrollerer lægerne
Den aktuelle sag er på grund af det høje beløb som nævnt et af de værste eksempler på snyd i mange år. Men sagerne dukker ind imellem op.
- De fleste læger er meget samvittighedsfulde med at lave en rigtig afregning, og langt det meste er i orden, men der er brodne kar, og det sker med jævne mellemrum, at der bliver snydt med regningen, og så reagerer vi på det. Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags, så det er ikke sådan, at noget går under bagatelgrænsen, siger Frank Ingemann Jensen, der er afdelingchef for praksisområdet i Region Syddanmark.
I løbet af de 30 år, hvor han har beskæftiget sig med området, kan han huske fem-ti større sager, hvor der er blevet snydt bevidst med afregningen for mindst flere hundredetusind kroner.
“Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags.”
Det er hans afdeling, der både afregner med lægerne og kontrollerer for snyd. Her arbejder fire ansatte med at afregne hele praksis-sektoren, og heraf arbejder én person fuldtid med kontrol af de praktiserende læger.
- Hvis vi har sager, der fylder mere, har vi mulighed for at sætte flere ressourcer ind på det, fortæller Frank Ingemann Jensen.
- Vi kontrollerer først, om regningerne stemmer overens med overenskomstens regler. Vi har it-systemer til at tjekke, om regningerne afviger i forhold til gennemsnittet. Vi kan også lave kontrolstatistikker for at sammenligne, om ydelserne afviger i forhold til kollegaerne. På baggrund af at vi selv har fundet noget mistænkeligt eller at nogen har gjort os opmærksom på noget, kan vi lave en journalgennemgang, som betyder, at vi sammenholder regninger med, hvad der er noteret i journalen, siger Frank Ingemann Jensen.
I den aktuelle sag var det ifølge TV 2 Fyns oplysninger på et tidspunkt, hvor den ene af lægerne passede sit bijob som vagtlæge, at der blev opdaget mistænkelige afregninger.
Men I afregner for næsten fem milliarder om året for to millioner konsultationer og har kun én mand fuldtid til at kontrollere lægerne. Har I overhovedet en kinamands chance for at afsløre alle former for snyd?
- Ja, jeg synes vi, har en god chance for at se, om noget ser mærkeligt ud. Og som regel er det hele jo i orden. Det er klart, at hvis nogen er meget udspekulerede, kan de snyde os i et stykke tid, men vi har en god chance for at fange det.
- Vi har det her system, fordi borgerne ikke skal stå og betale ude hos lægen. Det er et meget velfungerende system, og det giver meget lidt bureaukrati. Jeg vil sige, systemet er vigtigt for at vi har en velfungerende praksissektor, siger Frank Ingemann Jensen.
Mulig politisag
Lægeparret har erkendt bedrageriet, og for nylig er der ifølge TV 2 Fyns oplysninger indgået forlig på 1,1 million kroner, som parret indenfor kort tid skal betale tilbage.
Spørgsmålet er, om regionen nu vil melde parret til politiet i dels en straffesag, dels et civilt søgsmål for at få kradset de resterende penge ind.
Parret har desuden mistet retten til at drive selvstændig praksis, og de skal hurtigst muligt afhænde deres lægepraksis, som allerede er sat til salg. De har dog ikke fået taget deres lægeautorisation og kan efter TV 2 Fyns oplysninger derfor teknisk set godt fortsætte som læger som ansatte i en anden praksis.
Formanden for de praktiserende læger i Syddanmark, Birgitte Ries Møller, kender sagen indgående, men har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.
I en mail til TV 2 Fyn skriver hun:
"Jeg tager kraftigt afstand fra praktiserende læger, der snyder med deres afregninger. Sådan en sag skader tilliden til alle praktiserende læger. Så det er jeg rigtig ked af. Regionerne fører kontrol med praktiserende lægers afregninger, og denne her sag viser, at kontrollen virker. Det er utroligt sjældent, at vi har sådan nogle sager - der går år imellem. Så det er en på alle måder meget usædvanlig sag, der slet ikke siger noget generelt om praktiserende læger som stand."
At svindlen tilsyneladende kan være begyndt seks år tidligere står i kontrast til Jette Aaens egen forklaring.
Under retssagen forklarede en tydeligt berørt og påvirket Jette Aaen, at bedrageriet begyndte i 2016, og at det handlede om at få tingene til at løbe rundt.
“Skræmmende og bekymrende”
Ifølge en aktindsigt TV 2 Fyn har fået, er uregelmæssighederne i Jette Aaens ydelser blevet registreret første gang i 2011. Det viser regionens årlige kontroller.
Grafen herunder viser, at klinikken i 2011 pludselig lå 49,4 procent over regionsgennemsnittet. Året efter faldt det lidt igen, da regionen bad klinikken rette ind, før det igen stak af med 65,7 procent over gennemsnittet.
Noget som lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen mener, springer i øjnene.
- Det er en stor stigning. Når tallene ser sådan ud i forhold til regionsgennemsnittet, så er det et tegn på, at der er noget galt, siger han.
Og det stemmer overens med tidligere patient "Maries" ydelsesoversigt.
Kontrolstatistik
Hvert år trækker Region Syddanmark statistik på lægerne i regionens afregning af ydelser. Mere præcist hvad de indsender af ydelser, som de skal have betaling for at regionen. Ligger lægen 25 procent over regionsgennemsnittet får man en højeste grænse.
Jette Aaens tidligere patient finder det skræmmende og bekymrende, at det har kunne foregå.
- Jeg kan simpelthen ikke genkende det, jeg ser. Der er tale om, at jeg skal have været ved lægen otte-ni gange på én måned, siger hun.
Ovenstående billede er et uddrag af "Maries" journal, som viser to notater om lægebesøg i april måned 2011.
TV 2 Fyn har modtaget “Maries” dokumentation, der blandt andet er en oversigt over ydelser på Sundhed.dk samt en journaloversigt lavet hos "Maries" nuværende læge. På den måde har TV 2 Fyn kunnet krydstjekke, om hun har fået den behandling, der er blevet faktureret for hos regionen.
Ti lægebesøg på en måned
Gennemgangen viser blandt andet, at "Marie" i april 2011 skal have været hos lægen ti gange på en måned. I hendes journal fremgår kun to besøg, hvor hun kan genkende de ydelser, hun har fået. I alt er der faktureret 17 ydelser, som for "Marie" er ukendte og som ligger på dage, hvor hun ikke har været hos lægen.
- Det, jeg kan se, er, at er jeg har været til læge én dag, og så er der skrevet ydelser på både dagen før og dagene efter, siger "Marie".
Billedet herunder er en oversigt over ydelser, som Jette Aaen har indberettet som udført og dermed faktureret Regions Syddanmark for.
Oversigten viser samtidig, at der i 2011 blev registreret 47 ydelser, som "Marie" ikke kan genkende og som ikke fremgår i hendes journal.
Regionen ledte efter svar
I sagskomplekset som Retten i Svendborg i september tog stilling til, indgik ingen urigtige ydelser fra før 2016. Og sager om økonomisk kriminalitet har en forældelsesfrist på tre år som udgangspunkt, oplyser sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.
- I nogle sager kan forældelsesfristen dog godt forlænges. Men det kan også være et ressource-spørgsmål, vurderer han.
Regionsrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen (K) kalder det pinligt, at der ikke slås hårdere ned i situationer, hvor afvigelserne i ydelser er så store.
- Det er i den grad tillidsbaseret i den her sektor, men derfor skal der slås skånselsløst og hårdt ned, når der er atypiske mønstre i praksis. Det er ikke raketvidenskab, siger han.
Men det kan være svært for regionen, at finde svarene med de redskaber, den har til rådighed, siger koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.
- Det er meget komplekst og meget tidsrøvende at få lavet de aftaler, der skal til, for at man får lov til at kigge ind i journalerne for at sikre sig, at de ydelser, der er blevet taget, også relaterer sig til den behandling eller kontrol, patienten har fået og understreger, at kontrollen er blevet skærpet.
Skår i tilliden
"Marie" skiftede læge i 2016. Men hun sidder tilbage med en følelse af at være blevet udnyttet og er frustreret over, at en læge kunne slippe så let af sted med sin svindel. Måske endda i længere tid end hun reelt er blevet dømt for.
- Jeg har blind tillid til min læge. Og først bliver jeg forskrækket over det, og så bliver jeg vred over at være blevet udnyttet, siger hun.
Pernelle Jensen, der er medlem af det nære sundhedsudvalg i Region Syddanmark kalder hele Jette Aaen sagen for ekstraordinær.
- Patienterne skal selvfølgelig kunne stole på deres læge og sundhedsoplysninger, siger hun.
Ifølge Region Syddanmark har der siden 2022 været en særlig enhed til at kontrollere området.
Jette Aaen har ikke ønsket at udtale sig.
Derfor optræder "Marie" anonymt
TV 2 Fyn bruger som udgangspunkt ikke anonyme kilder, men har i dette tilfælde indvilget i at anonymisere Jette Aaens tidligere patient efter en samlet vurdering af, at der her er tale om oplysninger, som vi vurderer, er af væsentlig karakter for en sag, der har offentlighedens interesse, og som ikke kunne tilvejebringes uden at imødekomme ønsket hos kilden om anonymitet.
TV 2 Fyn har haft fuld adgang til patientens journal og har derfor selv kunnet krydstjekke ydelserne med de reelle behandlinger.
Dømt læge afveg i årevis med over 200 procent - stoppede ikke efter advarsler
kopieret!
I flere år har det været for nemt at snyde med ydelser og afregninger som praktiserende læge i Region Syddanmark.
Svindel for 4,2 millioner kroner i en årrække mellem 2016 og 2021. Det er, hvad læge Jette Aaen blev dømt to et halvt års fængsel for tilbage i september.
Nye oplysninger som TV 2 Fyn kan fremlægge, viser dog, at svindlen kan være gået flere år tilbage.
For allerede siden 2009 har der været særlig opmærksomhed fra regionen rettet mod Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussens lægepraksis i Svendborg på grund af "ekstraordinært" høje afvigelsestal.
Afveg med over 200 procent
Mere præcist blev lægeklinikken flere år i træk pålagt at forklare, hvorfor den lå over regionsgennemsnittet i ydelser, blandt andet konsultationer. Det viser en aktindsigt.
I 2011 afveg klinikken med 49,4 procent i forhold til regionsgennemsnittet på almindelige konsultationer. Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen fik her en løftet pegefinger om at nedbringe tallet. I 2012 blev den nedbragt til 30,5 procent. Men i 2013 steg afvigelsen igen til 65,7 procent.
Klinikken havde altså med andre ord 65 procent flere konsultationer end den gennemsnitlige lægepraksis i regionen.
Samtidig tog hun betaling for markant flere samtaleterapisessioner end sine kollegaer, hvor hun i flere år afveg med over 200 procent fra regionsgennemsnittet.
- Det skal stoppes
De mange afvigelser og påtaler skete vel og mærke i årene 2009 til 2013 - altså mange år før perioden 2016-2021, som Jette Aaen i september blev dømt for bedrageri for.
- Du har selv set aktindsigterne og hvad det er, vi har fundet og hvad det er, vi har ageret på. Så ja, vi har haft kendskab til, at der har været uregelmæssigheder i deres ydelsesregistrering, siger koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, da han bliver spurgt til perioden før 2016.
Samtidig viser dokumenterne, at lægeklinikken allerede inden dommen i 2016 blev pålagt at tilbagebetale 96.000 kroner for uretmæssigt at have krævet afregning for ydelser.
- Det er jo ikke godt nok. Den slags ekstraordinær aktivitet i en praksis skal jo stoppes med det samme, siger medlem af regionsrådet i Syddanmark, Morten Weiss-Pedersen (K) ud fra de oplysninger TV 2 Fyn kan præsentere.
Den hesteglade læges utrolige dobbeltliv
TV 2 Fyn tegner et portræt af kvinden, der drev et tilsyneladende helt almindeligt lægehus i Svendborg sammen med sin mand - lige indtil 18. april 2021, hvor TV 2 Fyn kunne afsløre, at der fra klinikken var svindlet for millioner. Penge der skulle opretholde familiens dyre livsstil.
Udadtil levede lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen et ganske almindeligt liv i Svendborg, der måske var til den lidt overdådige side.
Sammen ejede de frem til for nylig et landsted i Svendborg, hvor en fritliggende murstensvilla på 239 kvadratmeter troner op og har gjort det siden 2003, hvor det blev opført. I 2008 blev ejendommen opgraderet med en ridebane og hestestald. I stalden har der i årenes løb gået flere heste, som de selv ejede.
Ved siden af hesteboligen ejer lægeparret en lejlighed i det mondæne kvarter på Enghave Brygge ved Sydhavnen i København, som de ifølge BBR erhvervede for knap 4,3 millioner kroner i 2022.
Men facaden hos lægeparret begyndte så småt at krakelere en forårsdag i 2021, hvor TV 2 Fyn kunne afsløre, at Region Syddanmark mistænkte de to læger for at fuppe med ydelser hos patienter.
Parret fik frataget retten til at drive lægepraksis, og tirsdag blev Jette Aaen dømt to og et halvt års fængsel, mens der er foretaget konfiskation for et beløb på 4,2 millioner kroner i parrets to ejendomme.
Alt sammen konsekvenser af bedrageriet, som Jette Aaen efter eget udsagn var alene om.
Et bedrageri, der vakte mindelser om den berygtede Britta Nielsen-sag hos næstformanden i Folketingets retsudvalg Mai Mercado.
Hun var socialminister og stod i frontlinjen dengang i 2018 med en alvorlig mine og ordene "gement tyveri", da offentligheden blev bekendt med at en betroet medarbejder i Socialstyrelsen havde stjålet 117 millioner kroner fra den danske statskasse.
Hestene er den store passion
Jette Aaen gik som barn på privatskolen Haahrs Skole i Svendborg.
I et årsskrift fra Svendborg Statsgymnasium kan man læse, at Jette Aaen startede sin gymnasiale uddannelse i 1976. Siden blev hun uddannet læge med speciale i almen medicin. I 1997 åbnede hun sammen med sin mand den omtalte lægeklinik på Korsgade 24 i Svendborg.
Ved siden af sine studier plejede hun sin store interesse for heste. En interesse, som hun har haft i rigtig, rigtig mange år. Det fortalte hun selv, da hun tilbage i 2012 inviterede TV 2 Fyn hjem i villaen på Kogtvedvej 300 meter fra Svendborgsund.
Optagelserne handlede om Jette Aaens og ikke mindst datterens store interesse for heste. TV 2 Fyn blev vist rundt hjemme i villaen, i stalden og på ridebanen.
- Jeg har holdt meget af de dyr, siden jeg gik i skole. Det var en stor del af mit liv. Der havde jeg bare ikke heste, og det havde vi heller ikke midlerne til at investere i heste, og det var heller ikke så naturligt dengang, sagde hun i interviewet.
Jette Aaen er opvokset i Svendborg, og i sin barndom startede hestepassionen, da hun kom til elevundervisning i Svendborg Rideklub.
Ridning blev en stor del af hendes liv, også selvom familien ikke havde midlerne til at investere i en hest. Derfor blev hestene i Svendborg Rideklub hendes anden familie.
Kom på kant med Dansk Ride Forbund
I begyndelsen af 00'erne førte hendes store passion for heste til, at hun som formand for Skovsbogård Ridecenter var involveret i en speget sexsag. Ridecenterets indehaver var dømt for sexovergreb i tre tilfælde mod unge piger, skrev Fyns Amts Avis i 2003.
Jette Aaen havde dog ikke i sinde at afbryde samarbejdet med indehaveren og lagde sig dermed på kollisionskurs med Dansk Ride Forbund, der efterfølgende truede ridecenteret med udelukkelse af forbundet.
- Vi er ikke bange for Dansk Ride Forbund. Jeg har ikke i sinde at flytte rideklubben andre steder hen. Det vil ikke ske. Bliver vi smidt ud af forbundet, klager vi. Men det kan såmænd være, vi selv melder os ud inden, sagde Jette Aaen til Fyns Amts Avis dengang.
Datter overtog morens passion
Interessen for hestesporten blev efterfølgende et familieforetagende, da datteren blev sat på sin første "klappepony". Hun var ikke mere end fire-fem år.
Som niårig fik datteren sin første pony og siden sin egen hest. Og passionen har holdt ved. Så sent som 14. december vandt datteren et ridestævne.
I 2008 fik familien opført en hestestald og tilhørende træningsanlæg, så passionen kunne udfoldes helt tæt på hjemmet. Det blev den så med blandt andet tre heste og en pony, som stolt blev vist frem, da familien inviterede TV 2 Fyn indenfor tilbage i 2008.
Fik flere klager fra patienter
Ved siden af sin passion passede Jette Aaen sit arbejde i ægteparrets lægeklinik i det centrale Svendborg. Her fik hun dog flere klager for sit arbejde. I perioden fra 2006 og frem til 2015 var fejlen så slem i fire tilfælde, at Styrelsen for Patientsikkerhed udtalte kritik for lægefejl.
Én gang var det så grelt, at Styrelsen for Patientsikkerhed satte hende under skærpet tilsyn.
Da svindelsagen skulle for retten i Svendborg 17. september kørte sagen som en tilståelsessag. Det, selvom hun tidligere havde nægtet alle anklager.
Her fik offentligheden for første gang et lille indblik i, hvad der med Jette Aaens egne ord lå bag svindleriet, der løb op i over fire millioner kroner.
Mandens sygdom blev starten
Med forholdsvis korte sætninger fortalte en grådlabil Jette Aaen i retten, at det hele begyndte omkring 2016, hvor hendes man var blevet syg. Jette Aaen fortalte, at med hans sygdom var indkomsten ikke længere den samme.
For at få økonomien til at løbe rundt og opretholde muligheden for fortsat at udleve sin hestepassion, begyndte Jette Aaen at svindle med falske faktureringer fra lægehuset.
Den kreative bogføring foregik eksempelvis ved, at en telefonkonsultation blev registreret som en videokonsultation, hvilket forvandlede 29 kroner til 165 kroner.
Den kreative bogføring fandt sted på forskellig vis over 26.000 gange i perioden fra 2016 til 2021, inden hun blev opdaget. En svindel, der ifølge rettens afgørelse løb op i over fire millioner kroner.
Købte milliondyr lejlighed efter afsløring
Det afholdt dog tilsyneladende ikke Jette Aaen i - sammen med sin mand - at bruge 4,2 millioner kroner på en liebhaverlejlighed i København få måneder efter - i februar 2022.
Samme størrelse beløb, som retten vurderede, at Jette Aaen havde svindlet for i mindst fem år.
31. december 2022 lukkede lægeparrets praksis i Svendborg ned - knap 25 år efter, at den åbnede. Retten til at drive lægepraksis var inddraget, og Jette Aaen fortsatte efterfølgende som læge i Alles Lægehus i Faaborg.
Et hurtigt kig på lægehusets hjemmeside viser, at hun i skrivende stund stadig figurerer som speciallæge i almen medicin. Forude venter dog to og et halvt års ubetinget fængsel.
TV 2 Fyn har flere gange i forbindelse med omtale af Jette Aaens retssag forsøgt at få en kommentar fra hende. Det har hun afstået fra.
Kraftig stigning i konsultationer
Regionen fører årligt statistik med, hvor meget den enkelte lægepraksis afviger fra det regionale gennemsnit, når det kommer til antallet af konsultationer og øvrige ydelser. Afviger man med over 30 procent, beder Samarbejdsudvalget lægen om at nedbringe mængden af den specifikke ydelse.
| År | Procentvis afvigelse |
|---|---|
| 2009 | 7,8 |
| 2010 | 6,8 |
| 2011 | 49,4 |
| 2012 | 30,5 |
| 2013 | 65,7 |
| 2014 | 37,1 |
| 2015 | 28,2 |
Det blev Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen også bedt om tilbage i 2012. Fra 2010 til 2011 eksploderede antallet af konsultationer nemlig hos dem. Det ses blandt andet i ovenstående tabeloversigt.
Jette Aaen er dog kun dømt for bedrageri begået i årene 2016 til 2021 og ikke for forhold før 2016.
Ifølge Kent Kristensen, som er lektor i sundhedsjura på Aalborg Universitet, skyldes det formentlig, at der kan være dele af sagen, som er faldet under forældelsesfristen, som er på tre år. Han peger dog også på, at der kan være tale om en afvejning af ressourceforbrug på sagen.
- Man har skullet veje det her mellem retsfølelsen på den ene side, og så at bevisbyrden med det her kan være meget, meget omkostningstungt, siger han.
Anklagemyndigheden har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.
Stigning kræver mere kontrol
Selvom kontrolstatistikkerne hos Region Syddanmark dengang, og i dag, burde opfange, hvis noget ser ud til at afvige kraftigt fra det gennemsnitlige tyder noget på, at det ikke har været godt nok, siger Morten Weiss-Pedersen.
- For at sige det ligeud, når man har et tillidsbaseret system med privatpraktiserende læger, så giver man direkte adgang til kassen. Derfor skal der slås utroligt hurtigt og hårdt ned, hvis der er tilfælde af misbrug, siger han.
Ifølge Pernelle Jensen (V), der er medlem af Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, er der i 2022 oprettet en særlig enhed, der hver dag arbejder med kontrollen af lægerne i regionen.
- Vi udnytter nu, de muligheder, der er. Vi har et nyere system nu, hvor vi fanger flere afvigelser i ydelserne. Vi opnormerer yderligere i kontrolenheden nu, så der bliver i alt fire medarbejdere til at arbejde med kontrol.
Hun understreger, at der oftest er tale om fejl, når der er afvigelser i ydelserne, som bliver opdaget af regionen. Dog fortæller hun, at der er læger, som forsøger at snyde med afregningen.
- Vi har en stigende mængde sager, og arbejdsmængden på selve sagerne er ret stor, så der er behov for at få en ekstra medarbejder for at kunne følge med, siger Pernelle Jensen.
Jette Aaen har ikke ønsket at udtale sig.
Sådan arbejder Samarbejdsudvalget
I hver region er nedsat et samarbejdsudvalg om almen praksis. Det behandler spørgsmål om overenskomstfortolkning, serviceklager, samt klager over automatisk fastsat højestegrænse m.v. Sager af principiel karakter skal af samarbejdsudvalgene forelægges for Landssamarbejdsudvalget (LSU). Nederst kan du læse principielle afgørelser.
Kilde: Læger.dk
Iskold og tåget torsdag i vente - her er dagens vejr
kopieret!
Det kan være en god ide at finde både tophue og skindhandsker frem i dag.
For fra morgenstunden vil temperaturen befinde sig omkring frysepunktet, og i løbet af dagen vil den maksimalt stige med et par grader.
Til gengæld holder det tørt i løbet af dagen, oplyser TV 2 Vejret.
Nogle vil opleve tåge til formiddag. Solen vil dog nogle steder bryde gennem skydækket, og tågen vil forsvinde i løbet af dagtimerne.
Vinden vil igen være tæt på ikkeeksisterende.
I aften og i nat vil temperaturen igen snige sig ned på omkring frysepunktet.
OB-direktør fyret
kopieret!
Knap halvandet år i klubben blev det til for John Bæksted, der stopper som sportsdirektør i OB’s kvindeafdeling. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
OB ønsker et nyt setup omkring den fremtidige ledelse af kvindeholdet, og det skyldes blandt andet, at økonomien skal tilpasses de indtægter, der er i fynsk kvindefodbold i øjeblikket.
Bestyrelsesformanden i OB’s kvindeafdeling, Carsten Krag Eriksen, siger, at John Bæksted har gjort, “hvad han kunne” og takker ham for indsatsen.
- Det var ham, der fik mig interesseret i det her projekt, og derfor har jeg lidt følelser for, at John skal stoppe.
John Bæksted stopper som udgangspunkt i OB ved udgangen af februar, oplyser klubben.
Ny asfalt skaber store problemer for Erik: - Hvorfor gør de det?
kopieret!
På Skovhusevej i Aarup i Assens kommune er der lagt ny asfalt - vel og mærke uden beboerne på vejen er blevet informeret.
En af dem er Erik Hjælm Hultquist, som nu bor på en grund, der er lavere beliggende end vejen. Det skaber blandt andet problemer, når der kommer vand.
- Jeg er nødt til at lægge noget ekstra på min grund for at få vandet til at løbe ud og ikke ind i huset, fortæller han.
Erik Hjælm Hultquist forklarer videre, at han ikke mener, vejen fejlede noget som helst, inden det nye lag asfalt blev lagt ovenpå.
Beboerne skal selv betale for eventuelle skader eller omlægninger på deres grund.
"En stor sejr" siger anklager om ekstrem kokain-sag
kopieret!
En 27-årig albansk mand er blevet idømt 15 års fængsel for narkosmugling ved Langeland.
Manden er også blevet dømt til udvisning af Danmark, fordi han har medvirket til indsmugling af mindst 578 kilo kokain.
Den blev beslaglagt på Langeland 24. august i år, hvor i alt seks mænd blev anholdt.
Mændene havde ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet opsamlet og modtaget det hvide pulver i farvandet ud for Langelands kyst og efterfølgende transporteret det til Lohals Camping, inden det skulle transporteres videre.
PET ringede midt om natten - mand dømt efter grov spøg
kopieret!
Onsdag blev en 57-årig familiefar idømt tre måneders ubetinget fængsel, efter det, han selv kalder for "en serie af komiske videoer", blev sendt live på Facebook.
Manden nægtede sig skyldig i trusler, som han ellers var tiltalt for, da han aldrig havde haft til hensigt at frembringe frygt eller iværksætte en storstilet politiaktion, som det skete 27. oktober 2022.
Klokken var 01.04 om natten, da PET orienterede Fyns Politi om videoerne, som de vurderede kunne være en reel trussel mod Nyborg Gymnasium.
På videoerne optrådte den 57-årige med en AK-47, en pistol, og på nogle var han klædt ud med en hundemaske og paryk.
Slog storalarm
Ifølge PET blev der snakket om krig og “jihad” på videoerne, og det fik Fyns Politi til at sende taktiske tropper til Nyborg, hvor både mandens hjem og gymnasiet blev omringet. Elever blev samtidig bedt om at blive hjemme, og en stor valgdebat måtte aflyses.
I Retten i Svendborg forklarede manden, at det hele blot udsprang af en misforstået spøg. Han havde for vane at lave sjove videoer på nettet, hvor han klædte sig ud og påtog en rolle.
På gymnasiet, hvor han arbejdede med rengøring, havde han i et dramalokale fundet rekvisitterne til videoen.
Alvoren gik først op for manden, da han 27. oktober 2022 vågnede til en by fuld af politi og betjente med maskinpistoler.
For groft
Våbnene i videoen var ikke ægte, og han havde aldrig til hensigt at fremelske hellig krig. Han forklarede i retten, at ordet “jihad” stammede fra en kommentar til videoen, som han læste op.
Alligevel var truslen så grov, at dommeren og to domsmænd var enige om, at manden var skyldig.
Dommeren sagde efter domsafsigelsen, at selvom det måske var ment i sjov, er der nogle ting, man bare ikke må spøge med.
Politiet kunne dog ikke bevise, at manden havde sagt ordet “jihad”, da videosekvensen med denne udtalelse aldrig blev sikret. Derfor blev han ikke dømt for at sige det specifikke ord.
Ud over truslerne blev manden dømt for at smugle to kufferter med khat ind i landet samt for at køre bil uden kørekort i gentagelsestilfælde.
Samlet udløste det tre måneders ubetinget fængsel og en advarsel om udvisning af landet. En dom, som manden valgte at modtage.
Manden har tidligere siddet i fængsel for at køre i bil uden kørekort, men dommeren huskede ham på, at han for fremtiden gør klogest i at holde sig på dydens smalle sti, hvis ikke advarslen om udvisning skal blive en realitet.
Campingplads lagde ufrivilligt lokaler til kæmpe mængder kokain
kopieret!
Ejeren af Lohals Camping, Dorte Vigsø, kom ufrivilligt til at lægge lokaler til en enorm mængde indsmuglet kokain.
Og indsmuglingen gennem Lohals Camping har vakt stort ubehag, fortæller ejeren af campingpladsen.
Der er tale om mindst 578 kilo kokain, som man forsøgte at transportere videre ind i landet gennem Langeland.
En mængde kokain, som på gaden ville være mellem 280-350 millioner kroner værd.
246 år gammel sjælden perle i Morten Korchs fødeby truet af nedrivning
kopieret!
En idyllisk firlænget gård fra 1778 ved et karakteristisk gadekær i Morten Korchs fødeby er truet på sin eksistens.
Landsbyens midtpunkt kan snart være fortid.
Det frygter i hvert fald Flemming Knage, der har boet over 40 år i landsbyen Over Holluf i det sydøstlige Odense.
- Man skal gøre sig umage med at bevare gården. Det er en af de sidste gamle bygninger i Over Holluf, siger Flemming Knage.
- Gadekæret er specielt, i kraft af at Morten Korch er født her i byen, hvor man går tur. Jeg frygter, det bliver et sterilt nybyggeri. Det er for nemt bare at lave det om til lejeboliger, fortæller han.
Gårdens ejere ønsker ikke at stille op til interview, men oplyser til TV 2 Fyn, at planen i korte træk er, at gården skal rives delvist ned.
Gammel gård i dårlig stand
Gården stod indtil for nylig tom i to år, inden den blev opkøbt af et selskab.
Selskabet købte gården med henblik på at bevare den, men det er den ikke i stand til, oplyser ejerkredsen til TV 2 Fyn.
En masse af ejendommens gamle detaljer, heriblandt pyntede lofter og fritlagte bjælker, findes stadigvæk på gården. Huset blev tidligere i år solgt for 1.075.000 kroner.
Claus fik afslag på nedrivning: Nu er den bevaringsværdige gård revet ned
For snart to år siden ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive sin bevaringsværdige gård i Bellinge ned. Kommunen afslog ansøgningen, og Claus Lykkevold måtte derfor sælge gården på tvangsauktion. Nu er gården alligevel revet ned med kommunens velsignelse.
Mandag blev bygningsaffald og de sidste murbrokker fjernet fra Brændekildevej 27 i Bellinge.
“Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten”
Ejendommen, der blev bygget i 1814, er nu væk, selvom Odense Kommune for to år siden kategoriserede gården som bevaringsværdig og gav afslag på nedrivning til den daværende ejer.
- Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten. Jeg skylder 500-600.000 kroner væk og kunne godt tænke mig at være gældfri, siger Claus Lykkevold.
Ville opføre rækkehuse
Da han søgte om nedrivning af gården i efteråret 2018, var det, fordi han gennem fire år havde forsøgt at sælge ejendommen og nu endelig havde fundet en køber. Han havde ikke penge til vedligeholdelse, så gården stod og forfaldt, og derfor var salg eneste mulighed.
Køberen var Askov Bolig, der ønskede at rive ejendommen ned og opføre rækkehuse i stedet.
Derfor ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive gården ned. Men gården på Brændekildevej var kategoriseret som bevaringsværdig i det, der hedder SAVE-kategori 3. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er de mest bevaringsværdige huse. Alle bygninger fra 1 til 4 er omfattet af kommuneplanen og skal som udgangspunkt bevares.
Her lå gården
Uheldigt med nedrivning
Odense Bys Museer besigtigede den gamle bondegård i Bellinge og i et høringssvar lød vurderingen, at "det vil være uheldigt at nedrive bygningerne".
Den anbefaling fulgte politikerne i Odenses By- og Kulturudvalg, og derfor fik Claus Lykkevold i november 2018 afslag på nedrivning, og salget til Aaskov Bolig gik i vasken.
“Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom”
- Jeg tænker på alt det, jeg fik at vide af kommunen. At der ikke kunne ske noget, før der kom en ny lokalplan. Og at jeg så alligevel ikke skulle regne med noget. Det var det, folkene fra kommunen sagde til mig. Så tænkte jeg den gang, at så var det bedre at give op. Jeg gik konkurs og har givet alle mine ting væk, siger Claus Lykkevold.
Tvangsauktion
Da ejeren ikke havde penge til vedligeholdelse og regninger, endte gården på tvangsauktion, og i september 2019 blev den solgt. Køberen var firmaet VIEMLA ApS med adresse på Tolderlundsvej i Odense.
Resultatet var, at Claus Lykkevold stod tilbage med en kæmpe gæld på mange hundredetusinde kroner.
- I dag bor jeg rundt om ved venner og bekendte. Men folk skal ikke have ondt af mig, for jeg vil ikke være sådan en, der går hen og bliver bitter, lyder det fra den tidligere murer, der nu har fået tilkendt seniorpension.
Claus Lykkevold har dog meget svært ved at forstå, hvorfor han fik afslag på at rive gården ned, og at den nye ejer halvandet år efter fik tilladelse.
- Jeg tænker, at det må være en ups-afgørelse fra kommunens side, at de har givet den nye ejer lov til at rive den ned. For ellers har de jo ikke sagt sandheden til mig dengang, siger Claus Lykkevold.
Manglende lokalplan
Jeanette Olsen er byplanchef i Odense Kommune, og hun kan godt forstå, at Claus Lykkevold er vred og uforstående over for udviklingen.
- Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom. Nogle gange ændrer vilkår og betingelser sig, siger hun.
Ifølge byplanafdelingen i Odense Kommune er forklaringen på, at firmaet VIEMLA ApS imodsætning til Claus Lykkevold har fået lov til at rive gården fra 1814 ned, at politikerne ikke har fået vedtaget en ny lokalplan.
Da Claus Lykkevold fik afslag på nedrivning, fik han samtidig besked på, at kommunen havde et år til at udarbejde en bevarende lokalplan for området, og hvis den ikke var klar, ville kommunen ikke kunne nægte nedrivning.
23. juni i år droppede By- og Kulturudvalget så at udarbejde den bevarende lokalplan, og dermed var der frit slag for nedrivning.
- Der kom en række indsigelser mod lokalplanen, da den var i høring, og By- og Kulturudvalget besluttede at droppe en vedtagelse af lokalplanen. Dermed var der ingen retsgrundlag for at opretholde forbuddet mod nedrivning, fortæller byplanchef Jeanette Olsen.
Et "gap" for nedrivning
Kun to dage efter, at kommunen droppede den bevarende lokalplan søgte den nye ejer om nedrivningstilladelse. 26. juni fik VIEMLA ApS tilladelse til at rive ejendommen på Brændekildevej 27 ned.
- Jeg kan godt forstå, at det ser mærkeligt ud, at det tidligere forbud mod nedrivning ikke længere gælder. Men det, der hedder et paragraf 14-forbud i planloven, kan man kun fremsætte én gang, og dermed blev der et "gap" for ejeren til at rive gården ned, da lokalplanen blev trukket tilbage, siger Jeanette Olsen.
For værdifuld til nedrivning
Den forklaring forstår Claus Lykkevold ikke.
- Jeg husker, at der på et tidspunkt kom en museumsmand og et par andre på besøg på gården. De fik lov til at gå rundt overalt på gården, der er fra 1814. Da de var færdige, sagde museumsmanden, hvis navn jeg har glemt, til mig, at den ville jeg aldrig få lov til at rive ned. Den var alt for værdifuld, siger Claus Lykkevold, der er meget påvirket af sagen.
Det har ikke været muligt at få kontakt med den nye ejer for at høre om planerne for den nu tomme grund på Brændekildevej 27.
Odense Kommune oplyser dog, at den har modtaget et forslag om at opføre rækkehuse på grunden, men sagen er endnu ikke behandlet.
Tidslinje for ejendommen på Brændekildevej 27
- 2014
Claus Lykkevold sætter ejendommen til salg - 2018
Aaskov Bolig ønsker at købe ejendommen for at rive den ned og bygge rækkehuse på grunden - August 2018
Claus Lykkevold og Aaskov Bolig ApS søger om nedrivningstilladelse af ejendommen. - 27. nov. 2018
Udvalgsbehandling af ansøgning om nedrivningstilladelse. Udvalget nedlægger forbud jf planlovens §14 og derfor blev der meddelt afslag på nedrivning. - 9. januar 2019
§14 forbud nedlægges og ejer modtager besked om, at kommunen dermed har et år til at offentliggøre et lokalplanforslag (bevarende lokalplan i dette tilfælde). Hvis det ikke sker, kan kommunen ikke nægte nedrivning. - 3. juli 2019
Ejers advokat henvender sig i forbindelse med tvangsauktion - 12. september 2019
Ejendommen sælger på tvangsauktion til firmaet VIEMLA Aps - 23. juni 2020
Udvalget beslutter ikke at offentliggøre forslag til bevarende lokalplan - 25. juni 2020
Repræsentant for ny ejer ansøger om nedrivningstilladelse - 26. juni 2020
Der udstedes tilladelse til nedlæggelse af bolig samt tilladelse til nedrivning - 26. juni 2020
Naboerne orienteres om nedrivningstilladelse - September 2020
Ejendommen rives ned
Det er uvist, hvor omfattende nedrivningen bliver, men ejerkredsen oplyser til TV 2 Fyn, at selskabet samarbejder med kommunen om at sikre, at nedrivningen sker i “bevaringsværdig ånd”.
Det fremgår af lokalplanen fra 1988, at man skal sikre “den oprindelige landsbygade og “byggeskikken langs gaden”.
Unikt og vild stemning af gamle dage
Det er dog planen, at gården skal blive til lejeboliger, og det ærgrer Flemming Knage, selv om han er klar over, at det er dyrt at holde liv i den gamle gård.
- Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor unikt det kan blive. Der er en vild stemning af gamle dage, siger Flemming Knage, mens han fra gadekæret kigger ind ad porten og ser den flere hundrede år gamle gårdsplads.
Men der er ikke noget af det andet her i byen, der ser gammelt ud. Der er et gadekær, men ellers er det nye huse.
- Jo, men det er også her, man skal trække en streg i sandet og sige: Der er to huse omkring gadekæret, som tegner den gamle del af byen. Jeg kan slet ikke se for mig, at gården skal forsvinde. Det har været min udsigt i 42 år, siger Flemming Knage.
Styrelse: Undgå nedrivning
Det er ikke kun Flemming Knage, der ærgrer sig over, at firlængede gårde forsvinder i Danmark.
Slots- og Kulturstyrelsen har landets firlængede gårde, hvor de fire længer ligger samlet omkring en gårdsplads, med på sin liste over bevaringsværdige bygninger.
- Man bør så vidt muligt sikre, at de gamle firelængede gårde bevares som en helhed og undgå nedrivning af de ældre udlænger, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.
- Indgreb og ændringer skal være velovervejede, og man skal være opmærksom på de særlige kvaliteter, som denne bygningstype repræsenterer.
Museumsinspektør: Dem er der få af efterhånden
Inden gården i Over Holluf kan rives ned, skal det godkendes af kommunen.
Ifølge Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, er det ikke usædvanligt, at flere hundrede år gamle bygninger ender med at blive revet ned, hvis de ikke bliver ordentligt vedligeholdt.
- Det er en firlænget gård. Det er primært bindingsværk. Dem er der få af efterhånden. Det forsvinder rigtig hurtigt i dag, siger Peder Dam.
Kan bygningen blive revet ned?
- Ja, det kan den godt. Det kræver en særlig proces, men det kan den godt. Den er i 1990’erne vurderet som bevaringsværdig. Det betyder, at den skal igennem en særlig proces, hvis den skal nedrives, siger Peder Dam, der ligesom alle andre vil have mulighed for at gøre indsigelser.
Hvis ejeren ønsker at rive gården ned, kan han ende med at få lov.
- Hvis den er helt forfalden, er sandheden desværre, at den ikke er bevaringsværdi mere, siger Peder Dam.
I sidste ende er det kommunen, der afgør, om en bygning er bevaringsværdig.
Her voksede Morten Korch op
Hvad der gør den firlængede gård i Over Holluf ekstra særlig, er ifølge de lokale tilknytningen til fortællingen om Morten Korch.
Den folkekære forfatter Morten Korch blev født i Over Holluf i 1876 og voksede op i byen og gik på Over Holluf Skole. Da han blev født, var gården endnu ikke 100 år gammel. Den ligger et stenkast fra hans barndomshjem.
Den lille landsby har rejst en mindesten tæt ved den nu nedrivningstruede gård til ære for den folkekære forfatter.
Morten Korch døde i 1954. Selv om han boede det meste af sit liv på Sjælland, blev han begravet på Fraugde Kirkegård tæt ved sin fødeby.
Flere af hans bøger er blevet filmatiseret. De mest kendte værker er “De røde heste”, “Flintesønnerne” og “Der brænder en ild”. 2,3 millioner danskere så filmen “De røde heste” i 1950, hvilket gør den til en af de største danske biografsucceser nogensinde.
Hans bøger er idylliske fortællinger om livet på landet og handler ofte om det præindustrielle Danmark, som hviler i gamle traditioner, men som bliver forstyrret udefra. Det ender dog altid lykkeligt.
Om byudviklingen i Over Holluf ender lykkeligt - og for hvem - vil tiden vise.
GOG sejrer knebent mod bundhold
kopieret!
Det var med lodder og trisser, men selvom det holdt hårdt, trak GOG det længste strå mod bundholdet Grindsted onsdag aften. Kampen endte 32-28.
På papiret var fynboerne ellers store favoritter inden opgøret, så at GOG ikke var mere dominerende må siges at være lidt af en overraskelse.
End ikke en storspillende Lasse Vilhelmsen kunne gøre, at fynboerne for alvor trak fra. Højrebacken scorede hele ni gange.
De to hold fulgtes pænt kampen igennem. Efter første halvleg lød stillingen 17-14 til hjemmebanefavoritterne fra Sydfyn. Om GOG fik en opsang i pausen er uvist, men spillet blev ikke meget bedre i anden halvleg.
GOG topper dog stadig tabellen med 25 point efter 15 spillede kampe.
Har du problemer med Facebook og Instagram? Du er ikke alene
kopieret!
Metas apps Facebook, Instagram, Messenger og Whatsapp har store udfordringer onsdag aften. Der har været en voldsom stigning i indberetningerne fra omkring klokken 18.30 og frem, viser DownDetector.
- Vi er opmærksomme på en teknisk fejl, der påvirker nogle brugeres mulighed for at tilgå vores apps. Vi arbejder på at få tingene tilbage til det normale hurtigst muligt og undskylder for enhver ulejlighed, skriver Meta på X.
Der er tale om mere end 100.000 internationale indberetninger, skriver Forbes.
Kommune indfører gratis parkering
kopieret!
Skal du have byttet julegaver, og gider du ikke at betale for parkering, er der godt nyt.
Odense Kommune indfører nemlig gratis parkering på alle kommunale parkeringspladser, hvor du normalt skal betale, fra 20. december til og med 2. januar.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
- Vi lader traditionen tro parkeringsautomaterne gå tidligt på juleferie, så det kan blive til en lidt større gave eller måske et stop på en hyggelig café eller restaurant, siger by- og kulturrådmand, Søren Windell.
Der er dog fortsat parkeringskontrol i byen, så det er vigtigt, at du husker at orientere dig på skilte og ved parkeringsautomaterne, inden du forlader bilen, påpeger kommunen.
Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
Fynbo sætter tidligere minister på plads efter brøler på tv
Er der flere idræts- og svømmehaller per barn på Langeland, end der er i København? Det mener folketingsmedlem og tidligere transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), at der er. Faktisk var han meget sikker på dette, da han stod på talerstolen i Folketingssalen tirsdag. Dog sad folketingsmedlem for Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg klar i salen til at udfordre Ole Birk Olesens påstand. Den fynske politiker kunne nemlig oplyse, at der ikke findes en eneste svømmehal på Langeland.
LYD
DEL
LYD
DEL
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her