24. jun. 2020 kl. 9:08
Fyn
Pernille Gram

Købt eller solgt? Cannabis-producenter vil have svar fra politikerne

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Cannabisproducenter efterspørger en forlængelse af den forsøgsperiode på fire år, de har fået til at dyrke og udvikle medicinsk cannabis. Intet er endnu på markedet.

Seks fynske producenter fik i 2018, som en del af en fireårig forsøgsordning, tilladelse til at dyrke og udvikle medicinsk cannabis.

Men med under to år tilbage af ordningen efterlyser brancheforeningen nu svar fra ministeren på, om de er købt eller solgt.

- Det er klart, at der er behov for, at vi får gjort det klar at ordningen ikke udløber om et år, for det holder alle investeringer væk, siger Morten Snede, formand for brancheforeningen Medicinske Cannabisproducenter.

Læs også: Medicinsk cannabis er bedst på Fyn
Gå tilbage Del
7. okt. 2018 kl. 10:22
Fyn

Medicinsk cannabis er bedst på Fyn

Morten Grundholm

Fyn har Europas bedste forudsætninger for produktion af medicinsk cannabis. Succes med gartnerier, farmaci og avl er nogle af årsagerne.

Fyn står klar med Europas største cannabisproduktion, der har kostet flere hundred millioner kroner at etablere.

Selvom Fyn er fin, er der en helt særlig grund til, at to kæmpeproducenter af cannabis med canadisk bagland af alle steder i verden har valgt lige netop at etablere sig på Fyn.

- Vi har en god og lang gartneritradition i Danmark, hvor størstedelen ligger på Fyn, siger Jøren Andersen, der er formand for Dansk Gartneri på Fyn.

“Mange andre lande i Europa har også fået lov til at dyrke, men kun i begrænsede mængder. Derfor er Danmark et godt land at starte op i”

— Mads Pedersen, direktør i Aurora Nordic

Dansk Gartneri vurderer, at 60 procent af det samlede danske væksthusareal findes på Fyn, og at 41 procent ligger i og omkring Odense.

Kigger man på de fynske væksthusgartnerier, var resultatet i 2017 det bedste i 33 år.

Ifølge lovgivningen er der heller ingen begrænsning på mængden af cannabis, man må producere i Danmark sammenholdt med andre europæiske lande.

Og det er noget, der har trukket de to producenter af medicinsk cannabis til Fyn.

- Mange andre lande i Europa har også fået lov til at dyrke, men kun i begrænsede mængder. Derfor er Danmark et godt land at starte op i, siger Mads Pedersen, der er direktør i Aurora Nordic.

- Danmark har et stærkt brand inden for farmaci, og et stærkt brand inden for gartneri og landbrug. Og i sådan en ny branche som vores, har vi brug for det udgangspunkt, siger Lars Thomassen, der er direktør for den anden store cannabisvirksomhed Spectrum Cannabis.

Samarbejde med OUH og SDU

Samarbejdet med forskellige faggrupper blandt andet på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet er det, der skal skabe fundamentet for Europas største cannabisproduktion.

“Jeg har allerede haft indledende møder med gartnerierne og dem, der har investeret i gartnerierne og med brancheorganisationerne.”

— Peter Rahbæk Juel (S), Odenses borgmester

-  Lige nu handler det bare om, hvor gode vi er til at få det mikset sammen, så det både kan skabe vækst og arbejdspladser og skabe nogle naturlige produkter, som kan være med til at hjælpe mennesker i fremtiden, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Og udsigterne til et tæt samarbejde institutionerne imellem er på tegnebrættet.

- Jeg har allerede haft indledende møder med gartnerierne og dem, der har investeret i gartnerierne og med brancheorganisationerne. Vi har aftalt, at vi skal fortsætte møderne, så vi kan samarbejde godt og kan udvikle den branche og realisere det potentiale, som der er, og så vi kan få skabt de arbejdspladser til Odense, der er muligt.

Cannabis som spire

Selvom Fyn er i vækst og blandt andet udmærker sig med robotteknologi, H.C. Andersen og adskillige byggeprojekter, mener Odenses borgmester ikke, at man skal lade sig begrænse.

“Jeg er overbevist om, at der er en stor udvikling i medicinsk cannabis”

— Peter Rahbæk Juel (S), Odenses borgmester

- Der er ingen tvivl om at robotterne er vores primære klynge på Fyn. Her har vi noget, hvor vi ved, vi er blandt de bedste til i verden. Medicinsk cannabis er noget andet. Det skal bare have love til at udvikle sig, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

- Jeg er overbevist om, at der er en stor udvikling i medicinsk cannabis.

Mangel på godkendelse

Den 1. januar 2018 trådte en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Ordningen giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark.

Begge virksomheder forventer at eksportere mellem 80 og 90 procent af deres produktion til Tyskland, Polen og Italien.

Men lige nu oplyser Lægemiddelstyrelsen at det eneste, der er tilladt at eksportere i forhold til cannabis, er de såkaldte cannabisproduktioner baseret på dansk dyrket cannabis. Men der er ingen, der endnu har tilladelse til at eksportere det.

- Jeg er ikke bekymret, slet ikke. I Canada, hvor medicinsk cannabis blev lovligt for otte år siden er antallet af lægerne, der har udskrevet medicinsk cannabis gået fra 60 til 5.000. Læger og kritikere skal først have tillid til det, men det kommer stille og roligt, siger Mads Pedersen.

Spørgsmålet viderebragte Venstre tirsdag i et samråd på Christiansborg, som involverede Sundhedsministeren - og Erhvervsministeren, Simon Kollerup (S).

Medicinsk produkt tager tid

Den medicinsk cannabis var tiltænkt som et smertedæmpende middel for eksempel hos kræftpatienter. Men Aurora Nordic i Odense mangler, som flere andre cannabisproducenter, stadig at få de godkendelser, der er nødvendige for at kunne sende produkter på markedet.

Sundhedsministeren og erhvervsministeren indkaldt til samråd i dag

Derfor er det nødvendigt at forlænge ordningen, mener Marianne Hundetofte Nielsen, der er medicinsk og kommerciel direktør hos Aurora Nordic i Odense.

“Det er klart, at der er behov for, at vi får gjort det klar at ordningen ikke udløber om et år, for det holder alle investeringer væk.”

— Morten Snede, formand for brancheforeningen Medicinske Cannabisproducenter

- Vi synes, at man bør forlænge forsøgsordningen, i og med at den ikke har nået at leve op til formålet, som er at sikre danske patienter lovlig adgang til medicinsk cannabis, siger hun.

Ministeren er ikke afvisende

Der er endnu ingen produkter i handlen herhjemme - og uden produkter, ikke flere penge fra investorer - alt imens udenlandske konkurrenter også arbejder for fuldt blus med at udvikle og markedsføre cannabisprodukter.

Branchen håber derfor på et mere permanent lovgrundlag, så arbejdsvilkårene bliver mere fremtidssikrede.

Pernille Gram
Den medicinske cannabis er blevet udviklet af de fynske producenter som en del af en fire-årig forsøgsordning.

Erhvervsminister Simon Kollerup var efter samrådet heller ikke afvisende overfor at forlænge forsøgsperioden, men vil afvente en evalueringsrapport.

- Den tager både de erhvervsmæssige ting ind i evalueringen, men tager også højde for, hvordan vi passer på, at patienterne kan være helt trygge og sikre ved de produkter, der kommer på markedet, siger han.

- Derefter komme de politiske drøftelser i efteråret, hvor denne evaluering lander.

“Vi synes, at man bør forlænge forsøgsordningen, i og med at den ikke har nået at leve op til formålet, som er at sikre danske patienter lovlig adgang til medicinsk cannabis.”

— Marianne Hundetofte Nielsen, medicinsk og kommerciel direktør hos Aurora Nordic i Odense

Vi skal nå til enighed

Imens venter de fortsat på Fyn. Lige nu er der 50 medarbejdere ansat her hos Aurora Nordic, men produktionen er skruet ned til omkring en fjerdedel i forhold til fuld kapacitet. Det skyldes usikkerheden om fremtiden, men troen er der stadig.

- Selvfølgelig tror vi på det, og selvfølgelig tror vi på, at cannabis på sigt kan blive et medicinsk produkt til gavn for patienterne. Men det er klart, at denne her etableringsfase har taget tid, og det var ligesom ikke bygget ind i ordningen, siger Marianne Hundetofte Nielsen.

Læs også: Scleroseramt om medicinsk cannabis: - Det er en befrielse
Gå tilbage Del
8. jan. 2018 kl. 21:57

Scleroseramt om medicinsk cannabis: - Det er en befrielse

Finn Uhre er scelrosepatient og glæder sig ved udsigten til at kunne få medicinsk cannabis.

Simone Dahlin
/

Finn Uhre fra Odense lider af sclerose og har både smerter og spasmer. Han har i årevis, ulovligt, brugt cannabis for at dæmpe smerterne. Det eneste middel, der virker for ham. Men selvom det siden årsskiftet har været lovligt at behandle patienter med medicinsk cannabis, så nægter langt de fleste læger at bruge den nye behandlingsmulighed.

Finn Uhre har i 29 år levet med sygdommen sclerose.

- Så kan man sidde mens ens ben spjætter, så de bare ikke er til at styre, og så bliver de ligeså stive som et bræt. Så jeg ved, det går ned ad bakke. På et eller andet tidspunkt dør jeg af det, af sygdommen. Så i den tid, man er her, vil man godt havde det så nemt som mulig, siger Finn Uhre.

Løsningen har været at købe cannabis på ulovlig vis.

- Om man så får dråber eller ryger, jamen så kan jeg bøje benene, og det vil jeg gerne gøre.

Men fremover er det måske nok med en tur til lægen.

- Det er en befrielse, siger Finn Uhre.

Fra årsskiftet og fire år frem kan læger nemlig udskrive cannabis til medicinsk brug. Det gælder til sklerosepatienter, patienter med rygmarvsskader og patienter, som lider af kroniske smerter eller kvalme efter kemoterapi.

- Det er dejligt, at man kan ringe til sin læge og få de recepter som man gerne vil have, siger Fínn Uhre.

Mange læger siger nej

Mange fynske læger har dog allerede i forsøgsordningens første uge sagt nej til at udskrive cannabis. De mener ikke, at midlet er undersøgt grundigt nok. Bellinge Lægehus er et af de steder. De vil ikke stille op med en kommentar til TV 2/Fyn i dag - men skriver på deres hjemmeside:

"Lægehuset i Bellinge finder ikke, at der aktuelt er fagligt belæg for på det nuværende vidensgrundlag at kunne udskrive recepter på cannabis." 

Når der er nogle ting, som kan hjælpe, som der er mange der mener det gør, så synes jeg man skulle prøve at gøre noget mere for at få lægerne til at udskrive det, (medicinsk cannabis, red.) så vi andre også kan få gavn af det. Vi ved meget lidt om det, og lægerne ved åbenbart meget mindre end os, siger Finn Uhre.

Finn Uhres egen praktiserende læge vil dog umiddelbart gerne udskrive medicinsk cannabis til sine patienter.

- Det har jeg tænkt mig at arbejde hen imod. Jeg skal undersøge det noget nærmere, hvordan man ordinerer det, hvad er dosis. Man må prøve sig frem. Prøve at få registreret virkning og bivirkning over denne her fire års periode. Men det er jo ikke let. Vi ved jo faktisk rigtig, hvad vi bevæger os ind på, siger Finn Uhres læge Palle Taarnhøj.

Nu håber Finn Uhre, at han kan blive en af de patienter, der kan få cannabis på lovlig vis:

- Når man ved, hvad vej det går, og det går kun ned ad bakke, så er det rart at der er noget. Og jeg håber, at det kan hjælpe bedre end det, man kan købe sort.

Og formanden for brancheforeningen bakker hende op.

- Vi ved nu, at 2,5 år har ikke været nok til at få et produkt på markedet. Der bliver heller ikke startet noget nyt op, når vi ikke ved, hvordan verden ser ud. Det allervigtigte er, at vi når til enighed om, at vi vil forlænge perioden og have danske produkter, siger Morten Snede.

22. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her