Juryen har talt: Ti fynske fællesskaber nomineret til pris
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ti vidt forskellige fællesskaber er med i opløbet om at blive årets mest fantastiske fællesskab og vinde 150.000 kroner.
Den fynske jury har vurderet og voteret og er nu klar med en nominering i TV 2-regionernes konkurrence "Fantastiske Fællesskaber".
Speedway, cirkus, kønsidentitet, brandmænd og cheerleaders. Konkurrencen hylder alt det, som danskerne har og løfter sammen - og det er ikke så lidt i den fynske region.
Bowlingklub for mennesker med særlige behov: - Alle skal have det godt
Bowlingklubben Trippel, der er for mennesker med særlige behov, har det motto, at alle skal have det godt. Hver onsdag mødes de til et slag bowling i Odense, og det har givet dem et helt særligt fællesskab.
Bowlingklubben Trippel forsøger at skabe et fællesskab for en udsat gruppe af mennesker, hvor tilbuddene om at blive en del af en sportsklub er få.
Klubben har godt 200 medlemmer, der tæller alle aldre. Hver onsdag mødes medlemmerne i City Bowling på Rugårdsvej, hvor de bowler og spiser sammen.
- Det er et fællesskab, vi dyrker, da det er en udsat gruppe, der ikke har så meget andet, siger bestyrelsesmedlem Viviann Schønnemann.
Medlemmerne er nemlig børn, unge og voksne med særlige behov, herunder bevægelseshæmmede og udviklingshæmmede. Det er blandt andet mennesker med lav IQ og forskellige fysiske handicaps.
- Man skal bare kunne kaste en bowlingkugle, så kan man være med, siger Viviann Schønnemann.
Bowling er et godt match
Udover at være medlem af bestyrelsen er Viviann Schønnemann også mor til 17-årige Marcus Schønnemann, der er en del af klubbens ungdomshold. Marcus Schrøder har ADHD og indlæringsvanskeligheder og ifølge moderen er bowling et særligt godt match.
- Det giver Marcus følelesen af at være en del af et fællesskab. Vi har i mange år kæmpet for at finde en sportsgren til ham, men det kan være svært, når man har særlige behov, og bowling er en individuel sportsgren, men man er stadig en del af et fællesskab.
Viviann Schønnemann, mener det er småt med tilbud til mennesker med særlige behov, men mindst ligeså vigtigt, hvis ikke vigtigere, som for alle andre.
- Det er en glæde for mig som mor at se han har fundet noget han er glad for og er god til, nøjagtig som hans lillebror, der ikke har særlige behov.
Medaljer gør godt
Der spilles på alle niveauer, men bowlingkuglerne bliver ikke kun kastet i hallen på Ruggårdsvej. Flere gange om året deltager klubbens hold i turneringer og i år også Special Olympics, der er en idrætsfestival for idrætsudøvere med udviklingshandicap.
- At de tager til stævner og vinder medaljer er vigtigt, for så er der noget at fortælle om, siger Viviann Schønnemann.
For st styrke fællesskabsfølelsen kører klubben samlet i bus til turneringer i blandt andet Vejle, Horsens og Kolding. Holdene deltager dog ikke kun i turneringer for at vinde medaljer, men også for at bygge bro mellem andre bowlinggrupper i samme målgruppe, som Odense-klubben.
- Lige præcis den her gruppe er gode til at passe på hinanden og det er det unikke, fortæller Viviann Schønnemann.
Trippel Bowlingklub blev stiftet i 1993 og kan i år fejre 25 års jubilæum.
Fejrer fællesskabet
TV 2/Fyn og landets øvrige TV 2-regioner har skudt gang i en kampagne, der hylder fællesskabet. En kampagne, der er støttet af Tuborgfondet og Lokale- og Anlægsfonden.
Projektet går ud på at fejre alt det, som vi har sammen, og at finde frem til det unikke sammenhold, der fortjener titlen som "Årets Fantastiske Fællesskab".
Frem til 1. april kan alle foreninger og fællesskaber melde sig til på tv2fyn.dk. Herefter vil regionale juryer nominere ti fællesskaber, der ved sms-afstemning skal dyste om at vinde 50.000 kroner.
Vinderne af den regionale konkurrence går så videre til den nationale, hvor der er 100.000 kroner på højkant.
Mere end 150 ansøgninger er blevet sendt til TV 2/Fyn til bedømmelse, og juryen har nu nomineret ti fynske fællesskaber. Det betyder, at de er udtaget til konkurrencen om at blive årets "fantastiske fællesskab" og vinde den regionale fælleskabspris på 50.000 kroner - og samtidig få muligheden for at gå videre til landsfinalen, hvor prisen er 100.000 kroner oveni.
DE NOMINEREDE ER:
- Bagenkop ALTID i bevægelse
- Cirkus Flik-Flak
- Frivilliggruppen i Tvillingegårdens Venner
- Lambda
- MG&BK United
- Ringes Brandmænds Aktivitetsklub
- SDU Vikings Cheerleaders
- Strynø Kulturhus
- Tommerup Motocross og Speedway Club
- We enjoy Vollsmose
Nominerede og jury
Engagement og mangfoldighed er gennemgående i de mange ansøgninger, og følgende fynske fællesskaber er nu blevet nomineret:
Bag konkurrencen og fællesskabsprisen står Danmarks otte TV 2-regioner, Tuborgfondet og Lokale- og Anlægsfonden.
TV 2/Fyns jury består af Anja Følleslev, musiker, studenterhusleder og "Årets Fynbo", Søren Jakobsen, projektleder, foreningskonsulent og viceinspektør på Aarupskolen, Anne Marie Skov, direktør, Tuborgfondet, Esben Danielsen, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, og Rikke Bekker, redaktions- og udviklingschef, TV 2/Fyn.
Fællesskaber på film
I løbet af de næste måneder vil der blive produceret små portrætfilm af alle de nominerede fællesskaber, og i september kan alle seere og brugere stemme via sms på deres favorit på tv2fyn.dk.
Vinderen offentliggøres på "Frivillig Fredag" den 28. september. Herefter bliver der åbnet op for en landsdækkende afstemning blandt de otte finalister fra alle landets regioner.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.