Klar i juni: Ny robot kan pode patienter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På Syddansk Universitet har forskere udviklet verdens første fuldautomatiske robot, som kan pode patienter. Det nedsætter sundhedspersonalets risiko for smitte med covid-19.
Fire uger har det taget et hold robotforskere fra Syddansk Universitet at udvikle verdens første fuldautomatiske podningsrobot. Robotten vil sørge for, at sundhedspersonalet ikke udsættes for potentiel smitte i forbindelse med podningstest af personer, som er mistænkt for at være smittet med covid-19. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Det Tekniske Fakultet ved SDU.
Prototypen har med succes podet flere testpersoner, og det vækker glæde blandt forskerne på SDU. Thiusius Rajeeth Savarimuthu, som er en af robotforskerne på SDU, har selv været en af testpersonerne for den nye podningsrobot.
- Det gik rigtig godt. Jeg sidder her jo endnu, fortæller forskeren i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Vi har med succes demonstreret verdens første fuldautomatiske podning og leveret et ”Proof of concept” af processerne i en robotpodning.
Robotten forventes at kunne pode de første patienter i slutningen af juni.
Fynboer i alle aldre kan nu blive testet:
- Det rart at vide, at det er en mulighed
Det har været muligt for alle at bestille coronatests siden onsdag. Inden da var det kun for folk under 25 år.
Fynboer i alle aldre har siden onsdag kunnet bestille tests gennem coronaprover.dk. Det erfarer TV 2/Fyn.
Mandag blev det meldt ud i en pressemeddelelse fra Sundheds- og ældreministeriet, at alle danskere skal kunne blive testet for coronavirus.
I første omgang var det dog kun de 18-25 årige, der skulle kunne bestille tests. Det skulle så blive muligt for alle over 25 år at bestille test for COVID-19 i løbet af ugen.
Der blev ifølge et testcenter i Odense åbnet for bestilling af tests fra folk over 25 år onsdag.
Alle over 18 år kan derfor få foretaget en coronatest, hvis man bestiller en tid på coronaprover.dk.
Fynboer er glade for muligheden
TV 2/Fyn har i dag talt med flere fynboer, der glæder sig over at kunne blive testet.
- Det synes jeg lyder rigtig fint. Det giver jo god mening, hvis man mener, at det kan hjælpe på at begrænse virusspredningen, siger Simon Schandorff fra Odense.
Sådan bestiller du tid til en corona-test
1.Bestil en tid
Log ind med NemID på denne side. Vælg derefter tid og sted for din prøve.
2.Inden du tager afsted
Husk at medbringe dit gule sundhedskort. Hvis du ikke har det gule sundhedskort, skal du medbringe billed-ID (pas, kørekort eller legitimationskort).
Mød op så tæt på den bestilte tid som muligt for at undgå smittespredning.
3.Når du møder op
Når du møder op, skal du følge anvisningerne på prøvestedet
Derefter vil du få taget prøven.
4.Svar på testen
Du kan efterfølgende se dine svar på sundhed.dk eller i MinSundhed-appen.
Kilde: Coronaprover.dk
Han er en af dem, der har følt sig frisk og rask under pandemien, og derfor er han endnu ikke testet.
- Men hvis jeg udviste de mindste symptomer, er det rart at vide, at der er mulighed for det, siger han.
Den holdninger deler Dorit Arnecke fra Brylle.
- Det er en god idé, når der nu er kapacitet til det. Selv føler jeg mig sund og rask, så jeg kommer ikke umiddelbart til at benytte mig af det. Men hvis jeg pludselig fik ondt i halsen og feber, ville jeg hurtigt komme afsted, siger hun.
Udvikling i døgndrift
Thiusius Rajeeth Savarimuthu leder det hold af ti forskere, som i døgndrift har arbejdet med udviklingen af podningsrobotten. I Industri 4.0 Lab på Syddansk Universitet har forskerne blandt andet 3d-printet et specieldesignet værktøj til engangsbrug, som robotten bruger til at holde de podepinde, som bruges til test for covid-19.
- Jeg var overrasket over, hvor blødt robotten formåede at lande podepinden på det punkt i halsen, den skal ramme - så det var en stor succes, forklarer Thiusius Rajeeth Savarimuthu.
Robotten stikker efter podningen selv podepinden ned i et glas og forsegler prøven ved at skrue låget på. Den fuldautomatiske test udført af robotten gør det altså sikkert for sundhedspersonale at teste patienter, som kan være smittet med covid-19.
Begejstring ved OUH
Fra både Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og regeringen lyder det, at flere og flere skal testes, og det øgede antal af test udsætter sundhedspersonalet for større risiko for selv at blive smittet. Robotten kan her mindske risikoen for smitte med covid-19, men den kan også bruges i forbindelse med test af andre sygdomme.
- Der er perspektiver i at udvikle en podningsrobot, så robotter kan overtage podningsarbejdet både i forhold til covid-19, og også ved alle fremtidige vira, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu i pressemeddelelsen.
OUH indhenter pukkel: Sascha blev endelig opereret i knæet
Sascha Rosenlyst Hansen skulle have været opereret i knæet i slutningen af marts. På grund af corona blev den udskudt, men nu er OUH begyndt at indhente puklen af operationer.
For to år siden sprang Sascha Rosenlyst Hansens ledbånd i knæet, og hun blev derfor opereret.
“Nu har jeg udsigt til at få en normal hverdag igen, og det vil øge min livskvalitet utroligt meget”
Selvom operationen var vellykket, så sprang hendes ledbånd igen i 2020 på grund af nogle medfødte skavanker. Hun skulle derfor opereres igen den 31. marts. Men den operation blev udsat på grund af coronavirus.
- Først blev operationen rykket til den 3. april, men den besked blev hurtigt ændret til, at jeg ikke kunne få noget af vide før i slutningen af juni, fortæller Sascha Rosenlyst Hansen til TV 2/Fyn og fortsætter:
Efter et opkald til Svendborg Sygehus blev der til gengæld sat skub i operationen. Allerede den 5. maj blev Sascha Rosenlyst Hansen opereret i knæet.
Og hun er ikke den eneste, som i uge 18 og uge 19 har fået gennemført en ellers udskudt operation.
Der er nemlig nu for alvor kommet gang i operationerne på OUH, efter behandling af patienter med coronavirus indtil nu har været det største fokus.
Kan få en normal hverdag igen
Sascha Rosenlyst Hansens operation betyder, at hun nu kan se frem mod en mere normal hverdag, hvor hun kan lege med sin datter og dyrke motion igen.
- Jeg kan komme videre nu. Nu er der udsigt til, at jeg igen kan passe mit arbejde uden at have smerter, og jeg kan være der for min datter og på et tidspunkt begynde at dyrke sport igen, siger Sascha Rosenlyst Hansen.
Hvis ikke hun var blevet opereret, så kunne det i sidste ende have betydet, at hun måtte sygemelde sig fra sit arbejde.
“Det må være frustrerende for dem, der stadig ikke ved, hvornår de kan blive opereret”
- Jeg kunne ikke holde til at stå op for længe ad gangen og gå så meget, som jeg gør på mit arbejde. Jeg havde heller ikke mulighed for at lege med min datter, for jeg kan ikke løbe over til hende. Jeg kan ikke sidde på jorden og lege, og jeg kan ikke hoppe på trampolinen med hende, siger Sascha Rosenlyst Hansen og fortsætter:
- Men nu har jeg udsigt til at få en normal hverdag igen, og det vil øge min livskvalitet utroligt meget.
Indhenter pukkel af operationer
På Odense Universitetshospital er der lavet 70 procent af de knæoperationer i uge 18 og 19, som man lavede samme uge sidste år. For hofteoperationer og brokoperationer ligger tallene på henholdsvis 85 og 87 procent.
Det betyder dog, at der stadig er en række patienter, der vente på en operation.
- Det må være frustrerende for dem, der stadig ikke ved, hvornår de kan blive opereret. Jeg har selv været i situationen frem til jeg fik min operation, så jeg kan godt sætte mig ind i folks frustrationer, siger Sascha Rosenlyst Hansen.
Det støttes af lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital Kim Brixen. Han har fulgt udviklingen af podningsrobotten nøje, og han hilser robotten velkommen, som en vigtig del af fremtidens sikre test for sygdomme.
- I øjeblikket tager sundhedspersonale sig af at pode for covid-19, men arbejdsforholdene kan være en udfordring. Samtidig er medarbejderne meget efterspurgte i andre funktioner, forklarer Kim Brixen i pressemeddelelsen.
Nu under coronakrisen er en robot, som den, der er udviklet ved SDU, nødvendig - og ifølge Kim Brixen er det ikke kun på sygehusene:
- Robotten har et stort potentiale for massescreening af covid-19 i sundhedsvæsenet, men også i forbindelse med grænsekontrol eller i lufthavne.
Nyt robotfirma
Den nye robot, som er udviklet på bare fire uger, vil snart være klar til at komme ud af laboratoriet og blive solgt på det globale marked.
- Vi har skabt virksomheden Lifeline Robotics A/S, hvor vores vision er hurtigst muligt at få robotten ud at gøre gavn på det globale marked: i lufthavne, i flygtningelejre og hvor der ellers er behov, fortæller direktør Søren Stig fra Lifeline Robotics i pressemeddelelsen.
Corona-kamp: Fynsk robot desinficerede helt hospital
Robot fra Odense blev sat ind i kampen mod coronavirussen covid-19 i Kina. Nu er rumænerne også blevet begejstret.
En selvkørende robot fra UVD Robots i Odense har med ultraviolet lys imponeret de rumænske myndigheder, skriver det rumænske erhvervsmagasin Business Review.
Robotten kan ved hjælp af det ultraviolette lys fjerne 99.999 procent af alle bakterier på en hospitalsstue inden for 10 til 15 minutter.
Robotten blev afprøvet i et projekt og ifølge Business Review rensede UVD-robotten et helt rumænsk hospital uden nogen form for indblanding fra mennesker.
Robotten kan bekæmpe bakterier, vira, svampe og andre patogener, og kan med sin effektivitet beskytte det medicinske personale på hospitaler.
UVD Robots, som er et datterselskab under Blue Ocean Robotics, vandt tidligere på måneden den prestigefyldte europæiske robotpris euRobotics Technology Transfer Award 2020.
De fynske desinfektionsrobotter fra UVD Robots er sat ind flere steder i kampen mod coronavirussen covid-19, og kører blandt andet på hospitaler i coronaudbruddets epicenter i den kinesiske by Wuhan.
Ifølge Business Review har netop Kina bestilt 200 UVD-robotter, mens Danmark og blandt andet hospitaler i Taiwan, Italien, Storbritannien, Japan og De Forenede Arabiske Emirater også har bestilt robotten.
Søren Stig har sideløbende med forskernes udvikling af podningsroboten arbejdet med få investeringer og samarbejde med etablerede robotfirmaer, så podningsrobotten kan komme ud på det internationale. Disse kræfter tæller stifter af Universal Robots Esben Østergaard og Vækstfonden, som er statens finansieringsfond. Planen er, at robotten allerede om en måned skal pode de første patienter, fortæller Søren Stig:
- Ambitionen er, at vi skal på markedet så hurtigt som muligt. Planen er, at vi har en prototype, som poder patienter sidst i juni, og robotten er færdigudviklet og klar på markedet til efteråret, når anden covid-19-bølge rammer.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her