3. aug. 2019 kl. 12:08
Fyn

Kærligheds-hippie-agtig baghavefest:
  • Det er et magisk sted at spille

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

For ottende år i træk er der festival på Skarø. Magtens Korridorers forsanger Johan Olsen kalder festivalen for en kærligheds-hippie-agtig baghavefest med en speciel pionérånd.

Omkring 1.500 mennesker samles hvert år på Skarø til øens årlige festival. Øen er ikke mere end to kvadratkilometer stor, og til trods for det er er en lille festival, formår man at tiltrække store navne.

“Det er et meget, meget magisk sted at spille. Og et publikum, der faktisk er ret unikt.”

— Johan Olsen, forsanger i Magtens Korridorer.

Sidste år var C.V. Jørgensen på programmet, og i år er det navne som Magtens Korridorer og Dizzy Mizz Lizzy, der spiller op på den lille ø.

- Her er der en stemning, der er ret vild faktisk. Der er den der følelse af, at alle ligesom er sammen om den her kærligheds-hippie-agtige baghavefest. Og det er et mirakel, at manden (Arrangør Lasse Bekker red.) har fået det til at ske, siger Johan Olsen, der er forsanger i Magtens Korridorer.

Det er anden gang Johan Olsen spiller på Skarøfestivalen. Han har tidligere optrådt med bandet Pligten Kalder.

Genfødt i 2009

Medejer og arrangør af festivalen, Lasse Bekker, bor selv på Skarø. Der har været festival på øen siden 1994, hvor den er blevet afholdt af flere forskellige arrangører.

Læs også: Musikere fra 18 lande mødes for at spille fælles koncert på Fyn
Gå tilbage Del
1. aug. 2019 kl. 11:20

Musikere fra 18 lande mødes for at spille fælles koncert på Fyn

Flemming Ellegaard / TV 2/Fyn

Musikere fra lande som Uganda, Iran og Syrien er samlet i Glamsbjerg, hvor de øver sammen forud for fire koncerter i Danmark - tre af koncerterne spilles på Fyn.

I Glamsbjerg bliver der i denne uge spillet musik fra hele verden.

34 folkemusikere fra 18 forskellige lande er samlet for at spille folkemusik. Sammen gør de sig klar til at afholde fire koncerter, og deres første fælles koncert er torsdag i Svendborg.

Men det handler ikke kun om musikken - deltagerne skal nemlig også lære mere om hinandens kulturer, mens de øver sig på deres instrumenter. En af musikerne er Mohamad Karzon fra Syrien.

- Det er vidunderligt. Perfekt. Jeg elsker det, siger han med et stort smil på læben, da TV 2/Fyn kigger forbi under prøverne.

Det er organisationen Ethno Denmark, der står bag projektet, som skal munde ud i tre koncerter på Fyn og én i Aarhus, inden musikerne vender hjemad igen.

- Formålet er at få en masse mennesker samlet, så de lærer hinanden at kende og måske bryde nogle fordomme for hinanden, siger Simon Voigt, der er projektleder hos Ethno Denmark.

Afrika, Iran og Syrien mødes

Ifølge Simon Voigt, der er projektleder hos Ethno Denmark, er det vigtigt, at vi mennesker begynder at lære hinandens kulturer bedre at kende.

- Vi er en globaliseret verden, hvor vi skal tage os af hinanden. Vi er så mange forskellige folk rundt omkring, og vi skal begynde at lære at være sammen i et lille rum og være rummelige for hinanden, siger han.

“Der er en masse eksotiske instrumenter, en oud for eksempel fra Iran og alle mulige vilde ting, som folk måske ikke har set før”

— Simon Voigt, projektleder, Ethno Denmark

I Glamsbjerg er musikken blevet en øjenåbner for alt det nye.

- Der er en afrikanske dreng, som spiller percussion. Da han begyndte at spille de her forskellige rytmer for første gang, fik jeg følelsen af, at jeg ikke vidste noget om det, og at jeg var nødt til at lære mere, siger den iranske musiker Yasamin Shahhosseini.

Instrumenter fra hele verden

Yasamin Shahhosseini har også selv taget et særligt instrument med hjemmefra.

- Det her instrument kalder man en oud. Den er oprindeligt fra Iran. Det er et meget gammelt instrument, der er over 5.000 år gammelt, fortæller hun.

Musikerne lærer ikke kun om ny musik på instrumenter, de lærer også om mennesker fra andre lande.

- Det er en ny og stor udfordring, hvor jeg lærer, hvordan andre mennesker er, og hvordan musikken lyder her. Det er helt ny musik for mine ører. Jeg lærer også de andre om musik fra Afrika. Det er en god oplevelse, siger Nkassi Arnold, der er musiker og fra Uganda.

Med sin oud i armene fortæller Yasamin Shahhosseini, hvor meget oplevelsen betyder for hende.

- Det handler ikke kun om musikken. Det handler om alt. Det er sproget. Det er forskellige ting omkring livet og musik. Det giver dig minder for resten af livet, siger hun.

En helt særlig koncert

Musikerne når at øve sig sammen i seks dage, inden de skal ud og spille den første koncert, som ifølge Simon Voigt bliver noget helt særligt.

- Det er på grund af mangfoldigheden. Det er helt fantastisk. Vi har folk fra over 18 forskellige lande, der deler deres musik. Der er en masse eksotiske instrumenter, en oud for eksempel fra Iran og alle mulige vilde ting, som folk måske ikke har set før, siger han.

Når koncerterne er overstået, så går turen hjem igen for musikerne, men med bagagen fuld af ny inspiration.

- Efter denne her tur vil jeg udvikle nye ideer til et mindre band, som jeg spiller med. Og så vil jeg lave folkemusik og moderne musik, for det her har givet mig nye ideer. Vil vil forbedre os og forsøge at få nye ting ind i vores musik, når vi spiller, siger Nkassi Arnold fra Uganda.

Musikerne tager hjem på søndag efter deres sidste koncert, som de afholder i Glamsbjerg.

Lasse Bekker tog initiativet i 2009, efter den tidligere arrangør Michael Nielsen havde meddelt, at festivalen lukkede og slukkede med ham som arrangør. Første år med Lasse Bekker som arrangør mødte 700 gæster op.

Arkiv / Alexander Aagaard
Festivalen hed tidligere "Love-in", men i 2018 valgte man at gå tilbage til det oprindelige navn "Skarøfestivalen"

Nu er den vokset til 1.500 gæster, og den skal ikke være større, hvis man spørger arrangøren.

- Skarøfestivalen er en lille festival. Det er sådan noget, man ikke skal lave om på. Det er selve DNA'en i festivalen. Så det er nøjagtig sådan her, det skal være, siger han.

Også forsangeren i Magtens Korridorer sætter pris på festivalens størrelse. Bandet måtte skrue sidespejlene af deres lastbil for at kunne bakke op til scenen, men det er en del af charmen.

- Det er et meget, meget magisk sted at spille. Og et publikum, der faktisk er ret unikt.

- Hvis du står over for 10.000 mennesker på en kæmpe festival, så er du lidt en del af en maskine. Det er altid en fornøjelse at spille, men det er også vigtigt, at den der maskine virker, for det nytter ikk noget, hvis der er et eller andet, der går galt, eller hvis man siger et eller andet "bla bla". Her er der en mere loose stemning, så man får lov at nyde festen lidt mere, siger Johan Olsen.

Arkiv / Alexander Aagaard
Magtens Korridorer spillede fredag på festivalen. 

Anderledes fællesskab

Med navne som Dizzy Mizz Lizzy, C.V. Jørgensen, Søs Fenger og Magtens Korridorer har festivalen haft udsolgt flere år i træk. Arrangøren mener, at festivalen ikke tiltrækker én type gæster, men i stedet mange forskellige.

- Det er søde mennesker. Det, tror jeg, er det nærmeste, man kan komme det, for det er svært at lave en fællesnævner for dem, siger han.

Læs også: Kinesere bliver fascineret af dansk højskoleånd
Gå tilbage Del
29. jul. 2019 kl. 16:52

Kinesere bliver fascineret af dansk højskoleånd

Flemming Ellegaard

Nordfyns Højskole har de næste to uger besøg af en gruppe kinesere, som bruger deres sommer på at blive klogere på danske værdier. Dansk højskolehistorie er nemlig meget relevant for kineserne.

Hvad ville du sige til at bruge din sommerferie på at terpe Grundtvig, kongestyrer og demokrati?

Ifølge Zhimin Lin fra Shanghai er dansk højskoleånd faktisk perfekt sommerferie-underholdning. Han har arrangeret, at en gruppe på 36 kinesere de næste to uger besøger Nordfyns Højskole, for at blive klogere på danske værdier.

- Grundtvigs filosofier handler om en uddannelse om livet, og det lærer du slet ikke på samme måde i Kina, fortæller han.

- Man kan mærke livet

Grundtvig gav folk et helt nyt syn på, at man som nation kan vokse nedefra og op, og så kæmpede han i høj grad for folkeoplysningen. Netop det gør ham interessant for kineserne.

- Folkeoplysning er noget er det, som de virkelig har brug for i Kina. Derfor er det spændende for dem at høre om, hvordan Danmark gik fra at være et kongestyre til et demokrati, fortæller indehaver af Nordfyns Højskole, Mogens Godballe.

Xiaohoran Liu fra Shanghai synes, at hun kan mærke på danskerne, at de er vokset op på en anderledes måde.

- Danskere virker meget respektfulde og som om, at man virkelig holder af hinanden. Man kan mærke livet på en speciel måde her, siger hun.

De 36 besøgende fra Kina skal tilbringe i alt to uger på Nordfyns Højskole.

Lasse Bekker mener ikke, det nødvendigvis er musikken, der tiltrækker folk, og det gør, at festivalen tiltrækker mange forskellige mennesker.

- Folk spreder sig meget bredt, fordi fællesskabet ikke er defineret af en alder eller en speciel musikgenre. Jeg tror simpelthen, det er defineret af, at man har lyst til at være på en festival på en ø, siger han.

Se hele indslaget om Skarøfestivalen herunder. 

Skarøfestivalen har inviteret 1500 gæster på øfestival - og her kan man både høre musik og få nye venner - for man lærer hurtigt alle de andre at kende.
28. dec. 2024 kl. 6:00

Lavthængende skyer og finregn i dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Dagen starter med temperaturer i omegnen af fire til fem grader på hele øen, hvor de vil ligge stabilt det meste af dagen. Enkelte steder kan vi komme op og ramme seks varmegrader.

Der vil ligesom fredag være lavthængende skyer og finregn med jævne mellemrum, men egentlige regnbyger forventes ikke.

Det bliver med andre ord ikke vejr til raketter, men det er måske også meget godt, da de først må affyres den 31. december, selvom de allerede nu sælges.

27. dec. 2024 kl. 22:24

Købmand håber på ny lukkelov

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.

Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.

- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.

Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.

Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.

27. dec. 2024 kl. 21:08

14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel

LYT
Del
Link
kopieret!

Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.

Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.

Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.

Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.

- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.

27. dec. 2024 kl. 20:12

Video viser bil der kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.

Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.

27. dec. 2024 kl. 19:12
Fyn
"Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix"

Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.

- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.

Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.

Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.

- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.

Men det bliver tiden aldrig rigtig til.

Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.

Skandaler og uretfærdighed

Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.

Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.

- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.

Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.

Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?

- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner. 

Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.

Hvorfor modsagde du dem ikke bare?

- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.

Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?

- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.

Den mest bizarre historie

Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.

- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.

Indefra?

- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.

Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.

Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:

- Undskyld.

Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.

I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.

Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?

- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.

Stormvejret tog til

Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.

Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.

- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.

Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?

- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.

Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?

- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.

Hold dig fra politik, hvis du vil elskes

Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.

Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.

Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.

Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.

- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.

Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:

- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.

Elsket kan man blive i sin familie.

27. dec. 2024 kl. 18:05

OB-spiller stopper i fodbold

LYT
Del
Link
kopieret!

20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.

Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.

- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted. 

27. dec. 2024 kl. 17:09
Fyn
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande

LYT
Del
Link
kopieret!

De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.

Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.

- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.

Alle rester skal bruges

Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.

Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.

- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.

Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.

Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.

Opskrifter med rester fra julen

Risalamande-boller

toogoodtogo.dk

Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.

Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.

Du kan finde resten opskriften her.

Flæskestegssandwich

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.

Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.

Biksemad med and og brunkartofler

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.

Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.

Kartoffelgratin med and og brunsovs

toogoodtogo.dk

Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.

Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.

Du kan finde opskriften her.

Flæskesteg i rød karry

toogoodtogo.dk

Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.

Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.

Du kan finde opskriften her.

27. dec. 2024 kl. 16:12

Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder

LYT
Del
Link
kopieret!

I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.

Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.

Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.

- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.

Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.

27. dec. 2024 kl. 15:12
Fyn
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

På denne ø er sygefraværet stukket helt af

LYT
Del
Link
kopieret!

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.

Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.

Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.

Tallene er fra arbejdsåret 2023.

Svarer til 2800 fuldtidsjobs

Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.

Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.

- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.

Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her