Jagten på firbenede besøgsvenner:
- Hunden er en døråbner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
TrygFonden skulle lørdag finde nye besøgshunde til de fynske plejehjem. Med til optagelsesprøven var Newfoundlænderen Thor og ejeren Susanne Madsen.
- Jeg tester Thors adfærd og ser hvilken reaktion, han har på forskellige situationer, siger hundeadfærdskonsulent hos TrygFonden, Irene Jarnved, mens hun klapper Thors sorte, tykke pels.
Derfor er hunde så gode besøgsvenner
- Hunde inviterer til kontakt og gode samtaler
- Hunde vækker minder
- Hunde taler med kroppen og kan både vække og dæmpe følelser
- Hunde forstår og elsker kærtegn og klap. Det er godt for dem, der mangler sprog og socialt overskud
- Hunde får beboere op af stolen og ud at gå
Kilde: besoegshunde.dk
Den 4-årige Newfoundlænder Thor er med sin ejer Susanne Madsen mødt op til optagelsesprøven som besøgshund på Plejecenter Havebæk II i Odense.
- Du har ikke nogen godbidder fremme vel? For det bliver sådan en stor konkurrent til mig, siger Irene Jarnvad og kigger på Susanne Madsen, der ryster på hovedet.
Buster hjælper psykisk syge: Besøgshunde skal hjælpe i psykiatrien
Et nyt projekt tilbyder firbenet hjælp til patienter på psykiatriske afdelinger på OUH. Besøgshunde skal forsøge at nedbringe tvang i psykiatrien.
Besøgshunde skal i det kommede år jævnligt forbi to psykiatriske afdelinger på Odense Universitetshospital. Et nyt projekt, der har været i gang siden begyndelsen af februar, skal forhåbentlig nedbringe brugen af tvang på de psykiatriske afdelinger.
De firbenede besøgsvenner har allerede fået en fan i Anne-Lise Nielsen, der er patient på OUH.
- Det er et afbræk i hverdagen, når Buster kommer på besøg. Den stritter jo ikke imod, efter hvad man siger til den. Så kan man jo komme af med ting og sager, hvis der er noget, man gerne vil af med, siger hun til TV 2/Fyn.
Buster er en af de to besøgshunde, der fremover skal besøge ældrepsykiatrisk afdeling og den lukkede psykiatriske afdeling på Odense Universitetshospital.
Skaber glæde på afdelingen
Idéen til projektet kom fra Tina Vindbjerg Damm, der er social- og sundhedsassistent på psykiatrisk afdeling.
- Det er en idé, jeg har gået med i lang tid, om at hunde har en beroligende effekt. Det ser man jo på plejehjem, siger hun.
På afdelingen har de allerede gjort sig gode erfaringer med besøgshundene. Søren Tønder er psykiatrisk specialsygeplejerske på OUH, og han mener, at hundene skaber glæde, når de kommer på besøg.
- Det er rigtig godt for relationen, og det giver nogle hyggelige stunder på en psykiatrisk afdeling, som ikke altid er et superhyggeligt sted at være, siger han.
Kan hjælpe på terapien
Forskning viser, at besøgshunde kan være gode til at motivere indlagte. Det kan også hjælpe på terapeutiske forløb ifølge Karen Thodberg, der seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab - Adfærd og Stressbiologi.
- Når man har hunde med til terapeutiske forløb, kan det gøre, at de mennesker, der deltager, har mere lyst til at deltage. På den måde kan det skabe en atmosfære og en mulighed for, at den her form for terapi kommer bedre i anvendelse, siger hun.
Hos Anne-Lise Nielsen er besøgshunden Buster i hvert falde et velkomment bekendtskab.
- Det er da en god fornemmelse, man har, når man har været sammen med den, siger hun.
Projektet skal i første omgang vare et år, men på afdelingen håber man at få glæde af de firbenede venner i endnu længere tid.
- Jeg håber, vi får lov til at indføre besøgshunde i en eller anden form på alle afsnit i psykiatrien, siger Tina Vindbjerg Damm.
Det er TrygFonden, der står for besøgshundene, der skaber glæde blandt beboere på plejecentre og plejehjem.
23. november blev Thor og 26 andre hunde testet for at blive en del af de i alt 750 besøgshunde i Danmark, hvoraf 46 af dem er fynske. For der er stor efterspørgsel, da der lige nu er flere besøgssteder end besøgshunde.
Skaber gode samtaler
Besøgshundeordningen så dagens lys i 2010 på et plejecenter i Kerteminde, hvor TrygFonden rekrutterede hundeejere i kommunen. Det har siden taget fart, og i dag er 66 fynske plejehjem tilkyttet ordningen.
“Jeg plejer at kalde dem en døråbner, for det er virkelig en måde at åbne en dør ind til de her liv, som sidder på plejecentrene. Det er noget, rigtig mange mennesker kan forholde sig til, og det er dejligt at sidde og mærke en hunds varme.”
Lørdag var de fremmødte hunde og deres ejere klar til at blive vurderet og måske blive godkendt som besøgshunde, så der kan komme endnu flere af de firbenede venner ud på de fynske plejehjem.
- Der er brug for besøgshunde, fordi der sidder rigtig mange mennesker ude på landets plejeboliger og plejehjem, som gerne vil have den her kontakt til hunde, og som ikke har mulighed for at have den mere. Og så er det super, at der kommer et rigtig dygtigt og dejligt menneske ud med sin hund på besøg, siger Galina Plesner, der er projektchef i TrygFonden.
Hun tager imod Susanne Madsen og Thor, da de ankommer til optagelsesprøven. Hun skal have en samtale med Susanne om alle de ting, man skal være klar over, når man har en besøgshund.
Men først skal Thor gennemgå en længere øvelse, som afgør, om han er egnet til at besøge de ældre borgere.
God til mennesker
Irene Jarnved sætter sig i en kørestol i et aflukket område. Hun kalder Thor hen til sig, der hurtigt stikker hele hovedet op til hende.
- Er det det typiske billede, du ser af ham? spørger Irene.
- Ja, det er det. Han elsker folk, der vil snakke. Han elsker børn, han elsker ældre, han elsker al kontakt, siger Susanne om Thor.
Som hundeadfærdskonsulent skal Irene Jarnved tjekke, hvor glad Thor er for at være sammen med fremmede mennesker, at han kan magte voldsomme bevægelser og hævede stemmer, hvordan han reagerer på lyde og kan finde ud af ikke at tage godbidder, før han får lov.
Mindes egne hunde
Mens Thor bevæger sig igennem de mange øvelser med Irene, er de 26 andre hunde også i gang med at blive vurderet. For Galina Plesner er det skønt at se sådan en tilslutning til optagelsesprøven, for hun ser dem gøre en stor forskel for de ældre på plejehjemmene.
Fynsk heltehund: Thor hædres for at redde et liv
Hunden Thor fra Nyborg vækkede hele huset og hjalp naboen, der lå med hjertestop i opgangen. Nu har han modtaget titlen som fynsk vinder i ”Danmarks Dyrehelt 2019”.
Både Nikolaj Dellgren Pedersen og hans far, Kim Pedersen, lå og sov, da Thor klokken 23.00 den 1. oktober 2019 begyndte at gø højlydt foran hoveddøren. Ude på gangen sad deres nabo og holdt sig for brystet. Inden længe ville han falde om med et hjertestop.
Var det ikke for Thor, var det ikke sikkert, at naboen var overlevet den aften i sidste uge. Derfor har han nu modtaget titlen som regional, fynsk vinder i Agrias konkurrence ”Danmarks Dyrehelt 2019”, hvor over 800 kæledyr var indstillet.
- Jeg synes, at det er rigtig fedt, at han har reageret på det, og jeg synes, at han fortjener det. Hvis Thor ikke havde reageret, er det ikke sikkert, at der var nogen, der havde hørt noget, siger Nikolaj Dellgren Pedersen om sin heltehund.
Danmarks Dyrehelt
Agria Dyreforsikring kårer hvert år en dyrehelt i konkurrencen "Danmarks Dyrehelt".
Agrias dommerpanel udvælger tre regionale dyrehelte fra Jylland, Fyn og Sjælland, og de tre regionale vindere mødes i en landsdækkende finale. Her er der mulighed for at vinde 20.000 kroner til et velgørende formål, der gør noget for dyrene, samt præmier til både ejer og dyrehelt.
Kilde: Agria Dyreforsikring
Thor reddede naboen
Den 1. oktober var Nikolaj Dellgren Pedersen faldet uplanlagt i søvn på sofaen om aftenen. Normalt ville han være gået i seng og have taget sin hvide hund Thor med sig. Men den aften vågnede Nikolaj ved en høj bjæffen ved 23-tiden.
- Da jeg står op for at se, hvad han gør af, finder jeg ham i trappeopgangen, hvor min far er i fuld gang med at genoplive vores nabo, siger Nikolaj Dellgren Pedersen.
Kim Pedersen var nemlig også vågnet af Thors gøen, lidt før Nikolaj.
Danmarks Dyrehelt 2019
Tidsplan for Danmarks Dyrehelt 2019
- Jysk vinder blev kåret i uge 40
- Fynsk vinder blev kåret i uge 41
- Vinder fra Sjælland og øerne kåres i uge 42
- Hele Danmarks Dyrehelt 2019 kåres i uge 44
Ugepræmier
- 5.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed
- Et års sygeforsikring til dyrehelten
- Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 500 kroner
Den store hovedpræmie
- 20.000 kroner, der skal doneres til dyrevelgørenhed
- Præmiepakke fra Agria Dyreforsikring til en værdi af 1.000 kroner
- Fotosession for Danmarks Dyrehelt og ejer med professionel fotograf
Kilde: Agria Dyreforsikring
- Da jeg åbner døren, ser jeg vores nabo sidde på trappen og holde sig for brystet. Jeg forsøger at komme i kontakt med ham, men han har ikke noget sprog. Han viser, at han har ondt i brystet, så jeg ringer 112, forklarer Kim Pedersen.
Men imens han har alarmcentralen i telefonen, falder naboen til gulvet med et hjertestop, og han igangsætter hjertemassage. Han trykker ham på brystet cirka 20 gange, hvorefter naboen hoster og langsomt kommer til sig selv igen. Derefter kommer ambulancen og tager ham med på hospitalet.
- Thor gør af ringeklokken, når det banker på døren, eller hvis der kommer nogen op ad bagtrappen. Men den dag, reagerer han på en lyd, han ikke er vant til, for naboen har nok støjet en del på gangen, siger Nikolaj Dellgren Pedersen.
Fem år med dyrehelte
Det er femte gang, at Agria Dyreforsikring afholder dyreheltekampagnen
- Vi synes, at det er på sin plads, at vi en gang om året får hyldet de dyrehelte, vi lever sammen med, siger Lotte Evers, der er markedskoordinator for Agria Dyreforsikring.
Da dommerpanelet, bestående af syv kyndige dyremennesker, skulle udvælge en fynsk vinder, var der ingen tvivl om, at Thor var en helt unik dyrehelt.
- Jeg blev rørt, da jeg trådte ind i opgangen, for jeg bliver så imponeret over den utrolige sans, vores dyr har og den måde, de hjælper os på. Og Thor var jo en sand helt med en sjette sans, da han kunne mærke, at der var noget galt på den anden side af døren og redder naboens liv ved at give lyd og sige, at der er noget galt, fortæller Lotte Evers.
En stor bøf til aftensmad
Efter Thors heltegerning går han nu videre til den landsdækkende finale, hvor han skal dyste mod den jyske og sjællandske vinder i konkurrencen. Men først skal han modtage sin præmie som den fynske heltehund.
- Hej Thor, siger Lotte Evers, da hun kommer ind ad døren. Thor bjæffer lidt, men logrer med halen.
Dyrenes vagtcentral 1812
Nikolaj Dellgren Pedersen har valgt, at pengene skal gå til Dyrenes Vagtcentral.
Vagtcentralen 1812 er en landsdækkende service, som vejleder i sager om dyr i nød. Den er en del af Dyrenes Beskyttelse og finansieres hovedsageligt af foreningens støtter. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral modtager årligt mere end 118.000 opkald fra bekymrede og observante borgere, som står med et dyr i nød, kender til en vanrøgtssag eller på anden vis har brug for råd om hold og håndtering af dyr. Fordelingen af disse kan dagligt variere mellem 200-800 opkald afhængigt af sæsonen, hvoraf maj til september er årets travleste måneder.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse
- Tillykke med det, hvor er du dygtig. Kan du lugte goodiebag og penge, spørger hun Thor.
Lotte Evers har en pengepræmie med, som skal gå til en dyrevelfærdsorganisation, og Nikolaj Dellgren Pedersen må selv vælge hvilken.
- Jeg har valgt, at de skal gå til Dyrenes Beskyttelse, for jeg kan godt lide deres alarmcentral for dyrene, siger Nikolaj Dellgren Pedersen.
Naboen er kommet sig helt oven på oplevelsen i sidste uge, og når de møder ham på gangen, tager han sig til brystet og stikker tomlen i vejret.
Nu er der kun tilbage at fejre heltehunden Thor.
- Han skal have en stor bøf til aftensmad. Den ligger bare og venter på ham i køleskabet, siger Nikolaj Dellgren Pedersen.
- De bringer jo et lille afbræk i en måske lidt ensformig hverdag. Men først og fremmest, så er det jo et dejligt møde med en dejlig hund, hvor man får lov til at sidde og give en godbid, give et kærtegn og sidde og snakke om den her dejlige hund. Måske kan man så komme til at mindes de hunde, man selv har haft og snakke om dem. Så skabes der bare nogle rigtig gode samtaler, fortæller Galina Plesner.
Frivillig indsats
Det er en frivillig indsats at være ude med en besøgshund.
Der er ikke noget krav til, hvor meget man skal ud, men der stiles efter 2-4 gange om måneden, så man kommer en gang i ugen eller hver 14. dag.
Det er både for hundenes skyld, så de får en rutine i at besøge de ældre, ligesom det er for beboernes skyld, så de kommer til at glæde sig til at få besøget.
Og der er en årsag til, at det er hunde, der er udvalgt som besøgsvenner.
- Jeg tror hundene går meget intuitivt ind til mennesker. Jeg plejer at kalde dem en døråbner, for det er virkelig en måde at åbne en dør ind til de her liv, som sidder på plejecentrene. Det er noget, rigtig mange mennesker kan forholde sig til, og det er dejligt at sidde og mærke en hunds varme. Og så er det dejligt at få lov til at give en godbid, forklarer projektchefen.
“Han elsker folk, der vil snakke. Han elsker børn, han elsker ældre, han elsker al kontakt.”
- Det vil også glæde mig
Tilbage hos Thor er optagelsesprøven så småt ved at være overstået for ham, og det gik helt som det skulle.
- Alt er godt. Nu skal du ud og tale med Galina om, hvordan I kommer i gang, siger Irene Jarnved og sender Thor og Susanne videre i systemet.
Susanne Madsen er stolt af sin glade, pjuskede hund. Og det var netop Thors åbenhed, der fik hende til at melde dem til optagelsesprøven.
- Det er for at glæde andre. For jeg ved, at han elsker mennesker, elsker børn, elsker alt, hvad der kan stå på to ben. Han er så kærlig, og hvis det kan gavne andre at klappe ham, så er det jo det. Det ville jo også glæde mig, siger den glade ejer.
Optagelsesprøve: Brune Balou blev besøgshund
Torsdag fandt Trygfonden nye besøgshunde til landets plejecentre. Den brune labrador Balou bestod optagelsesprøven.
Trygfonden har på landsplan 600 såkaldte besøgshunde, hvis job er at trylle smil frem og skabe glæde for ældre og handikappede på plejecentre og institutioner.
Torsdag skulle der findes nye medlemmer til korpset blandt flere firbenede aspiranter i Odense.
Derfor mødte 50 fynske hunde og disses ejere op til optagelsesprøve på Plejecenter Havebæk.
Den retfærdige eksaminator, der skal bedømme de logrende, pelsede prøvedeltagere, er projektleder og adfærdsbiolog i Trygfonden, Galina Plesner.
Kan min hund blive besøgshund?
Ifølge Trygfonden kan alle hunderacer i princippet blive besøgshunde, når de er fyldt et år.
Dog kræves det, at hunden er socialt anlagt og robust nok til at tage i mod tætte kram og hårde klap. Derudover skal hunden være rolig, forudsigelig, venlig og opsøgende blandt fremmede mennesker. Den skal desuden være lydig og kunne færdes frit uden snor.
På hjemmesiden besøgshunde.dk kan du læse, om din hund er klar til jobbet som besøgshund.
- En besøgshund skal være rigtig glad for kontakt til fremmede mennesker uden at få noget for det. Den skal være sund og rask og robust, fortæller hun.
Den brune labrador Balou med ejer Rikke Louise Johansen i den anden ende af hundesnoren gik direkte gennem nåleøjet og bestod først dyrlægetjekket og charmerede efterfølgende adfærdsbiologen med sit rolige temperament.
- Jeg synes, det er dejligt at kunne gøre en forskel for vores ældre på plejehjem, og de (hundene, red.) kan skabe noget glæde og liv for dem. Balou er en rolig og meget omsorgsfuld hund, der selv søger kontakten til andre, fortæller Rikke Louise Johansen.
Det er dog ikke alle 50 aspiranter, der klarer sig lige så godt som den bamsede Balou.
- Folk er jo glade for deres hunde, og selvfølgelig har de al mulig grund til at være det, men nogle gange overvurderer man sin hund eller bliver overrasket over, at den måske reagerer meget kraftigt i et fremmed miljø, hvor der lugter mærkeligt, og gulvet føles mærkeligt, siger adfærdsbiolog Galina Plesner.
- Så er det vigtigt, vi er her og kan tage en snak med ejeren om, det er noget, som hunden rent faktisk har lyst til.
Trygfondens besøgshundeordning har eksisteret siden 2010.
Optagelsesprøven er slut, og Thor kan vende snuden hjemad med sin ejer. Inden længe er han at finde på plejehjem, hvor han også kan være med til at skabe gode oplevelser for de ældre fynboer som en del af TrygFondens besøgshunde.
Se indslaget med Thor til optagelsesprøven
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene
kopieret!
Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.
En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.
Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.
Han er blot 18 år gammel.
Mor var ikke glad
Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.
Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.
En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.
- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.
Hvad er MMA?
Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.
MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.
I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.
MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.
Kilde: DMMAF
Drømmer om USA
Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.
Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.
- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.
For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.
- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her